

I LEADs netværksforløb kan du sammen med andre topledere i det offentlige videreudvikle og fokusere de ledelsesmæssige kompetencer, du har erhvervet dig gennem uddannelser og erfaring. Du vil blive undervist af nogle af landets førende forskere, praktikere og forfattere og sparre med andre deltagere på samme niveau på tværs af det offentlige og næroffentlige.
Du vil få mulighed for at opbygge et stærkt netværk af fagprofessionelle og gennem kyndig facilitering mobiliseres både dine og forløbets andre deltageres erfaringer. Det sikrer, at du går fra hvert enkelt møde ikke blot inspireret, men også klar til at omsætte den inspiration til konkret handling i din egen organisation.
LEAD har fingeren på pulsen i den offentlige sektor, da vi til hverdag er ude at arbejde intensivt med ledere på alle niveauer samt specialister i kommuner, regioner og stat i hele landet. Vi garanterer derfor et forløb med et netværk på et højt fagligt niveau, der kombinerer indsigt i den nyeste teori og metode inden for offentlig ledelse og styring med dyb praktisk indsigt i udviklingen af den offentlige sektor.
LEADs netværksforløb er bygget på en kombination af egen praksiserfaring, den nyeste og egen forskning indenfor ledelsesog organisationsudvikling, samt utallige store og små interne programmer på tværs af det offentlige, private og den tredje sektor. Vi har over 20 års erfaring med facilitering af workshops og er forfatterne bag en række trendsættende bøger indenfor offentlig ledelse.
Forløbet henvender sig til topledere i og nær det offentlige med strategisk ansvar for større drifts- eller ledelsesområde og udviklingen af medarbejdere, ledere samt hele områder og forvaltninger. Vi er alle passionerede omkring ledelse og bruger denne arena som en mulighed for at reflektere, diskutere og sparre med hinanden uden en forudgående agenda ind i hinandens hverdag og ledelsesrum. Din deltagelse vil inkludere fem årlige møder. Forløbet er planlagt til at vare tre år og samles i København.
Gennem forløbet vil du få mulighed for at:
• Få den nyeste og mest effektfulde viden omkring topledelse på tværs af sektorer
• Blive konfronteret med din ledelsesstil
• Møde ligesindede med samme udfordringer som dig på tværs af fagområder og sektorer
• Trække på andre medlemmers erfaringer, så du kan undgå at ramme de samme faldgruber
• Præsentere dine egne cases og få sparring fra både dybdefaglige eksperter og kolleger
på tværs af det offentlige og næroffentlige
• Få be- eller afkræftet teser omkring dine strategiske overvejelser inden du implementerer
• Hjælpe andre med at komme i mål med deres udfordringer og anvende deres erfaringer i din egen praksis
• Skabe samarbejde på tværs af organisationer
• Prøve nye tiltag af i din egen praksis, som har dokumenteret effekt
• Udvide dit handlerepertoire gennem konkrete værktøjer og erfaringer
Som medlem er du løbende med til at designe og samskabe forløbet. Vi sørger derfor for at have alle de vigtigste emner skræddersyet og forberedt, men gruppen vælger og prioriterer løbende emner for de næste 6-12 måneder.
Det, vi i LEAD er særligt optaget af i øjeblikket, og som vi eksempelvis kunne komme til at drøfte er spørgsmål som:
• Vild velfærd - hvordan karakteriserer og håndterer vi komplekse samfundsudfordringer og vilde velfærdsproblemer?
• Tværgående samarbejde - hvordan skaber vi værdifuldt samarbejde på tværs af offentlige organisationer?
• Personligt lederskab - hvordan kan man agere balanceret som topleder under konstant skiftende omstændigheder?
• Hverdagsimplementering - hvordan sikrer vi, at politiske eller strategiske beslutninger og intentioner omsættes til konkrete adfærdsændringer?
• Organisatorisk resiliens - hvad kendetegner resiliente organisationer og ledere - og hvordan skaber vi dem?
• Den attraktive arbejdsplads - hvordan løser vi arbejdskraftudfordringerne og gentænker måden, vi arbejder med tiltrækning og tilknytning af ledere og medarbejdere?
• Verdensmålene og DEI – hvad er vores bidrag til at indfri dem; og hvorfor er eksempelvis diversitet og miljø relevante konkurrenceparametre også for din organisation?
Du vil som deltager jævnligt blive spurgt ind til, hvad du er optaget af, så vi hele tiden kan tale om de emner, der er mest relevant for gruppen. Hvert møde vil derfor fungere som et ledelsesmæssigt laboratorium (eller legeplads), hvor vi ud fra et højaktuelt tema med en førende profil på området dykker ned status, udfordringer og løsninger i den nyeste forskning og de nyeste praksisformer (viden). Derfra gør vi det samme med afsæt i både din virkelighed (refleksion) og dine meddeltageres på tværs af det offentlige (mobilisering).
Vi afholder nætværk i:
København
Pris
Dit medlemskab vil pr. sæson inkludere fem årlige møder samt fri adgang til alle vores seminarer, webinarer og artikler med den nyeste forskning omkring ledelse i praksis. Forløbet er planlagt tre år frem og dermed opdelt i tre sæsoner.
Du kan tilmelde dig følgende:
En sæson til 29.900,- ekskl. moms
To sæsoner til 49.900,- ekskl. moms
Tre sæsoner til 59.900,- ekskl. moms
Leadership pipeline i den offentlige sektor
Kristian Dahl (LEAD) & Thorkil Molly-Søholm (LEAD)
Den nye syntese for offentlig værdiskabelse
Jocelyne Bourgon & Kristian Dahl
Magt i organisationer
Claus Elmholdt (LEAD) & Morten Fogsgaard (red.)
Effektive ledergrupper
Claus Elmholdt, Henning Bang, Thomas Nesset Midelfart & Thorkil Molly-Søholm
Ledelse i den digitale jungle. En håndbog i digitalisering for offentlige ledere
Per Eeg (LEAD)
Forløbet indeholder blandt vores egne forskningsbaserede
faglige afsæt
blandt andet emner fra forskningsbaserede bøger
Distribueret ledelse i den offentlige sektor Anne Mette Kjeldsen, Christian Nyvang Qvick (LEAD), Thomas Jønsson & Lotte Bøgh Andersen
Visionsledelse
Christian Nyvang Qvick
Action learning consulting
Kristian Dahl (LEAD) & Thorkil Molly-Søholm (LEAD)
Ledelsespsykologi, Claus Elmholdt, Lene Tanggaard & Hanne Dauer Keller
Er der nogen hjemme i strategihuset?
Christian Nyvang Qvick
De præcise undervisere og eksperter i netværket kommer til at afhænge af det faglige indhold, vi lægger os fast på sammen med dig. Uafhængigt af netværkets indhold styres og faciliteres det dog af Claus Elmholdt.
Claus er en af de mest efterspurgte samarbejdspartnere blandt topledere gennem de sidste 10 år og står blandt andet bag toplederprogrammer hos Staten, Kommunernes Landsforening og De Danske Regioner.
Claus har udviklet nogle af Danmarks største ledelsesprogrammer som eksempelvis Gentofte Kommunes uddannelse i ledelse af den attraktive arbejdsplads for 270 ledere i kommunen.
Ambition er at lave Danmarks bedste netværk for ledere i den offentlige sektor. Derfor har Claus designet et program af allerhøjeste kvalitet og inviterer nogle af landets dygtigste specialister.
Claus Elmholdt
Faglig direktør og stifter
Cand.psych.aut. & ph.d., lektor i ledelses- og organisationspsykologi, Aalborg Universitet
Kontakt vores uddannelsesteam og få svar på dine spørgsmål.
Eva Deruginsky Uddannelseskoordinator
Mail: kursus@lead.eu
Telefon: +45 26 79 87 03
Jeff Bøgeholt Uddannelses- og netværkskonsulent
Mail: jeff.b@lead.eu
Telefon: +45 52 51 24 63
Lukas Hjuler Uddannelses- og netværkskonsulent
Mail: lukas.h@lead.eu
Telefon: +45 52 51 24 11
LEAD - enter next level
Følg os på LinkedIn og få viden, værktøjer og inspiration.
LEAD InspirationUddannelser og konferencer
Følg os på LinkedIn og få viden om vores uddannelser, værktøjer og få et indblik i, hvordan tidligere kursister har styrket deres karriere.
LEAD - Ledelsesnetværk
Følg os på Linkedin og få indblik i vores forskellige netværk, temaer, ekspertbesøg mv.
Kontakt os
Kontakt@lead.eu
+45 53 37 60 00
lead.eu
København
Bredgade 45A, 2.sal (II), 1260 København K
Aarhus
Vestergade 43, 8000 Aarhus C