Netværk

Netværksforløb
Netværksforløb
Vores forløb henvender sig til ledere i og nær det offentlige med strategisk ansvar for større drifts- eller ledelsesområder og udviklingen af medarbejdere, ledere eller hele områder og forvaltninger.
Vi er alle passionerede omkring ledelse og bruger denne arena som en mulighed for at reflektere, diskutere og sparre med hinanden uden en forudgående agenda ind i hinandens hverdag og ledelsesrum.
Alle forløb er planlagt til at vare tre år, og vi har grupper i både Aarhus, Odense og København.
Vores konsulenter og rådgivere står for screening og rekruttering af medlemmerne til de enkelte grupper, så søger du eller er nysgerrig på et netværk om strategisk ledelse i den offentlige sektor bedes du booke et uforpligtende møde, så vi i fællesskab kan finde den rette netværksgruppe.
Gennem forløbet vil du
• Få den nyeste og mest effektfulde viden omkring topledelse på tværs af sektorer
• Blive konfronteret med din ledelsesstil
• Møde ligesindede med samme udfordringer som dig på tværs af fagområder og sektorer
• Trække på andre medlemmers erfaringer, så du kan undgå at ramme de samme faldgruber
• Præsentere dine egne cases og få sparring fra både dybdefaglige eksperter og kolleger på tværs af det offentlige og næroffentlige
• Få be- eller afkræftet teser omkring dine strategiske overvejelser inden du implementerer
• Hjælpe andre med at komme i mål med deres udfordringer og anvende deres erfaringer i din egen praksis
• Skabe samarbejde på tværs af organisationer
• Prøve nye tiltag af i din egen praksis, som har dokumenteret effekt
• Udvide dit handlerepertoire gennem konkrete værktøjer og erfaringer
Som medlem er du løbende med til at designe og samskabe forløbet. Vi sørger derfor for at have alle de vigtigste emner skræddersyet og forberedt, men gruppen vælger og prioriterer løbende emner for de næste 6-12 måneder.
Det, vi i LEAD er særligt optaget af i øjeblikket, og som vi eksempelvis kunne komme til at drøfte er spørgsmål som:
• Vild velfærd – hvordan karakteriserer og håndterer vi komplekse samfundsudfordringer og vilde velfærdsproblemer?
• Tværgående samarbejde – hvordan skaber vi værdifuldt samarbejde på tværs af offentlige organisationer?
• Personligt lederskab – hvordan kan man agere balanceret som leder under konstant skiftende omstændigheder?
• Hverdagsimplementering – hvordan sikrer vi, at politiske eller strategiske beslutninger og intentioner omsættes til konkrete adfærdsændringer?
• Organisatorisk resiliens – hvad kendetegner resiliente organisationer og ledere – og hvordan skaber vi dem?
• Den attraktive arbejdsplads – hvordan løser vi arbejdskraftudfordringerne og gentænker måden, vi arbejder med tiltrækning og
tilknytning af ledere og medarbejdere?
• Verdensmålene og DEI – hvad er vores bidrag til at indfri dem; og hvorfor er eksempelvis diversitet og miljø relevante konkurrenceparametre også for din organisation?
Du vil som deltager jævnligt blive spurgt ind til, hvad du er optaget af, så vi hele tiden kan tale om de emner, der er mest relevant for gruppen. Hvert møde vil derfor fungere som et ledelsesmæssigt laboratorium (eller legeplads), hvor vi ud fra et højaktuelt tema med en førende profil på området dykker ned status, udfordringer og løsninger i den nyeste forskning og de nyeste praksisformer (viden). Derfra gør vi det samme med afsæt i både din virkelighed (refleksion) og dine meddeltageres på tværs af det offentlige (mobilisering).
Modellen for LEADs netværksforløb bygger på mere end 20 års arbejde med den mest aktuelle forskning og praksiserfaring med facilitering af workshops, ledelses- og organisationsudvikling samt forløbsdesign. Vi praktiserer altid værdibaseret rådgivning, der skaber varig forandring hos vores samarbejdspartnere.
Dit udviklingsforløb ved LEAD skiller sig derfor markant ud fra andre netværksbaserede forløb ved, at der altid er en gennemgående facilitator til stede med en unik dybdefaglighed og ved, at vi altid arbejder med de emner, der er mest aktuelle for både dig, din organisation og vores offentlige sektor som helhed. I modsætning til at være en rendyrket netværksgruppe, hvor hovedelementet er sparring, er der hos os altid fokus på, hvorledes din deltagelse i forløbet bidrager konkret til din ledelsesgerning gennem aktionslæring. Det gør vi uanset emnet ved altid at stille skarpt på status, udfordringer og løsninger i
1. den nyeste forskning og praksisanvendelige metoder
2. i din organisation og dit påvirkningsrum
3. i dit personlige lederskab
Vi fokuserer altid på, hvad du som leder skal arbejde og lykkes med over de næste 6-12 måneder, så vi kan målrette dine indsatser og stille skarpt på, hvad opgaven kalder på rent ledelsesmæssigt. Som leder i det offentlige skal du kunne håndtere en række svære spændingsfelter og balancer. Du skal være fleksibel og imødekommende over for skiftende ønsker hos politikere og skiftende behov og vilkår i en stadig mere kompleks og foranderlig omverden, hvor pludseligt opståede kriser (både indefra og udefra) er den nye normal. Det stiller helt nye krav til opbygning af kapabilitet for organisatorisk resiliens samtidig med, at du skal skabe rammerne, læne dig ind og være åben for tværgående samarbejde med andre faggrupper, afdelinger, organisationer og sektorer samtidig med, at du skal tage tydeligt ansvar inden for dit eget forvaltningshierarki.
Vi kan sammen i et ledelsesmæssigt laboratorie efterprøve teser og ideer inden vi mobiliserer forløbets samlede viden og erfaringer til handlingsanvisende løsninger tæt på din praksis.
Sådan sikrer vi udbytte ved hvert møde Forskning viser, at mennesker lærer bedst ved kombinationen af et praksisproblem, ny viden, tid til refleksion og muligheden for at prøve tingene af. Derfor er alle møder i forløbet opbygget efter to overordnede principper: Viden og handling.
Gruppen præsenteres for forskningsbaseret viden omkring aktuelle ledelsesmodeller og praksiserfaring. Vi inviterer landets dygtigste specialister, kombineret med praksiseksempler fra offentlige organisationer, som giver gruppen inspiration fra øverste skuffe.
Vi har fokus på at skabe effekt i praksis, og derfor følger vi op fra møde til møde, så vi kan sikre forankring i din egen ledelsespraksis. Her kan du også vælge at tilkøbe coaching-sessioner, og på den måde have en professionel sparringspartner til at hjælpe dig med implementeringen.
De præcise undervisere og eksperter i netværket kommer til at afhænge af det faglige indhold, vi lægger os fast på sammen med dig. Uafhængigt af netværkets indhold styres og faciliteres det dog af Per Eeg
Selv har Per en omfattende ledelseserfaring og som leder med stort L. Hans erfaring dækker over leder af medarbejdere, leder af ledere og som topchef fra KL, staten og det private. Han har været kontorchef i IT- og Telestyrelsen, centerchef i KL og administrerende direktør i konsulenthuset Devoteam. Han kender derfor fra egen erfaring de dilemmaer og udfordringer, som ledere står i, når strategi, drift og digitalisering skal balanceres. Hertil kommer, at Per har haft bestyrelsesposter i selvejende specialinstitution (formand) og et teater.
Per har ligeledes lang erfaring som konsulent. Per har rådgivet staten, regionerne, kommunerne, forsyningssektoren, medlemsorganisationer og enkelte private virksomheder. Inden sin ansættelse i LEAD havde Per desuden sin egen konsulentvirksomhed.
Som konsulent er Per en ildsjæl – nærværende, engageret og dedikeret. Han er en dygtig formidler såvel i tale som på skrift.
Per Eeg
Partner og netværksdirektør Cand.scient.pol.
E-mail: pe@lead.eu
Tlf: 40 11 66 61
Deltagerprofil
Forløbene henvender sig til offentlige og næroffentlige ledere.
Vi er alle passionerede omkring ledelse og bruger denne arena som en mulighed for at reflektere, diskutere og sparre med hinanden uden en agenda ind i hinandens hverdag.
Hver gruppe består af 25 deltagere, som repræsenterer forskellige organisationer. Vi sammensætter en gruppe af passionerede ledere på samme ledelsesniveau, som har lyst til at drøfte og udvikle deres egen ledelsespraksis
Netværksforløb
Netværket mødes ca. fem gange årligt.
Der vil være fuld forplejning til alle møder.
Hvert møde er professionelt faciliteret.
Netværksforløbet strækker sig over 36 måneder. Det er dog også muligt at købe 12 eller 24 måneders medlemsskab ad gangen.
Vi afholder netværk i:
Aarhus
København
Dit medlemskab vil pr. sæson inkludere fem årlige møder.
Prisen varierer, alt efter længde af medlemskab og hvornår i en sæson du tilmelder dig.
Forløbet er planlagt tre år frem og dermed opdelt i tre sæsoner.
Du kan tilmelde dig følgende:
En sæson til 29.900,- ekskl. moms
To sæsoner til 49.900,- ekskl. moms
Tre sæsoner til 59.900,- ekskl. moms
Kontakt vores uddannelsesteam og få svar på dine spørgsmål.
Eva Deruginsky Uddannelseskoordinator
Mail: kursus@lead.eu
Telefon: +45 26 79 87 03
Jeff Bøgeholt Uddannelses- og netværkskonsulent
Mail: jeff.b@lead.eu
Telefon: +45 52 51 24 63
Lukas Hjuler Uddannelses- og netværkskonsulent
Mail:: lukas.h@lead.eu
Telefon: +45 52 51 24 11
LEAD - enter next level
Følg os på LinkedIn og få viden, værktøjer og inspiration.
LEAD InspirationUddannelser og konferencer
Følg os på LinkedIn og få viden om vores uddannelser, værktøjer og få et indblik i, hvordan tidligere kursister har styrket deres karriere.
LEAD - Ledelsesnetværk
Følg os på Linkedin og få indblik i vores forskellige netværk, temaer, ekspertbesøg mv.
Kontakt os
Kontakt@lead.eu
+45 53 37 60 00
lead.eu
København
Bredgade 45A, 2.sal, 1260 København K
Aarhus
Vestergade 43, 8000 Aarhus C