Efterskolerne 33-2025

5 gode råd til nye lærere

/ SIDE 22

Debat:

Brug for nye greb mod frafald

/ SIDE 44

På efterskolen er Siri bare Siri

Når unge med handicap som Siri Bæk Troelsen kommer på efterskole, vokser både de selv og fællesskabet. Men uklare regler og kommunal tøven spænder ben for deres efterskoleophold. Minister lover nu at se på sagen.

/ SIDE 10

Kulturarven bor i sammenhængskraften

TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

“Vores kulturarv binder os sammen som folk.” Sådan sagde kulturministeren efter en folkehøring i foråret, hvor danskerne kunne stemme om, hvad der er levende dansk kulturarv. Kigger man ned over afstemningslisten, er det påfaldende, hvor mange begreber, der har rod i de folkelige bevægelser: højskoler, efterskoler, fællessang, foreningsliv, forsamlingskultur og andelsbevægelse. Derfor hæftede jeg mig også særligt ved kulturministerens egen konklusion: “Så måske er konklusionen, at det mest danske egentlig er at omgås hinanden og dele gode oplevelser.”

Det er ikke tilfældigt, at kulturministeren netop i år har sat fokus på den danske kulturarv. Vores verdensorden, som vi har kendt siden Anden Verdenskrig, er i opbrud, og Europa søger nye alliancer.

Man kunne fristes til at sige, at vi leder efter en ny sammenhængskraft. Lignende toner lyder fra den danske regering, hvor både statsministeren og børne- og undervisningsministeren kalder til åndelig oprustning. Et ønske om, at vi styrker bevidstheden om og værdien af at høre sammen som folk og som samfund.

Temaet i dette magasin er netop forskelligheder – med fokus på unge med handicap på efterskole. Her kan du læse, hvordan elever med svære fysiske handicap bliver en del af efterskolelivet, og hvordan både de og deres kammerater vokser af mødet og får en dybere forståelse for hinanden. Den værdi har mange navne. Jeg kalder den sammenhængskraft!

“Vores elever skal ikke bare møde en klon af sig selv. Sammenhængskraftens potentiale ligger i, at vi sætter forskelligheder i spil med hinanden”

– TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND

For mig findes svaret på, hvad åndelig oprustning eller sammenhængskraft betyder, ikke kun i, at vi skal se den samme kunst, læse den samme litteratur, synge de samme sange og høre de samme store fortællinger. Med kulturministerens ord handler det om, at vi skal omgås hinanden og sætte kunsten, litteraturen, sangene og fortællingerne i spil med hinanden.

Her spiller de folkelige bevægelser i almindelighed – og efterskolerne i særdeleshed – en afgørende rolle. Vores elever skal ikke bare møde en klon af sig selv. Sammenhængskraftens potentiale ligger i, at vi sætter forskelligheder i spil sammen.

Redaktøren guider

Flere efterskoler har elever med store fysiske handicap – og de oplever, at både de unge selv og hele fællesskabet får meget ud af, at alle kan være med. Men uklare regler og kommunal tøven gør det svært for handicappede at komme på efterskole. I magasinet fortæller skoler og organisationer om kampen, mens børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) lover at se på sagen (s. 10).

I dette nummer kan du også få inspiration til, hvordan du i din undervisning kan åbne elevernes øjne for verden (s. 24), og hvordan en kunstfestival kan forene unge på tværs af skoler og landegrænser (s. 50).

Læs også tankevækkende debatindlæg om kønsneutral vejledning (s. 40), om behovet for nytænkning, hvis frafaldet skal ned (s. 44), og om, hvorfor unge har brug for at lære, at konflikter både er sunde og nødvendige (s. 46).

Anna Rossman Thejsen

Redaktør

Tema: Unge med handicap

på efterskole /10

Et efterskoleår kan give unge med handicap venner, selvstændighed og livsmod. Men bureaukrati og uklare regler står i vejen for, at de kan komme på efterskole.

5 gode råd til nye efterskolelærere

Er du ny lærer, kan det være helt naturligt at tvivle på, om du gør det godt nok. Her får du gode råd til at komme godt fra start som efterskolelærer.

Du må gerne forstyrre dine elever

Undervisning skal ikke bare levere svar – den må også forstyrre og vække elevernes blik for verden. Få inspiration og værktøjer til verdensvendt undervisning.

5.192

– ét fælles show /34

Elever fra 57 efterskoler indtog i juli måned Landsstævnet i Vejle med et show fyldt med musik, bevægelse, poesi og fællesskab – og fik besøg af Kongen.

Stafetten: Frijsenborg Efterskole gør op med kønsroller i vejledningen

På Frijsenborg Efterskole udfordrer vejlederne kønsroller, så eleverne vælger uddannelse efter lyst og interesser frem for normer.

Debat: Nytænkning er nøglen til mindre frafald Hvis færre unge skal falde fra efterskolen, kræver det nytænkning, skriver psykolog Monica Nielsen i et debatindlæg.

Debat: Lær de unge, at konflikter er nødvendige /46

Mange unge undgår konflikter og uenighed. Det gør det sværere at danne dem til tolerante og åbne mennesker, skriver forstander William Enevold Ehmsen i et debatindlæg.

3 veje til dybe samtaler med eleverne

Filosofi behøver ikke være tungt eller teoretisk. Her får du tre veje til at åbne for nysgerrige samtaler og nye perspektiver – i undervisningen og i hverdagen.

Festival bryder rammer for kunst

På Karise Efterskoles kunst- og performancefestival går elever med særlige behov på scenen sammen med unge fra hele verden og viser, at kunst og fællesskab ingen grænser kender.

Det virker: Nyt værktøj styrker trivslen

Et nyt samtaleværktøj baner vej for bedre trivselssamtaler på Kastanievej Efterskole.

Nyt skoleår – nye kolleger

Nyt skoleår – nye ansigter. Lær Anne Louise Haaber Hassing at kende som ny forstander på Sydfyns Fri Fag- og Efterskole – og mød flere andre, der har fået nyt job siden sidst.

Klumme: Vi rykker ledelsen tættere på hverdagen

På Broby Fri- og Sportsefterskole har et forstanderskifte banet vej for en ny ledelseskultur med fokus på værdier, strategi og nærvær, skriver bestyrelsesformand Jesper Vang Rask.

efterskolerne

September 2025 – NR. 33

REDAKTØR Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27 H, 2., 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80

Magasinet Efterskolerne, 7. årgang

Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk

LAYOUT e-Types, e-types.com

ILLUSTRATIONER e-Types og Freepik

JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk

ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia.dk, ac@ac-amsmedia.dk, tlf. 21 72 59 39

Annonceinformation på efterskolerne.dk

ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86

TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk

FORSIDEFOTO Tor Birk Trads

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier.

ISSN: 0109-8535

Nyt faghus skal bygge

bro mellem skole og lokalsamfund

Rødding Fri Fag- og Efterskole har fået 28 mio. kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond til at skabe et nyt ‘faghus’ i en tidligere skoforretning midt i byen. Rødding Fri Fagog Efterskole har i flere år arbejdet med unge, der ikke trives med en traditionel skolegang. Med det nye hus får skolens elever endnu bedre muligheder for at lære i praksisfællesskaber i fleksible lokaler og specialiserede værksteder – bl.a. et caféværksted med facade ud mod hovedgaden. “Det handler både om at ruste vores unge til et arbejdsliv og om at gøre skolen til en endnu mere integreret del af Rødding og byens forenings- og erhvervsliv,” siger forstander Henrik Gregersen. Faghuset forventes færdigt i 2027, og skolen bidrager selv med 4 mio. kr.

FOTO Rødding Fri Fag- og Efterskole

31.018

startede på efterskole i skoleåret 2025/26. Heraf 24.408 i 10. klasse.

KILDE Efterskolerne

Skal en af jeres elever holde nytårstale på TV 2?

Hvad skal årets nytårstale handle om, hvis man spørger børn og unge i Danmark? UNICEF og TV 2 inviterer børn og unge til at skrive og indsende en nytårstale. Én tale vil blive udvalgt og sendt 1. januar 2026 på TV 2 lige inden statsministerens nytårstale. Som noget nyt har UNICEF udviklet et særligt undervisningsforløb målrettet efterskoler for at motivere flere efterskoleelever til at indsende taler. Med Børnenes Nytårstale ønsker UNICEF og TV 2 at give børn og unge en platform, hvor de kan bruge deres stemme og give voksne og andre børn mulighed for at høre børn og unges perspektiver. Find lærervejledning og elevguide på UNICEFs hjemmeside.

LÆS MERE unicef.dk/boernenes-nytaarstale/efterskoler

Slut med nikotin

Styrker indsats mod nikotin

Unge bruger i stigende grad røgfrie nikotinprodukter, selvom der har været krav om røg- og nikotinfri skoletid i årevis. Det mærker de også på Vesterbølle Efterskole, og skolen har derfor styrket sin nikotinpolitik med et frivilligt testforløb. Ordningen, der har bred opbakning fra forældrene, skal forebygge brug af nikotin og støtte dem, der vil stoppe. “Vi ønsker ikke at kontrollere, men at tage ansvar for elevernes trivsel og sundhed,” siger forstander Martin Diget Aamann. Et stort flertal af forældrene har tilmeldt deres barn det frivillige testforløb. Martin Diget Aamann understreger, at forløbet bygger på dialog, tillid og støtte – ikke sanktioner – og at skolens ansatte er klædt på til at tage samtalen med eleverne og inddrage fagpersoner ved behov.

Flere søger hjælp

Stopliniens rådgivere oplever, at både efterskoleelever, lærere og ledere i stigende grad søger hjælp og viden om unges brug af nikotin, særligt nikotinposer, puffbars og e-cigaretter. Stoplinien er en national, telefonisk rådgivning for nikotinafhængige – og et værktøj, hvis du som lærer vil hjælpe en elev med at blive fri af nikotin. Du kan henvise din elev direkte til Stoplinien. Rådgiverne er specialuddannede i at støtte unge og voksne i at kvitte nikotin - cigaretter, snus, nikotinposer eller e-cigaretter. Hvis eleven er usikker på selv at tage kontakt, kan I ringe sammen. Rådgivningen er gratis og anonym, og nummeret 80 31 31 31. Stoplinien har desuden en særlig indsats til unge, læs mere på breakup.dk.

Nystedprøven tager udgangspunkt i virkeligheden

På Nysted Efterskole har 10. klasseeleverne byttet traditionelle eksaminer ud med den elevskabte Nystedprøve. Det er en projektorienteret praksisfaglig opgave, hvor eleven selv formulerer sin opgave, fra idéskitse over arbejdstegning til skalamodel og endelig fremstilling og afsætning af produktet. Prøveforløbet varer fem uger, hvor eleverne udelukkende arbejder med deres projekter, problemformulerer, løser tekniske udfordringer og får løbende vejledning af forskellige faglærere. Sidste skoleår lavede eleverne som en del af deres prøver alt fra hængekøjer til træningsstativ og en grill til efterskolen samt en tandemcykel til beboerne på et lokalt bo- og dagtilbud for voksne – alt sammen produkter, eleverne selv har fundet på og selv har fundet aftagere til. Nystedprøven udspringer af skolens mangeårige arbejde med at kombinere boglig og praksisfaglig undervisning. Ifølge Nysted Efterskole er fordelene ved tilgangen, at eleverne både lærer at tænke kreativt, planlægge og føre idéer ud i livet – og som en ekstra gevinst ser de deres arbejde få værdi i virkeligheden.

FOTO Nysted Efterskole

Når efterskoler mødes, opstår nye fællesskaber

Hvad sker der, når elever fra Ryslinge Efterskole besøger Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole i tre dage?

Det undersøgte de to skoler i maj. Ryslinges medielinje havde til opgave at lave medieindhold fra og om Halvorsminde, men besøget handlede også om at skabe et dannelsesmøde mellem unge fra forskellige egne af landet. Eleverne producerede videoer, reels og opslag til Halvorsmindes sociale medier – og fandt ud af, at de to skoler både var meget forskellige og alligevel havde noget vigtigt til fælles. Som ryslingeelev Vera Christiansen Jørgensen formulerede det: “Selvom vi var meget forskellige, havde vi jo alle sammen én ting til fælles: Vi er efterskoleelever. En aften spillede vi fodbold mod hinanden, imens der var solnedgang, og der kunne man virkelig mærke, at vi faktisk var lidt mere ens, end vi havde troet.”

Alle skolens elever får instruktørbevis som hjælpetrænere

Humble Beats: Musikfestival som alternativ prøveform

I juni holdt Musikefterskolen i Humble for første gang festivalen ‘Humble Beats’. Arrangementet bød på en hel dags musikprogram med ni danske og internationale artister og med fokus på nichegenrer, bæredygtighed og kønsdiversitet. Festivalen er skabt af skolens ‘Create‘-klasse og som en del af Efterskolernes Projekt Ny 10. klasse og fungerer samtidig som en alternativ prøveform. Musikfestivalen er elevdrevet. Eleverne har selv stået for det hele: booking, markedsføring, design af hjemmeside, armbånd i linoleumstryk – og selvfølgelig selve afviklingen af festivalen.

På Haarby Efterskole får alle elever nu et instruktørbevis som hjælpetrænere. I samarbejde med DBU, DGI og et danseinstitut bruger eleverne to dage på at lære at planlægge træning, stå foran en gruppe børn og skabe bevægelsesglæde. Mange fortæller bagefter, at det har givet dem mod på at tage ansvar – og lyst til at bidrage i deres gamle klubber, når de vender hjem. Ifølge forstander på Haarby Efterskole, Steen Bjerring, giver tiltaget et stort personligt kompetenceløft til eleverne, styrker deres selvtillid og viser dem, at de kan være en aktiv del af fællesskaber på mange måder og være med til at hjælpe andre ind i gode og sunde fællesskaber.

LÆS MERE

skolerejser i særklasse

Rejser til mange spændende destinationer i hele Europa

Vi har stor erfaring med at arrangere rejser for hele efterskoler og linjeture i mange forskellige sportsgrene.

Vi tilbyder bl.a. hjælp med følgende: transport, overnatning, forplejning, træningstider, booking af faciliteter til træning/kampe, spændende venskabskampe, træning med dygtige lokale gæstetrænere, billetter til topkampe, gymnastikopvisninger, anderledes og sjove aktiviteter, kulturelle oplevelser, billige billetter til lokale seværdigheder og guidede ture.

Kontakt os for uforpligtende råd og vejledning.

Livsmod, venskaber og kamp mod systemet

Et år på efterskole åbner for nye venskaber, større selvstændighed og mod på livet for unge med handicap – og giver hele skolen et mere nuanceret syn på mennesker. Men bureaukrati og uklare regler spænder ben for, at denne gruppe af unge kan komme på efterskole. Efter kritik fra skoler og handicaporganisationer vil undervisningsministeren nu tage sagen op.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads og Trine Bukh

På efterskolen er Siri ikke sit handicap  hun er bare Siri

Efterskolestarten var udfordrende, men få uger inde i året fik Siri Bæk Troelsen sine første venner på Hardsyssel Efterskole og blev en del af fællesskabet på lige fod med alle andre.

TEKST

Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

Før Siri Bæk Troelsen begyndte på Hardsyssel Efterskole, var det med venner svært. Hun er født med cerebral parese, som gør, at hun ikke kan kontrollere sin krop og sin tale, som hun ønsker. Før efterskolen gik hun på en specialskole i en klasse med 12 elever, som kom vidt forskellige steder fra.

De havde også forskellige udfordringer, og det gjorde det svært at ses uden for skoletiden. Det var en af grundene til, at Siri Bæk Troelsen gerne ville på efterskole. En anden var, at hun trængte til at komme lidt væk.

“Jeg ville gerne væk hjemmefra og gå på en normal skole og prøve at føle mig mere selvhjulpen,” siger Siri Bæk Troelsen.

Hun husker efterskolestarten i august 2024 som overvældende.

“Det var fedt, men lidt svært i begyndelsen. Der var mange, som ikke havde set en med handicap før. I starten talte folk på en meget pædagogisk måde til mig, hvilket var irriterende. Men det stoppede de med,” siger Siri Bæk Troelsen.

Efter omkring tre uger begyndte hun at få nogle venner, og i løbet af det sidste halve år udviklede det sig til en vennegruppe. “Det er megafedt. Der er nogen at være sammen med 24-7. Det kører jo med 200 kilometer i timen, hvor der foregår meget. Jeg har stor fomo og er enormt dårlig til at sige fra, når det bliver for meget,” siger Siri Bæk Troelsen om det nye liv, som åbnede sig for hende på efterskolen.

Jeg føler, de har accepteret mig

“På efterskolen føler jeg mig på lige fod med alle de andre og helt normal. Der kan godt opstå situationer, hvor jeg bliver træt af det, fordi de andre skal vente på mig. Men det er ikke, fordi de siger noget til det. Jeg føler, de har accepteret mig,” siger Siri Bæk Troelsen, som særligt holder af, når de andre laver sjov med hende – også med hendes handicap.

“Når de laver sjov med det, er det nemmere at acceptere. Det er ligesom at se det på en positiv måde,” siger hun. Men det er ikke altid, at hun lykkes med at se det positive i sit handicap.

“Selvfølgelig er det også nogle gange bare noget lort. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg kunne få det til at gå væk. Men det kan jeg ikke, og det prøver jeg at acceptere, for når det kommer til stykket, føler jeg egentlig, at jeg har været enormt heldig i den måde, jeg har mit handicap på, for jeg kunne have det meget værre. Det kunne jo være, at jeg ikke kunne noget overhovedet eller ikke forstod, hvad der foregik. Det kunne selvfølgelig også være bedre, men det hjælper jo ikke at tænke på det,” siger Siri Bæk Troelsen.

“Det er megafedt. Der er nogen at være sammen med 24-7. Det kører jo med 200 kilometer i timen, hvor der foregår meget”

–

SIRI BÆK TROELSEN, ELEV PÅ hARDSYSSEL EFTERSKOLE

Magasinet Efterskolerne besøgte Hardsyssel Efterskole i slutningen af sidste skoleår, hvor Siri Bæk Troelsen så tilbage på et virkelig godt år i sit liv. Og som hun selv siger: “Det er bare gået alt for hurtigt.”

Elever med handicap lærer os noget vigtigt om livsglæde og ligeværd

Når unge med svære fysiske handicap bliver en del af efterskolelivet, vokser både de selv og deres kammerater med opgaven. Samtidig skaber det nye venskaber – og en dybere forståelse for andre mennesker, viser erfaringerne fra tre efterskoler.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads og Trine Bukh

kørestole og lifte gør det muligt for elever med handicap at være med overalt.

“Alle unge bakser med spørgsmål om, hvem de er, hvad de skal blive til, og om de nogensinde finder en kæreste”

– ThOMAS BACh, VICEFORSTANDER PÅ AARhUS EFTERSKOLE

Loftslifte, handicapbiler og personlige hjælpere er en naturlig del af hverdagen på flere efterskoler. For elever med fysisk handicap betyder det adgang til efterskolernes fællesskab og stor personlig og social udvikling. En udvikling, der kommer både dem selv og deres nye kammerater på efterskolen til gode.

Det fortæller viceforstander på Aarhus Efterskole Thomas Bach og forstanderne Jonas Langborg Hejsel fra Hardsyssel Efterskole og Per Krøis Kjærsgaard fra Osted Efterskole. De kommer alle tre fra efterskoler, der i særlig grad har indrettet skolerne, så der er plads til elever med svære fysiske handicap som f.eks. cerebral parese, muskelsvind og lignende.

Hvert år gør det stort indtryk på dem at se, hvordan elever med svært fysisk handicap folder sig ud. Og hvert år gør det mindst lige så stort indtryk at følge, hvordan de øvrige elever forandrer sig gennem året. I begyndelsen kan de være usikre og tøvende i mødet med en kammerat, der skiller sig ud fysisk. Men langsomt bliver de nysgerrige, og der opstår venskaber – hvor det ikke længere handler om handicap, men om mennesker. For de unge med handicap rummer efterskoleopholdet ofte en særlig dimension af identitet, selvstændighed og livsmod. Alle unge bakser med spørgsmål

om, hvem de er, hvad de skal blive til, og om de nogensinde finder en kæreste. Men for unge med handicap fylder det ekstra meget, fortæller Thomas Bach.

“Det er vigtigt at give elever med særlige livsvilkår mulighed for at komme på efterskole. Men det er også rigtig vigtigt for alle de andre elever, ja for alle os andre i huset, at opleve, hvordan de mennesker slås og bakser med deres vilkår og samtidig kan være mennesker, som har et humør og en livsglæde, som er helt vild på trods af et voldsomt handicap,” siger han.

Særligt venskaberne, som opstår på tværs af fysisk formåen, giver efterskolelivet et nyt perspektiv, mener Jonas Langborg Hejsel. Langt de fleste af eleverne på skolen har ikke kendt et menneske med et handicap før.

“De får et mere nuanceret blik på, hvad det vil sige at være menneske – og hvad forskellige mennesker har brug for. Og de bliver mere afslappede omkring forskellighed. De får en lettere tilgang til at danne venskaber, næste gang de møder nogen, der ser lidt anderledes ud,” siger han.

Det møde mellem eleverne gør også noget ved de ansatte, fortæller Jonas Langborg Hejsel.

“Det giver en ekstra dimension af taknemmelighed at se, hvor meget det betyder for især vores elever

Bagom handicapvenlige efterskoler

• Der findes ingen opgørelser over, hvor mange unge med fysisk handicap, der går på efterskole.

• 20 efterskoler er indrettet kørestolsvenligt, og fem efterskoler har reserveret pladser til kørestolsbrugere.

• Der er på landsplan anslået under 20 elever om året med så betydelig en funktionsnedsættelse, at de har brug for personlig og praktisk hjælp i fritiden.

KILDER efterskolerne.dk og viceforstander på Aarhus Efterskole Thomas Bach

med fysiske handicap at være en del af det fællesskab, der opstår på en efterskole,” siger han.

For elever med handicap er det at komme hjemmefra og løsrive sig fra mor og far ofte et mere udtalt behov end for andre elever, fortæller de tre efterskolefolk. Når de flytter hjemmefra, flytter de fra et hjem, hvor forældrene har hjulpet dem med alt fra at komme op af sengen til at komme på toilettet, komme i bad osv.

“Når man er 16 år gammel, er det altså ikke det fedeste at have sin mor til at hjælpe med det. På efterskolen får de mulighed for at se konturerne af, hvordan deres liv kan blive,” fortæller Thomas Bach.

Ifølge Per Krøis Kjærsgaard har mange elever med handicap tidligere været lidt skånet og skærmet i skolen. Derfor bliver de ofte både fagligt og socialt mere udfordret på efterskolen, end de har været vant til.

En tidligere elev beskrev det som ‘at blive pakket ud af vat’ – en formulering, forstanderen siden har taget til sig. “Nogle af dem har været gemt lidt af vejen i hjørnet af en folkeskoleklasse eller i et specialtilbud, hvor de egentlig ikke hørte til. Det er så givende og dejligt at se de elever ‘blive pakket ud’ på efterskolen og over tid se dem åbne for alt det potentiale, de har indeni. Samtidig er det givende at se, hvordan de andre åbner sig over for dem,” siger han.

Tættere knyttet til hjemmet

Det kan selvfølgelig også være overvældende at komme fra en beskyttet verden, og mange af eleverne har brug for ekstra samtaler for at finde sig til rette i alt det nye, fortæller Jonas Langborg Hejsel. Ofte er eleverne også meget tæt knyttet til deres forældre, derfor kan det være en ekstra opgave at hjælpe forældrene til at give slip, fortæller Per Krøis Kjærsgaard.

“Jeg har kæmpe respekt for de forældre, der sender deres børn på efterskole. Det er det eneste rigtige at lade dem komme ud og stå på egne ben, selvom de ikke kan stå på egne ben,” siger han og fortsætter: “Men forældrene har jo været vant til at være deres barns ambassadører, lige fra barnet blev født, og man konstaterede, at det havde et handicap. Nogle kan have svært ved at aflægge sig klientrollen og stiller en masse krav og forventer, at de kan bruge vores hjælpere som deres hjælpere,” siger Per Krøis Kjærsgaard, der derfor har udformet et forståelsespapir til forældrene, som bl.a. pointerer, at de er på samme side.

Alle tre efterskoler gør meget for at inkludere elever med handicap i alle aktiviteter. Hverdagene kører nogenlunde som smurt med personlige hjælpere, handicapbiler og loftslift. Udfordringerne opstår oftest, når hverdagens rammer bliver brudt. F.eks. transporter Osted Efterskole elevationssenge og lifte i forvejen til hytter, som for øvrigt skal leve op til helt særlige krav om snerydning, når skolen skal på skitur, ligesom de lejer særlige busser med plads til kørestole, så elever på hjul også får selve busturen med som en del af oplevelsen. Men besværet er ingenting i forhold til den gevinst, det er at have unge med handicap på skolen, fremhæver Jonas Langborg Hejsel.

“På efterskolen får de mulighed for at se konturerne af, hvordan deres liv kan blive”

– ThOMAS

BACh, VICEFORSTANDER PÅ AARhUS EFTERSKOLE

“Jeg har været på to andre efterskoler, hvor der ikke var elever med fysisk handicap, eller elever, der på andre måder skilte sig ud som sådan. Jeg oplever det som en kæmpe gave, at vi har elever med fysisk handicap. Man bliver nuanceret som menneske af at opleve og se og forstå, at de er fuldstændig som os. De har det samme hjerte og det samme sind,” siger Jonas Langborg Hejsel.

Efterskolen hjalp Piet ud i livet igen

På Osted Efterskole oplevede Piet

Kyndesgaard for først gange at være omgivet af unge på sin egen alder og med de samme interesser.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Trine Bukh

Da Piet Kyndesgaard begyndte på Osted Efterskole, havde han ikke været i skole i et par år. Han har Saul-Wilson Syndrom, som medfører mange problemer som lav vækst, dårligt syn og knogler mv. En opvækst med mange behandlinger og operationer, som Piet Kyndesgaard ofte ikke forstod, førte til, at han udviklede angst. Idéen om, at han skulle på efterskole, var ikke hans, men hans forældres – og han var ikke meget for den, fordi han havde hørt, at man skulle gå i skole fra kl. 7-17. Det var da heller ikke helt nemt at begynde på skolen i august 2023, husker han.

“Det var nervepirrende, fordi jeg ikke havde været social i så lang tid. Men alt i alt var det bare en megafed oplevelse. Jeg havde i så mange år været vant til at gå med mine tanker og bekymringer selv, og nu var jeg sammen med så mange mennesker på min egen alder, som bekymrede sig om, hvordan jeg havde det,” fortæller Piet Kyndesgaard.

Mødte andre med samme interesser

Tidligere gik han på en specialskole, hvor han var den ældste og havde svært ved at få venner. “Så kom jeg på efterskole, hvor der var fyldt med unge mænd på min egen alder, som lavede de samme ting og interesserede sig for de samme ting. Så der var bare folk, jeg mere kunne ‘bonde’ med. Jeg har fået nogle rigtig gode venner her på efterskolen, hvor jeg har gået både sidste år og i år. Jeg har fået nogle mennesker i mit liv, som jeg bare har gået og manglet,” siger han.

“Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg er sat i verden af en grund, og det er at få folk til at grine”

– PIET KYNDESGAARD, ELEV PÅ OSTED EFTERSKOLE

Efter de to år på efterskolen skal han igennem nogle operationer, som han ved, vil tage tid og ressourcer. Derfor har han for øjeblikket ingen uddannelsesplaner, men drømmer om at arbejde med stand-up.

Piet Kyndesgaard har optrådt til åben scene på Osted Efterskole nogle gange, og det gik med hans egne ord fremragende. Han er også vant til at underholde og være berømt. Det blev han blandt mange danskere, da han medvirkede i TV2-programmerne ‘De sjældne danskere.’

“Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg er sat i verden af en grund, og det er at få folk til at grine,” siger Piet Kyndesgaard og slutter af med et smil.

Bureaukrati spænder ben for efterskolelivet

Uklare regler og manglende viden i kommunerne gør det svært for unge med handicap at få den hjælp, de har brug for på efterskolen. Undervisningsministeren vil se på sagen.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Lars Krabbe

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) opfordrede på Efterskolernes årsmøde i 2023 efterskoler til at tage større samfundsansvar.

En dreng, som har været skrevet op til en plads på Aarhus Efterskole i tre år, kom ikke på efterskole alligevel i år. Han har et handicap, som gør, at han har brug for personlig hjælp uden for skoletiden. Aarhus Efterskole har ikke kunnet nå frem til en aftale med hans hjemkommune, som er ansvarlig for drengens personlige pleje og hjælp uden for skoletiden. Det fortæller skolens viceforstander Thomas Bach.

“Den unge mand har glædet sig i tre år. Han kunne have fået et supergodt år på efterskole, men det kommer han ikke til,” konstaterer Thomas Bach og understreger, at det er imod lovens intentioner, som bygger på princippet om ligebehandling.

Som ansvarlig for det praktiske omkring elever med handicap på Aarhus Efterskole forhandler Thomas Bach hvert år med de kommuner, hvor kommende elever med handicap kommer fra. Hvor det er Undervisningsministeriet, der yder støtte i undervisningstiden, er det hjemkommunens ansvar at bevilge personlig hjælp i det omfang, eleverne har brug for det. År efter år oplever viceforstanderen, at det er svært at nå frem til en aftale med kommunerne.

“Det er så lille en elevgruppe. Det drejer sig på landsplan måske om under 20 elever om året, der har brug for personlig hjælp på efterskole, og derfor har kommunerne ikke erfaring med at sende elever med handicap på efterskole. De skifter sagsbehandlere så hurtigt, at de ikke kan nå at opbygge en erfaring i en forvaltning. Derfor bliver disse unge behandlet på akkurat samme måde som min gamle mor på 90 år,” siger han.

Det vil sige, at kommunerne regner ud, hvilken hjælp den enkelte elev har behov for i minutter. Men en efterskole kan ikke ansætte personlige hjælpere, som kommer i otte minutter for at børste tænder eller et kvarter for at hjælpe på toilettet. De bliver ansat i faste stillinger. Desuden bliver sagsbehandlerne i kommunerne ofte overraskede over, i hvor stort omfang forældrene har stået for den personlige hjælp. Det er dyrt for en kommune at sende en ung med handicap på efterskole. Det kan koste op til omkring 800.000 kroner, oplyser Thomas Bach fra Aarhus Efterskole.

Generelt oplever efterskoler med plads til elever med handicap, at de skal bruge mange ressourcer på at få aftaler med elevernes hjemkommuner. På Hardsyssel Efterskole og Osted Efterskole, hvor de også har elever med omfattende handicap, har forstanderne Jonas Langborg Hejsel på Hardsyssel Efterskole og Per Krøis Kjærsgaard på Osted Efterskole ikke oplevet, at en aftale med en kommune er gået helt i vasken, så en ung ikke er kommet på efterskole. Men de oplever i den grad også, at det kan være besværligt at få en aftale med kommunerne igennem.

Overvejer at stoppe tilbud

Både de og Thomas Bach forstår godt, at en sagsbehandler kan have svært ved at prioritere så stort et beløb til en ungs efterskoleophold frem for andre formål.

“Det er også meget kommune- og sagsbehandlerafhængigt. Det gælder helt ned til, om sagsbehandleren ved, hvad en efterskole er. For hvis sagsbehandleren ikke ved det, er det godt nok svært at lave en bevilling,” siger Per Krøis Kjærsgaard, som af og til inviterer sagsbehandlere ud, så de kan se, hvad det drejer sig om.

Jonas Langborg Hejsel har været forstander på Hardsyssel Efterskole i seks år. Han oplever, at det er blevet sværere at få bevilget hjælp. Nu overvejer skolen, om den kan fortsætte med at reservere pladser til elever med alvorligt handicap.

“Hardsyssel Efterskole har haft elever med handicap siden begyndelsen, det er en del af vores DNA. Så derfor er det ikke så enkelt. Men vi oplever ikke, at vi får tiden til de unge, som det kræver at have hjælpere til. Så i år betaler vi selv cirka en halv hjælperstilling for at kunne have tre elever med fysisk handicap,” siger Jonas Langborg Hejsel.

Også på Osted Efterskole og Aarhus Efterskole finder forstanderne på løsninger, som egentlig er uden for deres ansvarsområde. Aarhus Efterskole har f.eks. selv købt elevationssenge, fordi Thomas Bach ikke orker hvert år at have diskussionen om, at kommunerne skal sørge for det. Og da Osted Efterskole skulle på udenlandsrejse sidste år, endte en elev med at have sin mor med. Eleven har brug for respirator om natten. Det er regionens ansvar at hjælpe med respirator, alligevel var der ingen hjælp at hente der til betaling for, at der kom en hjælper med på skitur.

Bagom rettighederne for mennesker med handicap

• Handicappolitikken i Danmark bygger på fire grundprincipper: Ligebehandlingsprincippet, kompensationsprincippet, sektoransvarlighedsprincippet og solidaritetsprincippet.

• Ligebehandlingsprincippet bygger på, at ”alle skal have lige muligheder for at realisere deres drømme og potentialer,” som der blandt andet står i Social- og Boligministeriets forklaring af principperne.

• Kompensationsprincippet er det andet grundprincip. ”Kompensation gives for at overkomme de barrierer, som forhindrer børn, unge og voksne med handicap i at deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre.”

• Danmark har desuden tiltrådt FN’s handicapkonvention, hvor der står, at alle uanset handicap skal have lige muligheder for at uddanne sig.

KILDE FN's handicapkonvention fra 2009, Social- og Boligministeriet, sm.dk

Politisk chef i Muskelsvindfonden, Thomas Krog, bliver hvert år kontaktet af forældre, som har brug for hjælp til at få den nødvendige støtte til et efterskoleophold. Han fortæller, at det er svært at navigere i, fordi der ingen fælles retningslinjer er for, hvordan myndighederne skal gribe problemstillingerne an.

“Der mangler nogle helt klare retningslinjer. Det er rigtig svært at rådgive i de sager, for vi kan ikke henvise til nogen steder, hvor det står, hvad man skal gøre. Det er simpelthen uklart, hvem der bestemmer, og det er nogle af de ting, vi har set, giver problemer. Jeg kunne godt drømme om, at man lavede en vejledning,” siger Thomas Krog og påpeger, at det har man for eksempel på social- og sundhedsområdet.

“Der er ingen retssikkerhed for de unge mennesker. Det eneste, vi kan gøre, er at tale til fornuften, når vi forhandler med myndighederne” siger Thomas Krog.

Han mener, at det er for stort et ansvar for skoler og forældre selv at skulle finde hoved og hale i reglerne og forhandle med forskellige myndigheder.

Magasinet Efterskolerne har bedt Kommunernes

Landsforening (KL) svare på kritikken fra Muskelsvindfonden og efterskolerne. KL har kun ønsket at svare skriftligt på henvendelsen.

Chefkonsulent i Kommunernes Landsforening Rigmor Lond understreger, at kommunerne alene er forpligtet til at yde personlig og praktisk hjælp til konkrete opgaver.

“Det betyder, at kommuner har ret til at give afslag på en mere fleksibel ordning. Folketinget må ændre reglerne, hvis de ser et behov for, at børn og unge skal have mulighed for at få en mere fleksibel hjælp,” skriver Rigmor Lond i et svar til Magasinet Efterskolerne.

Undervisningsminister vil se på sagen

Socialdemokratiets handicapordfører i Folketinget, Morten Klessen, mener, at det er essentielt, at unge med et handicap har lige muligheder for at komme på efterskole og vil tage sagen op med Thomas Krog fra Muskelsvindfonden samt repræsentanter for de unges handicaporganisation SUHM. Han er skeptisk i forhold til, om det vil nytte noget at ændre reglerne i forhold til, hvordan kommunerne skal regne omfanget af personlig hjælp til den enkelte med handicap ud. Han mener, at det handler om økonomi – og om viljen til at sende de unge af sted.

“Hvis kommunerne siger, at de ikke har råd, må vi kigge på det. Er det, fordi det kan vælte en kommunes budget at sende elever på efterskole, må man jo tage den snak om det. Jeg vil meget gerne arbejde for, at man politisk finder mulighed for at se på, hvad vi kan gøre for, at unge med handicap kan komme på efterskole,” siger han.

Også Morten Klessens partifælle, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, tager sagen alvorligt. Efter henvendelsen fra Magasinet Efterskolerne oplyser ministeren i et skriftligt svar, at han vil tage problemstillingen op.

“Handicap skal selvfølgelig ikke være en forhindring for at komme på efterskole. Det er derfor, vi har regler om personlig støtte, hvis der er behov for det. Men jeg kan forstå, at der alligevel er udfordringer. Derfor har jeg bedt mit ministerie om at række ud til både Danske Handicaporganisationer, Kommunernes Landsforening og Efterskoleforeningen for at blive klogere på, om der er behov for at ændre lovgivningen,” skriver ministeren.

Marie lærte at åbne sig

Marie Laursen har medfødt knogleskørhed. Da hun gik på Aarhus Efterskole, lærte hun at lukke andre ind – også når det er svært.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

Marie Laursen har altid haft et positivt sind og mange venner. Hun har medfødt knogleskørhed, som gør, at hendes knogler brækker så let som ingenting, og hun sidder derfor i kørestol.

Da nogle bekendte fortalte om, hvor fedt de havde haft det på Aarhus Efterskole, var hun slet ikke i tvivl om, at hun også ville af sted.

“Når man lever med et handicap, er man mere afhængig af sine forældre, så det var sundt for mig at komme lidt væk. Både min mor og jeg ville gerne have en pause,” fortæller hun.

Hun begyndte på Aarhus Efterskole i 2013 og faldt hurtigt til blandt de mange nye venner. Faktisk oplevede hun, at det var lettere at leve på efterskolen end så mange andre steder, hvor trapper, snævre døre og sand kan gøre livet i kørestol vanskeligt.

“Jeg blendede hurtigt ind, og mit handicap fyldte ikke på samme måde. Jeg vidste bare, at jeg kunne være en del af det hele, og både eleverne og lærerne var enormt gode til at virke som om, at jeg bare var ligesom de andre,” fortæller hun og beretter bl.a. om, at de insisterede på, at hun skulle være med til fodbold, selv om det med hendes egne ord nok gjorde det lidt sværere at spille for de andre.

Svært at dele alt

Men efterskoleopholdet var også udfordrende for Marie Laursen. Tidligere folkeskolen havde hun skjult alt det, der var hårdt. Det kunne hun ikke på efterskolen.

“I folkeskolen levede jeg i to verdener. Hvis jeg havde ondt eller brækkede noget, havde jeg svært ved at lukke andre ind. På efterskolen smeltede de to

verdener sammen. Jeg lærte også at lukke andre ind i det, der var svært. Det var nok den største forskel. Jeg har altid haft enormt svært ved at sænke paraderne, men når man er sammen med andre 24-7, er det umuligt at holde dem oppe hele tiden. Og jeg fandt ud af, at det er, når man er mest sårbar, at man kan få størst støtte,” siger Marie Laursen.

På Aarhus Efterskole fik Marie Laursen nogle venner, som stadig er en stor del af hendes liv. Efter efterskolen føltes det mere naturligt for hende at dele svære oplevelser og følelser med dem. Og det hjalp hende, da hun gik igennem nogle lidt hårde perioder, hvor hun blandt andet droppede ud af gymnasiet, før hun fandt den rette vej med en treårig HF.

“Efterskolen var klart mit bedste år nogensinde. Jeg fik nogle venskaber med, som har betydet alverden, og som har lært mig, at jeg skal huske at lukke folk ind i begge verdener,” siger Marie Laursen.

I dag er hun uddannet kommunikatør fra DMJX og arbejder som foredragsholder om livsglæde og barrierer. Sammen med en ven fra efterskolen har hun stiftet foreningen ROBUST, et fællesskab for unge med fysiske handicap. Hun har også medvirket i TV 2-programmet 'Pigen med knogler af glas'.

5 gode råd til nye efterskolelærere

Kære nye efterskolelærer, du er sikkert træt og en smule overvældet og måske lidt usikker på, om du gør det godt nok. Her får du efterskolelærer Peter Alkjærsigs fem gode råd til starten på et godt efterskolelærerliv.

TEKST Peter Alkjærsig, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Trine Bukh

ILLUSTRATION Cathrine Mason

PETER ALKJÆRSIG underviser på Eisbjerghus Internationale Efterskole, hvor han startede som nyuddannet lærer for otte år siden. Han er med til at arrangere ’Kursus for nye lærere’ og er medlem af Efterskolernes mediearbejdsgruppe..

På Instagramprofilen ’Efterskolelaererliv’ deler han små glimt fra efterskolelærerlivet, tanker om at arbejde med unge og gode råd og inspiration til undervisning.

1. Bed dine kollegaer om hjælp

Du tror det måske ikke, men mange af os finder glæder og tilfredshed i at kunne hjælpe. Det er en næringskilde for motivation. Vi er stolte af vores erfaring. Så spørg løs, bed om at få hjælp og lad være med at bekymre dig over ting, som nemt kunne klares med erfaringens kraft.

2.

Tal med din forstander

Jeg har stadig til gode at møde en forstander, som ikke elsker at snakke – I ved det godt, forstandere. Og de vil langt hellere snakkes med, end at du brænder ud eller går og har det skidt. Faktisk vil de bare gerne snakkes med i al almindelighed. Også selvom du er i gang med en prøveperiode eller gerne vil ansættes efter et vikariat. Du er ikke til besvær, bare fordi du viser sårbarhed.

3.

Elever lærer i relationen til dig

Er du i tvivl, om din undervisning er god nok? Så husk, at den relation, du opbygger til eleverne i klasserummet, er mindst lige så vigtig. Om du husker alle detaljer i din minutiøse planlægning, betyder ikke så meget, som du måske tror. Der skal være plads i undervisningen til, at du kan være nærværende. Husk, at de anekdoter fra dit liv, du fortæller, er dannelsesfortællinger, du uformelt overleverer. De har betydning og er ikke tidsspilde.

Luk for Viggo, når du holder fri

Du bliver ikke bedre til dit arbejde, fordi du aldrig holder fri. har alle prøvet at åbne Viggo eller intra, inden vi skulle sove, og så ellers ligget søvnløs og overtænkt noget. Lad være med det. Hvis du har appen, så lad være med at have den på din forside på telefonen. Gem den lidt væk i en mappe – eller slet den og brug kun intra på computeren. Dem, som er på skolen, har den, stol på det. Det kan godt vente til i morgen med, at du tjekker.

5.

4. Hold fast i det enkle – især i starten

I forlængelse af sidste råd: Hvis nærværet og din personlighed forsvinder i komplekse strukturer og undervisning, du ikke er tryg i, så lærer eleverne højest sandsynligt ikke så meget. Du har nok at se til i starten, eleverne er også i en efterskoleopstartsforvirringståge, så hold din undervisning relativt simpel, så både du og dine elever kan være med.

Undervisning må forstyrre provokere eleverne

Undervisning gerne og provokere

I en ny bog viser efterskolelærer og universitetslektor med afsæt i teoretikeren Gert Biesta, hvordan undervisere kan gøre op med målstyring og engagere eleverne i sig selv og verden.

TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Maria Tuxen hedegaard

Udenfor bager solen ned over Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, indenfor tøffer eleverne i 10.1 ind i klasselokalet til dagens dansktime. Snart ligger mobiltelefoner side om side på hylden ved døren. Eleverne sætter sig, nogle lægger sig hen over bordet, mens et par drenge pjatter og tjatter til hinanden på sofaen i hjørnet.

For dem begynder en nærmest almindelig time med deres lærer Lise Christensen. elever De kender ikke til de tanker og greb, som deres underviser har gjort sig før timen. Men faktisk er de i løbet af året blevet vænnet til at blive undervist efter en tankegang, som stiler imod at gøre dem til selvstændigt tænkende individer, som forholder sig til den verden, de er en del af. Lise Christensens undervisningspraksis bygger på teoretikeren Gert Biestas tanker om verdensvendt uddannelse, som de senere år har vundet meget frem, og som hun selv blev optaget af, da hun tog en masteruddannelse i læreprocesser.

“I mange år har der været så stort fokus på at lære eleverne specifikke færdigheder, at man har glemt, at

Bagom bogen

• ’Verdensvendt undervisning’ introducerer læseren for Gerd Biestas undervisningsideal om, at elever skal forstå sig selv i noget større end sig selv.

• Bogens forfattere præsenterer Biestas tænkning om forstyrrelsens pædagogik som en grundform for underviserens måde at forholde sig til undervisningen på. Med det afsæt opstiller forfatterne en model om verdensvendt didaktik.

• Bogen sætter elevens udvikling og handlinger over viden og traditioner og giver nye perspektiver på lærerens rolle.

’Verdensvendt undervisning’, Lise Christensen og Birthe Lund, hans Reitzels Forlag, juni 2025

FOTO PR

man også skal hjælpe eleverne til at blive til hele mennesker,” siger Lise Christensen og beskriver, hvordan hun, som del af et stort pensum, stødte på Gert Biestastanker om uddannelse.

“Det var nærmest en mavepuster, som ramte mig med: ‘Gud ja, det er sandt. Det er bare helt rigtigt det her’,” fortæller hun.

Det grundlæggende i teorien er at fokusere på, hvorfor vi underviser. Og svaret er, at vi underviser for at give eleverne lyst til at være i verden. Det vakte genklang hos Lise Christensen.

Hun takkede derfor ja, da hendes underviser på masteruddannelsen, lektor på Aalborg Universitet Birthe Lund, foreslog, at de sammen skulle skrive en bog, som konkretiserer Biestas undervisningsideal om verdensvendt uddannelse og oversætter det til dansk uddannelsespraksis. Han kan nemlig være svær at læse, mener de to forfattere. Og da han samtidig selv understreger, at hans teori ikke er en metode eller didaktik, kan det være vanskeligt at omsætte hans tanker i undervisningen.

Birthe Lund og Lise Christensens bog ‘Verdensvendt undervisning’ udkom i juni i år med forord af Biesta, som Birthe Lund kender fra sin forskerkarriere. I forordet værdsætter han særligt afsnittet, hvor de to

“I mange år har der været så stort fokus på at lære eleverne specifikke færdigheder, at man har glemt, at man også skal hjælpe eleverne til at blive til hele mennesker”

–

LISE ChRISTENSEN, VICEFORSTANDER PÅ VARDEEGNENS GYMNASIEFORBEREDENDE EFTERSKOLE

forfattere bruger eksempler fra Lise Christensens egen undervisning til at vise, hvordan man som lærer kan omsætte Biestas tanker.

Tilbage i klasseværelset på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole beder efterskolelærer Lise Christensen eleverne gå i grupper. Sammen skal de se to film, som begge viser en opførelse af en moderne dans. Bagefter skal de tale om dem komparativt og skrive to pointer ind i en padlet om, hvad de lagde mærke til, hvorefter klassen skal mødes igen.

’Jeg har ingen fucking idé’

De fleste grupper myldrer ud af klasseværelset og sætter sig i sofaer og ved højborde i fællesområdet, smækker en computer op og ser filmene sammen. I den ene, ‘Fugue/Trampoline’ af Yoann Bourgeois, kæmper en mand klædt i sort med at komme op ad nogle hvide trapper, men bliver ved med at falde ned på en trampolin. I den anden, ‘AMA’ af Julie Gautier, danser en kvinde under vand.

“Jeg har ingen fucking idé om, hvad der foregår,” udbryder en pige og sætter dermed ord på den modstand, som Lise Christensen bevidst har lagt ind i sin undervisning for at udfordre eleverne.

Den verdensvendte undervisning handler i høj grad om at give eleverne modstand. I dagens undervisning i form af kunst.

Det er i sig selv en modstand at se to forholdsvist lange videoer med moderne dans, som eleverne efterfølgende selv skal tale om og finde mening i.

“Biesta kalder det for forstyrrelsens pædagogik,” siger Lise Christensen og forklarer, at det handler om at stille eleverne overfor noget, som de ikke kender til i forvejen.

I stedet for at bygge undervisning op som byggeklodser, der følger af hinanden, så eleverne bliver lempet fra det ene emne til det andet og på den måde bliver vist vejen, skal de opleve noget, der yder en modstand, som de selv bliver nødt til at forholde sig til. Det kan hjælpe dem til at kunne tage selvstændig stilling til deres eget liv og måde at være til stede på i verden.

Biesta kritiserer målstyring i uddannelse, fordi det ifølge ham fører til reduktion af elever til objekter, der skal disciplineres og kontrolleres frem for at fremme deres udvikling som ansvarlige subjekter. Med andre ord er det en central del af Biestas uddannelsesideal, at læreren skal gøre eleverne til subjekter i stedet for objekter, som man som lærer forsøger at fodre med noget bestemt, de skal lære.

“Hvis man deler sine meninger med andre,

kan

man få et andet perspektiv på tingene”

- VILLADS GROTh, ELEV PÅ VARDEEGNENS

GYMNASIEFORBEREDENDE EFTERSKOLE

Af samme grund har Lise Christensen ikke indledt timen med at introducere eleverne til moderne dans eller forbedrede dem på, hvad der kan være af temaer i filmene. De skal selv opleve, hvad dansene kan komme til at betyde for dem, og om det kan sige dem noget om menneskers måde at eksistere på.

“Det er jo ret specielt, og man skal kunne være i, at det handler om at stille dem over for noget, som er svært for dem at være i, og hvor de måske også bliver frustreret,” siger Lise Christensen.

Samtidig er suspension, altså det at strække forstyrrelsen ud, vigtig. I modsætning til straks at hjælpe eleverne med at finde det rette svar, får eleverne tid til at undersøge, hvad der overrasker eller er på spil. Det sidste centrale begreb er understøttelse.

I dagens dansktime understøtter Lise Christensen ved at stille en indledende opgave, som hjælper eleverne i gang, de har et sted at skrive deres pointer ned, og hun går rundt mellem grupperne og stiller flere åbne spørgsmål.

Målet er, at eleverne skal opnå en koncentreret stemning, hvor de forstår, at det at se filmene også har relevans i deres liv.

Efter at have set de to film og kigget lidt på hinanden begynder eleverne at tale sammen i grupperne.

“Det minder mig om noget med himmel og helvede. Han falder ned, og hun kommer op,” siger den pige, som før ikke havde nogen idé om, hvad der foregik.

Efterhånden kommer gruppen frem til nogle pointer, de kan se, når de sammenligner de to film, og skriver dem ned på padlets. Nogle af grupperne opnår ikke helt den koncentrerede tilstand, som er målet, men i mange grupper går snakken frem og tilbage om, hvad filmene fortæller.

Da Lise Christensen og eleverne samles igen i klassen, fortæller grupperne på skift om, hvad de er kommet frem til, før eleverne bliver sendt ud i en ny runde, hvor de skal vælge en af de to film og finde frem til, hvad der kunne være interessant at undersøge og analysere nærmere ved den.

Læring må godt være anstrengende

Da Magasinet Efterskolerne besøger klassen, er det en forårsdag sidst på skoleåret 2024/25. Eleverne husker dog tydeligt den første tid, hvor de lige skulle vænne sig til Lise Christensens undervisningsmetode, fortæller

eleverne Emilia Pedersen, Villads Groth og Asta Degn efter timen.

“I starten kunne det godt være lidt udfordrende, at vi bare skulle gå i gang uden at vide noget om emnet i forvejen, men nu har vi gjort det i snart et år,” siger Asta Degn.

“Ja, det er bare at kaste sig ud i noget, og så får man nogle andre perspektiver fra andre i klassen,” tilføjer klassekammeraten Villads Groth.

For det meste sker det ved hjælp af gruppearbejde. “Lise kan virkelig godt lide gruppearbejde,” konstaterer Emilia Pedersen.

Og for det meste får de også noget godt ud af det, mener hun.

“Vi bliver gode til at gøre hinanden gode i stedet for, at vi bare sidder alene med vores egne holdninger,” siger Emilia Pedersen.

Villads Groth tilføjer eftertænksomt: “Man kan nogle gange komme til at køre i ring med sine egne tanker. Hvis man deler sine meninger med andre, kan man få et andet perspektiv på tingene.”

Det kan dog godt være lidt anstrengende. Nogle gange er det rart bare at sidde alene med musik i ørerne og arbejde koncentreret, synes de.

Det er netop pointen, siger Birthe Lund og Lise Christensen, da jeg fortæller dem om det nogle uger efter dansktimen. Det er ikke altid behageligt at være en del af forstyrrelsens pædagogik. Det kan være frustrerende, men det kan også være en genvej til, at der opstår den fokuserede koncentration, flow, som de fleste lærere har oplevet i brudstykker, forklarer Lise Christensen. At blive et reflekteret menneske i en kompleks verden kræver den form for forstyrrelse og koncentreret refleksion. Derfor appellerer Biestas tanker om undervisning så godt til den danske og særligt de frie skolers tradition for livsoplysning og dannelse.

“Vi har jo en tradition tilbage fra Grundtvig, som siger, at skolen skal fungere som en livsoplysende institution. Så det er ikke helt fremmed for os, at skolen ikke bare handler om at blive kvalificeret og socialiseret. Skolen handler også om at få nogle værdier, blive dannet og finde ud af, hvilket menneske man vil være. Men det er ikke noget, man kan finde frem til i et tomrum,” forklarer Birthe Lund.

Læreren spiller en central rolle i at forbinde faglighed med livsoplysning og dannelse.

“Lærere har faktisk en kæmpestor betydning. De er meget mere end nogen, der skal føre nogen op til eksamen. De har betydning for, hvem den næste generation bliver som mennesker. Jeg tror, det er noget af hemmeligheden bag Biestas succes. Men han er bare overhovedet ikke nem at læse,” siger Birthe Lund.

Med deres nye bog håber de to forfattere, at lærere og lærerstuderende vil få en mere direkte og praksisorienteret adgang til Biestas tanker om verdensvendt uddannelse.

I den sammenhæng spiller læreren en afgørende rolle. “Lærere har faktisk en kæmpestor betydning. De er meget mere end nogen, der skal føre nogen op til eksamen. De har betydning for, hvem den næste generation bliver som mennesker. Jeg tror, det er noget af hemmeligheden bag Biestas succes. Men han er bare overhovedet ikke nem at læse,” siger Birthe Lund.

Med deres nye bog håber Lise Christensen og Birthe Lund, at lærere og lærerstuderende vil få en mere direkte og mere praksisorienteret adgang til Biestas tanker om verdensvendt uddannelse.

Lise Christensen stiller åbne spørgsmål, der får grupperne i gang.

Da artiklerne blev skrevet, var Lise Christensen ansat som lærer på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole. Hun arbejder stadig som underviser på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole – men nu også som viceforstander.

Sådan kommer du i gang med verdensvendt undervisning

Forfatterne bag bogen ’Verdensvendt undervisning’ giver fem konkrete råd til, hvordan lærere kan skabe mere meningsfuld og refleksiv undervisning.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Maria Tuxen hedegaard

1. Spørg dig selv: Hvorfor underviser jeg?

Som lærer er det let at fokusere på metoder og faglige mål. Men det centrale i Biestas teori er, hvorfor vi underviser. Hvad vil du gerne vække eller åbne i dine elever med din undervisning? Hvad vil du give dem, der kan have betydning for deres måde at være i verden på?

2. Giv plads til forstyrrelse

Brug de tre begreber, forstyrrelse, suspension og understøttelse. Forstyrrelse handler om at præsentere eleverne for noget, de ikke straks forstår – noget, der rusker dem lidt. Suspension betyder, at du giver tid og plads til, at forstyrrelsen får lov til at virke, før du guider videre. Og med understøttelse sikrer du, at eleverne ikke taber tråden – f.eks. gennem åbne spørgsmål, rammesætning eller synliggørelse af næste skridt. Ofte kan du bruge materialer, du allerede har, men med en ny intention.

3. Hvornår ser du eleverne som objekter?

Tænk over, hvornår du behandler eleverne som et objekt. Det gør alle lærere indimellem, men det kan være godt at overveje, hvornår det sker og blive bevidst om det, og hvad det gør ved din relation til eleverne.

4. Tal om undervisningens hvorfor i fællesskab

Tag emnet op i pædagogisk udvalg eller til pædagogiske dage på skolen. Verdensvendt undervisning handler meget om at tilegne sig et sprog og at få nogle begreber til at tale om, hvorfor vi underviser, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvilken betydning det har.

5. Brug kunst til at åbne for refleksion

Brug kunst i din undervisning til at skabe en forstyrrelse – også selv om du underviser i biologi eller matematik. Kunst har en særlig evne til at stille åbnende spørgsmål og skabe et refleksivt rum.

KILDER Lektor på Aalborg Universitet Birthe Lund og viceforstander på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole Lise Christensen.

Kan AI tænke for os? med Svend Brinkmann

Tænkemaskiner & ChatGPT med Nikolaj Sonne

Ta’ med til SkoleIT Event Hvordan former vi fremtidens skole med teknologi og omtanke?

Book plads på skoleit.dk/event Det er gratis at deltage.

Event

Nyborg Strand • 15. april 2026

Brug en dag i godt selskab med frie skoler fra hele landet, og få ny viden:

• IT i en skolekontekst

• Indspark til AI i undervisningen

• Inspiration til teknologiforståelse

Et efterskoleår styrker unges sociale relationer og tillid

4.628 unge har været med i en ny, stor undersøgelse, som Epinion har lavet for Efterskolerne. Analysen dokumenterer, at et år på efterskole sætter langvarige positive spor i unges liv.

Undersøgelsen er gennemført af Epinion og bygger på spørgeskemadata fra unge, der gik ud af 9. eller 10. klasse i 2019 – enten på efterskole eller i en anden skoleform. Analysen peger på, at efterskolen ruster unge til fællesskaber og stærke relationer, ikke bare i løbet af efterskoleåret, men langt ind i livet.

Fem år efter deres efterskoleår har tidligere efterskoleelever:

• Flere nære relationer

• Stærkere sociale netværk

• Lavere tendens til ensomhed

• Højere grad af tillid – både til mennesker og samfundets institutioner

KILDE

ILLUSTRATION Cathrine Mason

Vi har uanede muligheder og kan levere moduler der er skræddersyet til behovet - fra klasselokaler til elevværelser.

• Vi løser akutte behov

• Lej/køb nye eller brugte lokaler

• Planlæg nu og vær klar til sommer

• Opfylder kravene for både midlertidig og permanent byggeri

Vi er med hele vejen - fra ansøgning af byggetilladelse til indflytningsklar aflevering

Efterskoleholdet bragte poetry slam, puls og fællesskab til Landsstævnet

5.192 elever fra 57 efterskoler leverede et fælles show på DGI Landsstævne, hvor bevægelse, musik, poesi og fællesskab smeltede sammen. Showet blev skabt i tæt samarbejde med nuværende og tidligere efterskolelærere.

TEKST Anna Rossman Thejsen art@efterskolerne.dk FOTO FACEOFF Media house

“Alle de skønne og seje elever er et stærkt vidnesbyrd om, hvad man kan lykkes med i et meget stort fællesskab, hvor alle tager ansvar og bidrager”

– LENE BRUUN, PROJEKTLEDER FOR EFTERSKOLEhOLDET

Der var mudrede fødder i tusindvis, trætte kroppe og kæmpestore smil, da 5.192 efterskoleelever i starten af sommeren sammen med en masse andre idrætsudøvere var med til det store afslutningsshow til DGI Landsstævne 2025.

I sin afslutningstale fremhævede DGI's formand, Charlotte Bach Thomassen, den begejstring, der opstår, når vi bevæger os sammen:

“Sikke et fantastisk Landsstævne vi har haft. Når vi bevæger os sammen, bevæger vi hinanden, og vi bevæger verden,” sagde Charlotte Bach Thomassen.

Efterskoleholdet fik desuden en særlig tak med hjem af Charlotte Bach Thomassen:

“Og efterskolerne; vi elsker jer. Når 5.192 unge møder hinanden og fællesskabet lige her. Det findes ikke større. Der er ikke noget vigtigere. Alle vinder, når alle er med.”

Også projektleder for Efterskoleholdet, Lene Bruun, er glad og stolt over, at Efterskoleholdet leverede tre udsolgte shows på Landsstævnet.

“Alle de skønne og seje elever er et stærkt vidnesbyrd om, hvad man kan lykkes med i et meget stort fællesskab, hvor alle tager ansvar og bidrager. For mig er det både rørende og kraftfuldt og giver håb for fremtiden,” siger hun.

En særlig tak til lærere

Efterskoleshowet bød i 2025 på langt mere livemusik end tidligere, sunget af en række efterskoleelever og af satiriker og musiker Lasse Dein. Han havde skrevet sangen ‘Big Dreams Low Self Esteem’ til efterskoleeleverne og liveperformede til alle tre shows.

Som noget helt særligt og nyt blev poetry slams skrevet og fremført af eleverne selv og brugt som ‘shownotes’, der trak tråde gennem showets overordnede fortælling og gav publikum et indblik i tankerne bag de flotte bevægelser på plænen.

Lene Bruun sender en stor tak til eleverne, men i den grad også til alle efterskolelærerne, som både hjemme på skolen og under landsstævneugen i Vejle banede vejen for, at Efterskoleholdet kunne levere så flot et show.

“Vi havde en vision om, at man som efterskoleelev skal være stolt af at være en del af Efterskoleholdet. Det synes vi, at vi er lykkedes med, og showteamet har fået masser af positive tilbagemeldinger på showet og hele deres pædagogiske tilgang. Vi er dybt afhængige af de 57 efterskolers lærere, uden deres indsats – intet Efterskolehold,” siger hun.

Bagom Efterskoleholdet på DGI Landsstævne 2025

• Vejle var vært for DGI Landsstævne 2025, Danmarks største idrætsfestival med over 22.000 deltagere. Det blev afholdt 3.-6. juli.

• Efterskoleholdet var den suverænt største gruppe af deltagere og bestod af 5.192 efterskoleelever og 653 lærere og efterskolemedarbejdere fra 57 efterskoler.

• Efterskoleholdet deltog med et stort show ’Dare2Dream’, som blev vist tre gange. Showet varede i alt 70 minutter og bestod af bevægelse, livemusik og korsang. Poetry slam bandt showets tre akter sammen.

• Lene Bruun var projektleder for Efterskoleholdet. Stine Rudmose og Anthon Khorami var chefkoreografer og har udviklet og koreograferet showet. Kenneth Seholt var tovholder på musik og kordelen, og fire medkoreografer hjalp undervejs i processen. Alle koreografer er nuværende eller tidligere efterskolelærere.

• Efterskoleeleverne ankom til Vejle allerede mandag 30. juni, og mandag til torsdag deltog de i en række fællestræninger samt en masse idrætsog hyggeaktiviteter, kor og musik.

• Deltagelse i Landsstævnet forlænger elevernes efterskoleophold med en uge fuld af oplevelser i et fællesskab på tværs af skoler, interesser, foreninger og generationer.

• Sønderborg er vært for DGI Landsstævne i 2029, hvor Efterskoleholdet endnu engang vil være at finde.

KILDER Efterskolerne og DGI

Kongen hyldede efterskolefællesskabet: Talte med elever under Landsstævnet

H.M. Kong Frederik mødte efterskoleeleverne Ingrid og Karl Emil under generalprøven på Efterskoleholdets show. Han lyttede nysgerrigt til deres oplevelser på DGI’s Landsstævne og roste elevernes fællesskab.

TEKST Anna Rossman Thejsen art@efterskolerne.dk FOTO FACEOFF Media house

Efterskoleholdet skaber fællesskab på tværs af skoler og landsdele.

Efterskoleeleverne Ingrid Bertelsen Toft og Karl Emil Brask-Nielsen fik lov til at møde Kongen i forbindelse med Efterskoleholdets generalprøve på showet ’Dare2Dream’.

“Det var virkelig fedt at møde Kongen. Han var helt nede på jorden og interesseret i, hvordan vi har det her på Landsstævnet”

– KARL EMIL BRASK-NIELSEN, ELEV PÅ VANDEL EFTERSKOLE

To efterskoleelever rejste hjem fra DGI's Landsstævne i Vejle med en helt særlig oplevelse i bagagen. Da H.M. Kong Frederik fredag 4. juli overværede generalprøven på Efterskoleholdets store show ‘Dare2Dream’, var efterskoleeleverne Karl Emil BraskhhhNielsen og Ingrid Bertelsen Toft udvalgt til at møde og tale med Kongen.

“Det var virkelig fedt at møde Kongen. Han var helt nede på jorden og interesseret i, hvordan vi har det her på Landsstævnet. Vi fortalte ham, at vi har et virkelig godt fællesskab, og at det er vildt at skulle optræde for så mange mennesker sammen med 5.000 andre efterskoleelever,” fortæller elev på Vandel Efterskole Karl Emil Brask-Nielsen.

For elev på Ringe Efterskole Ingrid Bertelsen Toft var det også en stor oplevelse at kunne vise efterskolefællesskabet og idrætsfællesskabet frem.

“Jeg synes, det siger meget om Kongen, at han prioriterer at se Efterskoleholdet. Efterskoler, Landsstævnet og de frivillige er grundsten i vores samfund. Jeg er stolt over, at han vælger at bruge tid på os,” siger hun.

“Det siger meget om Kongen, at han prioriterer at se Efterskoleholdet. Efterskoler, Landsstævnet

og de frivillige er grundsten i vores samfund”

Både Karl Emil Brask-Nielsen og Ingrid Bertelsen Toft er selv frivillige i forskellige idrætsfællesskaber og talte med Kongen om, hvor meningsfuldt det er for dem, og hvor vigtigt det er for sammenhængskraften i samfundet.

Optaget af frivillighed “Det var tydeligt, at Kongen er optaget af frivillighed og mener, det er vigtigt,” siger Ingrid Bertelsen Toft.

Formand for Efterskolerne, Torben Vind Rasmussen, introducerede de to elever for Kongen og bemærkede Kongens stærke nærvær og engagement: “H.M.

Kong Frederik mødte de unge nysgerrigt og med nærvær. Han var tydeligvis optaget af både den store frivillige indsats, der ligger bag Landsstævnet, men også af efterskoleelevernes fællesskab og oplevelse af at være så stor en flok afsted sammen. Efter generalprøven ville endnu flere elever hilse på ham. Da en råbte ‘hej konge’, grinede H.M. Kong Frederik, lænede sig frem, og så var snakken i gang. Det gjorde mig både glad, rørt og håbefuld for fremtiden,” siger Torben Vind Rasmussen.

Efterskoleholdets deltagelse i Landsstævnet har været et af årets store højdepunkter og en markering af det stærke fællesskab, der binder efterskoleelever sammen – på tværs af skoler, landsdele og forskelligheder.

“At Kongen valgte at være en del af det, er en helt særlig anerkendelse af fællesskabet og det engagement, som vores mange efterskoleelever og frivillige lægger i Landsstævnet,” siger Torben Vind Rasmussen.

Han bliver bakket op af DGI's landsformand, Charlotte Bach Thomassen:

“Vi er meget stolte af besøget. Det har en kæmpe betydning, at H.M. Kong Frederik vælger at give den opbakning til vores store idrætsfællesskab og til de mange frivillige. Og jeg er særligt glad for, at han ønskede at se Efterskoleholdet og støtte op om de unges deltagelse på Landsstævnet.”

Vidste du...

… at DGI's officielle landsstævnesang for 2025 hedder ‘Se op’ og er skrevet af brødrene Martin og David Sommer, der er henholdsvis pianist og en del af Rasmus Seebachs orkester og viceforstander på Ågård Efterskole? Det er desuden Helene Frank, tidligere vinder af X Factor og efterskolelærer, der har lagt stemme til sangen og også sang den live på Landsstævnet i Vejle.

KILDER Efterskolerne og DGI

Efterskoleholdet gav gammelt tøj nyt liv og lavede deres egne holdtrøjer.

Kryb-væk leverer altid god service og sætter en ære i faglig stolthed. Vores dygtige og autoriserede fagfolk har mange års erfaring og stor ekspertise i bekæmpelse af alle former for skadedyr. Vi benytter sig af de mest miljøvenlige produkter, og holder sig hele tiden opdateret i forhold til nye tiltag, behandlingsmetoder og bekæmpelsesmidler. Kryb-væk er den ideelle løsning til både forebyggelse og behandling af skader forårsaget af skadedyr.

Kontakt os gerne på:

Vi er eksperter i bekæmpelse af:

➢ Rotter ➢ Hvepse

➢ Mus ➢ Væggelus

➢ Skægkræ ➢ Borebiller

➢ Muldvarpe

Frijsenborg udfordrer kønsnormer i unges uddannelsesvalg

På Frijsenborg Efterskole er vejledning hele skolens opgave og en integreret del af hverdagen. Vejlederne Rasmus Raun og Nanna M. Bejder arbejder med kønsneutral vejledning og hjælper eleverne til at vælge ud fra interesser frem for normer, skriver de i stafetindlægget.

Rasmus Raun og Nanna M. Bejder har stafetten

TEKST Rasmus Raun og Nanna M. Bejder, lærere og vejledere på Frijsenborg Efterskole FOTO Sofie Mathiassen/Frijsenborg Efterskole

På Frijsenborg Efterskole tror vi på, at vejledning skal integreres i skolens dagligdag. Det er i planlagte samtaler, i spontane samtaler, i fagene, i livshistorier, vi sommetider ser, at de små beslutninger kan lede frem til at forme valg.

Den konkrete anledning til at fortælle om vores vejledningsarbejde på Frijsenborg Efterskole er, at forstander på Eisbjerghus Internationale Efterskole Kåre Kramer sendt Stafetten videre til vejledningsteamet på Frijsenborg Efterskole. Kåre Kramer ønsker at blive klogere på, hvordan Frijsenborg Efterskole arbejder med vejledning, og hvordan vi bruger de muligheder, som efterskolelivet giver i forhold til at indtænke og integrere vejledningen i skolens hverdag.

I dette stafetindlæg deler vi derfor glimt af, hvordan vi arbejder med vejledning – ikke som en selvstændig funktion og ikke blot via en enkelt model, men som en fælles opgave for hele skolen. Vi deler vores

erfaringer med, hvordan man i vejledningen kan udnytte det særlige, der er ved at gå og bo på en efterskole, hvor vi opnår kendskab til eleverne hele døgnet.

Når vi deltager i den årlige vejlederkonference i Vingsted og taler med kolleger fra andre efterskoler, bliver det tydeligt, at der findes et utal af opskrifter på god vejledning. Der er stor forskel på, hvor mange vejledere skolerne har, hvor mange timer de har til rådighed, og hvordan vejledningen på skolen er organiseret.

Ofte fylder nye regler og retningslinjer fra ministeriet meget. Nogle gange så meget, at vi risikerer at miste fokus på den pædagogiske praksis og selve samtalerne med eleverne. Derfor har det for os været en god øvelse at skrive dette indlæg – for at vende tilbage til kernen i vejledningsopgaven.

Vi har et princip om, at alle har brug for og ret til vejledning. Det er naturligvis vigtigt at støtte eleverne i at finde retning efter efterskolen.

For os handler vejledningen også om at give eleverne kompetencer til at træffe beslutninger – ikke bare nu, men i livet generelt.

Det gælder i særlig grad den store gruppe af unge mennesker, der ved, at de skal på STX, præcis ligesom alle dem de spejler sig i. Vi har intet ønske om at fraråde dem STX – men vi ønsker at hjælpe dem med at reflektere over, hvorfor det er det rigtige valg for dem.

Derfor prioriterer vi at vejlede alle, både dem, som har taget et sikkert valg, og dem, som slet ikke har en idé om, hvilken retning der er den rette for dem.

På Frijsenborg Efterskole har vi en lang tradition for at praktisere integreret vejledning. Hos os er vejledning et fag, og løbende gennem året er vejledning på skemaet, hvor eleverne får vejledningsundervisning. Undervisningen er ikke kun i praktiske emner som optagelse.dk og ug.dk, men også i temaer som prestige, værdier og normer.

Vi arbejder ud fra en årsplan, som hele skolens personale er involveret i. Alle ansatte kan bidrage med forskellige perspektiver og livshistorier, der kan præge eleverne. Efterskolens mange arenaer –køkkenet, det praktiske arbejde, kunst, faglokalerne giver mulighed for, at eleverne kan afprøve sig selv i praksis og dermed blive klogere på egne styrker og interesser.

Fokus på kønsneutral vejledning Vejledningen foregår også i tæt samspil mellem faglærere, kontaktlærere og skolens vejledere. Hver medarbejder har sit unikke blik på eleven og kan derfor sammen skabe de bedste rammer for reflekterede beslutningsprocesser.

På Frijsenborg Efterskole værner vi om de gode erfaringer, som vi gennem årene har opbygget og skabt tradition for: vejledning af høj kvalitet. Vi har erfaret, at vejledning virker, når det er forankret i hele medarbejdergruppen. Skolens vejledere tager roret og sætter kursen, men vi løfter og vejleder eleverne i fællesskab.

På det seneste er vi begyndt at arbejde med kønsneutral vejledning, inspireret af en afslutningsopgave, som Nanna M. Bejder skrev på sin diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning (DUEK).

Normer, herunder kønsnormer, påvirker unges handlinger og livsvalg – især når det

Frijsenborg Efterskole har stafetten

Forstander på Eisbjerghus Internationale Efterskole, Kåre Kramer, har sendt stafetten videre til vejledningsteamet på Frijsenborg Efterskole og begrundede det på følgende måde: ”Hvordan kan en efterskole bruge kostskolemiljøet og alle skolens rum til vejledning, der rækker ud over almindelig uddannelses- og karrierevejledning – måske endda som livsvejledning? Jeg kender ikke selv vejledningsteamet på Frijsenborg Efterskole, men de nævnes ofte, når jeg spørger, hvem der er gode til det. Som jeg har hørt, arbejder de målrettet med integreret vejledning og indtænker den i alle efterskolens rum og arenaer.”

Og stafetten går til ...

Rasmus Raun og Nanna M. Bejder, lærere og vejledere på Frijsenborg Efterskole, sender stafetten videre til forstander

MARGREThE KYNDE og vejleder ANDERS ALBÆK ChRISTIANSEN på Fenskær Efterskole med følgende begrundelse:

”Vi ved, at I har stort fokus på at give alle elever gode rammer, så de forlader efterskolen med større tro på sig selv. Vi er nysgerrige på, hvad vi kan lære af jeres pædagogiske tilgang på en specialefterskole – og hvordan vi kan bruge den og blive bedre til at rumme sårbare elever og give alle vores elever gode oplevelser og tro på egne evner.”

“Vi har ikke som mål, at alle drenge skal være jordemødre eller alle piger tømrere, men vi vil gøre dem mere opmærksomme på, at køn ubevidst kan påvirke deres valg”

– RASMUS RAUN OG NANNA M. BEJDER, LÆRERE

OG VEJLEDERE PÅ FRIJSENBORG EFTERSKOLE

gælder uddannelsesvalg. Det har traditionelt set ikke fyldt meget i hverken kommunal vejledning eller, efter vores opfattelse, i efterskolernes vejledningspraksis. Det ønsker vi at ændre på.

Vi vil skabe refleksionsrum, hvor vi udfordrer eleverne og gør dem mere bevidste om deres egne kønsnormer i relation til valg af uddannelse og erhverv.

Vi har ikke som mål, at alle drenge skal være jordemødre eller alle piger tømrere, men vi vil gøre dem mere opmærksomme på, at køn ubevidst kan påvirke deres valg. På den måde tror og håber vi på, at vi kan være med til at sætte dem lidt mere fri, så deres interesser snarere end normer kan blive deres primære rettesnor.

Når vi som vejledere ser tilbage på vejledningen i løbet af året, er det sjældent prioriteterne på optagelse. dk, vi husker, men nærmere når en elev opdagede noget nyt om sig selv. Enten i samtalen med en lærer/vejleder, i et projekt eller i mødet med en rollemodel.

Vi tror på, at vejledning virker bedst, når den åbner samtaler og skaber refleksioner. På den måde står

vejledningen som sådan ikke alene, men er forankret i skolens pædagogik.

Vores mål er ikke at få de unge til at vælge ‘rigtigt’. Vi støtter dem i at udvikle deres refleksionsevne, stille spørgsmål, være nysgerrige og mærke, hvad der føles bedst for dem.

Bagom stafetten

Stafetten går fra efterskole til efterskole. Her deler debattørerne deres syn på aktuelle udfordringer i efterskoleverdenen og kommer med inspiration til løsninger – og sender så stafetten videre til en ny stemme inden for efterskoleverdenen.

Hold hovedet koldt

Meget sikre ”skoleløsninger”

Nyhed: Nu med berøringsfri betjening

Med den nye Flexcool skoleløsning får I blandt andet følgende:

● En hygiejnisk løsning (med sensor – ingen berøring af tappehaner)

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale

● Høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid med støjsvag Danfoss kompressor

● 100% gennemstrømskøler – ingen ”skjult vandtank”

● Ingen risiko for bakterieudvikling

● Ekstrem billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug

● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre m.m.

● 2 tappesteder – Mindre kø ved anlægget

● Stor spildbakke med afløb

● Udviklet og produceret i Danmark

Få tilsendt mere info samt referenceliste fra andre skoler

Aftal evt. et uforpligtende besøg på jeres skole

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud

Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

Vil efterskoler mindske frafald, skal der nytænkning til

Nutidens unge og deres forældre forventer hurtig adgang til fællesskab. Det stiller nye krav til efterskolerne, hvis frafaldet skal ned, skriver psykolog Monica Nielsen i et debatindlæg.

Debattør

TEKST Monica Nielsen, autoriseret psykolog i Konsulenthuset Bråby FOTO Signe Find Larsen

Vi er på en jysk efterskole i slutningen af november, og 40 procent af skolens elever er syge. Ind på forstanderens kontor kommer eleven Sofie. Hun siger: “Alle dem, jeg kender, er syge. Må jeg godt tage hjem?” Forstanderen svarer: “Nej da. Du skal da ud at lære alle dem, der er tilbage, at kende!”

Navnet Sofie er opdigtet, men fortællingen stammer fra et af de interview, som vi lavede i Konsulenthuset Bråby i vores research til kurset ‘Hvorfor tager de bare hjem ...?’, som vi sammen med Efterskolerne har udviklet til lærere og ledere på efterskoler.

Uden at vide det rammer eleven Sofie hovedet på sømmet i forhold til frafaldsproblematikken på efterskoler i disse år. Som kursusholder oplever jeg, at der, hvor efterskolerne for otte til ti år siden efterspurgte redskaber til at adfærdskorrigere ‘bulderbasser’, så de ikke behøvede at sende dem hjem, er behovet i dag markant ændret:

Frafaldet opstår nu i høj grad blandt de mere stille elever – ofte piger – med en oplevet begrænset adgang til de sociale fællesskaber på skolen. I researchen til vores seneste kursus så mine kolleger og jeg et mønster, hvor efterskoler uafhængigt af hinanden beskriver, at eleverne ikke føler (et ord, der også går igen), at de kender de andre. Der opstår en ensomhedsfølelse eller fornemmelse af ikke at være en del af det ønskede fællesskab. Følelsen forstærker de oplevelser, som eleven reelt har med at være udenfor. Og konklusionen bliver, at ‘det der med efterskole var alligevel ikke noget for mig.’ Årgangene, der i disse år rammer efterskolerne, har haft en markant anden opvækst end tidligere årgange. Elevernes forudsætninger for at indgå i fællesskaber har ændret sig radikalt. Det skal og er efterskolerne ved at forstå og begynde at handle på.

“Det er i lige så høj grad forældrene, der skal erfare, at trivsel i et fællesskab tager tid, og at der er masser ubehag og bekymringer på vej derhen”

– MONICA NIELSEN, AUTORISERET PSYKOLOG

Unge er over en bred kam blevet mindre trænede i at udholde socialt ubehag, end de var for bare 15 år siden. De opfører sig bedre og er langt mere rummelige overfor individuelle hensyn, men som gennemsnit tåler de dårligere den usikkerhed, der er forbundet med at finde ind i nye sociale kontekster uden hjælp. De er vant til at kunne få fællesskaber med unge, der ligner dem selv ekstremt meget.

Fysiske fællesskaber

Fysiske fællesskaber skaber i mindre grad sig selv. Det har længe krævet en målrettet indsats at skabe det store fællesskab på efterskolen. De mindre grupper opstår stadig, men i modsætning til tidligere er de socialt mest udsatte elever ikke længere nødvendigvis omfattet af dem. Og hvor de fleste elever før typisk indgik i flere mindre fællesskaber, er der nu flere, der kun indgår i et enkelt. De italesætter, som Sofie, at hun ikke rigtig kender de andre.

Hvert år starter der over 30.000 elever på efterskole. De seneste fem år har frafaldsprocenten ligget mellem 11 og 14. Og bag hvert frafald gemmer der sig et ungt menneske, der får en historie med i bagagen

Efterskolerne har brug for at blive endnu mere målrettede i forhold til at sikre, at alle elever er deltagere i et fællesskab – helst flere. Efterskolerne har fået en ny opgave i at forventningsafstemme – både med forældre og kommende elever.

til januar-nr.: Annonce til resten:

Eleverne skal vide, at det bliver det mest udviklende år i deres liv, men langt fra det letteste. Og forældrene skal købe præmissen om, at omsorgsopgaven overfor et barn på efterskole ofte har form af et venligt puf og masser udholdenhed.

For det er ikke kun eleverne, der skal forberedes på ubehaget, når vi taler om reduktion af frafald. Det er i lige så høj grad forældrene, der skal erfare, at trivsel i et fællesskab tager tid, og at der er masser af ubehag og bekymringer på vej derhen.

Jeg vil opfordre jer til at møde årgang 2025/26 med en villighed til at hjælpe eleverne ind i de vigtige, men svære fællesskaber. Lad os anerkende forældrene i, at forældreopgaven ændrer sig radikalt i skiftet mellem det overinvolverende Aula til det noget mere afdæmpede Viggo. Og lad os blive enige om at udholde ubehaget sammen, for udbyttet af at gøre det er uvurderligt.

frie skoler og børnehaver kan tage fejl

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk

www.frieskolerlaw.dk

www.frieskolerlaw.dk

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler www.frieskolerlaw.dk

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

www.frieskolerlaw.dk

Unge flygter fra konflikter – og det går ud over deres dannelse

Teenagere har i stigende grad svært ved at håndtere konflikter og tåle uenighed. Derfor er det blevet sværere at lære dem tolerance og forståelse, skriver forstander på Djurslands Efterskole William Enevold Ehmsen i et debatindlæg. Han spørger: Hvad stiller vi op?

Debattør

TEKST William Enevold Ehmsen, forstander på Djurslands Efterskole FOTO Photocare Grenaa

Der er en del, der bekymrer mig omkring teenagere. Der er heldigvis også mange ting, som giver mig håb. Men i dette debatindlæg forsøger jeg at belyse den udvikling, som får mine alarmklokker til at ringe.

Derfor handler dette skriv om det, som jeg ser som teenageres faldende evne til at håndtere konflikter og lige så faldende evne til at tolerere andre holdninger end deres egne. Den sidste del er i mine øjne en grundsten i demokratisk dannelse og lige ned ad vores boldgade som efterskoler – og derfor også noget, som vi bør arbejde aktivt på at ændre på.

For mig er det slående, hvor ofte mine elever for at undgå en konflikt med andre elever slår knuder på sig selv, udholder vemod og holder på hemmeligheder, som æder af dem. De bagtaler hellere med andre elever (hvis de har nogen, der vil lytte) eller ringer til deres forældre for at få dem til at løse deres konflikt.

Og løsningen er nærmest altid, at den bare skal forsvinde i stedet for at arbejde med den.

Jeg bliver ofte overrasket over, at teenagere kun ser konflikter som noget negativt. De har ikke et sprog for den kraft og mulighed for vækst og forandring, der ligger iboende i konflikter. Naturligvis kun hvis de håndteres ordentligt. Men hvis man alene har oplevet konflikter som negativt, er det ikke så sært, at synet på dem og de følelser, de fremkalder, får teenagere til at undgå dem for enhver pris. Villigheden til aktiv lytning og at sætte sig i den andens sted er i en foruroligende grad fraværende.

Jeg ser det tydeligt i en problemstilling, som er kommet til at fylde væsentligt mere i de senere år. Mange vil ikke samarbejde om at få værelset til at fungere – uanset om de bor to, tre eller fire sammen. Eleverne når lynhurtigt frem til, at så må der findes andre

værelseskammerater. Og forældrene står ofte lige bagved og er helt enige.

De er uvillige til at acceptere, at det tager tid at lære hinanden at kende, og at det kræver ofre at bo sammen med nogen, man ikke kender godt i forvejen. Konflikter om rengøring, musik, adgang til hinandens venner eller slet og ret blot dårlig kemi ender med, at løsningen bliver, at så skal vi ikke have noget med hinanden at gøre. Og faktisk slet ikke tale sammen. Også mens de stadig bor på værelse sammen. Den tolerance, forståelse og overbærenhed, som efterskoler gerne vil lære deres elever, bliver sværere at komme igennem med. Elever vil skånes for ubehaget ved at være i konflikt eller blot en uoverensstemmelse eller misforståelse. Det skal bare gå væk. Og det skal være lige nu. Hvis tesen er sand, hvad stiller vi så op?

Vi skal blande os mere Mit forslag er at blande os mere, men blande os på den rigtige måde. Det nemmeste er tit at føje eleverne, fordi det er tidskrævende at blande sig på den rigtige måde. Ofte kan man løse konflikter ved at blive meget instrumentel som voksen og stikke et sæt regler og rammer ud, så man dermed tager ansvaret for konflikten over på sig. Det er imidlertid ikke lærerigt for eleverne i konflikt. Konflikter er et livsvilkår. Det er måden, vi håndterer dem på, der bestemmer, om de bliver destruktive eller konstruktive. Det bedste ville være, at vi hjalp vores elever ved at gøre brug af mediation. Mediation er en metode til at løse konflikter på en konstruktiv måde, som skaber vind-vind løsninger. I en mediation stiller en upartisk person sig til rådighed for en konstruktiv proces, der

begynder med en dialog, der bidrager med at rydde op i fortiden. Derefter taler man om behov og interesser, og på den baggrund føres parterne frem til løsningsmuligheder, der er acceptable for dem – med andre ord: Ingen taber ansigt, og alle oplever at have fået noget godt med derfra. Det er vind-vind, når det er bedst.

Derfor mener jeg, at den bedste støtte, vi kan give for vores elever, er at gå ind i konflikten uden at tage parti og hjælpe eleverne med selv at tage ansvar for en løsning.

Vi kan hjælpe dem med at skille fantasi, fakta og følelser ad. Forklare dem konflikttrappen. Insistere på at udholde ubehag for at opnå dannelse. Lære dem at holde to modsatrettede tanker i hovedet på samme tid.

På Djursland Efterskole forsøger jeg at bruge mediering mellem elever, når de har konflikt. Når det lykkes, gør det en gigantisk forskel for eleverne, og det smitter af på resten af flokken, fordi disse elever har opnået en helt anden forståelse af konflikter og af, hvordan de kan løses.

Jeg må advare om, at det tager tid her og nu. Men løsningen holder ofte i længden, og den tid, man bruger, tjener sig hurtigt ind igen. Omvendt er der stor risiko for, at det går galt, hvis man kun fokuserer på at få det hurtigt overstået for at komme videre med resten af dagens opgaver.

Derfor skal vi som skoler investere i efteruddannelse i mediation, og lærere skal have den fornødne tid til at kunne gå ind som mediator mellem elever. Vi skal med andre ord turde blande os – vel at mærke blande os ved ikke at blande os direkte i konflikten, men stå midt imellem og hjælpe til dannelse.

“Jeg bliver ofte overrasket over, at teenagere kun ser konflikter som noget negativt. De har ikke et sprog for den kraft og mulighed for vækst og forandring, der ligger iboende i konflikter”

– WILLIAM ENEVOLD EhMSEN, FORSTANDER PÅ DJURSLANDS EFTERSKOLE

Filosofi i hverdagen Tre veje til meningsfulde samtaler

Filosofi åbner for dybe samtaler og nye perspektiver. Her får du tre indgange til at sætte gang i refleksionen – både i undervisningen og i hverdagen.

TEKST Tina Ginnerup Jespersen redaktion@efterskolerne.dk

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

FOTO PR

TINA GINNERUP JESPERSEN er efterskolelærer og afdelingsleder på Flakkebjerg Efterskole. I Magasinet Efterskolerne udvælger hun de nyeste bøger, podcasts, film eller serier om unge og efterskolelivet, som klæder dig på til din nye rolle som efterskoleforælder.

FOTO Trine Bukh

1. Brug filosofi i undervisningen

Vil du i gang med filosofi, er ‘Fagdidaktik i filosofi’ et godt sted at starte. Bogen giver både faglig baggrund og konkrete idéer til undervisningen. Især kapitlet om dialogisk undervisning er relevant for efterskolen, hvor samtale og relationer er helt centrale. Filosofi kan være med til at styrke fællesskabet – fordi den inviterer til at lytte, undre sig og være i det uafklarede sammen.

’Fagdidaktik i filosofi’, Magnus Riisager (red.), Forlaget Frydenlund, 2025

2. Vær nysgerrig – også

på det, du ikke forstår

Filosofi starter ofte med nysgerrighed – også dér, hvor vi ikke ved noget. Jeg har aldrig selv interesseret mig for gaming, men med Anne Fiskaalis lille bog ‘Gaming’ fra serien ‘Tænkepauser’ blev jeg nysgerrig. Hun beskriver, hvordan spil kan være en pause fra hverdagen og et rum for leg og fællesskab. Måske kan du sammen med dine elever undersøge, hvad gaming også kan være – som begreb, som aktivitet, som oplevelse og som udtryk for noget dybere?

’Gaming’, Anne Fiskaali, fra serien Tænkepauser, Aarhus Universitetsforlag, 2025

3. Lyt dig klogere

I podcasten ‘Supertanker’ på P1 inviterer værten Carsten Ortmann hver uge filosoffer og eksperter til at tale om alt fra venskab til dydighed og frivillighed. Samtalerne sætter gang i tanker og giver stof til refleksion – både til morgensamling, i undervisningen og over frokosten. Jeg kan virkelig anbefale at lytte med! Her er masser af stof at finde til samtaler om både aktuelle og eksistentielle emner, der kan være relevante at fordybe sig i – både for efterskoleelever og deres lærere.

’Supertanker – tro og eksistens’, DR P1, find den i DR Lyd

Naturfag i spil

Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve

Onsdag den 26. november 2025 – Campus Aarhus C

Faglige oplæg og workshopper om de fællesfaglige fokusområder

Fremtidens atomreaktor kører på smeltet salt – Bent Lauritzen

Der findes mindst 28.000 biologiske køn –

Brian Ravnborg Christensen

Jagten på råstofferne – Når klimaundervisning ikke skal handle om affaldssortering – Pladetektonik i hænderne – Plastik i havets fødekæder – UV-pasteurisering – Sådan stiller du gode spørgsmål i undervisningen

viacfu.dk/naturfagispil

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

Kunstfestival åbner verden for elever med særlige behov

Karise Efterskole står bag en kunst- og performancefestival, hvor skolens elever med særlige behov optræder sammen med andre unge fra ind- og udland. Festivalen udfordrer fordomme om, hvem, der kan være drivende i et fællesskab og hvem, der kan være kunstner.

“Det er fedt at være med, fordi vi får lov til at møde en masse nye mennesker. Det er vildt fedt, at vi har besøg

af elever fra Tyrkiet”

– FRIGG hUUSOM, ELEV PÅ KARISE EFTERSKOLE

Tolv sæt hænder slår i takt med hinanden på rør, spande og trommer. På Karise Efterskole er en gruppe af skolens egne specialelever sammen med en håndfuld elever fra en kunstskole i Istanbul i fuld gang med en intensiv tredages workshop. Målet er klart: På fjerdedagen skal de stå klar på den hjemmebyggede scene og åbne Karise Efterskoles International Art & Performance Festival. Festivalen samler unge med særlige læringsforudsætninger og jævnaldrende fra ind- og udland i et kreativt fællesskab, hvor kunst og performance bliver fælles sprog og samlingspunkt.

“Det er ikke bare en festival. Det er vores måde at vise, hvordan kunst og fællesskab kan bygge bro mellem unge på tværs af Europa. Vi ønsker at skabe et inspirerende rum, hvor forskellighed er en styrke, og hvor alle føler sig velkomne og hørt,” siger forstander på Karise Efterskole Troels Brandt.

Karise Efterskole er en specialefterskole og en del af Erasmus Skolenetværket – et europæisk netværk for skoler under EU's Erasmus+-program. Gennem det samarbejde kan skolen invitere og arbejde sammen med udenlandske skoler om festivalen. Det er andet år, skolen holder festivalen, som er placereret i slutningen af skoleåret. Det første år var der bl.a. skoler med fra Belgien og Frankrig, på dette års festival kommer gæstedeltagerne fra Slovakiet og Tyrkiet.

En af de tyrkiske unge, der er med, er 18-årige Zehra Sultan Çakıroğlu. Hun og tre andre elever fra en kunstskole i Istanbul er på en uges besøg på Karise Efterskole for at deltage i festivalen.

“Det er så spændende at være her for os, at deltage i de forskellige workshops og at tale med eleverne her på skolen. De virker så glade for at gå her, og vi har fået nye venner. Vi har kunnet lære dem noget om musik, men vi har også lært en masse af dem. Musik forener os på tværs af kultur og sprog,” siger Zehra Sultan Çakıroğlu.

Zehra Sultan Çakıroğlu har bl.a. deltaget i en stompworkshop, som kulminerer med en fælles optræden på hovedscenen på festivalens sidste dag. Derudover optræder hun og de andre tyrkiske kunstelever også med deres egne musikalske indslag.

På Karise Efterskole håber de, at endnu flere udenlandske gæster vil være med næste år – og at både specialefterskoler og almene efterskoler fra hele Sjælland får lyst til at deltage aktivt.

Flere skoler er allerede med som publikum, men håbet er, at endnu flere næste år vil have elever med i både workshops og sceneshow.

Skubber til grænser og fordomme

“Drømmen er, at vi bliver en masse skoler, der løfter det her sammen. Et arrangement, hvor unge kan udtrykke sig på deres egne præmisser i et inkluderende fællesskab – med plads til både specialelever som vores og elever fra almene skoler,” siger Jeppe Busk, der er en af de hovedansvarlige for festivalen på Karise Efterskole.

Han gør det klart, at festivalen allerede er et fælles projekt på Karise Efterskole. Jeppe Busk er projektleder på festivalen, mens kollegaen Birger Bovin har ansvaret for programmet. Forstander Troels Brandt spiller også en central rolle, og hele personalegruppen er engageret i projektet, hvis formål rækker langt ud over scenekanten.

“Med festivalen vil vi vise vores elever, at der også findes et ungdomsliv, som de kan være en del af,” siger Jeppe Busk.

Mange af skolens elever har autisme, og derfor er ugen bygget op med en tydelig struktur – også omkring selve festivalen. Der er også tænkt på pauser: Både skolens egne elever og gæster med særlige behov kan trække sig tilbage til stillerum, hvis al festivitassen indimellem bliver lidt for overvældende.

Drømmen er at gøre festivalen endnu større med flere internationale gæster og med mere inddragelse af lokalsamfundet.

“Vi har fået nye venner og lært meget af hinanden – musik forbinder os på tværs af kultur og sprog”

– ZEhRA SULTAN ÇAKIROĞLU, ELEV PÅ KUNSTSKOLE I ISTANBUL

“De har brug for at kunne trække sig, men vi vil også gerne udfordre dem lidt – og rykke ved deres egne og andres forestillinger om, hvad de kan. For vi ved, de kan meget mere, end de selv tror. Og når festivalugen er omme, ved de det også selv,” siger Jeppe Busk.

17-årige Frigg Huusom er elev på Karise Efterskole og skal på festivalens sidste dag optræde med stomp sammen med Zehra Sultan Çakıroğlu.

“Det er vildt fedt, at vi har besøg af elever fra Tyrkiet. De er vildt dygtige og søde, og det er sjovt at få lov til at lave musik sammen med dem. Når der er unge med fra andre lande, får vi en smag af kulturen derfra,” siger Frigg Huusom.

Frigg Huusom glæder sig også til at synge solosang sammen med et band fra Karise Efterskole.

“Det er ikke alle på skolen, der er lige vilde med at stå på en scene, men jeg synes, det er vildt fedt at skulle prøve at optræde for unge fra alle mulige forskellige skoler,” siger hun.

Festivalen er en del af skolens arbejde med at skabe trygge, inkluderende rammer, hvor unge med forskellige forudsætninger og baggrunde kan mødes, udtrykke sig og lære af hinanden.

På Karise Efterskole arbejder de generelt med at åbne verden lidt mere, end mange unge med særlige læringsforudsætninger er vant til. De er bl.a. arrangører af Special Skills, hvor eleverne prøver kræfter med fag som madlavning, dyrepleje og mekanik.

Bagom festivalen

• Karise Efterskoles International Art & Performance Festival fandt sted 19.-22. maj 2025. Ugen bød på workshops og kulminerede torsdag med åben scene, optrædener, happenings og installationer foran skolen – med deltagelse af H.K.H. Prinsesse Benedikte.

• Karise Efterskole er en specialefterskole og medlem af Erasmus Skolenetværket under EU’s Erasmus+-program, hvilket gør samarbejdet med udenlandske skoler muligt.

• Festivalen giver unge med særlige behov mulighed for at udvikle sig og udtrykke sig gennem kunst og performance og styrker både selvtillid, kreativitet og fællesskab på tværs af grænser.

KILDE Karise Efterskole

Hvert år er de også med til Historiske Dage i Øksnehallen, hvor eleverne står for maden til de frivillige – og skoleåret rundes så af med et brag af en international festival.

De vil gerne gøre festivalen endnu større med flere internationale gæster og med mere inddragelse af både lokalsamfundet og flere efterskoler.

"Vi håber, festivalen kan blive et sted, hvor lærere mødes på tværs af skoler og laver workshops sammen – og hvor både elever og lærere lærer af og med hinanden," siger Jeppe Busk.

SKOLEREJSER MED

Vi har mange års erfaring med planlægning af rejser for efterskoler, både i og udenfor Europa.

Hos os får du gode tilbud på skolerejser til de klassiske favoritter: Berlin, Krakow og Rom, men vi kan også hjælpe dig med destinationer udenfor Europa som New York, Beijing og Tokyo.

Vi giver et gratis tilbud på skolerejsen. Kontakt os via telefon eller e-mail! Scan QR-koden for at se alle vores destinationer.

grupperejser@kilroy.dk +45 70 22 05 35

Et kompas viser vej til bedre trivselssamtaler

Et nyt samtaleværktøj hjælper lærere og elever på Kastanievej Efterskole til mere strukturerede og meningsfulde trivselssamtaler.

TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk IILLUSTRATION e-Types/Freepik

Trivselssamtaler er ikke altid lige lette at få til at fungere. Nogle elever kunne tale hele dagen om sig selv, hvis de fik lov. Andre kan det være svært at få til at sige mere end ‘det går fint.’ Men på Kastanievej Efterskole sikrer et nyt værktøj, trivselskompasset, at samtalerne kommer rundt om de forhold, som har afgørende betydning for elevernes trivsel – uanset hvor meget eller lidt eleven har lyst til at tale om sig selv.

“Jeg tror, det betyder, at eleverne kan mærke, at trivselssamtalerne er noget, vi bruger tid på og synes er vigtigt,” siger Rikke Frandsen.

Hun er pædagogisk afdelingsleder på Kastanievej Efterskole og har som en del af sin diplomuddannelse i pædagogisk psykologi sammen med Rikke Malmberg, der er viceskoleleder på Sankt Pauls Skole, udviklet trivselskompasset.

Før brugte Kastanievej Efterskole i cirka fem år et andet samtaleværktøj til trivselssamtalerne. Men selv om værktøjet forbedrede samtalerne, oplevede lærerne, at

det ikke fungerede optimalt. Samtaleværktøjet indeholder f.eks. mange begreber, som lærerne skulle bruge lang tid på at forklare eleverne, og det er udviklet af en psykolog og fokuserer derfor primært på det psykologiske og individuelle. Det nye trivselskompas har i høj grad også fokus på det at indgå i fællesskaber.

Viser udvikling over tid

“Vi har prøvet at sammensætte spørgsmålstyperne, så der både er et individuelt fokus og et større perspektiv udadrettet,” forklarer Rikke Frandsen. Kompasset bliver brugt året igennem. Det er en figur på et stykke papir, hvor eleverne udfylder hver retning på kompasset på en skala fra et til ti. Efter 14 dage på skolen udfylder eleverne både et kompas, som passer til, hvordan de havde det, før de begyndte på skolen, og hvordan de har det nu. Til de efterfølgende samtaler udfylder eleverne også et kompas og ser på, hvordan det har forandret sig i forhold til de kompasser, som de

tidligere har udfyldt. Det betyder, at et diffust begreb som trivsel bliver mere synligt.

“Eleverne siger, at det er rart, at de helt konkret kan se, at der er sket en udvikling,” siger Rikke Frandsen.

Med udgangspunkt i kompasset kan lærerne tale med eleverne om, hvordan de trives, og om der er noget, de kunne tænke sig at arbejde med eller gøre anderledes. Sammen med kompasset har Rikke Frandsen og

DET VIRKER

I ’Det virker’ deler vi tips fra skole til skole – lige fra køkkenfif til idéer, der løfter undervisning og aftenaktiviteter. Har du et godt tip, så send det til redaktør Anna Rossman Thejsen på art@efterskolerne.dk.

Bagom trivselskompasset

Trivselskompasset er en figur af et kompas, hvor eleven selv vurderer og krydser af, i hvor høj grad eleven oplever mulighed for at:

• være sig selv

• klare de opgaver, der stilles

• være en del af fællesskaber

• blive set og mødt i sine behov

Kompasset er udgangspunkt for trivselssamtalerne året igennem, hvor elev og lærer kan se en udvikling over tid og bruge kompasset til at tale ud fra.

Samtaleværktøjet er udviklet af Rikke Frandsen, pædagogisk afdelingsleder på Kastanievej Efterskole, og Rikke Malmberg, viceskoleleder på Sankt Paul Skole, som en del af deres diplomuddannelse i pædagogisk psykologi.

Hvis du er interesseret i at bruge trivselskompasset, kan du kontakte Rikke Frandsen på rf@kastanie.dk

Rikke Malmberg udviklet en række hjælpespørgsmål, som lærerne kan trække på, hvis de har brug for det.

“Det er ikke, fordi det hele skal være ensrettet, men for at have en struktur og kvalitet i samtalerne, så det kommer til at handle om lidt mere end bare, hvordan det går,” siger Rikke Frandsen.

Skoleåret 2024/25 var første gang, Kastanievej Efterskole brugte værktøjet.

“Tilbagemeldingerne er rigtig positive, fordi kompasset er nemt at gå til, og både elever og lærere oplever det som relevant,” fortæller Rikke Frandsen.

Særligt én type elev bliver i højere grad imødekommet i samtalerne.

“Nogle elever har svært ved at få sat ord på, hvordan de har det, og synes, det er rigtig, rigtig hårdt at snakke om sig selv. Med det nye samtaleværktøj oplever vi, at der kommer noget mere kvalificeret og brugbart ud af samtaler med de elever,” siger Rikke Frandsen.

Unge vokser af omsorg og praktisk undervisning

Hjælp til et godt ungdomsliv, omsorg og masser af mulighed for at bruge hænderne i undervisningen er vejen til at hjælpe elever med indlæringsvanskeligheder og diagnoser, mener Anne Louise Haaber Hassing, der er ny forstander på Sydfyns Fri Fag- og Efterskole.

TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk

Maria Tuxen hedegaard

Anne Louise Haaber Hassing kom til en skole med næsten 125 års erfaring med praksisfaglighed, da hun tiltrådte som souschef på Sydfyns Fri Fag- og Efterskole for et år siden. I maj i år blev hun forstander for skolen, som har en lang tradition for at gøre unge klar til uddannelse og arbejde ved at bruge hænderne. Først som landbrugsskole, senere husholdningsskole.

Siden 2015 har skolen som fri fagskole haft særligt fokus på at hjælpe unge med specialpædagogiske behov til at finde deres videre vej i livet. Den tilgang til det pædagogiske arbejde tiltrak Anne Louise Haaber Hassing, da hun søgte stillingen.

“Det at lære gennem hænderne passer rigtig godt til vores elevgruppe,” siger Anne Louise Haaber Hassing.

Hun blev ansat for at være med til at starte en ny afdeling med specialefterskole op. På sin nye arbejdsplads har hun mødt en elevgruppe, som hun vil gøre alt for at hjælpe godt videre i livet med de forudsætninger, de har.

Samtidig giver jobbet hende mulighed at bruge mange af de fagligheder, hun har dyrket igennem sit arbejdsliv på en række forskellige efterskoler.

Det gælder særligt den praksisfaglige tilgang –om det har været gennem musik som på Ollerup Efterskole, hvor hun begyndte sit arbejdsliv, eller i naturen med hestelinje og jagttegn som på Efterskolen Flyvesandet, hvor hun var viceforstander, før hun kom til Sydfyns Fri Fag- og Friskole.

Anne Louise Haaber Hassing står i spidsen for en skole, hvor eleverne får tro på fremtiden gennem hænderne.

Blå bog

• Anne Louise Haaber Hassing, 48 år.

• Forstander på Sydfyns Fri Fag- og Efterskole siden maj 2025. Ansat som souschef i august 2024.

• Blev uddannet lærer fra Den Frie Lærerskole i 2004. Har siden taget en diplomuddannelse i unge og voksnes læring og en kandidatuddannelse i pædagogik, hvor hun skrev speciale om livsoplysning i nutidig efterskolepraksis – ud fra et elevperspektiv. Er i gang med en masteruddannelse i uddannelsesledelse.

• Har arbejdet som lærer på en række efterskoler: Ollerup Efterskole, Magleby Efterskole, Sundeved Efterskole og Langelands Efterskole.

• Har været viceforstander på de grønlandske efterskoler ad to omgange og på Efterskolen Flyvesandet.

• Er gift med Pavia Haaber Jakobsen. Sammen har de to drenge på 15 og 19 år.

Nogle gange begynder fællesskabet med noget så enkelt som en fletning og en god snak.

hjælp til et godt ungdomsliv Skolens elever kommer med vidt forskellige forudsætninger. Nogle har gået i specialklasse eller har modtaget særlig undervisning, for eksempel på grund af indlæringsvanskeligheder, diagnoser eller andre vanskeligheder.

På Sydfyns Fri Fag- og Efterskole får eleverne en hverdag med praksisfaglig undervisning, som giver dem et andet perspektiv og andre muligheder end den boglige undervisning, som har præget deres skoleår i udskolingen. Gennem det praktiske arbejde opdager de, at de har mange ressourcer, de kan bygge deres fremtid på. De får succesoplevelser og tro på fremtiden, fortæller Anne Louise Haaber Hassing.

Samtidig er det at arbejde med noget praktisk og kreativt også en måde at hjælpe eleverne ind i fællesskaberne i fritiden.

“Det kan være svært for vores elever at danne relationer ved bare at hænge ud. En af vores fornemmeste opgaver er at lære dem at fordybe sig i noget, hvor de glemmer sig selv lidt. Der er ikke så meget fokus på dem direkte, men fokus på det, de kan lave sammen. På den måde kan de få nogle gode fælles oplevelser og en pause fra at spekulere på, hvem de er, og hvad de kan. Det er noget af det, jeg synes er vigtigst i at lave efterskole,” siger Anne Louise Haaber Hassing.

“Den kultur, jeg trådte ind i her, handler om at skabe et omsorgsfuldt sted, hvor vi også insisterer på, at eleverne skal udvikle"

ANNE LOUISE hAABER hASSING, FORSTANDER PÅ SYDFYNS FRI FAG- OG EFTERSKOLE

En stor del af eleverne er vant til, at mange er opmærksomme på deres udvikling, og hvad de kan og ikke kan. Samtidig har de brug for ekstra hjælp til at skabe et positivt ungdomsliv.

“Noget af det allermest centrale er jo, ligesom på alle andre efterskoler, at eleverne har behov for at få et ungdomsliv. Vores unge har typisk haft deres dagligdag i meget små sammenhænge, så de ønsker virkelig at komme ind i nogle større fællesskaber end dem, de kommer fra,” fortæller hun.

Men deres udfordringer kan gøre det ekstra svært at lære at indgå i fællesskaber.

Derfor spiller de ansatte en større rolle i de unges fritidsliv, end hun har oplevet på de almene efterskoler, hvor hun har været ansat. Der skal mere guidning til, og derfor er mere af fritiden skemalagt.

Som nyansat har hun særligt mærket, i hvor høj grad en omsorgsfuld kultur fylder på skolen – samtidig med at fokus på udvikling af individer og fællesskab også fylder.

“Den kultur, jeg trådte ind i her, handler om at skabe et omsorgsfuldt sted, hvor vi også insisterer på, at eleverne skal udvikle sig. Man kan også skabe et om-

sorgsfuldt sted, særligt specialpædagogisk, hvor eleverne egentlig ikke udvikler sig så meget og bruger deres ressourcer, men de skal jo også udfordres – og det bliver de også her,” understreger Anne Louise Haaber Hassing.

Skolens nye forstander ser også ind i et efterår, hvor både skolens fortid og fremtid kommer til at fylde. Til oktober fejrer Sydfyns Fri Fag- og Efterskole 125års jubilæum, og i løbet af efteråret skal skolens planer for nye tilbygninger konkretiseres. Den A.P. Møllerske Støttefond har doneret 44 millioner kroner til blandt andet et nyt bevægelseshus, et nyt spisehus og nye undervisningsfløje.

For Anne Louise Haaber Hassing er det afgørende, at nybyggeriet styrker skolens pædagogiske arbejde. I foråret har hun og kollegerne hentet erfaringer fra andre skoler, som har bygget nyt med specialpædagogiske hensyn.

“Der er selvfølgelig meget fokus på akustik, men også på, hvad rummet indbyder til, og hvordan arkitekturen, og den måde vi indretter vores skole på, kan hjælpe eleverne til at lave noget sammen, få nogle gode fælles oplevelser og knytte relationer til hinanden.” siger Anne Louise Haaber Hassing.

JOAChIM BOLDSEN

Ny lærer, hald Ege Efterskole

Den tidligere landsholdsspiller i håndbold Joachim Boldsen er pr. 1. august ansat som lærer på Hald Ege Efterskole. Han skal undervise i håndbold, især på drengeholdet, og indgå i skolens undervisningsteam og have vagter, samlinger og alt muligt andet, der hører med til at være efterskolelærer. Joachim Boldsen har vundet EM-guld og VM-bronze og har efter sin aktive håndboldkarriere arbejdet som tv-ekspert og hr-konsulent. Forstander på Hald Ege Efterskole Erik Junker glæder sig over ansættelsen: “Joachim tilfører både energi og kvalitet, og han har noget med fra sit liv i håndbolden og som menneske, som matcher os herude,” siger han.

FOTO Hald Ege Efterskole

MAREN OG MAThIAS KIEL SANDAGER

Nye lærere, Frøstruphave Efterskole

Fra 1. august er Maren og Mathias Kiel Sandager ansat som lærere på Frøstruphave Efterskole. De har begge tidligere arbejdet på en efterskole. Derudover kommer Mathias Kiel Sandager med fire års erfaring som lærer på en folkeskole, mens Maren Kiel Sandager allerede kender Frøstruphave Efterskole indefra. Hun var i praktik på skolen sidste år og afsluttede sin uddannelse som lærer kort før sommerferien i år.

FOTO Privat

SØREN GRANDT ESPENSEN

Ny køkkenchef, Frøstruphave Efterskole

Fra 1. august har Frøstruphave Efterskole fået en ny køkkenchef: 36-årige Søren Grandt Espensen. Han er uddannet kok og kommer fra en stilling som medejer og køkkenchef på Restaurant Posthuset i Esbjerg. “Jeg vil rigtig gerne gøre arbejdet i køkkenet til en god oplevelse for eleverne, hvor de får viden og evner med sig, samtidig med at de oplever en stor madglæde,” siger han.

FOTO Frøstruphave Efterskole

LENE BRUUN

Ny projektleder, Efterskolerne

Lene Bruun er ny projektleder for Efterskolernes store satsning ‘En efterskolevej til alle’, der skal sikre, at flere udsatte unge i udsatte positioner får mulighed for at komme på efterskole. Hun har mange års erfaring med ledelse og kommunalt samarbejde på social- og sundhedsområdet samt i frivillighedsorganisationer. Hun har været med til at skabe stærke partnerskaber på tværs af forvaltninger, organisationer og civilsamfund og har et stærkt netværk i kommuner, organisationer og på efterskoler. Lene Bruun er uddannet cand.scient.san. og fysioterapeut og har desuden en diplomuddannelse i ledelse. Hun har bl.a. tidligere været leder af HR og Sundhedsstaben i Billund Kommune, og mange vil også kende hende som projektleder for Efterskoleholdet ved Landsstævnet 2025 og som teammanager for DGI's 11. Verdenshold. Lene Bruun frem til at lede indsatsen for at få flere udsatte unge på efterskole.

FOTO DGI Verdensholdet

PER JUST

Afgående forstander, Nysted Efterskole

SØREN hANSEN

Ny forstander, Nysted Efterskole

Efter ti år som forstander på Nysted Efterskole er Per Just gået på pension. Per Just beskrives af kolleger som ‘en fantastisk lærer, mentor og leder’. Også af Søren Hansen, skolens hidtidige viceforstander, som pr. 1. august har overtaget jobbet som forstander. Søren Hansen vil bygge videre på skolens årelange tradition for praksisfaglighed og projektorienteret undervisning i et inkluderende miljø med en bred vifte af værksteder, der spænder lige fra heste- og kvæghold til auto/mekanik. “Vores værkstedsmiljø giver eleverne et fagligt forspring og modstandskraft,” siger Søren Hansen.

FOTO Nysted Efterskole

LARS STENGER BALDERSBÆK

Ny forstander, Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Lars Stenger Baldersbæk er ny forstander på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole. Han er læreruddannet i 1999 og har siden 2020 været viceforstander på skolen. Tidligere har han været leder i ungdoms- og folkeskoleregi og har især arbejdet med 10. klasse i Esbjerg Kommune. Lars Stenger Baldersbæk har stor erfaring med den praktisk-musiske undervisning og er meget optaget af den relationelle dannelse. Derfor holder han også fast i at bevare nærheden til eleverne ved fortsat at være kontaktlærer.

FOTO Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Tip os om navnenyt!

Har du skiftet job for nylig, har du jubilæum el.lign., så fortæl os om det på art@efterskolerne.dk og send gerne foto med.

ChARLOTTE hOLM hANSEN

Ny leder, Broby Friskole og Sportsefterskole

METTE MARSTRAND

Ny leder, Broby Friskole og Sportsefterskole

Charlotte Holm Hansen er en del af det nye fælles skolelederteam på Broby Friskole og Sportsefterskole, hvor hun fortsætter som leder af efterskolen og får det overordnede organisatoriske ansvar for hele skolen. Det nye ledelsesteam erstatter posten som forstander, efter at Ulrik Lind Christensen ved årsskiftet stoppede for at blive sekretariatsleder i Friskolernes Hus. Ledelsesteamet kommer til at dele det strategiske ansvar og fungere som skolens øverste ledelse under bestyrelsen. Charlotte Holm Hansen har været efterskoleleder siden 2023 og har tidligere været lærer og uddannelseschef på Dalum Landbrugsskole.

Mette Marstrand indgår også i lederteamet og fortsætter som leder af friskolen med ansvar for den samlede pædagogiske retning. Hun har været på skolen siden 2021 og har tidligere været lærer på en fri grundskole og en ungdomsskole.

FOTO Broby Friskole og Sportsefterskole

LISE ChRISTENSEN

Ny viceforstander, Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Efter 18 år som lærer på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole er Lise Christensen pr. 1. juni ansat som skolens viceforstander. Selvom hun nu ikke længere er lærer på fuldtid, holder hun fast i at undervise i dansk, psykologi og filosofi, ligesom hun også fortsat er kontaktlærer. Lise Christensen er cand.mag. i Nordisk Sprog og Litteratur og Religionsvidenskab og har en Master i Læreprocesser med specialisering i didaktik og professionsudvikling. Sammen med lektor Birthe Lund fra Aalborg Universitet har hun netop udgivet bogen ‘Verdensvendt undervisning’, som konkretiserer Gerd Biestas undervisningsideal og oversætter det til dansk uddannelsespraksis. Læs mere om deres nye bog på side 24 i dette nummer af Magasinet Efterskolerne.

FOTO Maria Tuxen Hedegaard

Salg af nye og brugte busser/minibusser

• Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

• Reparation af trafik skader.

• Udskiftning af ruder.

• Maling og foliearbejde.

• Montering og rensning af partikelfilter.

• Hjælp med finansiering.

• Evt. services aftale.

• Eftermontering af sikkerhedsseler.

• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.

• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

DANSK BUS RENOVERING

v/ Kasper og Simon • Tel. 7690 3157 simon@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

RASMUS SORT

Ny viceforstander, Agerskov Ungdomsskole

Agerskov Ungdomsskole har pr. 1. august ansat Rasmus Sort som ny viceforstander. Han kommer fra en stilling som afdelingsleder på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole og har tidligere været ansat som lærer på Sundeved Efterskole. Rasmus Sort har uddannelsesbaggrund fra Syddansk Musikkonservatorium og Læreruddannelsen på Frederiksberg. Han har bred erfaring med undervisning, ledelse og skoleudvikling – særligt inden for musik og fællesskabsskabende aktiviteter. Ved siden af sit arbejde på Agerskov Ungdomsskole er Rasmus Sort aktiv som musiker og sanger. Han brænder for det fællesskab, som musik kan skabe og ser det som en naturlig forlængelse af sit virke som efterskolelærer og leder.

FOTO Agerskov Ungdomsskole

JOhANNES JUULSGAARD

Ny forstander, Sorø Gymnastikefterskole

Johannes Juulsgaard er ny forstander på Sorø Gymnastikefterskole efter fem måneder som konstitueret i stillingen, efter at daværende forstander Karsten Haim sagde sit job op. Johannes Juulsgaard fremhæver selv, at det var kollegernes positive tilbagemeldinger om hans måde at være leder på, der gav ham mod til at søge posten. Johannes Juulsgaard har været ansat på skolen siden 2010 som lærer, afdelingsleder og pædagogisk leder. Han er uddannet lærer med en diplomuddannelse i ledelse og har en baggrund i gymnastikmiljøet. Skolens bestyrelsesformand, Ulrik Lefevre, fremhæver den nye forstanders ledelsesmod, lydhørhed og blik for skolens fortsatte udvikling.

FOTO Sorø Gymnastikefterskole

Grupperejser kan være en krævende opgave....

Aktiv Vrådal

Inkl. 4 nætter, færge bus i Norge t/r og aktivprogram

Fra. kr. 1.798

Skitur Wagrain

Inkl. 4 overnatninger, liftkort/skileje busrejse t/r og fuld pension

Fra. kr. 4.498

Ny ledelseskultur med nærvær og retning

Hvordan skaber man en ledelsesstruktur, der både rummer faglig strategi, dagligt nærvær og stærke værdier? Det spørgsmål har optaget os i bestyrelsen på Broby Fri- og Sportsefterskole det seneste år.

Da vi ved årsskiftet stod over for et forstanderskifte, greb vi muligheden for at gentænke vores ledelse – ikke bare som struktur, men som kultur. I tæt samarbejde med en erhvervspsykolog og konsulenter igangsatte vi en inddragende proces med bred medarbejderdeltagelse, åbne samtaler og tydelige pejlemærker: Vi ville skabe én skole med to afdelinger – og én fælles retning.

Resultatet er en ny ledelsesstruktur med et fælles skolelederteam, som består af to ligeværdige ledere: én med ansvar for drift og efterskole og én med ansvar for pædagogik og friskole. En ny stilling som skolekoordinator fungerer som et vigtigt bindeled mellem lederteamet og skolens daglige praksis og bliver en central støtte i koordinering, planlægning og implementering på tværs. Skolekoordinatoren spiller

KLUMMEN I MAGASINET EFTERSKOLERNE

er skrevet af bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler. Har du et emne, du gerne vil skrive klumme om, så skriv til art@efterskolerne.dk

desuden en central rolle i forhold til at omsætte strategier til handlinger og til at understøtte lederteamet.

“Vi ville skabe én skole med to afdelinger – og én fælles retning”

–

JESPER VANG RASK, BESTYRELSESFORMAND PÅ BROBY FRI- OG SPORTSEFTERSKOLE

Det er ikke blot en ny organisering – det er et strategisk valg om at investere i ledelse som bærer af kultur, fællesskab og retning.

Vores mål har været at skabe tydelige roller, tæt ledelse og en bæredygtig struktur, der styrker samarbejdet og balancerer faglighed, trivsel og udvikling.

For os i bestyrelsen handler ledelse ikke om titler, men om ansvar. Ansvar for at forme en skole, hvor værdier og virkelighed følges ad – og hvor strukturen understøtter det fællesskab, vi tror på.

Vi har valgt denne model, fordi den bedst understøtter vores ønske om et tæt samarbejde mellem Broby Friskole og Sportsefterskole og sikrer, at ledelsen er tæt på skolens hverdag, som vi ved, at både medarbejdere og elever sætter pris på.

JESPER VANG RASK har været formand for bestyrelsen på Broby Fri- og Sportsefterskole siden 2023. Han har fokus på strategisk udvikling og stærke rammer for elever, ansatte og ledelse. Jesper har to børn på friskolen og to, der er ’gået hele vejen’. Til daglig arbejder han med kommerciel ledelse i G4S Security Services.

FOTO Sonni Frederiksen

Nu kan I købe 2. oplag af Efterskolesangbogen

Efterskolesangbogen er udkommet i en opdateret udgave, hvor der er lyttet til kritik fra efterskoler. Sangbogen udkom første gang med Efterskolerne som afsender i 2023 og skal være med til at udbrede fællessang på efterskolerne.

Pris: 199 kr. pr. stk. ved køb af min. 50 eksemplarer. Ellers er prisen 239 kr. pr. stk. Bestil den her eller på efterskolesangbogen.dk

Medlem af Skoleindkøb?

HØJSKOLESANGBOGEN

Normalpris 329,Rabat ved køb af 100 stk.

HØJSKOLESANGBOGEN FOR BØRN

Normalpris 299,90 sange med lyriske illustrationer af Zarah Juul Rabat ved køb af 30 stk.

Se mere på skoleindkob.dk

Forlaget Højskolerne