Hvorfor skal vi ikke begynde at styrke tilknytningen før fødslen, nu hvor vi ved, at det ufødte barn er et sansende, følende, lærende og påvirkeligt væsen? Fødsel
Under en fødsel kan traumer opstå, hvis oplevelser eller indgreb, kvinden og partneren gennemgår, overstiger nervesystemets kapacitet.
Matrescence
Matrescence dækker processen til at blive mor. Den rummer både glæde, kærlighed og mening – og usikkerhed og sorg over tab af det liv, der var før.
Transformation
I dybdeintegrerende terapi kan indre transformation betragtes som en rejse tilbage til livmoderen og herefter som en genfødsel.
FORMANDEN SKRIVER
Christina Lethinen
Psykoterapeut MPF
Formand for Dansk Psykoterapeutforening
Vi har alle engang været et foster. Vi er alle blevet født, og mange af os bliver selv forældre. Netop derfor er fosterliv, fødsel og barsel ikke blot private erfaringer, men også livsbegivenheder, som sætter dybe spor i både vores krop, sind og relationer.
For nogle familier bliver begyndelsen på forældreskabet let og præget af glæde og nærhed. For andre følger svære følelser, traumer eller psykiske udfordringer i kølvandet på graviditeten og fødslen.
Vi ved, at fødselsdepression rammer omkring 10 % af alle kvinder i perioden før eller efter fødslen, og at op mod 6 % af fædre oplever en fødselsdepression. Knap 8 % af nybagte mødre viser tydelige tegn på depression inden barnets otte måneders fødselsdag. Bag tallene gemmer sig mennesker, familier og børn, der har brug for hjælp – og her spiller psykoterapien en vigtig rolle.
HJÆLP FRA PSYKOTERAPEUTER MPF
Et særligt sårbart område er fødselspsykoser, som kan opstå akut og være livstruende. I Dansk Psykoterapeutforening satte vi sidste år fokus på dette område, da vi lancerede podcasten En samtale til forskel. I episoden Fødselspsykose fortæller Mia Maja åbent om sin oplevelse. Psykiatrien kunne ikke hjælpe hende, men i mødet med psykoterapeut MPF og jordemoder Benthe Dandanell følte hun sig set og fik hjælp til at få det bedre. Historien viser meget konkret, hvordan psykoterapi kan gøre en forskel i selv de mest kritiske situationer – og hvor vigtigt det er med tværfaglige kompetencer, når livets begyndelse bliver svær. Hvis du ikke allerede har lyttet til podcasten, kan du finde den via foreningens hjemmeside, på Spotify eller Apple Podcasts.
Vores medlemsundersøgelse fra 2024 viser, at 6,48 % af vores medlemmer arbejder med graviditets-, fødselsog efterfødselsreaktioner i deres praksis, og 4 % arbejder decideret med spædbørn. Det er måske ikke store tal, men det er et felt i vækst, hvor vi som forening kan være med til at vise, hvordan vi psykoterapeuter bidrager med viden, erfaring og nærvær.
Når vi taler om foster, fødsel og barsel, taler vi om begyndelsen på livet, men også om begyndelsen på relationer, som kan præge både børn, forældre og familier i årtier frem. Som psykoterapeuter ved vi, at det er muligt at støtte og skabe nye fortællinger, også når livets begyndelse har været svær. Det er en opgave, der både kalder på faglighed, tværfaglighed og menneskelig omsorg.
MANGE MÅDER AT VÆRE FAMILIE PÅ
Når jeg skriver dette forord, gør jeg det med bevidstheden om, at mine egne erfaringer med foster, fødsel og barsel måske ikke ligner de flestes. Jeg har ingen biologiske børn og har gennem en årrække været i fertilitetsbehandling, dog uden at det lykkedes. Jeg ved, hvordan håb og sorg kan folde sig ind i hinanden, når ønsket om børn ikke bliver til virkelighed. For mig blev vejen en anden – med bonusbørn, som har beriget mit liv på måder, jeg aldrig havde forestillet mig.
Jeg nævner dette, fordi det minder mig om, at der findes mange forskellige begyndelser og mange måder at være familie på. Derfor føles det særligt vigtigt, at vi som psykoterapeuter kan møde mennesker præcis dér, hvor de er, med de historier, erfaringer og sårbarheder, de bærer med sig.
Tidsskrift for
FRA REDAKTØREN
Susanne van Deurs Redaktør Psykoterapeut MPF
Egentlig havde jeg tænkt mig, at ’Kærlighed’ – temaet tilbage i februar – skulle have været mit sidste tema – sådan et dejligt positivt et. Sådan gik det ikke, men ’Foster, fødsel, barsel’ har også været en dejlig afslutning, for der er vel i grunden ikke noget mere positivt end at beskæftige sig med end med nyt liv. Også selv om det nye liv af og til kan vise sig at være vanskeligt, både for forældre og barn, hvilket dette nummers artikler afspejler.
Den indledende artikel af Henrik Dybvad Larsen beskæftiger sig med barnets tidligste fase, forstertilstanden, og vigtigheden af den for barnets videre udvikling. Maiken Bjerg og Janni Ammitzbøll skriver om de traumer, mor og barn kan blive udsat for under fødslen, og Lone Mynster beskriver arbejdet i Mødrerådgivningen M/K i Svendborg. Herefter kommer to artikler, skrevet af henholdsvis Anna Pi Møller og Tara Ravn, om et for mig og sikkert også for mange andre nyt begreb, matresence, som jeg synes giver så meget mening. Karin Everdinck og Marianne Bentsens artikel handler om præmature børn og deres forældre, og Trine-Li Elehrs bringer en berørende artikel om sit arbejde som spædbørnsterapeut. Endelig slutter Andres Dræby af med en artikel om den voksne mands krise og hans ’genfødsel’ som moden mand.
Masser af god og oplysende læsning til de mørke efterårsaftner. Det hele indrammet af Mette Hinds fine tegninger.
RESONANS ER TEMA I FEBRUARNUMMERET
Bladets kommende redaktør, Mahilde Weirsøe, skriver om temaet: "Begrebet resonans har de senere år vakt opmærksomhed og interesse i de fleste professioner, der har med mennesker at gøre: Undervisning, pædagogik, psykologi, sundhed og omsorg og i ledelse. Det er den tyske sociolog Hartmut Rosa, der med sin forskning og sine bøger efterlyser resonans i en verden, der ofte har alt for meget fart på (Rosa kalder det accelerationssamfundet), og som mange af os har svært ved at finde mening i. Resonans opstår i følge Rosa, når verden påvirker os, og vi lader os bevæge i takt med de svingninger, vi møder i den. Her er psykoterapien en oplagt medspiller. For er det ikke netop det, man som psykoterapeut forsøger at hjælpe sine klienter til – at mærke verden og opleve mening i og med den?
Hvordan resonans og psykoterapi mere konkret spiller sammen, kan du blive klogere på i det næste tidsskrift, som udkommer ultimo februar 2026. "
Tidsskrift for Psykoterapi er medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening – Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder.
ISSN 2246-3046
Abonnement for ikke-medlemmer kr. 295 pr. år. Abonnement og enkeltnumre kan købes ved henvendelse til Dansk Psykoterapeutforening.
Tidsskriftet udkommer i februar, juni og oktober.
Redaktion
Mathilde Weirsøe Dansk Psykoterapeutforening Frederiksholms Kanal 20 st. 1220 København K Tlf. 7027 7007 mawei@dpfo.dk kontakt@dpfo.dk
Alt stof, inkl. annoncer, sendes elektronisk til redaktøren. Bøger til evt. anmeldelse sendes til adressen ovenfor.
Indsendt stof
Artikler og andet stof, herunder annoncer, dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret.
Kopiering iflg.Tekst & Node (tidl. Dancopy) og Lov om Ophavsret.
Annoncepriser excl. moms: Medl. Ikke-medl.
¼ spalte kr. 300 kr. 400 ca. 8 x 5 cm
½ spalte kr.
1
Hel
Opslag kr. 4300 kr. 5050
Indlæg i bladet efter aftale. Sort/hvid og farve samme priser. Ekstraordinært arbejde med annonceopsætning kan blive faktureret.
Deadline for annoncer er normalt 1.1., 1.5. og 1.9.
Tryk
Christensen Grafisk. Tlf. 3536 0144
E-mail: jc@christensengrafisk.dk
Papir fra bæredygtig nordisk skovdrift
Trykoplag dette blad: 4.290 eksemplarer
Tidsskrift for Psykoterapi er medlem af Danske Medier
Forsidebillede: Mette Hind
OPRÅB TIL ISRAEL
I august måned tog foreningen Danske Medier, som Tidsskrift for Psykoterapi er medlem af, initiativ til et fælles medieopråb i protest mod, at Israel i snart to år har lukket adgangen til Gaza for internationale og danske journalister, hvilket skaber rum for misinformation, propaganda og manipulation.
“Når medierne er afskåret fra at rapportere fra Gaza, svækker det pressefriheden og borgernes mulighed for at blive korrekt oplyst. Derfor har den danske mediebranche samlet sig med et tydeligt budskab til den israelske regering,” udtalte Dicle Duran Nielsen, administrerende direktør i Danske Medier.
En lang række chefredaktører og nyhedsdirektører fra et bredt spektrum af det danske medielandskab støttede op og skrev under på opråbet, heriblandt Tidsskrift for Psykoterapi. Og vi var i godt selskab med bl.a. Berlingske, B.T., Børsen, DR, Ekstra Bladet, JFM, som har 14 aviser under sig, Jyllands Posten, Politiken og TV2. Og 30 andre blade, aviser, netmedier og mediehuse.
Der foreligger i skrivende stund ikke noget om et svar fra den israelske regering.
Susanne van Deurs
UKRAINSKE PSYKOTERAPEUTER
Igen i år tog Dansk Psykoterapeutforening mod en gruppe ukrainske psykoterapeuter, mange med børn. Målet var at give dem en uge med ro, så deres nervesystemer kunne få en pause fra krigen. Initiativet til at tage imod ukrainske psykoterapeuter er udsprunget af et samarbejde med EAP, og samtidig med at der kom en gruppe til Danmark, var der også en gruppe i Polen og en i Frankrig.
En gruppe trætte kvinder og børn blev installeret på det smukke retrætecenter ’Stella Matutina’ ved Øresund. Vejret blev heldigvis vidunderligt, og kvinderne sænkede langsomt skuldrene og glædede sig over at se deres børn lege og smile igen. Det gjorde stort indtryk at høre om deres hverdag, hvor de fleste nætter tilbringes under jorden. Børnenes skoleliv er med mange ture i beskyttelsesrum, familiemedlemmer dør i kamp, sønner, brødre og fædre kan ikke forlade landet. Der var mange tårer. Tårer, der ikke er plads til i en hverdag med krig.
I forbindelse med opholdet har Dansk Psykoterapeutforening, i samarbejde med en ukrainsk psykolog og psykoterapeut fra Aarhus Universitet, iværksat et lille forskningsprojekt med fokus på effekten af opholdene.
En stor tak skal lyde til alle de medlemmer, der med i alt 40.000 kroner har bidraget til, at det kunne lade sig gøre. Ligeledes tak til Den A.P. Møllerske Støttefond og andre fonde, der også bidrog med donationer.
Vibeke Lubanski
BØRN, UNGE & SORG I NORDJYLLAND
Børn, Unge & Sorg har nu åbnet ny afdeling i Aalborg, hvor børn, unge og familier kan få gratis, specialiseret behandling og støtte, hvis de har mistet eller har en alvorligt syg far, mor, bror eller søster.
”Børn og unge der oplever, at deres forælder eller søskende dør eller bliver alvorligt syge, kan have brug for en professionel håndsrækning. Sorgen kan fylde så meget, at det bliver svært at leve et naturligt børne- og ungdomsliv og fastholde vigtige relationer. Tilliden til verden kan forsvinde. For når en forælder eller søskende kan blive alvorligt syg eller dø, mens man stadig har brug for dem, kan alt jo ske. Det er derfor afgørende, at hjælpen findes tæt på,” udtaler Preben Engelbrekt, MPF, direktør og stifter af Det Nationale Sorgcenter.
Afdelingen i Aalborg tilbyder både individuelle samtaler, gruppetilbud og rådgivning til børn, unge og familier, der har oplevet tab eller lever med alvorlig sygdom. Det Nationale Sorgcenter vil også tilbyde behandlingsforløb særligt tilrettelagt for voksne. Alle forløb er gratis og varetages af psykologer med særlig ekspertise inden for sorgområdet. Som sorgramt voksen kan man også finde støtte gennem caféaftner, samtalegrupper og Sorglinjen, der drives af frivillige. Kilde: sorgcenter.dk. Red.
STØTTE TIL FORSKNINGSPROJEKTER
Nektarfonden af 2021 blev stiftet af nu afdøde psykoterapeut MPF Henning Jørgensen, idet det var hans overbevisning, at psykoterapi er den bedste bivirkningsfri behandling. Fondens formål er at understøtte den professionelle psykoterapi og psykoterapeutiske praksis som defineret af Dansk Psykoterapeutforening eller af tilsvarende professionelle organisationer, og fonden arbejder aktivt for udbredelse og forbedring af psykoterapien i en dansk kontekst. Fonden bestyres af psykoterapeut MPF Erik Wasli.
Der er nu mulighed for at søge fonden om økonomisk støtte til relevante forskningsprojekter. Midlerne uddeles i to puljer. I projektpulje 1, som kan søges af forskere og andre psykoterapeutiske aktører, ønsker fonden at bidrage til mindre undersøgelser og kortere forskningsprojekter. I projektpulje 2 bidrages til udførelsen af større forskningsprojekter, og den kan søges af forskere med en ph.d.-grad.
Ansøgninger sendes senest 1. december 2025 til forskning@nektarfonden.dk. Ansøgere vil modtage svar i løbet af februar 2026, hvorefter udbetaling finder sted. Projektet forventes påbegyndt ultimo 2026.
Læs mere om forskningsområder og ansøgningsprocedure mv. på www. nektarfonden.dk/forskning/forskningsomraader-fonden-stoetter – og www.nektarfonden.dk/forskning/ansoegningsprocedure-nektar-fonden. Kilde: nektarfonden.dk.
Red.
ILLUSTRATIONER OG DIGTE I DETTE NUMMER
Billeder
Det er kunstterapeut og MPF Mette Hind, der er den gennemgående illustrator i dette nummer af Tidsskrift for Psykoterapi. Mange af jer kender hende sikkert – gennem årene har hendes følsomme og lune billeder illustreret mange artikler, og senest var hun den gennemgående illustrator på temanummeret om familieterapi i juni 2023. Hun har desuden været en flittig artikelskriver.
Mette Hind er opvokset på en højskole, og dette åbne, diverse, kulturelle livsrum har præget hende gennem livet. Hun har en 4-årig kunstterapi- og kreativitetstræningsuddannelse hos APAKT i Hamborg, og denne uddannelse har hun siden suppleret både inden for psykoterapi og inden for kunst.
Ud over at være kunstterapeut er Mette Hind også udøvende kunstner med udgangspunkt i sit hyggelige Billedværkstedet i Fredericia. Med mellemrum deltager hun i udstillinger.
Jeg har været meget glad for mit samarbejde med Mette, et samarbejde der gennem årene har udviklet sig til et venskab.
Digte
I 2024 udgav Lea Marie Løppenthin digtsamlingen Løven og Klagen på Gyldendals Forlag – om et barn og et fødselstraume. Af forlagets pressemeddelelse fremgår: "Bogens fortæller er barnets mor, men det har hun svært ved at begribe. Godt nok er hun tæt knyttet til barnet, men det komplicerede er at holde ud, at hospitalsindlæggelsen og kejsersnittet, der har været så ødelæggende for fortælleren, overhovedet har noget med barnet at gøre."
Digtene – prosadigte – kredser om hendes hospitalsoplevelser med igangsættelse og efterfølgende kejsersnit. Hun siger selv: "... [det] var først og fremmest en industriel oplevelse. Det blev tydeligt for mig, at hospitalets eneste succeskriterium var, at mor og barn skulle overleve. Jeg skulle være taknemmelig for kun at have fået psykiske mén."
Og hun fortsætter: "Bogen er skrevet på det vanvid, det er at være opfyldt af kærlighed og had på samme tid. ... Bogen handler om, hvor smerten ender, og hvor indignationen begynder."
Susanne van Deurs
EN REDAKTØR
TAKKER AF
Tekst og fotos: Susanne van Deurs
Lidt bladhistorie og en stor tak
Så kom den. Dagen, der jo måtte komme på et tidspunkt. Dagen, hvor jeg sætter det allersidste punktum i mit allersidste nummer af Tidsskrift for Psykoterapi. Om lidt laver jeg pdf af hele molevitten og sender den til trykkeren. Og så er det slut. Mærkeligt.
Det har været en rejse fra 0-4.290. Målt i antal trykte eksemplarer. I tæt på 34 år har Dansk Psykoterapeutforening og Tidsskrift for Psykoterapi været en stor del af mit daglige liv. Som forbereder og initiativtager, som formand for foreningen, som sekretær, som formand for det daværende optagelsesudvalg gennem 17 år og medlem af kursusudvalget og ikke mindst som redaktør af foreningens blad – under syv formænd/kvinder. I reglen har flere af disse opgaver overlappet hinanden. I de sidste fjorten år har jeg dog kunnet nøjes med at koncentrere mig om Tidsskrift for Psykoterapi.
LIDT BLADHISTORIE
Gennem årene har bladet udviklet sig en hel del. I starten i 1993 var det nogle sammenhæftede A4-sider med oplysninger om bestyrelsens arbejde med den nye forening, der ikke blot blev sendt ud til de dengang ganske få medlemmer, men også til alle dem, som vi mente kunne have interesse i foreningen, og som vi håbede ville blive medlemmer. Alt sendt ud i kuverter med det gode, gammeldags postvæsen. Sådan var det i mange år.
A4-siderne holdt i cirka to år, men omfanget øgedes til efterhånden til 10-14 sider. I 1995 blev dette nyhedsbrev til et lille hæfte i A5-format med gråt omslag, i starten med 20-30 sider. Det var stadig et nyhedsbrev, men fra 1998-99 begyndte der så småt at komme faglige artikler i bladet. Navnet blev ændret til Psykoterapeuten, som det fagblad det efterhånden var blevet til.
Hæftet i A5-format udkom i 10 år, men sidetallet voksede efterhånden til 52 sider, og så måtte der ikke være flere, sagde trykkeren, for så kunne han ikke folde det i ryggen
Januar 2006 blev Psykoterapeuten første gang udsendt som et egentligt blad. Samme størrelse som nu, men andet design. ’Det blå blad’. Oplaget var på det tidspunkt nået op på 590 eksemplarer. Indholdsmæssigt kom der flere og flere artikler, men meget af indholdet bestod også af nyt fra foreningen: referater af generalforsamlinger og bestyrelsesmøder, nye medlemmer, årsregnskaber. Der var mange boganmeldelser, og annoncer begyndte at spille en større rolle.
Fra 2007 kom der farver på. Det var fremskridt, og i 2008 fik redaktøren et designprogram og behøvede ikke mere at arbejde i Word. Det var også fremskridt, stort endda. Temanumrene introduceredes i 2008, og vi er i skrivende stund oppe på 50 temaer i alt.
'Det blå blad’ udkom sidste gang oktober 2013 i et oplag på 1575, og undervejs var foreningsstoffet kommet til at fylde mindre og mindre. 1
DET NUVÆRENDE TIDSSKRIFT
2014 var det store år for forandringer. Bladet fik et helt nyt design, denne gang udarbejdet af en rigtig, professionel designer, og samtidig gik det over til at være et egentligt tidsskrift med den absolutte hovedvægt lagt på faglige artikler. Følgelig ændredes navnet fra Psykoterapeuten til Tidsskrift for Psykoterapi.
Nyheder fra foreningen blev efterhånden i stigende grad bragt på foreningens hjemmeside, hvor de jo også kunne komme med med kortere og meget mere aktuelle mellemrum. Og nu gled de helt ud af tidsskriftet, når bort ses fra formandens klumme, kurserne og en oversigt bagerst over bestyrelse og udvalg.
Og nu kender I det allesammen, det har ikke ændret sig stort gennem de 12 år, der er gået.
EN TAK
I den oversigt over alle artikler i tidsskriftet siden 2008, der er lagt ind på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside, har jeg – løseligt – optalt omkring 450 artikler. Adskillige af artikelskriverne har bidraget med to eller flere artikler, så lad os bare sige, at jeg gennem årene har haft kontakt med omkring 350 artikelskrivere. Det er da ikke så lidt endda.
Og det har været en fornøjelse. Selv om langt de fleste kontakter har været pr. mail, har det altid været en glæde at være i kontakt med jer. Nogle af artiklerne har haft brug for lidt 'tag med redaktørkammen’, og jeg har nydt at være med til at få en god artikel ud af det. Gøre resultatet af jeres anstrengelser endnu bedre. Det har været udfordrende og morsomt, verdens bedste arbejde, og jeg takker alle jer, der har sendt artikler, mange gange.
OG HVAD SÅ?
1 Er man interesseret i en mere udførlig fremstiling af bladets historie frem til 2011, kan den læses i Psykoterapeuten nr. 1 2011. Kan findes på www.dpfo.dk.
Tja, hvad så? Det er jo ikke første gang i verdenshistorien, at nogen står i den situation, jeg står i nu – jeg gør det bare meget senere end så mange andre. Og folk finder jo noget. Lige nu tænker jeg, at jeg skal læse nogle flere bøger, der er mange på min liste. Og jeg skal rejse noget mere – to cykelture i Italien på henholdsvis ti dage og tre uger er allerede planlagt. Og så håber jeg, at jeg vil kunne bidrage med lidt hjælp til bladet, så jeg ikke bliver helt arbejdsløs.
TILKNYTNING
OG KOMMUNIKATION
MED UFØDTE
BØRN
Tekst: Henrik Dybvad Larsen
Illustration: Mette Hind
Hvorfor er det hensigtsmæssigt at styrke den såkaldte prænatale tilknytning? Hvordan kan tilknytningen mellem forældre og deres ufødte barn styrkes? Og hvad kan fremme henholdsvis hæmme udviklingen af tilknytningen mellem primært mor og ufødt barn i fosterperioden, under fødslen og umiddelbart efter fødslen? Inden jeg kommer med bud på svar på de spørgsmål, skal vi se på den præ- og perinatale tilknytnings ’forældre’ – den prænatale og perinatale psykologi; og vi skal omkring den præ- og perinatale tilknytnings ’storesøster’ – den postnatale tilknytningsteori, det vi normalt blot kalder for tilknytningsteorien. Ud af disse lag har forskellige fagfolk udviklet metoder til styrkelse af den prænatale tilknytning. I artiklen skal vi primært se på én metode – den prænatale bonding analyse og dens danske udgave – den prænatale tilknytningsterapi.
Den præ- og perinatale psykologi1 udgøres af de tværfaglige studier af menneskets tidligste udviklingsperiode, herunder undfangelse, tiden i livmoderen, oplevelser under og efter fødslen og oplevelser og erfaringer med omsorgsgivere og familiesystemet i barnets første leveår (Weinstein, 2016 s.5). Mit fokus er primært på tiden til og med fødslen.
Præ- og perinatal psykologi har eksisteret i cirka 100 år (Rank 2010; Turner et al. 2018) uden dog at have haft en nævneværdig stemme i den brede offentlighed eller for den sags skyld inden for relevante faggrupper så som jordemødre, pædagoger, psykoterapeuter, psykologer og fødselslæger. Michel Odent udtrykker den præ- og perinatale psykologis relative usynlighed med ordene kulturel blindhed (Odent 2014, s.129-131). May J. Olofsson kalder fænomenet for prænatalt omsorgssvigt og uddyber det således: ”Der er ikke tradition for at tænke,
Den præ- og perinatale psykologi er første fase i udviklingspsykologien. Imidlertid er der som nævnt først nu en begyndende tendens til, at denne del af psykologien inddrages i vores forståelse og menneskesyn. Eksempelvis er den første danske udviklingspsykologi, der har et kapitel om fostrets og fødslens psykologi, udgivet så sent som i 2022 (Sommer et al. 2022). Den præ- og perinatale psykologi gør op med myten om, at vi kommer til verden som et ’ubeskrevet blad’ eller ’nulstillede’.
Den har primært fokus på fosterperioden og fødslen i et psykologisk perspektiv og i barnets perspektiv. Kendetegnende for den præ- og perinatale periode er, at vitale og altafgørende fundamenter etableres på alle niveauer: fysisk, følelsesmæssigt, mentalt, spirituelt og relationelt (Weinstein 2016, s.369).
Ny viden fra det præ- og perinatale område belyser de fysiske, kognitive, sociale og følelsesmæssige konse-
1 Når noget er prænatalt, betyder det, at det ligger før fødslen, dvs. i graviditeten. Noget perinatalt befinder sig umiddelbart før, under og umiddelbart efter fødslen, og noget postnatalt er efter fødslen. at børns vilkår og velfærd starter før barnets fødsel på trods af, at den vigtigste og mest risikofyldte udviklingsperiode for barnet er graviditet og fødsel.” (Olofsson 1998, s.2006).
kvenser af vores tidligste oplevelser, og hvordan de kan danne varige prægninger og adfærdsmønstre, der former vores udvikling, adfærd og sundhed gennem hele livet (ibid. s.5). Disse relativt varige adfærdsmønstre benævnes rekapitulationsmønstre, hvor rekapitulation forstås som en ubevidst gentagelse af samme adfærdsmønster. Det er en proces, hvor vi mennesker ubevidst gentager især traumatiske begivenheder fra vores liv og især begivenheder fra den præ- og perinatale periode (Evertz et al. 2021, s.561-562).
Det sker i særlig grad i stressede situationer, hvor den adfærd, der kommer til udtryk, dels fungerer som en slags mestringsstrategi og dels kan vække gamle uforløste traumer til live (Appleton 2020, s.137). Vi kan eksempelvis forestille os et barn, hvis mor har været udsat for vold under graviditeten. Fosterperioden efterfølges evt. af en traumatisk fødsel og en manglende velkomst til livet umiddelbart efter fødslen. Et sådant barn kan blive bærer af følgende ubevidste antagelser og prægninger: Verden er farlig! Jeg er ikke velkommen! Med andre ord vil det barn se og forstå verden og andre mennesker i de perspektiver, hvad enten der er grund til det eller ej. Ludwig Janus formulerer det således: ”Det barn (ufødt eller født) vi var engang lever videre i den voksne, vi er blevet” (Janus 2024, s.xiii).
Ifølge den præ- og perinatale psykologi kan fostret eller det ufødte barn forstås som et bevidst, påvirkeligt og sansende væsen med evne til at føle, huske, lære og måske endda kommunikere. Det er en kort formulering, der ikke rummer alle nuancerne og forskellene mellem fx et barn i første henholdsvis tredje trimester. Imidlertid er en sådan forståelse af det ufødte barn udtryk for et paradigmeskifte i forhold til den tidligere forståelse, hvor det ufødte og nyfødte barn blev forstået som et ’ubeskrevet blad’ og som en ikke-følende, ikke-tænkende og passiv passager ude af stand til at kommunikere (Chamberlain 2003).
POSTNATAL TILKNYTNINGSTEORI
Bowlbys og Ainsworths tilknytningsteori skal ikke gennemgås i detaljer. Imidlertid udgør teorien en væ-
sentlig del af udviklingspsykologien og betragtes som en af de empirisk mest velfunderede teorier såvel inden for det psykologiske som det psykiatriske område (Rechenbach 2003, s.529).
Bowlby definerer tilknytning som adfærd, der understøtter nærhed til en tilknytningsfigur, og hvis evolutionære funktion er beskyttelse af spædbarnet mod farer (Larsen 2022a, s.24). Tilknytning kan desuden defineres som et følelsesmæssigt forhold, som barnet udvikler til en kendt person, der opfattes som klogere og stærkere, og som knytter dem sammen over tid og sted (Evertz et al. 2021, s.229). Vellykkede tilknytningsrelationer fungerer som en ’tryg base’ eller ’sikker havn’, som barnet kan vende tilbage til i vanskelige situationer og få støtte (Harms 2013).
Nogle forskere har konkluderet, at tilknytning er resultatet af samspillet mellem et spædbarns genetiske disposition og det følelsesmæssige miljø, som omsorgspersonen tilbyder – en biologisk og psykologisk afstemning mellem omsorgsperson og barn (Cotiga et al. 2021).
Tilknytning er vigtig for spædbarnets overlevelse. Behovet for nærhed og en følelse af sikkerhed er lige så vigtig for et barns overlevelse og trivsel som luft og tilstrækkelig næring (Harms 2013). At det forholder sig sådan, kan bl.a. forstås med udgangspunkt i den menneskelige graviditets længde. Vi fødes ganske enkelt for tidligt, selv med en normal graviditetslængde på omkring 40 uger. Det er en fysiologisk nødvendighed (barnets store hoved og kvindens smalle bækken), men betyder også, at vi kommer hjælpeløse til verden og fuldstændigt afhængige af en omsorgsperson.
Ifølge Fedor-Freybergh omtaler Portman os mennesker som "for tidlige fødsler", der har brug for beskyttelse fra en "social livmoder" i den første fase af vores liv (Evertz et al. 2021, s.38).
Kejser Frederik II (1194-1250) af Hohenstaufen var sandsynligvis den første til utilsigtet at dokumentere vigtigheden af tilknytning for et barns udvikling. Han ønskede videnskabeligt at afgøre, om sprogindlæring
var medfødt eller tillært. Det undersøgte han ved at forbyde plejere på et børnehjem at kommunikere med spædbørnene. Han var imidlertid ude af stand til at få svar på sit spørgsmål, da alle børnene døde på trods af, at de fik god og nærende mad og pleje – dog på en distanceret måde (Lymer 2010).
PRÆ- OG PERINATAL TILKNYTNING
Prænatal tilknytning defineres som det følelsesmæssige bånd, der normalt udvikler sig mellem moderen og det ufødte barn (Condon 1993).
I diverse studier lægges ofte vægt på følgende fem former for prænatal tilknytningsadfærd:
1) Ønske om at tilegne sig viden om det ufødte barn.
2) Glæde over samspillet med barnet i virkeligheden og fantasien.
3) Ønske om at beskytte barnet og imødekomme dets behov, fx ved at passe på sig selv, gå til kontrol, spise rigtigt, undgå stress, giftige stoffer, nikotin, alkohol og medicin.
4) Bekymringer for at miste barnet ved abort eller angst for, at barnet skal være sygt eller misdannet.
5) Behovet for at beskytte barnet overskygger egne behov (Brodén 2017, s.43).
Der er flere tegn på, at der er et øget fokus på prænatal tilknytning. Personligt får jeg henvendelser fra fx jor-
demoderstuderende og sundhedsplejerskestuderende, der vil skrive opgave om prænatal tilknytning, og jeg ser både populærvidenskabelige artikler og et væld af gedigne studier inden for området. Endvidere nævner Alhausen (2008), at der er en voksende anerkendelse af, at relationen mellem en mor og hendes barn begynder at udvikle sig, før barnet fødes.
Hvorfor skal vi ikke begynde at styrke tilknytningen allerede før fødslen, nu hvor vi ved, at det ufødte barn er et sansende, følende, lærende og påvirkeligt væsen? Vi taler med andre ord ikke ’for døve ører’, når vi på forskellig vis forsøger at kommunikere og styrke kontakten til vores ufødte barn. Så selv om fødslen er en særdeles markant overgang i livet, giver det også mening at betragte tiden før og efter fødslen som et kontinuum og dermed løfte sløret mellem den prænatale og postnatale periode (Larsen 2018, s.15).
Hertil kan føjes, at flere studier understøtter, at der er en korrelation mellem prænatal og postnatal tilknytning (Alhausen 2008). Prænatal tilknytning mellem mor og foster viser sig endvidere at være et vigtigt fænomen, da den prænatale tilknytning er en god indikator for den postnatale tilknytning mellem mor og barn (Srivastava 2019).
Shreffler et al. (2021) skriver følgende om betydningen af prænatal tilknytning i forbindelse med uønskede graviditeter: ”Resultater [fra deres studie] indikerer, at jo mere utilsigtede/uønskede kvinderne rapporterede, at deres graviditeter var, desto lavere rapporterede de deres tilknytning til barnet efter fødslen. Samtidig var højere scorer for mor-foster-tilknytningen under graviditeten forbundet med en stærkere tilknytning mellem mor og barn efter fødslen. Det viste sig, at et højere niveau af prænatal tilknytning var en beskyttende faktor for den postnatale tilknytning hos kvinder med utilsigtede/uønskede graviditeter. Da prænatal tilknytning kan styrkes gennem diverse interventioner, er der muligheder for at reducere de risici, der er forbundet med utilsigtede graviditeter.”
Jeg er ikke stødt på begrebet perinatal tilknytning i litteraturen, men tillader mig alligevel at anvende det. Det gør jeg på baggrund af den viden, vi har om, hvor markant vores prænatale tilknytning på godt og ondt kan påvirkes under fødslen.
Perinatal tilknytning er anvendelig som et overordnet begreb til at beskrive den styrkelse eller svækkelse, der sker i relationen mellem mor og barn under fødslen. En traumatisk fødsel med flere forskellige obstetriske in-
terventioner, fx kejsersnit, fødselstang, sugekop, igangsættelse af fødslen, epiduralblokade etc, kan svække tilknytningen (Rydahl et al. 2021; Oliver 2004), hvorimod en udramatisk, vaginal fødsel efterfulgt af hudmod-hud kontakt og amning kan styrke tilknytningen (Moberg 2019, s.141). Ved sidstnævnte fødsel vil mor og barn typisk få et oxytocin-boost i forbindelse med fødslen, hvilket vil styrke tilknytningen (Moberg 2019, s.10).
HVAD STYRKER OG HVAD HÆMMER?
Vi skal styrke den prænatale tilknytning, fordi den har en række forebyggende effekter. En stærkere prænatal tilknytning er alt andet lige ensbetydende med en stærkere postnatal tilknytning (Rossen et al. 2017). Der er endvidere en sammenhæng mellem forstyrrelser i mor-foster-tilknytningen og psykoser senere i livet ifølge Jenö Raffai (Evertz et al. 2021, s.599). Raffai refererer bl.a. til en finsk longitudinal undersøgelse, der fokuserede på en gruppe børn, hvis mødre mistede deres ægtefælle under graviditeten eller kort efter fødslen. Det viste sig, at psykoser senere i barnets liv var betydeligt mere udbredte i gruppen, hvor dødsfaldet fandt sted under graviditeten, sammenlignet med gruppen, hvor dødsfaldet først skete efter barnets fødsel. De gravide mødre formodes at have overført deres traume til deres barn i livmoderen (ibid. s.600).
Generelt viser en gennemgang af flere studier inden for prænatal tilknytning, at depression, angst, stress, traumer og stofmisbrug truer den prænatale tilknytning, hvorimod planlægning af graviditet, et stærkt parforhold og svangerskabsalder (yngre højere tilknytning end ældre) påvirker den prænatale tilknytning i positiv retning (Alhausen 2008).
Hidas og Raffai (2023, s.xii) opsummerer de forebyggende muligheder, der befinder sig i den prænatale periode, hvad enten man tænker på psykologiske, mentale eller fysiske udfordringer, sådan: ”Enhver integrativ proces – hvad enten den er biokemisk, hormonel, immunologisk eller psykologisk – begynder ved undfangelsen. Prænatal stress, depression, hormonelle
ubalancer, immunologiske problemer, infektioner og miljømæssige påvirkninger, relationelle forstyrrelser såvel som konflikter mellem forældrene påvirker alle fostrets hjerne og dets personlighedsudvikling.” Citatet peger på nogle væsentlige faktorer, der kan hæmme den prænatale tilknytning, og dermed på problemstillinger, der kan være vigtige at adressere gennem fx styrkelse af den prænatale tilknytning mellem mor og ufødt barn.
I et studie fra 2023 (Goertz-Schroth et al.) sammenlignes gravide kvinder (295 i alt), der har været i prænatal bonding analyse, med kvinder, der ikke har været det. Jeg kommer mere ind på prænatal bonding analyse i næste afsnit, men det er en metode til styrkelse af den prænatale tilknytning. Studiet er et af flere, der belyser, at styrkelse af den prænatale tilknytning har flere væsentlige fordele.
Følgende forskelle viser sig – ’BA’ står for de gravide, der har været i bonding analyse, ’gns.’ står for gennemsnit:
• For tidlige fødsler (USA gns. versus BA): 10,2 % –1 %
• Kejsersnit (USA gns. versus BA): 31,7 % –18 %
Amme-rater efter fødslen (Tyskland gns. versus BA): 74,1 % – 99 %
• Amme-rater efter 6 måneder (Tyskland gns. versus BA): 66,1 % – 94 %
• Baby-blues (Tyskland gns. versus BA): 80 % – 6 % (Goertz-Schroth et al. 2023).
Der ses en markant forskel mellem de gravide, der har gennemgået en bonding analyse sammenlignet med gravide, der ikke har. Eksempelvis ses færre for tidlige fødsler, færre kejsersnit og færre fødselsdepressioner.
Brandon et al. (2009, s.216) konkluderer, at forskningen inden for området peger på, at prænatal tilknytning motiverer til en sund livsstil under graviditeten, fremmer tilpasningen til forælderrollen og fungerer måske som en beskyttende faktor mod perinatal depression.
PRÆNATAL TILKNYTNINGSTERAPI
Formålet med prænatal tilknytningsterapi er at styrke tilknytningen mellem ufødt barn og mor. Øvrige familiemedlemmer kan med fordel også inddrages i processen. Jeg har udviklet metoden på baggrund af en ungarsk-tysk metode, prænatal bonding analyse (Hidas et al. 2023), som eksisterer i to tyske versioner, prænatal bonding analyse (BA) (Evertz et al. 2021, s.595-598) og tilknytnings-orienteret graviditetsstøtte (Balkenhol-Wright). De to tyske metoder arbejder typisk individuelt med den gravide kvinde og det ufødte barn. Jeg har udviklet metoden til også dels at være anvendelig med en gruppe af gravide kvinder og dels at kunne anvendes online.
Et forløb med prænatal tilknytningsterapi iværksættes typisk i graviditetsuge 20 og indledes med en grundig anamnese, der belyser den gravide og partnerens livshistorie, livssituation, generel tilfredshed med livet, relationerne mellem parret og deres respektive forældre og svigerforældre, tidligere tab og traumer, tidligere graviditeter, egen og partnerens fosterperiode og fødsel og aktuelle graviditetsforløb indtil nu samt relationen til deres ufødte barn. Formålet er overordnet at blive klogere på parrets tilknytningskapacitet. Eksempelvis kan fødslen vække erindringer fra kvindens egen fødsel. Derfor er det essentielt, at den gravide arbejder med eventuelle fødselstraumer fra sin egen fødsel. Hvis hun ikke gør det, risikerer hun at falde tilbage i den oprindelige følelsesmæssige tilstand under sin egen fødsel, hvilket kan være skadeligt – både for hende selv, barnet og tilknytningen (Hidas et al. 2023, s.46).
Efter anamnesen følger omkring 20 babysessioner à omkring en times varighed. Hver session består af tre faser:
1) Siden sidst med fokus på aktuelle og tidligere problemstillinger: Den første del af sessionen giver mulighed for at se på såvel aktuelle som ældre problemstillinger, der måtte have betydning for styrkelsen af kontakten mellem mor og ufødt barn. Eksempelvis kan mor have svært ved at finde tid og ro til at være i kontakt med sit barn mellem sessionerne på grund af fx flytning, husrenovering, arbejde eller andre børn. Eller gamle traumer
kan reaktiveres og vække angst, fx tidligere aborter. Ud over arbejde med diverse problemstillinger består en væsentlig del af denne fase også i psykoedukation, rådgivning og vejledning, hvor terapeuten trækker på viden fra den præ- og perinatale psykologi, fysiologi og tilknytningsteori.
2) Guidet afspænding og kontakt via ’sjælens navlesnor’: Denne fase indledes med en guidet afspænding, hvor den gravide inviteres til et indre fokus med mulighed for at skabe kontakt til sin livmoder og sit barn. Det er forskelligt fra den ene mor-barn-relation til den anden, hvordan de relaterer sig til hinanden. For nogle er det fysisk via motorik og berøring, for nogle via indre billeder, fantasier, følelser, tanker eller små ’videoer’. For andre er det mere energetisk eller intuitivt. Det kan handle om at lytte til sit barn, eller det kan handle om at sende ordtanker eller små videoer til barnet. For terapeuten drejer det sig om at skabe et trygt og accepterende rum, hvor mor og barn har mulighed for at være i kontakt. Begrebet ’sjælens navlesnor’ stammer fra den ungarske og oprindelige prænatale bonding analyse og er et poetisk udtryk for det informations-flow og den kommunikation, der kan opstå mellem mor og barn (Evertz et al. 2021, s.595).
3) Dialog om oplevelserne under afspændingen: I sidste fase fortæller den gravide om sine oplevelser under afspændingen, og terapeuten spørger primært ind til og folder de dele ud, hvor der er fokus på en eller anden form for kontakt mellem moren og barnet.
Mellem de ugentlige sessioner kan moren og partneren opfordres til at tage kontakt til deres barn på forskellig vis. Det kunne være ved at læse, synge eller spille for barnet, tale til det, røre det og kærtegne det gennem maveskindet, danse, gå ture eller fx gynge i gyngestol med barnet for at styrke dets vestibulære system, som er barnets balancesystem. Det befinder sig i det indre øre og registrerer bevægelser og tyngdekraft (Hidas et al. 2023, s.65).
Fra omkring graviditetsuge 36 suppleres babysessionerne med nogle særlige tekster, som har til formål nænsomt at understøtte mor og barn i en gensidig adskillelse og forberedelse på fødslen. Teksterne er formuleret af de to ungarske psykoanalytikere, psy-
kiateren György Hidas og psykologen Jenö Raffai, som udviklede prænatal bonding analyse (ibid. s.64). Sætningerne læses langsomt op af terapeuten sætning for sætning, og moren bedes om at gentage sætningerne med sin indre stemme, så de videregives til barnet (Balkenhol-Wright, personlig kommunikation, 2024).
Efter fødslen møder terapeuten barnet og forældrene én gang og drøfter fødselsoplevelsen samt erfaringerne fra den første tid efter fødslen.
PSYKOTERAPEUTENS TILGANG
TIL DE GRAVIDE FAMILIER
Generelt er det meget givende at arbejde med gravide og deres familier. Jeg oplever en åbenhed, interesse, følsomhed og stor motivation for at gøre det bedste for det kommende barn.
I prænatal tilknytningesterapi kan terapeutholdningen beskrives som dels en slags tryg psykisk livmoder, der danner rammen for klient-terapeut relationen. Og dels som en empatisk og ikke dømmende holdning, hvor der er plads til modstridende følelser, kropslige reaktioner, sansninger og indre billeder, da disse kan formidle vigtige budskaber fra både mor og barn samt bære mere eller mindre ubevidste temaer og prægninger fra morens egen fødsel og barndom.
I og med gravide familier ofte befinder sig i en overgangsfase og betræder ’nyt land’, kan ’skræddersyet’ psykoedukation også være særdeles gavnligt i arbejdet.
KONKLUSION
Mit ønske med artiklen har været at pege på den store og til tider oversete betydning af vores fosterperiode og fødsel og at pege på væsentlige teorier og studier, der understøtter betydningen af den prænatale, perinatale og postnatale tilknytning. Endelig har jeg ønsket at præsentere en konkret metode til styrkelse af den prænatale tilknytning.
LITTERATUR
Alhausen, JL: A Literature Update on Maternal-Fetal Attachment. J Obstet Gynecol Neonatal Nurs, 2008; 37(3): 315-328.
Appleton, M: Transitions to Wholeness. Prenatal & Life Sciences, Athen, 2020.
Chamberlain, DB: Communicating with the Mind of a Prenate: Guidelines for Parents and Birth Professionals. Journal of Prenatal and Perinatal Psychology and Health. 2003; 18(2): 95-108.
Condon, JT: The Assessment of Antenatal Attachment. British Journal of Medical Psychology. 1993; 66: 167-183.
Cotiga, AC et al.: Early Traumatic Events & Implications for the Development of Emotional Connection: Two Case Studies Using Trauma Play Therapy with Children. Journal of Prenatal and Perinatal Psychology and Health 35(1), Spring 2021.
Evertz, K.et al. (red.): Handbook of Prenatal and Perinatal Psychology, Springer, Cham, 2021.
Goertz-Schroth, A et al.: Prenatal Bonding (BA) as a Breakthrough in Improving Pregnancy, Birth, and Postpartum Outcomes. Journal of Prenatal and Perinatal Psychology and Health 37(1), Spring 2023.
Harms, T: Parent-Infant Body Psychotherapy between Trauma and Attachment. (Oversat fra Tysk: M. Thielen (Ed.) Körper – Gruppe – Gesellschaft Psychosozial-Verlag.
Odent, M: Childbirth and the Evolution of Homo Sapiens, Pinter & Martin, London, 2014.
Oliver. RO: Sharing Space: Obstetrics and Attatchment. Journal of Prenatal and Perinatal Psychology and Health. Winter 2004; 19(2): 169-173
Olofson, MJ: Prænatalt omsorgssvigt. Ugeskrift for Læger, 4. maj, 1998.
Rank, O: The Trauma of Birth, Martino Publishing, New York, 2010.
Rechenbach, A: Attactmentbegrebet, dets historic og aktualitet. Psyke & Logos, 2003, 24, 529-546.
Rossen, L et al.: Maternal Bonding through Pregnancy and Postnatal: Findings from an Australian Longitudinal Study. Am J Perinatol. 2017 Jul;34(8):808817.
Rydahl, E et.al.: Disruption of physiological labour; – A population register-based study among nulliparous women at term. Sexual & Reproductive Healthcare Volume 27, February 2021, 100571.
Shreffler, KM et al.: Pregnancy intendedness, maternal-fetal bonding, and postnatal maternal-infant bonding. Infant Ment Health J. 2021 May;42(3):362373.
Sommer, D et al.: Den nye udviklingspsykologi, FADL’S forlag, København, 2022.
Srivastava, A et al.: Maternal foetal attachment and perceived stress during pregnancy. International Journal of Reproduction, Contraception, Obstetrics and Gynecology. 2019 Sep; 8(9):3750-3756).
Turner, JRG et al. (red.): Prenatal Psychology 100 years, Prenatal & Life Sciences, Athen, 2018.
Weinstein, AD: Prenatal Development and Parents’ Lived Experiences, Norton, New York, 2016.
Henrik Dybvad Larsen er uddannet cand.psych., autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi og supervision af psykoterapi. Desuden er han uddannet spædbarnsterapeut, småbørnskonsulent, prænatal bonding analytiker og bl.a. videreuddannet inden for somatisk orienteret psykoterapi og traumebehandling.
Det var min fødselsdag.
Det var svært at overdøve selskabet.
Først da jeg fortalte om de to tests, jeg havde taget samme morgen, fik jeg min families opmærksomhed.
Det er typisk de ufødte at skabe virak!
Det er typisk de fødte at skabe virak på de ufødtes vegne.
De akkurat undfangnes vegne.
Fra digtsamlingen Løven og Klagen, 2024
Lea Marie Løppenthin
NÅR LIVETS BEGYNDELSE RYSTER FAMILIEN
Tekst: Maiken Bjerg og Janni Ammitzbøll
Illustration: Petra Nielsen
Traumers betydning og vigtigheden af en traumeinformeret indsats
At blive forældre og give liv til et lille nyt væsen er en stor og livsforandrende begivenhed, og de fleste forældre drømmer om at skabe et godt og kærligt familieliv. Graviditet, fødsel og barselsperiode er nok den livsfase, der mest af alt forbinder fortid og nutid med ønsker og visioner for fremtiden, og en udviklingsperiode, hvor det er tydeligt, hvor meget krop og psyke er et hele. I dag ved vi at forældreskab starter ved undfangelsen, og at trivslen under graviditeten kan have stor betydning for barnets senere regulering og udvikling. Ligeledes har fødselsoplevelsen hos kvinde, partner og barn stor betydning for den første vigtige tilknytning og for, at forældre og barn kan indgå i et samspil om at tage næring og kontakt til sig.
Ved en normal graviditet og en ukompliceret fødsel kan disse processer udfolde sig spontant og fleksibelt. Men traumer under graviditet, fødsel og/eller komplikationer i barnets første levemåneder kan forstyrre trivsel og tilknytning. Det kan medføre, at forældre og barn kan være fastlåste i dysregulerede tilstande, som kan trække lange spor individuelt og relationelt.
Med denne artikel vil dele vores erfaringer med, hvad der kan være forstyrrende og traumatisk for familiedannelsen, samt hvordan man kan arbejde traumeinformeret i psykoterapeutisk praksis med disse temaer.
PÅVIRKNINGER OG TRAUMER UNDER GRAVIDITETEN
Mange graviditeter forløber uden komplikationer og med tid til at glæde sig til at blive forældre. Men en ræk-
ke påvirkninger kan være med til at give bekymring og tvivl hos parret. I graviditet og fødsel er man tilknyttet sundhedsvæsnet, og det er en tryghed at blive fulgt af professionelle fagpersoner. Men samtidig kan der gennem tjek og screeningsundersøgelser blive installeret en tvivl på og en ydrestyring af, om barnet har det godt og er sundt og raskt. Selvom tvivl om barnets sundhed ofte kan afkræftes ved yderligere undersøgelser, kan måden, beskeder om bekymring kommunikeres på og ventetid på svar, gøre, at utrygheden kan ligge som en understrøm af bekymring. Den kan påvirke tilknytningen til barnet og forældrenes regulering.
Andre kendte årsager til belastninger og traumer under graviditet er reaktivering af udviklingstraumer, tidligere tab af graviditet både bagud i generationerne og hos parret selv, tab af nærtstående relationer, smerter under graviditeten hos moderen, stressende faktorer på arbejdspladsen, konflikter i parforholdet eller i det
større familienetværk samt usikkerhed omkring fx bolig og økonomi.
Fertilitetsbehandling kan også påvirke kvinden og partneren under graviditeten.1 Gennem fertilitetsforløbet kan kvinden have gennemgået medicinske procedurer, der er både er smertefulde, invasive og til tider grænseoverskridende, samt være påvirket af hormonbehandling. Dette kan alt sammen medvirke til dissociation fra egen krop for at udholde behandlingen. Hvis kroppen oplever behandlingen som en trussel, kan den dorsale gren af vagusnerven aktiveres (Porges 2011). Hvis disse oplevelser er ubearbejdede, kan kvinden få akkumulerede reaktioner på at have tålt mange smerter og dermed få en lavere smertetærskel under graviditet og fødsel (Moseley et al. 2017).
Hvis parret er blevet mødt med et instrumentelt og dehumaniseret perspektiv i sundhedsvæsnet, kan overlevelsesstrategier ofte være at vende følelserne indad og opleve sig som en, der er noget i vejen med, og som skal tage sig sammen. Når man møder det gravide par i klinikken, er det hjælpsomt at have en forforståelse for mulige påvirkninger og reaktioner og give forældrene en indblik i de traumereaktioner, de kan have. Det åbner op for forældrenes tillid og baner vejen for, at de begynder at forstå deres egne reaktioner som meningsfulde og får kontakt med deres sunde forældreinstinkter.
Det anbefales at vente med at arbejde med gamle traumer hos kvinden, til barnet er født og i god trivsel, da den autonome arousal og følelsesmæssige intensitet transmitteres til barnet via neurotransmittere i blodet gennem moderkagen og derfor kan stresse barnet.
TYPER AF TRAUMER UNDER FØDSLEN
Under en fødsel kan traumer opstå, hvis de oplevelser eller de indgreb, kvinden og partneren gennemgår,
overstiger nervesystemets kapacitet til at rumme sansninger og følelser. Det er vores erfaring, at det er hjælpsomt at kende til de typer traumer, der kan opstå under en fødsel, når man påbegynder et terapeutisk forløb. Vi har for overblikkets skyld oplistet fødselstraumer i kategorier ud fra, hvordan krop og nervesystem bliver påvirket specifikt af hændelsen. De er hentet fra den måde traumer opdeles på i uddannelsen til Somatic Experiencing Practitioner (SE-terapeut). Listen er ikke udtømmende (Levine 2007):
• Medicinske traumer
• Inescapable attack (angreb, man ikke kan flygte fra –fx overgreb)
• Horror (at være vidne til rædselsvækkende oplevelser).
Medicinske traumer
Medicinske procedurer under fødsler kan være meget overvældende. Det kan inkludere operation i form af at få fjernet moderkagen manuelt, ofte fordi der er en del blødning samtidig. Kejsersnit, fordi barnet er truet, eller fødslen ikke kan lykkedes vaginalt efter et langt og udmattende forløb. Andre procedurer kan være sugekop-anlæggelse, anlæggelse af drop, blodprøve fra barnets hoved (scalp pH) eller syning af store bristninger.
I forbindelse med medicinske procedurer vil det ofte være nødvendigt med bedøvelse som rygmarvsbedøvelse, hvilket fratager kvinden de naturlige impulser til bevægelse og forsvar, eller at blive lagt i fuld bedøvelse samtidig med, at man er skrækslagen for sit eget eller barnets liv – eller begge dele.
Hvis man på forhånd ved, at der ved forløsningen af barnet er behov for medicinske procedurer som kejsersnit, igangsættelse mv., er det vigtigt at hjælpe klienten til at få så meget orientering og medbestemmelse som muligt og lægge en plan, der inkluderer co-regulation, da det vil have en regulerende effekt på nervesystemet.
1 I 2024 kom ca. hvert tiende barn til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling.
Ofte er det dog ikke muligt at tilbyde en plan for medicinske procedurer inden de foretages, fordi fødslen pludselig tager en uforudset drejning, og det ofte sker for hurtigt og for pludseligt til, at nervesystemet kan
følge med og nå at regulere sig. Derfor kan det være nødvendigt med terapeutisk hjælp til at lande nervesystemet igen, når hændelsen er overstået.
Inescapable attack
Inescapable attack kan under en fødsel være voldsomme veer og dermed stærk smerte inde fra kroppen, en variation heraf er styrtfødsel. Det kan dog også være, at fødslen trækker i langdrag, så det føles, som det aldrig vil slutte. Risikoen er, at det vækker dødsangst og dissociation under fødslen, som kan hænge ved længe efter.
Kvinder beskriver, at de ser sig selv betragte forløbet udefra, fordi de er dissocieret og må koble sig fra den
igangværende fødsel. Herefter vil der oftest være en udfordring i forhold til at kunne huske forløbet. I den terapeutiske samtale er det vigtigt sammen med kvinderne at undersøge, hvornår de første gang følte, de var trygge igen. For nogle sker det lige, når barnet er født, for andre går der flere måneder. Her er det vigtigt at understrege, at følelsen af tryghed, og at det er overstået, skal opleves i nuet og integreres kropsligt i den terapeutiske proces.
Selv om det tilstedeværende personales intensioner er gode, vil nogle kvinder opleve, at deres grænser overskrides, og fødslen får karakter af et krænkende overgreb. Der kan også ske overkobling til tidligere overgreb, der vækkes helt uden forvarsel og med stor
PETRA
Petra er vokset op i et hjem præget af incest og alkohol og har hele sit liv levet i en konstant dissociativ tilstand. Hun venter nu sit andet barn og begynder først nu at mærke, hvordan det kan være anderledes – for første gang i sit liv føler hun, at hendes fødder rører jorden, og dissociationen aftager. Første graviditet var mærket af erkendelse af de overgreb, hun var udsat for som barn, og en fødsel, der var overvældende. I den anden graviditet kommer Petra til hyppige kontroller, og der er et tæt tværfagligt samarbejde. Da Petra var højgravid, blev hun plaget af smerter. Hun sover nærmest ikke, og hele hendes nervesystem blev så højt aktiveret, at hun ønskede sig ud af graviditeten ved et kejsersnit. Petra formåede gennem støtte fra sin mand, sin psykoterapeut og søvn på fødeafsnittet at regulere sig så meget, at hun ønsker en vaginal fødsel. Hun psykoedukeres om, at det er forståeligt, at hendes nervesystem reagerer på smerten, og støttes gennem co-regulering til at acceptere en plan om igangsættelse frem for kejsersnit. Ved fødslen formåede hun gennem det sociale nervesystem at holde sin regulering det meste af tiden. Lynhurtigt registrerede hendes nervesystem, om personalet kunne rumme hendes anamnese og tilbyde hende tilstrækkelig støtte. Hvis hun kom ud af sit tolerancevindue, kunne hun få flashback i form af, at jordemoderens ansigt blev erstattet af farens ansigt, og hendes nervesystem ville gå i alarm. Vi arbejdede gennem graviditeten meget med at finde sætninger, som fødeafsnittets personale fik instruktion i at bruge ordret. For Petra var sætningen “Din far ikke er i rummet”. Dette blev gentaget, til hun igen var ude af den dissociative tilstand.
Petra møder, den dag hun skal føde, en jordemoder, som rummer hendes anamnese og ved, hvilket ordbrug hun skal benytte. Da fostervandet går, oplever Petra en kobling til farens overgreb – det lugter sødeligt, hvilket giver hende associationer til sæd. Jordemoderens evne til at have et roligt nervesystem og tilbyde co-regulering til Petra gør, at hun kun delvist dissocierer. Opfindsomt finder jordemoderen en mandarinskræl, som Petra med stor regulerende effekt benytter til at få den sødlige lugt erstattet med en velkendt dejligt duft.
Ved efterfødselssamtalen er hun glad og stolt over, at hun formåede at holde sin regulering så godt, at hun evnede at være til stede og ikke dissocierede, da hendes søn blev født. Hendes grænser blev overholdt, hun fik den nødvendige støtte til regulering, og hun kendte sit nervesystem så godt, at hun fik en ’empowering' oplevelse med fra fødslen.
voldsomhed, lige når presseperioden starter. Kvinder overvældes naturligvis af et reaktiveret overgrebstraume midt i den sårbare situation, hvilket kan være medspiller til, at de ønsker kejsersnit ved næste fødsel. Ved at arbejde traumeinformeret med psykoedukation, langsom titrering 2 af forløbet og behandling af det oprindelige traume kan hændelserne afkobles, og kvinden kan genfinde sin styrke og kraft til at føle sig sikker nok til at kunne gennemgå en ny fødsel vaginalt.
Horror
En sidste kategori er horror/at være vidne til rædselsvækkende oplevelser. En partner til en fødende kan se sin partner lide i stærk smerte, bløde voldsomt, blive udsat for skræmmende indgreb eller blive kørt væk til indgreb, man ikke helt forstår årsagen til. At se andre lide har stor indvirkning på et menneske, særligt når det er ens nære pårørende, der lider, og man ikke er i stand til at beskytte dem. Dermed er kategorien på sin plads at nævne i forbindelse med fødsler. Det er vigtigt at have blik for ved efterfødselssamtaler.
EFTERFØDSELSSAMTALER
I terapeutisk bearbejdning af traumatiske forløb er kunsten at få klienten til at sanse det, der er overstået. Dette kan gøres ved at bruge modelsætninger som “Jeg overlevede, jeg lever, mit barn lever. Det er overstået!” og samtidig få klienten til at mærke, hvilke sansereaktioner der sker i nuet. Kropslig forløsning ses ofte ved ændret farve i ansigtet, afspænding af muskulatur, dybere vejrtrækning mv.
At arbejde non-sekventielt med forløsning af traumet gennem tidslinje er et vigtigt redskab til forløsning af traumer og meget brugbart i en terapeutisk efterfødselssamtale (Levine 2012). Med tidslinjearbejde er det muligt at gå tilbage til før traumet og forankre ressourcer og egne kræfter. Sammen med klienten går vi
på opdagelse for at finde de ressourcer, der var til stede under fødslen, både egne og de, der blev tilbudt. Vi leder efter indre billeder af tidspunkter, hvor de igen følte sig trygge og til stede, så de igen er i kontakt med sig selv, barnet og deres partner. I de situationer, hvor der har manglet ressourcer, kan vi stoppe op og give tid at finde ud af, hvad der havde været brug for, hvis alt var muligt. Vigtigt for traumeforløsningen er, at vi støtter klienten i at mærke, hvad de sanser i nuet med de indre nu mere ressourcefyldte billeder på nethinden, så den overlevelsesenergi, der er fastlåst, kan forløses.
Man starter aldrig, hvor traumet er voldsomst, og det er terapeutens opgave at stoppe klienten, når de gerne vil bevæge sig hurtigere frem, fordi der ofte er et sug mod at komme hen til det voldsomste sted i hændelsen i et ubevidst håb om, at det så kan forløses i nervesystemet. Hvis klienten søger mod traumet, hjælpes denne til at pendulere mod en ressource, hvilket kan være kontakten i nuet mellem terapeut og klient. Men det kan også være et forestillet indre billede af partner, jordemoder, læge mv., som deltog under fødslen og var en støtte. Eller en kraft, klienten selv havde og kan komme i kontakt med i nuet.
NÅR BARNET HAR OPLEVET TRAUMER
Barnet i livmoderen vil som tidligere nævnt blive påvirket, hvis morens nervesystem udsættes for traumer eller overvældende hændelser i graviditeten, da deres nervesystemer er så tæt forbundne. Det kan også være, hvis moren indtager alkohol, nikotin eller medicin, da det for barnet kan føles som et direkte angreb.
2 Begrebet titrering anvendes i Somatic Experiencing til dosering af traumatisk materiale.
Også for barnet kan fødslen være en voldsom hændelse, hvor barnet udsættes for ’angreb udefra’ i form af blodprøvetagning (scalp pH), anbringelse af elektrode under huden (caputelektrode) og anlæggelse af sugekop. Barnets nervesystem kan overvældes, og barnet vil føle det som en livstrussel, hvis veerne kommer meget hyppigt, så iltmætningen i navlesnoren reduceres. At sidde fast i fødselskanalen eller at blive født med navlesnoren rundt om halsen kan ligeledes danne meget høj arousal med risiko for reduceret iltmætning og for-
nemmelse af at være fanget uden at kunne lykkes med at skubbe sig ned gennem fødselskanalen.
Fra barnets perspektiv kan det opleves som en livstrussel uden løsning, og fysiologisk kommer barnet i en dorsal vagal tilstand, hvor opgivelse/kollaps, iltbesparende tilstand er dominerende. Barnet har ikke mulighed for at forstå eller orientere sig i, hvad der sker, og hvad meningen er med de interventioner, der foretages. Selv om interventionerne har det vigtige formål at sikre barnets liv, kan de bringe det lille nervesystem i trussels- eller nedlukningstilstand (dorsal vagus). Der kan derfor både psykologisk og neurobiologisk være brug for reparation af de traumeoplevelser, barnet har med fra fødslen.
TIDEN EFTER FØDSLEN
Ved det første mødeøjeblik mellem mor og barn, hvor barnet lægges hud mod hud hos moren, gennemgår barnet ni trin som en form for biologisk programmering. Hvis barnet er raskt og født til tiden, vil det være meget vågent og søge kontakt til forældrene i denne vigtige time, hvor tilknytningen hormonelt og instinktivt har optimale betingelser (Widström 2019). Hvis disse vigtige trin for kontakt og tilknytning ikke sker, fordi enten mor eller barn er for påvirkede af komplikationer i forbindelse med fødslen, kan det trække lange spor ind i tilknytningen og den relationelle dans mellem forældre og barn. I klinikken ser vi eksempler på forældre, der henvender sig med udfordringer med børn, der har tidlige traumer med sig. Her spørger vi altid minutiøst ind til, hvordan graviditet, fødsel og barsel har været. Ikke sjældent beretter forældrene om en kompliceret fødsel, som måske er endt med fastsiddende skulder eller kejsersnit samt brud på den første sekvens af kontakt og amning. I vores optik viser det, hvor vigtige de biologiske ’programmer’ er for både overlevelse og tilknytning, og hvordan arbejdet med tidlige traumer har stor værdi for at integrere og udfolde denne viden, når man arbejder kropsorienteret med disse.
Gennem terapeutisk leg inspireret af SE-terapi er det muligt at vække og udfolde de blokerede kropslige im-
pulser, og så den kontaktmæssige beroligelse og relationsdannelse kan ske, bl.a. beskrevet gennem begrebet dyadic completion3 (Riordan 2017).
Nogle børn må i en del af deres første leveuger og måneder gennemgå medicinske procedurer af varierende alvorsgrad. Man skal ikke underkende, at behandlinger, der som udgangspunkt anses som almindelige, kan have stor indvirkning på barnet. Dette gælder blandt andet børn, der udvikler gulsot, har infektioner mm.Børn født for tidligt kan opleve massive medicinske behandlinger med et sensibiliseret nervesystem til følge.
Hvis børn tidligt oplever repetitive eller alvorlige medicinske procedurer, fx operationer, kan deres nervesystem låses i høj arousal og eller dissociation og fratages muligheden for at udvikle resiliens i samme grad, som det ellers vil ske naturligt gennem relationel omsorg. (Myelinisering af den ventrale vagus og modning af sansemodulering).
TERAPEUTISK ARBEJDE
MED TIDLIGE TRAUMER
Ved tidlige traumer har forældre og børn gavn af at blive mødt med psykoedukation, fx om hvordan livstrussel og angreb eller kropslige dilemmaer under fødslen kan sætte spor i nervesystemet i form af kropslige flashbacks. Hvis barn og forældre forstår, hvorfor barnet kan reagere med høj arousal eller kollaps i situationer, hvor barnet møder udfordringer og modstand, bliver det lettere for forældrene at rumme barnet og lettere for barnet ikke at føle sig forkert. Ligeså kan det for forældrene blive lettere at forstå deres impuls til at blive overbeskyttende, hvis barnet opsøger udfordringer, når de ved, at deres frygt stammer fra en svær tidlig start.
3 Dyadic completion dækker over barnets parathed til at søge og modtage trøst og beskyttelse hos en tryg tilknytningsperson, efter overlevelsesenergien er vakt og færdiggjort gennem kropsligt aktive responser.
Børn med tidlige traumer har gavn af traumeterapi, der introducerer traumestoffet doseret ud fra en viden om tidlige traumers høje intensitet. Det er vores erfaring, at terapi, der giver barnet mulighed for at lege og kropsligt erfare, at den truende tilstand er overstået, gør en forskel. Lige som regulerede voksne, som barnet kan søge tryghed hos og fordybe tilknytningen til, når overlevelsesenergien forløses, er nødvendige (Riordan et al 2017).
Afslutningsvis er det vigtigt at nævne, at barnets umodne nervesystem har ikke den samme kapacitet til selvheling som et modent nervesystem, og det er derfor afhængigt af forældrenes evne til co-regulation samt mikro- og makroregulering (Hart 2013). Hvis forældrene samtidig er dysregulerede efter en voldsom fødsel, vil barnet være prisgivet sine traumesymptomer uden sufficient hjælp til regulering. Det er derfor altid vigtigt at have forældrenes regulering for øje, når barnet tilbydes terapeutisk behandling.
Det er vores ønske, at vi med artiklen kan inspirere faggrupper, der arbejder med familiedannelse, til at arbejde traumeinformeret og med forståelse for, hvad der kan være traumeudløsende. Herved understøttes familiernes regulering, og der skabes en god base for tryg tilknytning, trivsel og et glædesfyldt familieliv.
LITTERATUR
Ammitzbøll, Janni et al.: Fødselsdepression – der er hjælp at få. Frydenlund 2012.
Bentzen, Marianne & Hart, Susan: Jagten på de nonspecifikke faktorer i psykoterapi med børn. Hans Reitzels Forlag 2013.
Bjerg, Maiken & Jensen, Charlotte: Smerter hos børn – indsigt, mestring, lindring. Frydenlund 2014.
Hendrix, Cassandra et al.: Fetal Hippocampal Connectivity Shows Dissociable Associations with Maternal Cortisol and Self-Reported Distress during Pregnancy. Life/MDPI 2022.
Lender, Dafna: Integrative Attachment Family Therapy. A Clinical Guide to Heal and Strengthen the Parent-Child Relationship. PESI Publishing 2023.
Levine, Peter A & Kline, Maggie: Traumer set med barnets øjne. Heling af traumer hos børn og unge. Dansk Psykologisk Forlag 2012.
Levine, Peter A: Den tavse stemme. Hvordan kroppens sprog kan opløse traumer og skabe velvære. Hans Reitzels Forlag 2012.
Levine, Peter A: Somatic Experiencing: Intermediate Year: Introduction/Overview. Upubliseret Somatic Experiencing Practitioner Training Manual.
Foundation for Human Enrichment 2007.
Levine, Peter A: Trauma and memory: Brain and Body in a Search for the Living Past. North Atlantic Books 2025.
Moseley, G Lorimer & Butler, S David, et al.: Explain Pain Supercharged. NOI-group Publications 2017.
Porges, Stephen W: Fysiologisk regulering hos udsatte spædbørn: En model for vurdering og potentiel intervention. I Hart, Susan: Neuroaffektiv psykoterapi med børn. Hans Reitzels Forlag 2011.
Porges, Stephen W: The polyvagal theory; Neurophysiological foundations of emotions, attachment, communication, and self-regulation. WW Norton & Co. 2011.
Riordan, Joseph P, Blakeslee, Abi & Levine Peter A: Toddler Trauma. Somatic Experiencing®, Attachment and the Neurophysiology of Dyadic Completion. International Journal of Neuropsychotherapy, Vol. 5, 2017.
Siegel, Daniel J & Hartzell, Mary: Forældre indefra. Om forældres selvindsigt og børns trivsel. Akademisk Forlag 2006.
Widström, Ann-Marie et al.: Skin-to-skin contact the first hour after birth, underlying implications and clinical practice. Acta Pædiatrica 2019.
Maiken Bjerg er cand.phil. i musikterapi, psykoterapeut MPF, SE-terapeut og NARM-terapeut. Privat praksis i Aarhus, sideløbende med supervisions og undervisningsopgaver. Tilknyttet SE-uddannelsen som uddannelsesterapeut og supervisor. Medforfatter til bogen Smerter hos børn – indsigt, mestring, lindring.
Janni Ammitzbøll er jordemoder, psykoterapeut MPF, SE- terapeut og neuroaffektiv supervisor. Privat praksis i Silkeborg. Specialefunktioner ved Hospitalsenhed Midt. Tilknyttet SE-uddannelsen som assistent. Medforfatter til bogen Fødselsdepression – der er hjælp at få.
BEHANDLING AF
EFTERFØDSELSREAKTIONER
Tekst: Lone Mynster
Forebyggelse af følelsesmæssige skader hos børn gennem støtte til forældrene
Det at være med til at forebygge følelsesmæssige skader hos børn, førend skaderne for alvor opstår, er for mig meningsfuldt. Samfundsmæssigt set mener jeg, at alle ’sejl bør sættes til’ lige præcis i den tidligste fase af tilværelsen. Som fagpersoner ved vi, at tidlige følelsesmæssige skader med tiden kun bliver sværere og dyrere at behandle. Da jeg så, at temaet for dette nummer af Tidsskrift for Psykoterapi ville være ’foster, fødsel, barsel’, fik jeg lyst til at dele, hvordan mine kollegaer og jeg i Mødrerådgivningen M/K i Svendborg arbejder med forældre, som har det svært netop i overgangen til – og i begyndelsen af – forældreskabet.
I Mødrerådgivningen har vi et terapeutisk tilbud til kommende og nye forældre, som får en efterfødselsreaktion. Behandlingen af efterfødselsreaktioner har –udover at ’hele’ forældrene – mulighed for at forebygge, at der opstår følelsesmæssige skader hos børnene.
Det er håbet, at indlægget her kan bidrage til en øget forståelse af det store forebyggende og udviklingsstøttende potentiale, som behandlingen af efterfødselsreaktioner rummer – både for forældre og børn.
HVORDAN VI FORSTÅR
EN EFTERFØDSELSREAKTION
Begrebet efterfødselsreaktion er ofte anvendt ud fra en medicinsk og klinisk forståelsesramme. I sundhedsverdenen bliver det også betegnet som en fødselsdepression. I Mødrerådgivningen bruger vi begrebet efter-
fødselsreaktion som en samlebetegnelse for negative psykologiske og følelsesmæssige reaktioner, der kan opstå hos forældre i forbindelse med graviditeten og/ eller fødslen af et barn. Et kriterie for, at vi definerer reaktionen som en efterfødselsreaktion, er, at der har været en længerevarende og betydelig indvirkning på forælderens funktionsniveau og trivsel, uanset udtryk ketog eventuel diagnostisk betegnelse.
En efterfødselsreaktion varierer i intensitet og omfang – fra let mistrivsel til en mere alvorlig og funktionshæmmende tilstand. En efterfødselsreaktion kan have mange udtryk, der i visse tilfælde også lever op til de diagnostiske kriterier for en psykisk lidelse. Vi ser særligt affektive lidelser samt angstlidelser. Symptomerne er tilbagevendende, uregulerede følelser som blandt andet angst, skam, sorg, vrede, tristhed/depression, afmagt.
Det er smertefuldt at få en efterfødselsreaktion. De fleste forældre glæder sig til deres kommende barn, og det er derfor ofte både uforståeligt og skamfuldt for den nye forælder, at familieforøgelsen ikke give den forventede ubetingede lykke.
I de fleste tilfælde får vi henvendelser til samtaler fra førstegangsforældre, som reagerer på overgangen til forældreskabet, men vi ser også flergangsforældre, som typisk kommer, fordi de har en ubearbejdet reaktion fra første barn, som dukker op i forbindelse med andet eller tredje barn. Selvom forældrene har det svært på henvendelsestidspunktet, oplever vi en stor motivation hos dem i forhold til at blive gode forældre. Mange ønsker at bryde egen sociale arv. Alle ønsker at give deres barn den bedst mulige kontakt og omsorg.
En måde at forklare en efterfødselsreaktion på er, at klientens emotionelle selvregulering udfordres. En del af de forældre, som vi møder i terapi, har forskellige grader af utrygge tilknytningsmønstre og/eller traumer, som de har fundet måder at håndtere igennem deres opvækst. Når de selv bliver forældre, reaktiveres deres tilknytningsmønster i samspillet med barnet. Hertil kommer det kontroltab, som det er at få et barn. Arbejdsbyrden, søvnmanglen, de nye roller i parforholdet samt de nye følelsesmæssige krav, herunder at opfylde barnets behov for kontakt og emotionel spejling, som en del forældre har sparsomme erfaringer med, er nogle af de faktorer, som medfører, at forældrenes psykologiske forsvar smuldrer, og den manglende selvregulering mærkes af klienten selv og partneren og får konsekvenser for barnet.
BEHANDLINGEN
Den terapeutiske tilgang i Mødrerådgivningen er psykodynamisk, systemisk og eksistentiel. Inden for psykodynamisk terapi forstås psykiske problemer overvejende som en reaktion på ubearbejdede følelser, som opstår (ofte ubevidst) i relation til andre mennesker. Behandlingens fokus er at forholde sig til – og rumme – egne følelser. Der arbejdes på omsorg for og accept af sig selv, som i første omgang typisk kommer fra tera-
MØDRERÅDGIVNINGEN
Mødrerådgivningen M/K er en frivillig, selvejende forening, en non-profit organisation, som har til formål at yde forebyggende sundhedsarbejde til kommende og nye småbørnsforældre i Svendborg Kommune. Vi har en samarbejdsaftale med Svendborg Kommune og Region Syddanmark.
Vi har godt 20 års erfaring med at lave forebyggende sundhedsarbejde og behandling af efterfødselsreaktioner. Vores kerneydelser er mødregrupper til kvinder under 27 år og terapi til forældre, som får en efterfødselsreaktion inden for barnets første leveår samt kommende forældre med tegn herpå. Mødrerådgivningen M/K tilbyder individuel samtaleterapi eller parterapi, og terapien i er gratis. I 2024 havde vi 598 terapeutiske samtaler for i alt 114 personer.
I Mødrerådgivningen M/K er ud over artiklens forfatter tilknyttet fem psykoterapeuter på timebasis. Vi har alle minimum fire års godkendt terapeutisk efteruddannelse og er medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening.
Nyere metaanalyser anslår, at omkring 11,9 % nybagte mødre og 8,4 % fædre vil opleve efterfødselsreaktioner. Klienterne, som går i terapi hos os, er fra alle samfundslag. De har forskellig uddannelsesmæssig baggrund, og aldersmæssigt er de typisk fra start 20’erne til midt 30’erne. Flertallet af klienterne er kvinder. Knap en tredjedel er mænd. Vi har til dato ikke haft klienter, som identificerer sig som ’de/dem’. Klienterne henvises primært fra sundhedsplejen, som screener kommende og nye forældre for efterfødselsreaktion. Jordemoderen henviser ligeledes de kommende forældre ved symptomer herpå.
peuten. Klientens historie bliver brugt til at forstå aktuelle adfærds- og tilknytningsmønstre. I terapien er det primære fokus imidlertid på klientens følelser. Målet er, at klienten lærer sig selv at kende indefra, forstår sine følelsesmæssige reaktioner og derved bliver i stand til at møde og rumme egne følelser, så følelsesmæssig selvregulering og indre styring opnås.
Som terapeut er det tydeligt at mærke, når klienten når den fase i den terapeutiske proces, hvor hun ’får fat i sig selv’, og det ikke længere er følelserne, som styrer hendes valg, men at hun i stedet kan regulere tidligere kraftige følelser og træffe sundere valg for sig selv. Når klienten bliver i stand til at regulere sine egne følelser, får hun desuden mulighed for regulere sit barns følelser mere kvalificeret og omsorgsfuldt.
DEN TERAPEUTISKE PROCES
Jeg oplever, at den psykodynamiske tilgang giver særlig god mening i netop vores arbejde, og jeg vil i det følgende kort beskrive nogle af de terapeutiske greb, vi anvender i vores praksis.
For de fleste af de forældre, som vi møder i terapi, er deres tilstand forbundet med undren og sorg og svære følelser af skyld og skam, magtesløshed og tvivl. For de elsker deres børn, og de har glædet sig til deres ankomst. Det er svært for dem at begribe, at de ikke er glade og lykkelige. Hertil kommer en dyb angst for, hvordan vi professionelle vil reagere, når vi får indblik i, hvor forfærdeligt de har det. Så når vi folder deres genogram ud, og forældrene begynder at forstå, at deres adfærd og følelser ikke kommer ’ud af det blå’, men er reaktioner på svigt og dysfunktioner i barndommen, begynder noget af skylden hos dem at lette.
I forlængelse af dette skal det nævnes, at en hjørnesten i vores arbejde er ’positiv reformulering’. Vi forstår destruktiv adfærd hos klienten som en positiv funktion, nemlig som klientens måde at sikre sig mod uudholdelige følelser på. Det vil sige en nødvendighed for psykisk overlevelse og den mest konstruktive beskyttelse af klientens ’sande selv’ (Vammen 2019).
Når klienten for alvor forstår dette, kommer der en helt ny opmærksomhed på hele vedkommendes eksistens, typisk en nænsomhed og omsorg for det, som hendes psykologiske forsvar har formået, samt en opmærksomhed på at gøre noget mere konstruktivt for sig selv, når følelser bliver ubærlige, og behovet for en selvdestruktiv handling opstår. Det kan typisk være negative og hadefulde tanker om sig selv. Det kan også være fysiske handlinger i form af selvskade eller misbrug.
Herudover arbejder vi på måder, som jeg forstiller mig, er kendte for fagfæller. Terapien starter med at afdække, hvad klienten ønsker at arbejde med. Terapeuten sætter rammen og holder fokus på kontrakten, det, som klient og terapeut aftaler, der skal arbejdes med. Uanset hvad kontrakten indeholder, er det overordnede mål i terapien som tidligere nævnt, at klienten opnår en højere grad af indre styring, så hun bliver i stand til at regulere sig selv følelsesmæssigt (Lyager 2008).
Det terapeutiske arbejde er naturligvis i høj grad at spejle klientens følelser og hjælpe klienten til at være med sine følelser. I den proces forekommer det ofte, at klienten får en større følelsesmæssig ’palet’. Terapeuten er ’den gode forælder’, som rummer alle responser fra klienten, så klienten oplever accept af sine følelser. Vi giver ikke råd. Vi følger/spejler klienter i hendes proces, så hun bliver opmærksom på og fortrolig med sine følelser og reaktionsmønstre. Hertil arbejder vi altid på, at hun opdager sine ressourcer og de måder, som hun balancerer sig selv på. Dette fylder mest i slutningen af terapien.
I metaperspektiv er terapien således et rum, hvor vi genskaber tilknytningsprocessen, så klienten på ny lærer sine følelser at kende sammen med en person, som denne gang spejler alle følelser kærligt og accepterende.
Hos rigtig mange af vores klienter er det nyt at erfare, hvor meget arousal og angst, de indeholder. Hvis de mærker det, er det oftest, når det er så voldsomt, at det er blevet psykosomatisk og fysisk smertefuldt. Som terapeuter stiller vi vores nervesystem til rådighed, og mange af os bruger kropsscanninger og afspænding i terapierne. Klienten kan herved gøre sig erfaringer
med, at der findes muligheder for at finde indre ro ved at rette opmærksomheden mod kroppen.
De fleste terapier indeholder en sorgproces. Det er smertefuldt at komme i kontakt med alt det, som ikke har været, og erkende, at barndommen ikke kan gøres om. Her tilskynder vi nænsomhed og egenomsorg.
Terapien afrundes, når målet i kontrakten er opnået, og klienten er i stand til en højere grad af selvregulering samt har opnået flere konstruktive handlemuligheder i sit liv.
STØTTE TIL FORÆLDRE STYRKER BARNET
Som nævnt i starten af artiklen har behandlingen af efterfødselsreaktionen, udover at ’hele’ forælderen, mulighed for at forebygge, at der opstår følelsesmæssige skader hos barnet.
I den terapeutiske proces med forælderen har vi altid opmærksomhed på at understøtte den trygge tilknytning til barnet. Samfundsmæssigt set ved vi, at det er en smart strategi, fordi tidlige følelsesmæssige skader koster samfundet mange penge.
I dag ved vi, at tryg tilknytning er en særdeles betydningsfuld faktor for et liv med indre balance, mening, trygge relationer og et godt selvværd. Den positive og accepterende forældreadfærd, som et trygt tilknyttet barn har mærket, giver barnet en tro på, at det har værdi og kan regne med opbakning og beskyttelse. Når barnet bliver voksent, vil det have tillid til, at det er værd at elske. Den indre styring, som det trygt tilknyttede barn har fået med sig tidligt i livet, vil betyde, at vedkommende som voksen vil kunne mærke egne behov og sætte sunde grænser og derved have gode forudsætninger for at indgå i fællesskaber, arbejdspladser med mere (Golding 2010).
Når vi som behandlere støtter forældre med efterfødselsreaktioner, handler det altså ikke kun om at mindske symptomer hos den enkelte – det handler også om at styrke relationen mellem forælder og barn. Ved at
støtte forælderen, styrker vi samtidig barnets mulighed for tryg tilknytning og trivsel, og dermed lægger vi et vigtigt spor for barnets fremtidige udvikling og liv.
LITTERATUR
Andersen, Martin Marchman et al.: Fødselsdepression og stigmatisering. Ugeskrift for Læger 11.9.2023.
Golding, Kim S: Styrk barnets tilknytning. Dansk psykologisk forlag 2010, side 60.
Malmos, Tenna: Kendetegn ved forskellige terapiretninger. 2018. https:// psykologeridanmark.dk/2018/05/kendetegn-ved-forskellige-terapiretninger. Set juli 2025.
Lone Mynster, psykoterapeut MPF. Psykoterapeutisk uddannelse ved Hildebrand Instituttet. Hertil 1-årig overbygning fra samme sted. Socialrådgiver fra Aalborg Universitet. Baggrund inden for børn- og ungeområdet i kommunalt regi. Tidligere privatpraktiserende psykoterapeut og supervisor for plejeforældre. Ansat som daglig leder og psykoterapeut i Mødrerådgivningen M/K.
De første dage du boede i lejligheden, kunne jeg ikke sove.
Jeg lå og ventede på, at klokken blev otte og det var min tur til at give dig flaske.
Den første måned du boede i lejligheden levede jeg efter et strengt søvnskema.
Som ikke virkede.
Du havde pels på overarmene og skuldrene, ribbenene syntes at tilhøre et større væsen.
Du kunne heldigvis ikke tale.
Jeg kunne godt elske dig iført min rædsel.
Midt på dig sad stumpen af navlestrengen, støttet af en lille, hvid plasticclips
den lignede en meget lille lort, men var noget værre:
Mit døde kød, eller vores.
Jubel da den faldt af.
Du havde kun ble på, vi holdt dig imod vores nøgne overroppe, og du græssede ved vores kraveben.
Fra digtsamlingen Løven og Klagen, 2024.
MATRESCENCE
Tekst: Anna Pi Møller
Illustration: Mette Hind
En overset overgang med store konsekvenser for mødres trivsel
Hvad er det egentlig, en kvinde oplever, når hun bliver mor? Og hvorfor snakker vi ikke mere om det? Jeg synes, det er på tide, at vi sætter moderskabet i centrum, lytter til, forsøger at forstå og anerkende det, som kvinder giver udtryk for – uden at putte dem i kasser som enten raske eller syge. Samtidig tror jeg også, at det er vigtigt, at vi altid betragter kvinders oplevelser i en kulturhistorisk kontekst, fordi det gør os endnu skarpere på, hvad både de og deres oplevelser og samfundet er formet af, og hvorfor der fortsat mangler både sprog for og støtte til at sikre, at kvinder lander godt i moderskabet.
Da jeg blev mor, oplevede jeg noget, jeg ikke havde ord for. Det var mere end de klassiske beskrivelser af babylykke, barsel og søvnmangel. Det var et dybtgående skifte – i krop, følelser, værdier, identitet og relationer. Jeg kunne mærke, at jeg på mange måder ikke var den samme person, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle forklare det.
Jeg kæmpede med det udefinerbare, men alligevel altoverskyggende skift, særligt ved fødslen af mit første barn, men også igen ved andet barn. Når jeg forsøgte at sætte ord på det, mødte jeg ofte ingen forståelse. Hverken fra min partner, min familie, i mødregruppen eller fra sundhedsplejersken, der noterede, at man skulle “være obs på en fødselsdepression” – noget, jeg ikke kunne genkende. For mig var det en naturlig reaktion på en livsomvæltning, men alligevel blev jeg i tvivl: Var det bare noget med mig?
Min impuls har altid været at stille spørgsmål, og derfor begyndte jeg at undersøge både fag- og skønlitteratur: Hvilke historier fortæller mødre? Hvilke rammer eksisterer omkring dem? Og hvorfor taler vi så lidt om det?
De svar, jeg fandt, har været en kæmpe øjenåbner og skabte en fundamental forandring i mit eget moderskab, og jeg er overbevist om, at de kan hjælpe andre mødre.
HVAD ER MATRESCENCE?
Allerede i 1970’erne introducerede Dana Raphael begrebet matrescence. Ligesom puberteten beskriver en overgang fra barn til voksen, beskriver matrescence overgangen fra kvinde til mor. Det er en omfattende, ofte flerårig proces, der påvirker kvindens liv fysisk, psykisk, socialt og identitetsmæssigt (Raphael 1973).
Overgangen kan opleves fysisk gennem ændringer i kroppen efter graviditet og fødsel, hormonelle skift, træthed og nye søvnmønstre. Psykisk kan det indebære følelser af overvældelse, tvivl, sorg over tab af tidligere identitet og samtidig glæde over og kærlighed til barnet. Socialt opleves ofte en ændring i relationer til partner, familie og venner, og identitetsmæssigt må kvinder forholde sig til en ny rolle, som ofte står i kontrast til tidligere selvforståelse.
Matrescence opleves forskelligt fra kvinde til kvinde og har hverken en klar start eller slut. Det er en dyna-
misk proces, som kan bølge frem og tilbage, afhængigt af personlige erfaringer, livsomstændigheder, støtte og kultur. Et helt centralt kendetegn ved matrescence er ambivalens: den rummer både glæde, kærlighed og mening – og tab, usikkerhed og sorg over det liv, der var før.
Begrebet tilbyder en forståelsesramme, der gør overgangen til moderskabet til en naturlig fase i livet – en udviklingsproces, der ikke i sig selv skal patologiseres, men betragtes som meningsfuld og tidskrævende.
KULTURENS ROLLE
– IDEALER OG FORVENTNINGER
Matrescence foregår aldrig i et vakuum; den udspiller sig altid inden for en kulturel ramme, som former, hvordan kvinder oplever og håndterer overgangen til moderskab. Vores samfund præges af bestemte forestillinger om, hvordan en ’god mor’ skal være, og disse idealer er ofte både usynlige og stærkt normgivende.
Et centralt eksempel er intensive mothering-idealet, som Andrea O’Reilly beskriver: Den gode mor skal være konstant til stede, følelsesmæssigt engageret, opofrende og altid sætte barnets behov først – ofte på bekostning af egne behov (O’Reilly 2021).
Mange mødre oplever derfor utilstrækkelighed, når virkeligheden ikke lever op til idealet. Nogle sammenligner sig konstant med andre, mens andre oplever skam over egne behov eller ambivalente følelser. Dette kan føre til ensomhed. Undersøgelser fra foreningen Bedre Barsel viser, at 30-33 % af danske mødre på barsel oplever ensomhed i perioden efter fødslen, hvilket un-
derstreger hvor udbredt problemet er, og hvor lidt samfundet har indrettet sig på at støtte mødres sociale og følelsesmæssige behov (Bedre Barsel & Sølling 2020).
Moderskabet er både historisk og kulturelt indlejret i institutioner og praksisser, som ofte overser mødres egne erfaringer. Adrienne Rich skelner mellem moder-
skab som institution – de normer, regler og forventninger, som samfundet sætter – og moderskab som erfaring, den konkrete oplevelse af at være mor (Rich1976). Uoverensstemmelsen mellem disse to er ofte kilden til frustration, stress og ensomhed.
Medier og sociale medier forstærker idealerne yderligere. Billeder af smilende babyer og mødre, der tilsyneladende håndterer alt med overskud, kan skabe en følelse af, at man konstant er bagud. Den kulturelle fortælling om moderskab viser ofte glæde, kærlighed og succes, men sjældent tvivl, tab eller ambivalens, der er en helt almindelig del af moderskab.
HVORFOR TALER VI IKKE OM ALT DET HER?
Der er mange grunde til, at vi sjældent taler åbent om overgangen til moderskab. For det første mangler vi et sprog – ord for det, vi oplever, for det arbejde, vi udfører, og for den værdi, vi skaber. Moderskab har historisk set været betragtet som privat, noget kvinder enten kunne eller skulle finde ud af selv, og noget samfundet tog for givet.
Patriarkalske strukturer og kapitalistiske logikker har gjort omsorgsarbejde usynligt og ubetalt, og derfor har samfundet sjældent interesseret sig for mødres erfaringer og set dem som værdifulde i sig selv. Samtidig lever idealer som ’den gode mor’ videre og skaber ofte skam og sammenligning, når virkeligheden føles anderledes. Resultatet er, at mødre ofte står alene med deres oplevelser – uden fællesskab eller rammer, der kan hjælpe med at forstå og italesætte overgangen til moderskab.
TERAPEUTER OG SAMFUNDETS ROLLE
Psykoterapeuter kan bidrage ved at skabe rum, hvor mødres oplevelser af både glæde, tvivl og tab anerkendes. At italesætte matrescence giver mødre et sprog for deres erfaringer og gør det muligt at reflektere over, hvordan kulturelle forventninger påvirker dem – uden at skulle leve op til et ideal om ’den perfekte mor’.
Kulturelle normer former mødres oplevelser, men behøver ikke definere dem. Når oplevelsen bliver synliggjort og forstået i kontekst, kan mødre begynde at finde deres egne måder at være mor på. Psykoterapeuter, sundhedsprofessionelle og samfundet kan skabe rammer for refleksion, dialog og støtte, hvor mødres oplevelser bliver set og hørt.
Når mødre får ord på oplevelsen og forståelse for konteksten, kan de begynde at skabe egne ritualer, fællesskaber og strukturer, der støtter overgangen. Dette styrker både trivsel, selvindsigt og glæde og kan bidrage til et mere rummeligt samfund, hvor moderskabets kompleksitet anerkendes som en vigtig del af livet –ikke noget, der skal ’overstås’ eller skjules.
LITTERATUR
Bedre Barsel og Sølling, Mette (2020). Mødres behov for fællesskab og udfordringer ved at opsøge fællesskab under barsel. Foreningen Bedre Barsel. O’Reilly, A (2021). Maternal Theory: Essential Reading, The 2nd Edition. Demeter Press.
Raphael, D (1973). The Tender Gift: Breastfeeding and Maternal Role-Development. Prentice-Hall.
Rich, A (1976). Of Woman Born: Motherhood as Experience and Institution. WW Norton & Company.
Anna Pi Møller er menneske, kvinde, mor, feminist, psykoterapeut MPF, BA i arkæologi og antropologi og specialiserer sig i moderskab som tværfaglig disciplin. Hun arbejder på at skabe generel opmærksom omkring moderskab og at skabe rum for mødre og deres oplevelser.
MATRESCENCE
OG SOCIAL PERMAKULTUR
Tekst: Tara Ravn
Illustration: Mette Hind
Graviditeter og fødsler er organiske spiralformede livsovergange, der initierer mange nye udtryk i den kvinde, der gennemlever procesesserne, og som derefter – altså efter fødslen – befinder sig i matrescence, dvs. i udviklingen til at blive mor. Begrebet matrescence er ukendt for de fleste, men er et voksende felt inden for psykologi og mental sundhed. Det dækker over de store biologiske, neurologiske og psykiske omvæltninger, der sker i en kvinde fra graviditeten og til efter, hun er blevet mor.
Hver gang der fødes et barn, fødes der også en ny mor. I denne artikel ønsker jeg at undersøge, hvad dette kan betyde. Jeg håber at kunne synliggøre, hvor komplekst dette landskab er, og hvordan en mere nuanceret viden om disse tilstande kan give det psykoterapeutiske arbejde kapacitet til at anerkende og identificere ressourcer, som har dybe rødder i overgangsrituelle faser og sociale identitetsskift samt i neuroplasticitet. En nysgerrighed på denne viden i det terapeutiske rum tænker jeg kan forebygge, at naturlige efterfødselsreaktioner kommer til at pege ind i patologi. Med nuancerne, som her præsenteres, får psykoterapeuten mere tillid til, at den proces, der er forbundet med at blive mor, er svær, krævende og dynamisk, men nødvendig og meningsgivende.
Jeg trækker på erfaringer fra mit arbejde med gravide og nye mødre samt det sprøde og sårbare i selv at falde brat ind i moderskabet: nætter uden søvn, hormonelle forandringer, kroppen der pludselig er benet og uigenkendelig, mælken og blodet – følelsen af at være splintret,
når forestillingen og forventningen var en anden. Samt en efterfødselsdepression som tredjegangs mor.
KOMPLEKSITETEN I MATRESCENCE
Moderskabet er en internaliseret institution. Kvinden og barnet er en kollektiv indre sociologi samt ydre kultur, og ikonet er underlagt normer og fortællinger samt praksisser, som vi alle igennem socialisering og internalisering har så indgroede i vores kroppe og i vores mentalitet, at sproget for, hvor ambivalent og isoleret det kan føles at blive mor, skal genopfindes og implementeres i en ny bevægelse mod fællesskab, agens og kropsintegritet.
Min erfaring er, at fortællingerne og praksisserne omkring kvinden, der netop har født, er for snævre og stramme til at rumme det fulde spektrum af moderens kreativitet og psykiske intelligens. Dette skaber friktion mellem skam og glæde, vrede og triumf.
Internaliserede fortællinger beskriver ofte kvinden som enten god eller ond, selvopofrende eller egoistisk – der er ikke rigtig plads til nuancer og ambivalens i den sociale konstruktion, hun agerer i. Der er ikke nødvendigvis nogen, der ærer hendes bedrift, ingen ældre slægtning, der legaliserer hendes kompleksitet. Sundhedsprofessionelle mistolker ind imellem kvindens signaler grundet en usynlig konsensus om, at mødre skal være glade, hvis de har et sundt og raskt barn. De har selv truffet valget om at blive forældre, og de må tage ansvar. Derved bliver hun ikke rummet i sine behov for at agere i et spektrum af diversitet og vækst, og det at blive mor er i starten at bevæge sig i liminalitet – i et mellemrum.
Begrebet matrescence udfordrer fortællingen om den altid lykkelige, perfekte og altopofrende mor og gør ambivalens til et udtryk for afgiftning og heling. Antropolog Dana Raphael introducerede ordet i 1973. Hun bemærkede, at vi i vesten modsat samfund og kulturer i den øvrige del af verden overser denne forunderlige fase i en kvindes liv. Kvindens position i samfundet ændres socialt, psykisk, politisk og biologisk. Hendes status og praktiske liv samt hendes opfattelse af sig selv bliver aldrig den samme igen (Raphael 1973). Raphael vil med denne viden henlede opmærksomheden på morens eksistentielle og fysiologiske tilsynekomst i en vestlig verden, der hovedsaligt beskæftiger sig med barnet (ibid.).
Vestens historiske og politiske omstændigheder har i nogen udstrækning fostret idéen om det perfekte og det altopofrende, personificeret i moderskikkelsen. Hende, der stiller sig til rådighed biologisk og giver sig hen til at passe hus, hjem og mand, og som ikke gør stads af sig (Reed 2021).
Denne struktur lever ubevidst i mange vestlige kvinder (og mænd) og kan ses som et sår, der kulturelt og socialt reproducerer visse transgenerationelle tilpasningsmønstre, traumer og smertelige strategier, som handler om at overleve (Hübl 2023). I bevægelsen ud af disse internaliserede idealer om, hvordan mødre skal være – alt andet end sårbare og usikre – er det terapeutiske rum i en vis grad en erstatning for den ældre slægt-
nings overblik og kærlige anerkendelse. Familierelationer er ofte til revurdering, og vennerne har travlt. Gode terapeuter er tilgængelige og bliver derved vigtige for nye mødre, der oftere og oftere farer vild i deres matrescence.
Lad os vende tilbage til denne problemstilling efter at have kigget på, hvordan den nyeste hjerneforskning og endokrinologi giver os et indblik i, hvor omfattende forandringer den kvindelige krop og hjerne undergår i løbet af graviditet og fødsel samt i post partum tiden.
OXYTOCIN OG MODERHJERNENS NEUROPLASTICITET
Hormonet oxytocin er aktivt ved livets begyndelse, idet det er grundlaget for livmoderens sammentrækning i fødslen, ligesom det er involveret i udskillelsen af prolaktin under amning. Sammen med oxytocin undertrykker prolaktin efter fødslen testosteron, hvilket gør kvinden mere rolig og responsiv for barnets signaler, men også mere grådlabil og sårbar. Fra det sårbare sted er det nemmere for kvinden at indleve sig i barnets primære behov og at lære, hvad forskellige typer gråd udtrykker (Buckley et al. 2023). Ligeledes spiller oxytocin en væsentlig rolle for de enorme forandringer, en kvinde i øvrigt oplever, når hun får barn.
Oxytocin udskilles fra hypotalamus, hvor antallet af receptorer i hjernen øges allerede i graviditeten. Igen for at motivere og skabe nye adfærdsmønstre, der ansporer kvinden til at møde barnet med fokus på omsorg og sikkerhed (Feldman 2015). Denne forstærkede årvågenhed opstår, når oxytocin åbner og forstørrer amygdala i det limbiske system med op til fire gange. Dette mandelformede område i hjernen opfanger fare i de nære omgivelser via skærpede sanser og øget sensitivitet i forhold til lyd, duft mm. (ibid.). Det er også denne skærpede perception, der giver ændrede søvnmønstre i retning af let og overfladisk søvn (Parsons et al. 2023).
Oxytocin organiserer sig ydermere i VTA (det ventrale tegmentale område) som producerer dopamin. Neurotransmitteren dopamin giver nydelse og velbehag som
belønning i forbindelse med at drage omsorg for og beskytte det nyfødte barn (Feldman 2015).
I graviditeten, fødslen og i månederne efter fødslen er den kvindelige hjerne mest plastisk. Volumen i den grå masse i hjernebarken (cortex) indskrænkes som et led i en omorganisering af moderhjernen, som sikrer forfinede evner til empati og intelligens, der aflæser følelsesmæssige tilstande og behov hos barnet (Pritschet et al. 2024). Nogle af disse neurologiske ændringer varer år efter fødslen, endda langt ind i forældreskabet og voksenlivet. Nogle ændringer er permanente (ibid.).
Ændringerne, som bl.a. skubbes i gang af oxytocin, frembringer således et kredsløb af imitation, tilpasning og overensstemmelser i hjerterytme, nervesystem og hjernens neurologi, som både er præindstillet og igangsættes via den tidlige hud mod hud kontakt ved fødslen og lige efter (Feldman 2015 & 2025). 1
Interaktionen og samspillet op igennem barndommen og videre i livet, sanseligheden ved berøring, dufte og øjenkontakt etablerer et bånd af tilknytning mellem mor og barn. Dette organiske kredsløb hviler i barnets hjerne/nervesystem og kropslige hukommelse for at reproducere de samme neurologiske disponeringer og skift, når den kønsmodne kvinde selv bliver gravid (ibid.). Her har vi altså en neurologisk kortlægning af, hvad også Bowlby (1953) så: (…) the roots of parenthood lie in the child’s relationship to his own parents in his earliest years. The love which a mother has for her children is a reflection of the love which she recieved when she was a little girl (…) It is in childhood we learn to love.
SOCIAL PERMAKULTUR
Social permakultur handler i denne kontekst om naturen og permakulturens principper, som oprindeligt er udviklet til jordbrugsdesign, og om, hvordan de kan overføres til det at skabe regenerative fællesskaber igennem graviditet og fødsel, men særligt i post partum perioden. For at fuldbyrde det rituelle kontinuum, som graviditet og fødsel har igangsat, skal den enkelte støttes til at genindtræde i hverdagen i sin nye rolle som mor (Saliga 2024). Regenerative fællesskaber genopretter interoception, tryghed og tillid i overgangen til at blive mor.
SOCIAL PERMAKULTUR
SOM NYE OMSORGSSYSTEMER
Hvis vi går tilbage til Raphaels observation (1973) af de kulturelle forskelle i vestlige tilgange til omsorg og støtte i den sårbare og porøse periode lige efter fødslen i forhold til andre verdenskulturer, er det springende punkt et utilstrækkeligt omsorgssystem. En social permakultur omkring kvinden, der består af venskaber, praktisk hjælp, kropslig berøring, psykisk næring og sparring fra mennesker, der lytter og er nysgerrigt opmuntrende og anerkendende. Stærke familiebånd og trygge nære venskaber kan hjælpe med til at skabe mulighed for søvn og selvomsorg samt reorientering imod den nye og for evigt forandrede morkrop. Dette omsorgsnetværk sikrer, at de fine samspil mellem mor og barn kan etableres og forstærkes over tid.
1 I de sidste ti år har klinisk udviklingspsykolog og professor Ruth Feldman (2025) set, at oxytocin også påvirker farens hjerne. Den grå substans mindskes i cortex og amygdala forstørres som hos kvinden. Dette sker ligeledes i barnets samspil med alloforældre, når disse regelmæssigt indgår i barnets hverdagsaktiviteter, hvor udveksling af mimik, fysisk kontakt og andre omsorgs/læringsoplevelser sammen med barnet skaber tryghed og tilknytning.
Isolationen, som mange nye mødre og babyer ofte skal vokse i i vestlige samfund, fører til mistrivsel grundet skam og angst for ikke at være god nok. Er den stigende diagnosticering af efterfødselsdepressive tilstande et udtryk for en internaliseret transgenerationel byrde, vi ikke ser som skadelig? Kan depressionen i nogle tilfælde være udtryk for en følelsesmæssig intelligens
og stærk integritet? Er den en sund og potent reaktion på at mangle næringsstoffer via god kost, søvn, et eller flere venskaber, der tilbyder at hjælpe med praktiske ting, og en, der er god til at lytte? Længslen efter ikke at blive fordømt i de ambivalente følelser, men at blive anerkendt i, at det selvfølgelig er svært og skrøbeligt sårbart at stå i noget, man aldrig før har erfaret – et nyt moderskab.
Mange kulturer opererer traditionelt med en post partum periode på 40 dage, hvor støtte fra familie og ven-
ner giver ro til at tage fat på den stejle læringskurve, den nybagte mor konfronteres med: Ændringer i kroppen og heling efter fødslen, regulering af appetit, mangel på søvn, sprog i forhold til den nyfødte, hukommelsesændringer, psykiske skift samt en skærpet intuition mv. Et trygt samspil med omgivelserne gør det nemmere for hende af opleve bevægelsen fra liminalitet til genindtræden som en blød og langsom landing, der former og omdanner hende til et væsen, der over tid kan identificere sig med at være blevet mor (Raphael 1973). Denne tradition har vi ikke i Danmark.
I Vesten har fødsels- og post partum kulturen samt de forventninger, der er til kvinder og mødre, manifesteret sig i den sociale, retslige, politiske og økonomiske samt kirkelige organisering i samfundet. Efterhånden som kvindens betydning ændrede sig, skiftede også det fællesskab, hvori den kvindelige initiering til moderskabet fandt sted. Denne indflydelse fostrede idéen om at komme sig hurtigt og progressivt på en lineær akse med performance, forbrug og produkt som målsætning (barnet) og mandlige fødselslæger som eksperter, påvirket af bl.a. oplysningstidens fremhævelse af fornuften som det vigtigste redskab til at forstå verden, herunder også kroppen (Reed 2021). Dette førte til en mere kritisk tilgang til medicinske behandlinger, herunder også fødslerne trods det, at de færreste gravide er syge. Det blev et opgør med traditionelle og rituelle metoder. I dag oplever jeg normaliserede tilstande af dualistisk kultur og normer, der afspejler værdier for omsorg, og moderskabsprocesser, der ind imellem ikke kan fuldbyrde kvindens søgen efter agens bl.a. grundet manglende anerkendelse af ambivalens og sårbarhed samt det ikke at blive bekræftet og bevidnet af et fællesskab (Riley 2023).
Moderskabet og den livsovergang, der kendetegner graviditet, fødsel og post partum, kan kontekstualiseres i de markeringer som etnolog van Gennep beskriver i Les Rites de Passages (1909). Van Gennep observerede i forskellige kulturer, hvordan fællesskabet hjalp og støttede et individ i overgange i tilværelsen, således at dette menneske kunne skifte position og identitet via indre psykiske tilpasninger og erfaringer. Disse ritualer udfoldede en modning og en udvikling, som aktualiserede nye evner hos individet, således at mennesket kunne give nye ressourcer til helheden. Ses dette i kontinuum af moderskabet, bliver vigtigheden af at nære og støtte nye mødre i deres matrescence meningsfyldt, fordi mødre er den jord, børnene vokser fra, og børnene er det nye liv. Således er fællesskabets kredsløb og opretholdelse sat ind i en helhed, og praksisser fra andre kulturer får værdi, fordi de understøtter de fysiologiske og eksistentielle aspekter af omsorg, helhed og liv (van Gennep 1909).
Van Gennep (1909) introducerede tre overgangsrituelle passager, som favner hele landskabet, hvori en mor bliver til: I seperationen (graviditeten) indledes forandring (graviditetsgener) og adskillelse fra hverdagen, som den plejer at være (barselsorlov). Indre < > ydre friktion kan være forbundet med kontroltab, tilbagetrækning og sorg over det, der smelter væk, men også glæde og forventning samt nye visioner for fremtiden. I det liminale stadie (fødslen) er kvinden inviteret til dyb overgivelse og at skærpe sine evner til at lytte og følge kroppen samt den intuitive samskaben mellem hende selv og barnet. Denne sansning og de spontane bevægelser får fødselsfysiologien til at progrediere. Liminalitet er et nulpunkt og overlapper tiden efter fødslen hvor integrationen sker glidende. Denne fase er kendetegnet ved usikkerhed, tvetydighed og en form for antistruktur. Den gamle identifikation er ophørt, og den nye er endnu ikke etableret. Det tredje og sidste stadie er reorientering/reintegration eller den fase, hvor man genindtræder (post partum) sit liv som den nye, man er blevet. Dette indebærer en længere periode med justeringer i forhold til det, man kendte og har tabt, samt tid til at omstille sig både psykisk, fysisk og praktisk til det nye liv. Det er fasen, hvor personen genintegreres i samfundet med sin nye status. Dette kan ifølge både van Gennep og Saliga (2024) ikke ske uden fællesskabets medvirken og bevidning.
Jordemoder Rachelle Garcia Saliga (Riley 2023) arbejder med graviditet, fødsel og post partum som overgangsriter og fortæller, at ejerskab over krop, psyke, valg og ansvarlighed samt modenhed er ressourcen og chancen i overgangen til moderskabet. Fællesskabets tilstedeværelse faciliterer den sociale permakultur, som støtter og bevidner, så kvinden kan bringe nye idéer og innovation til fællesskabet. Ifølge Saliga er det sunde fællesskab bevidst om, at kvinden bærer autoriteten til at opdrage lige netop det barn, hun har født. På denne måde peger hun på et fællesskab, som er dynamisk i forhold til individets tarv og ikke omvendt – eksperten er moren, og genindtrædelsen sker således igennem hendes nye autonomi og agens. Fællesskabets omsorg omhandler en jordnær hjælp til praktiske ting i hverdagen samt næring, idet moren bringes sund og afstemt mad og drikke, hun får støtte til at indhente
sit søvnunderskud, til at kunne vaske sig og børste sit hår samt skifte tøj. Hun har adgang til samtale, berøring og massage samt kropsterapi. Hun bliver anerkendt for sin sårbarhed og famlen, som med tiden ændrer sig, fordi hun får erfaring med barnet og kommer sig fysisk efter fødslen. Hun har adgang til naturen og ser det forgængelige i de økologiske kredsløb som en hjælp til sin egen proces. Den omsorg, fællesskabet giver moren, skal ses som en fejring og ceremoniel praksis, der markerer denne langsomme sammenhængskraft i tilblivelsen af moren, hvor opmærksomheden ligger på at aktivere hendes egne instinkter og at skabe rammer for psykisk og ernæringsmæssig sundhed således, at kvinden selv finder vej.
I dette liminale landskab får psykoterapeuten således en særlig betydning for at understøtte den iboende intelligens, kvinden og barnet er indbefattet af, når hun rækker ud efter omsorg og fejring i det terapeutiske rum. Rummet og fejringen var netop det, der gjorde, at jeg selv kom på ret køl i mit tredje og allermest sårbare moderskab.
Hübl, T, Avritt, JJ: Healing Collective Trauma - A Process for Integrating Our Intergenerational and Cultural Wounds. SD Books 2023.
Parsons, L et al.: Changes in parental sleep from pregnancy to postpartum: A meta-analytic review of actigraphy studies. Elsevir 2023.
Porges, S: The Polyvagal Theory. WW Norton & Co 2018. Pritschet, L et al.: Neuroanatomical changes observed over the course of a human pregnancy. Nature Neuroscience 2024.
Raphael, D: The Tender Gift: Breastfeeding. Englewood Cliffs 1973.
Reed, R: Reclaiming Childbirth as a Rite of Passage: weaving ancient wisdom with modern knowledge. Word Witch 2021.
Riley, N: Transformative Motherhood & Nurturing the Journey of Collective Support. Podcast 2023. https://open.spotify.com/episode/6TAsaiIElVy G9EOsh7Lejp?si=h2ziLXW5SCW2PH9DU8C-Ug. Set 20.7.2025
Saliga, R: Innate Traditions. Physiologic Postpartum Care – Certification Training. 2024. https://www.innatetraditions.com. Set 3.8.2025.
*Kønsdisclaimer: Selvom artiklen ikke er skrevet i et kønsneutralt sprog, anerkender jeg en menneskelig ret til individuelle præferencer i forhold til betegnelser og identifikationer for køn. Jeg anerkender, at andre end det kvindelige heteroseksuelle menneske kan befinde sig i matrescence, og at familiedannelse sker på trods af sprogets begrænsninger for det, der findes ud over det normativt kønslige.
LITTERATUR
Bowlby, J: The Roots of Parenthood. National Children's home 1953, s.15. Buckley, S et al.: Maternal and newborn plasma oxytocin levels in response to maternal synthetic oxytocin administration during labour, birth and postpartum –a systematic review with implications for the function of the oxytocinergic system. BMC, Pregnancy and Childbirth 2023.
Feldman, R: The adaptive human parental brain: implications for children's social development. ScienceDirect 2015.
Feldman, R: Love really protects you, the parent and the baby. Van Leer Foundation 2025.
Tara Ravn er jordemoder og har arbejdet som privatpraktiserende siden 2011, overvejende med hjemmefødsler. Har stået i mesterlære hos de oprindelige parteras i Mexico. Certificeret traumeinformeret kropsterapeut 2024. Siden har hun implementeret polyvagal teorien og social permakultur som grundlag for fødsels- og post partum kulturens fornyelse.
TERAPEUTISK ARBEJDE MED
PRÆMATURE BØRN OG
DERES FAMILIER
Tekst: Karin van Everdinck og Marianne Bentsen
Illustration: Mette Hind
Når en graviditet ikke er fuldført, og barnet ikke er fuldbårent, når det bliver født, er det en traumatisk oplevelse for både barnet og dets forældre. Et fuldbårent barn er klar til at modtage de sanseindtryk i form af lys, lyd og berøring, det møder. Et for tidligt født barn kan derimod ikke sansebearbejde disse stimuli. Denne artikel handler om, hvilke udfordringer præmature børn og deres familier har, både efter fødslen, under barslen og under opvæksten, og om, hvordan vi kan arbejde terapeutisk med dem.
Også forældrene til det præmature barner udfordrede, idet de endnu ikke er (psykisk) klar til at modtage barnet og bliver overvældet over at modtage et ofte meget skrøbeligt og måske sygt barn. Moren kan også være alvorligt syg i forbindelse med graviditeten og fødslen, hvilket kan efterlade faren alene, både med barnet, men også til at bearbejde de overvældende ting, der sker.
Uvidenhed om præmature børn giver udfordringer i daginstitutionen, i skolen og i familien for både børn og deres forældre. Præmature børn er særligt sensitive og er ofte særligt udfordrede på én eller flere af de tre primære sanser.
FOR TIDLIG FØDSEL
Når et barn er født for tidligt (præterm fødsel), er dets udvikling ofte forsinket. Der kan være mange grunde
til, at et barn kommer ’forsinket fra start’. Allerede i mors mave lægges kimen til den sansemotoriske udvikling i form af stimulation af de tre primære sanser. Når barnet ligger og vender sig i alle retninger og oplever mors bevægelser, stimuleres vestibulærsansen/ labyrintsansen (den ubevidste balance), som også kan kaldes hjernens vaterpas. Den har stor betydning for vores balance, registrerer al bevægelse, afstande og har stor betydning for, hvordan vores oplevelse af at ’være i verden’ er.
Fostervandet og livmoderen omkranser barnet, ligesom mors bevægelser i krop og organer stimulerer det taktile system (føle/berøringssansen). Taktilsansen har betydning for, hvordan vi mærker os selv og verden omkring os. Muskler og led bliver spændt, bøjet og strakt, barnet bliver trykket og mast og skubber selv imod omgivelserne, hvilket stimulerer den kinæstetiske sans (muskel-ledsansen). Denne har betyd-
PRÆTERM FØDSEL
Omkring 6,5 % af danske børn fødes før 37. graviditetsuge. Det kaldes præterm fødsel.
• For tidligt fødte har mindre udviklede og umodne organer, og de er derfor mere sårbare end børn født til tiden.
• Disse børn har, afhængig af hvor lang tid før forventet termin de er født, en øget risiko for umiddelbare og varige komplikationer i forhold til børn født til tiden.
• Prognosen for præmaturt fødte børn er generelt god og er blevet bedre de sidste mange år. Det skyldes overvejende behandling af moren med binyrebarkhormon før fødslen for at modne barnets lunger samt efter fødslen, hvor barnet får behandling med surfaktant for at modne dets lunger, men også at den generelle behandling og pleje gradvist er optimeret gennem perioden.
(Andersen 2024)
ning for barnets evne til at spænde muskler tilpas, til at afstemme sig til omgivelserne, til at holde balancen og til at lave præcise bevægelser. Fx når barnet skal kaste en bold til en anden, der gerne skal kunne gribe bolden.
Påvirkningen af de tre primære sanser forsætter under fødslen og gennem hele livet. Det nyfødte barn er afhængigt af at kunne få stimuleret disse sanser. Enten fordi det selv kan bevæge sig frit i gode rammer, eller når forældrene leger bevægelseslege med barnet. Når barnet kommer for tidligt til verden, er sygt eller på anden måde er hæmmet efter fødslen, bliver det svært i tilstrækkelig grad at få stimuleret de primære sanser.
Under graviditeten deler mor og barn kredsløb og dermed også nervesystem. Hvis der er ubalancer i mors
system, bliver der også ubalancer i barnets. Får mor medicin, påvirkes barnet. Er mor stresset/deprimeret/ angst eller andet, vil barnets nervesystem mærke påvirkningen heraf. Dette gælder alle børn, men for de præmature børn kan tiden inden fødslen have været præget af særlig angst og stress. Måske har den gravide kvinde tidligere mistet barn i graviditeten eller født for tidligt. Hun kan have tegn på truende for tidlig fødsel, skal være sygemeldt og måske sengeliggende. Alt sammen stressfaktorer, som mange præmaturmødre kan berette om.
De præmature børn kan allerede tidligt vise tegn på senfølger. For nogle kan der være tale om fysiske følger i form af fx cerebral parese, nedsat syn, følger af operation i tarmsystemet, lungelidelser, nedsat immunforsvar og måske hjertefejl.
Også tegn på sansemotoriske senfølger og udfordringer på sansebearbejdning kan hos nogle præmature børn ses meget tidligt. Børnene reagerer kraftigt på stimuli, tåler ikke mange aktiviteter eller mennesker. De kan reagere med timers gråd eller ved at trække sig. Nogle sover påfaldende meget, men langt de fleste har søvnproblemer i form af urolig søvn og svært ved indsovning. Der kan være spiseproblemer, hvor barnet ikke kan finde ro til at spise eller reagerer på madens konsistens.
Det præmature barn har i forbindelse med behandling og pleje oplevet en del ubehag og smerte for at sikre dets overlevelse (mange blodprøver, anlæggelse af sonde og hjælp til vejrtrækning, plastre af og på, berøring af hænder og instrumenter mv.). Pga. det umodne nervesystem er barnet ikke i stand til at sortere i sanseindtryk, og deres evne til sansebearbejdning er nedsat og forsinket. Dette betyder, at særligt det taktile system er påvirket, og vi ser børn, der ud over problemer med maden føler ubehag ved tøj og påklædning, bad, tandbørstning, hårklip og lign.
Alt det ovenfor nævnte vil følge en del af børnene op igennem opvæksten.
Hos andre børn ser vi først tegn på senfølger, når de bliver lidt ældre. Ofte når ’verden bliver større’ og kravene til barnet stiger. Dvs. typisk ved opstart i pasningstilbud og ved skift til børnehave og skole. Børnene kan udvise tegn på separationsangst, de har svært ved at rumme de andre børn, har brug for kendte voksne, pauser og små rammer.
En del børn kan ikke rumme en almindelig hverdag i institution og skole. De har brug for kortere dage og ekstra fridage. Dette udfordrer forældrenes logistik, og nogle må søge tabt arbejdsfortjeneste og hjemmepasse barnet. De større børn vil typisk reagere med kropslig uro, problemer med fokus og koncentration, hvilket medfører udfordringer omkring indlæring. Andre vil trække sig, være tilbageholdende og har brug for lang tid for at se nye ting og mennesker an. Nogle præmature børn må skoleudsættes på denne baggrund.
Mange forældre beskriver, at deres barn som reaktion på overstimulering får ’nedsmeltninger’ i form af timelang gråd, hvor de er utrøstelige. Dette giver anledning til store bekymringer og frustrationer. Det skyldes i høj grad, at børnene ofte ikke reagerer i situationen, hvor de bliver overstimulerede. De reagerer, når de kommer hjem, og derfor ser fagfolk og familie ikke altid barnets tegn og reaktioner. Dette kan igen føre til helt forskellige opfattelser af, hvad barnet magter. Og kan desværre også give anledning til tvivl om forældrenes evne til at støtte barnet.
Sansemotorisk stimulation har god effekt på de sansemotoriske senfølger, idet man kan få rettet op på de sansemæssige ubalancer. Der vil dog ofte være behov for vedligeholdende stimulation og regulering af barnets nervesystem også efter, at et sansemotorisk træningsforløb er afsluttet. Dette skyldes hjernens nedsatte evne til at sansebearbejde, en anderledes myelindannelse og formentlig også de traumer, som den tidlige fødsel har ført med sig
FORÆLDRE, SØSKENDE
OG RESTEN AF FAMILIEN
Mange forældre fortæller, at de oplever at blive mødt med manglende forståelse for betydningen af en præmatur fødsel. Allerede under indlæggelsen kan de opleve, at pårørende har svært ved at forstå, hvad de står i og betydningen heraf. Senere kan de risikere at møde fagfolk, der på grund af manglende viden om præmature børn mistolker børnenes signaler og adfærd. Dette medfører, at barn og forældre ikke får den forståelse og støtte, som de har brug for.
Både forældre og barn samt eventuelle søskende har en særlig historie med sig. Forældrene har været vældig angste og har måske flere gange i forløbet skulle forholde sig til, at deres barn ikke overlever. Måske har de set andre forældre miste. Mange forældre bliver udfordret på tilknytningen til barnet.
Søskende har oplevet angste og fraværende forældres indlæggelse med det præmature barn. Når det præmature barn kommer hjem, kan søskendebarnet komme til at stå i skyggen, da det præmature barn kan kræve meget. Både i forhold til plejen, men også i forhold til samarbejde med forskellige instanser.
Bedsteforældre har oplevet angst, både for det præmature barnebarn, men også i forhold til deres eget barns eventuelle alvorlige sygdom eller krise.
INTEGRERET SANDPLAY TERAPI
Børn med sansemæssige udfordringer udtrykker sig ofte med kroppen. De kan ikke sætte ord på det, som er svært, eller det, de har brug for. Men kroppen taler. De piller ved ting, bider, skubber, har fart på eller slår måske. Når vi lytter – altså virkelig lytter og hører, hvad barnet og/eller dets mor eller far siger, så skabes der tillid til os som terapeut. Når vi hører, hvad der siges, både med ord, men i lige så høj grad med kroppen. Vi voksne skylder børnene at forstå det, kroppen fortæller. For på den måde kan vi undgå en masse irettesættelser og i stedet støtte barnet i at få dækket de sansemæssige behov.
Kunstterapi og sandplay er metoder, der gavner de kropslige udtryk. Gennem legen og en kreativ proces kan følelser og sansninger udtrykkes på anden vis end gennem ord, og dermed forløses der blokeringer, der ligger i det ubevidste.
I sandplay bruger vi kasser med sand (og vand) samt et hav af figurer og genstande. Barnet eller den voksne laver et ’billede’ med disse figurer. Integreret Sandplay Terapi tager udgangspunkt i det jungianske grundsyn, at menneskets psyke grundlæggende er et selvregulerende system, der under de rette, trygge forhold er selvreparerende og healende. Ligesom med kunstterapi (at udtrykke sig kreativt med billedprocessen eller formning) er sandplay en mulighed for barnet og/eller forældre for at udtrykke førsproglige, følelsesmæssige temaer og tilstande. Det at kunne udtrykke sig gennem figurer og genstande gør, at barnet (eller den voksne) kan udtrykke sig meget umiddelbart uden at skulle bruge for mange ord. Både børn og voksne kan have svært ved at finde de rette ord til at udtrykke følelser og kropssansninger. At arbejde med symboler gennem figurerne giver flere nuancer. Det giver, ligesom med kunstterapi, den voksne eller barnet en mulighed for at distancere følelser og projicere dem over i figurerne eller et (andet) kreativt udtryk. Billedsprog/symbolik er det første sprog, vi lærer, hvorfor det ubevidste ’blander sig’ i udtrykket med figurerne.
Terapeuten spejler og taler med barnet, mens det udtrykker sig med figurerne og opstillingen, der giver barnet en mulighed for at udtrykke følelser gennem legen. Derved opstår der en forløsning i kroppen. Billedet som fremkommer i arbejdet med voksne giver mulighed for refleksion mellem terapeut og den voksne.
En gang imellem sker det, at et barn pludselig reagerer med vrede eller flugt midt i en session. Så sættes der ord på, så barnet føler sig set. Det er vigtigt, at barnet føler sig taget alvorligt: “Nu tror jeg, at jeg bad dig om noget, som blev for svært. Det må du undskylde. Vi laver noget andet i stedet.” Eller: “Nu troede du, at jeg grinede ad dig. Og faktisk grinede jeg, fordi jeg syntes, at vi havde det sjovt. Men sådan oplevede du det ikke, så det beklager jeg.” Barnet nikker/siger ja, og så kan vi faktisk komme
videre derfra. Få fjernet presset og bevaret tilliden til hinanden.
Når børn eller en voksen oplever at blive set, anerkendt og respekteret, skaber vi mulighed for, at der kan rykkes grænser. Og er det ikke det, vi alle har brug for? At blive set og hørt i det, vi udtrykker. At blive anerkendt i, at følelsen er ok og legal. Og at der er en løsning videre frem. Så kan vi føle os taget i hånden fremfor at blive skubbet frem. Det er sådan, vi alle vokser. Børn som voksne. Eller rettere alle mennesker.
WORKSHOPS TIL SKOLEBØRN
OG
DERES FAMILIER
Da præmature skolebørn og deres familier har udfordringer, der oftest er oversete i samfundet, har vi igangsat en proces med workshops for at støtte op omkring disse familier og deres for tidligt fødte børn. Dels for at de præmature familier kan arbejde med de traumer, der er forbundet med en for tidlig fødsel, dels for at de kan få lejlighed til at fortælle deres historie, ikke gennem ord, men gennem en kreativ proces, og endelig for at de kan møde forståelse og genkendelse hos andre familier. At kunne dele erfaringer gør, at disse familier føler, at de ’ikke er alene i verden’, og at de faktisk er verdensmestre i at tackle kriser og uforudsete situationer.
Vi afholdt den første kunstterapeutiske workshop for præmature skolebørn, deres forældre og ældre søskende i juli måned. Her fik familierne mulighed for at udtrykke sig kreativt, hvilket igangsatte fine processer mellem voksne og barn/børn.
Efter workshoppen sendte vi et spørgeskema ud til deltagerne, og her er nogle af de svar, forældre kom med: ”Den kreative proces har altid givet mig meget, jeg føler jeg kan noget, jeg opdager nye sider af mig selv. Når jeg først kommer i gang, så kommer idéerne til mig. Det gav det mig en styrke at se (under processen), at mit barn godt vidste, at jeg var der under hospitalstiden.”
”Jeg kunne godt mærke, at det var hårdt at sidde og bygge tingene, men også at jeg på en måde fik sagt farvel til noget af det, der skete. Selvom jeg har bearbejdet det meget, kunne jeg mærke, jeg stadig har brug for at arbejde med det.”
”Jeg kunne godt lide, at vi til sidst fik lavet noget sammen. Det gav virkelig mening at lave denne form for kreativ terapi. Især når mit barn fortalte, hvad vi mere manglede. Men også i starten, da hun byggede sine egne to bokse. Da hun tog sig selv som baby ud, lagde låget på og sagde, at en anden baby skulle bruge den. Det var et stærkt og meget rørende øjeblik.”
”Det var alt i alt spændende at se, hvordan man kan gøre det til en leg at komme ud med sine følelser. Og dele dem med hinanden.”
Som henholdsvis kunstterapeut og sansemotorisk terapeut følger vi os overbeviste om, at det at arbejde kunstterapeutisk med disse børn og deres forældre kan noget. Særligt når man som vi kan kombinere det med viden og forståelse for de præmature familiers historier og reaktioner herpå. Det er vores opfattelse, at de præmature familier har behov for, at de psykoterapeuter, de møder, har viden om deres særlige start på deres fælles liv. At man ved, hvad det vil sige at have startet livet på en intensivafdeling, som en neonatalafdeling er. At man ved, ret konkret, hvad barnet har været ’udsat for’. Og hvad forældrene har været vidne til. At man ved, på hvilken baggrund barn og forældre reagerer, ser det og handler derpå. At de bliver passet på.
Vi vil således forsætte med at udvikle tilbuddet til de præmature børn og deres familier og ser frem til næste workshop.
med børn og deres voksne – pædagogisk sandplay og integreret sandplay terapi. Books On Demand 2023.
Pedersen, Bente: Teorien bag børns bevægelser. Dafolo 1997.
Pedersen, Pernille, Sara Krøis Holm og Emma Malchau Carlsen: Neonatalogi. Munksgaard 2024.
Knudsen, Ann Elisabeth: Hjerneudvikling og modning hos præmature børn. Præmaturforeningens blad. Årgang?
Haslund, Helle: En antropologisk analyse af forældreskab efter præmaturitet Ph.d. Aarhus Universitet 2013.
LITTERATUR
Andersen, Jesper: For tidlig fødsel (præmaturitet). 9.8.2024. Sundhed.dk Brodersen, Anne & Bente Pedersen: Grundmotorik – testning og træning. Fyns Pædagogseminarium 2003.
Karin van Everdinck, psykoterapeut MPF, dipl. kunstterapeut og supervisor. Uddannet på Institut for Kunstterapi v/Vibeke Skov i 2016. Efteruddannelse i neuroaffektiv supervision v/Peter Kofoed. Erfaring som underviser, censor på en psykoterapeutudd. samt som behandler hos Prima Care. Afholder løbende workshops og gruppeforløb.
Marianne Bentsen, syge- og sundhedsplejerske. Erfaring med præmature familier. Uddannet 1987/2003. Erfaring: neonatal/børneafdeling, behandlingshjem, som støttepædagog, kommunal sundhedspleje med præmature familier som særområde. Siden 2014 selvstændig sansemotorisk konsulent. Hovedbeskæftigelse nu som præmatur-sundhedsplejerske.
AT TALE TIL DIG
SOM ENDNU IKKE HAR ORD
Tekst: Trine-Liv Elehrs Nielsen
Illustration: Mette Hind
Hvordan spædbarnsterapi kan lindre smerten hos et spædbarn, der kort efter fødslen anbringes i en plejefamilie
Som psykoterapeut, plejeforælder og medmenneske har jeg i årevis fulgt spædbørn på deres vej gennem livets første og måske mest sårbare overgange. Jeg har set, hvordan tidlig adskillelse kan præge et barns indre landskab, og hvordan der – midt i det svære – kan skabes mening, styrke og håb, når vi voksne møder barnet med nærvær, respekt og sandhed. Gennem årene har jeg fulgt spædbørn, der alt for tidligt blev skilt fra deres biologiske forældre. Jeg har mærket sorgen og smerten i deres kroppe, men også set den styrke og livskraft, som kan vokse, når de bliver mødt med varme og forståelse. Det er i dette krydsfelt mellem tab og håb, at denne artikel er blevet til. Jeg har valgt at lade et fiktivt spædbarn, Sif, være omdrejningspunkt. Hendes historie er sammensat af erfaringer fra virkelige børn, jeg har mødt – børn, som har levet gennem følelsesmæssige tab, og som har haft brug for et menneske, der kunne hjælpe med at bære deres begyndelse og fortælle deres historie.
Spædbarnet rummer fra første øjeblik en indre verden, som vi voksne kun langsomt har lært at forstå. Det er en verden, der ikke udtrykker sig med ord, men med blik, kropssprog, rytmer og stemninger – en verden, som vi først i de senere år for alvor har fået øje for gennem forskningen i spædbørns udvikling, neuroaffektiv regulering og tilknytning. Spædbarnsterapi bygger på en række psykologiske og psykoanalytiske forståelser, som tilsammen danner et solidt fagligt fundament. Centralt står psykoanalytikeren Françoise Dolto (2010), som var blandt de første til at insistere på, at spædbørn er følende og kommunikerende væsner med en indre psykisk virkelighed – også før det verbale sprog er udviklet. Hendes arbejde er senere videreført af Caroline Eliacheff (1994), som i sine beskrivelser af barnets ’skrig’ lægger vægt på sprogets og relationens helende kraft. I en dansk og nordisk kontekst har psy-
kolog Inger Thormann og psykoterapeut MPF Inger Poulsen udviklet og operationaliseret spædbarnsterapiens metode. De har med stor etisk og klinisk tyngde vist, hvordan det er muligt at møde barnet med sprog og nærvær – også når det ikke har ord.
METODEN I SPÆDBARNSTERAPI
Spædbarnsterapiens metode er nænsom, struktureret og forankret i barnets oplevelsesverden. Den tager afsæt i forståelsen af spædbarnet som en sansende, relaterende og følelsesmæssigt kompetent person, der –trods manglende sprog – er i stand til at opfatte stemninger, brud i kontakt og overgange. Terapiens formål er ikke blot at forstå barnet, men at møde det, at se og mærke barnet – med respekt, klarhed og følelsesmæs-
sig resonans. Centralt i tilgangen står terapeutens evne til at være rolig, nærværende og ærlig – og til at oversætte barnets historie til et sprog, barnet kan bære. Det handler ikke om at forklare med fakta, men om at skabe følelsesmæssig mening og sammenhæng. Et bærende element er brugen af sprog – ikke som kognitiv forklaring, men som følelsesmæssigt budskab. Sproget er et redskab til at give barnet en begyndelse, en forståelse og en mulighed for at mærke, at det ikke står alene. Som Dolto (2010) formulerede det, skal vi aldrig lade barnets smerte blive glemt. Det betyder, at alt det, der er sket, skal siges – men med respekt, indlevelse og i barnets tempo. I praksis betyder det, at jeg som terapeut udformer barnets historie som en lille fortælling med omsorgsfulde og helende budskaber, der læres og fortælles i terapien – og derefter gives den nedskrevne terapi videre til plejeforældrene, efter terapierne er afsluttet, eller til forældre, altså primær omsorgspersoner, som gentager fortællingen derhjemme. Denne gentagelse skaber tryghed og forankrer historien i barnets hverdag. Den bliver et følelsesmæssigt anker, med omsorg, styrke og håb og et udgangspunkt for integration.
Terapeutens rolle og tilstand
I spædbarnsterapi er terapeutens egen tilstand en aktiv del af metoden. Det spæde barns nervesystem er umodent og reguleres gennem kontakt med det modne nervesystem hos den voksne. Thormann og Poulsen (2013) peger på, hvordan terapeutens stemme, rytme, mimik og ro er afgørende for barnets evne til at føle sig trygt og mødt. Jeg som terapeut bliver med andre ord en følelsesmæssig klangbund, som barnet kan læne sig op ad. Derfor stiller metoden store krav til terapeutens egen balance og refleksion. At møde et spædbarn i smerte kræver mod, ro og autenticitet. Man må kunne holde barnets følelser uden at ville fikse dem – og samtidig formidle, at barnet er set, forstået og ikke alene. Som Eliacheff beskriver det i Krop og skrig (2002), er det terapeutens opgave at lytte til det uudtalte og give barnet en stemme – også når sproget endnu ikke er udviklet.
Inddragelse af barnets omsorgspersoner
Spædbarnsterapi er aldrig isoleret fra barnets kontekst.
Både biologiske forældre, plejeforældre og andre relevante voksne indgår i forløbet. Inden terapien begynder, foretages der samtaler med barnets mor og/eller far samt de kommende plejeforældre. Her indsamles barnets historie, og der bygges bro mellem fortid, nutid og fremtid. Når forældre bliver mødt med respekt og inddrages i processen, skabes der mulighed for, at barnet senere kan integrere sin historie uden skyld og skam (Guldberg & Thormann 2011). Plejeforældrene spiller også en aktiv rolle – de skal være trygge ved terapien, forstå dens formål og kunne gentage barnets historie med nærvær og omsorg. Det er derfor afgørende, at jeg som terapeut klæder plejeforældrene på, både praktisk og følelsesmæssigt.
Skriftlighed og rytme
Den skriftlige udformning af barnets historie er en del af metodens struktur. Historien skrives af mig som terapeut og fungerer både som et redskab i selve terapien og som et bindeled til barnets hverdag. Den udformes med omhu og med stor opmærksomhed på ordvalg, rytme og stemning. Ordene skal være enkle, men aldrig overfladiske. Der må være plads til pauser, spejling, styrke og håb. Et eksempel fra min praksis kunne være: “Din mor kunne ikke passe på dig, selvom hun ønskede det. Hun var meget ked af det og bange. Derfor er du nu hos Mette og Jan, som passer på dig. Jeg tænker, at du har mærket sorgen. Jeg tænker, du har mærket savnet til din mor. Jeg tænker, du har følt dig alene og bange. Du har været modig. Du klarede det. Sif, du er en stærk pige.” Sådanne sætninger bærer barnet og dets oplevelse – og de tilbyder en begyndelse på en indre sammenhæng, som kan være med til at hele det, der ellers føltes splittet.
CASEBESKRIVELSE: SIF
Denne case er fiktiv, men baseret på egne erfaringer med spædbørn, der anbringes tidligt i livet. Casen illustrerer centrale principper i spædbarnsterapien og bygger på et tværfagligt samarbejde, hvor barnets oplevelse er i centrum. Sif er et spædbarn, der anbringes umiddelbart efter fødslen. Hendes mor, Fie, er 25 år og har en udviklingshæmning. Hun bor i egen bolig med
tilknytning til et bosted samt en fast støtteperson, der flere gange om ugen kommer hos Fie. Fie og omgivelserne opdager først Fies graviditet i syvende måned i forbindelse med et lægebesøg. Faderen er ukendt på daværende tidspunkt. På baggrund af en samlet vurdering beslutter kommunen, at barnet, Sif, skal anbringes straks efter fødslen i en plejefamilie. Plejeforældrene, Mette og Jan, er erfarne og har tidligere modtaget spædbørn i anbringelse. Der afholdes forberedende samtaler med dem, med Fie og hendes støtteperson. Barnets historie kortlægges, og vi taler åbent om, hvordan overgangen kan gøres nænsom og forståelig, for Sif er et barn, der endnu ikke har ord, men som allerede har sanser, hukommelse og relationelle behov.
Sif er født ved akut kejsersnit. Fie havde haft veer i mange timer. Lige inden presseveerne skulle i gang, ville Fie ikke være med mere. Barnets puls, hjerterytme mv. steg, lægen kunne måle et højt stressniveau hos barnet og besluttede et akut kejsersnit. Barnet blev derfor taget imod af læger og forskellige sygeplejersker. Plejefamilien, Mette og Jan, var på hospitalet under hele fødslen. Mette står klar for at tage imod Sif, da Sif er 10 minutter gammel. Dette korte resume af graviditeten og fødslens forløb medtager jeg for at kunne videregive en så autentisk historie som muligt til barnet. Og for at de primære omsorgspersoner eller behandlere får indsigt i barnets spæde start i livmoderen og dets senere udvikling, adfærd og trivsel eller mangel på samme. At Fie i syv måneder ikke vidste, at hun var gravid, er en central oplysning for mig. Barnet, fosteret er ikke blevet talt til, ingen berøring på maven i de første syv måneder af livet. Jeg kommer i kontakt med ensomhed og alene-hed, som er ubeskrivelig og ubærlig.
Terapi 11
”Goddag, Sif. Jeg hedder Trine-Liv, og jeg er psykoterapeut. Mit arbejde er at tale med børn om deres liv. Din
mor og din sagsbehandler har bedt mig om at fortælle dig din historie – så du ved, hvad der er sket, fra du lå inde i din mors mave og til nu, hvor du er kommet til verden. Din mor bar dig i sin mave i ni måneder. Men hun vidste ikke, at du var der, før du havde ligget der i syv måneder. Det var ikke, fordi hun ikke ville vide det –men det var, fordi hun ikke kunne mærke det. Jeg tænker, at det har været ensomt at være dig inde i din mors livmoder. Måske har du længtes efter at blive talt til og rørt ved. Din mors krop holdt dig, men hendes tanker vidste ikke, at du var der. Jeg tænker, du kunne mærke det. Måske blev du urolig. Måske du følte dig forladt og alene. Din mor blev bange, da hun fandt ud af, at du lå i hendes mave. Hun græd og vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Hun ville dig ikke noget ondt. Hun ville bare gøre det bedste for dig. Myndighederne besluttede, at du skulle bo i en plejefamilie, lige efter du blev født. Plejefamilien hedder Mette og Jan. Din mor har fortalt mig, at det er en god plejefamilie, du skal bo hos. Mette og Jan passer godt på dig. Din mor vil besøge dig hos Mette og Jan. Din mor bærer dig stadig i sit hjerte. Du vil altid være hendes barn. Og hun vil altid være en del af dig. Du er en stærk pige, Sif. Det var det, jeg ville fortælle dig i dag.”
Behandlingsmæssige overvejelser
1 Terapeuten har ikke fysisk kontakt med barnet. Et spædbarn sidder i en skråstol, barnet ,der selv kan sidde, i en højstol eller lignende. Barnet sidder imellem de primære omsorgspersoner og over for terapeuten, oftes med et bord imellem.
I denne første terapi valgte jeg at henvende mig direkte og nænsomt til Sif. Jeg præsenterede mig ved navn og forklarede, hvorfor jeg var der – at jeg som psykoterapeut skulle fortælle hende hendes historie. Det er vigtigt for mig at skabe en tryg og anerkendende ramme allerede fra begyndelsen, så barnet fornemmer, at det bliver mødt med respekt og oprigtighed. Jeg tog udgangspunkt i tiden, før Sif blev født, og byggede en fortælling op igennem de sande ord og oplevelser, Sif har med sig, der strakte sig fra fosterlivet til anbringelsen i plejefamilien. Det er en vigtig del af spædbarnsterapiens metode, at barnet får en narrativ forståelse af sin livshistorie. Jeg ønskede at skabe en sammenhængende fortælling, som barnet på sigt kan genkende sig selv i – en historie, hvor hun ikke blot er en passiv brik, men en følende og levende tilstedeværelse helt fra begyndelsen. Undervejs spejlede jeg de følelser, jeg forestillede mig, at Sif kunne have haft i sin tid i livmoderen – ensomhed, uro, længsel efter kontakt. Jeg brugte formuleringer som “måske blev du urolig” og “måske
følte du dig forladt”, fordi jeg ikke vil pålægge barnet følelser, men i stedet tilbyde mulige indre stemninger, som hun kan spejle sig i. Jeg tror på, at det at få sat ord på noget, der ellers er ordløst og kropsligt, kan have en helende effekt – også selvom barnet er meget lille. Det var vigtigt for mig at fastholde en nuanceret fremstilling af moren – at vise, at hun ikke ignorerede sit barn af ond vilje, men fordi hun ikke kunne mærke, at hun var gravid. Jeg ville formidle, at morens reaktioner udsprang af hendes egen sårbarhed og ikke af en mangel på kærlighed til Sif. På den måde søgte jeg at mindske
oplevelsen af forkastelse og følelsen af forkerthed. Da jeg fortalte om anbringelsen, nævnte jeg plejeforældrene ved navn og understregede, at moren ønskede, at Sif skulle bo et sted, hvor hun blev passet godt på. Jeg ville skabe en bro mellem de to omsorgssystemer – mor og plejefamilie – så barnet ikke blev revet midt over mellem to verdener. Samtidig sagde jeg, at mor stadig bærer hende i sit hjerte. For mig er det vigtigt, at barnet ved, at hun stadig er elsket og ønsket, også selvom hun ikke bor hos sin mor. Jeg afsluttede med at kalde Sif en stærk pige. Det var en bevidst styrkelse af
hendes identitet og iboende ressourcer. I mit arbejde med spædbarnsterapi lægger jeg vægt på at formidle håb og livskraft – også midt i en svær begyndelse. Jeg havde fokus på at formidle historien i et sprog, der både kunne rumme det svære og det kærlige – og jeg håber, at det kan være første skridt mod en mere helende fortælling for barnet. Terapi 2 og 3 bygger derfor på elementer og fortællinger fra Terapi 1.
Terapi 2
”Goddag, Sif. Det er mig igen – Trine-Liv, måske du kan huske min stemme. Din mor, din plejefamilie og sagsbehandler har bedt mig om at tale videre med dig – nu om din fødsel. Du blev født ved kejsersnit. Din mor kunne ikke føde dig selv, fordi hendes krop og sind ikke kunne mere. Jeg tænker, det var meget voldsomt for dig – jeg tænker, du blev meget urolig, stresset og bange. Jeg tænker, det må have været voldsomt for dig at blive taget ud af din mors mave, der var skarpt lys og høje lyde. Det var fremmede stemmer, der mødte dig. Du kendte dem ikke. Lige efter du blev født, kom du i Mettes arme. Mette er din plejemor. Hun holdt dig tæt og gav dig mælk. Du drak, og du tog imod. Jeg tænker, at du er modig. Sif, du er en stærk pige. Du kendte ikke Mette endnu. Du kendte din mors stemme og duft. Måske savner du hende. Måske blev du forskrækket. Jeg tænker, det hele gik meget hurtigt for dig. Din mor kunne ikke passe på dig – ikke fordi hun ikke ville, men fordi hun var bange og usikker. Nu er du hos din plejefamilie, Mette og Jan. De passer godt på dig. Jeg tænker, at du må have mange følelser i din krop. Du må føle alt, hvad du føler. Alt det, du mærker, må være der. Jeg er her for at hjælpe dig med at forstå det, der skete. Du klarede det, Sif. Du er en stærk pige.”
Plejeforældrenes tilbagemelding efter terapi 2
Plejeforældrene fortæller, at Sif virker mere rolig, opmærksom og kontaktsøgende. Mette og Jan læser teksten højt dagligt i putteritualer. De oplever, at hun lytter, falder mere til ro, når ordene gentages. Jeg bekræfter vigtigheden af gentagelse og stemning. Eliacheff (2002) skriver, at barnet har brug for at høre sin historie – ikke én gang, men mange gange og i forskellige toner og tider. Ordene må bæres frem med hjertet – ikke som teknik, men som omsorg.
Terapi 3
”Goddag, Sif. Det er mig igen – Trine-Liv. Du genkender måske min stemme nu. Det er din mor, plejefamilie og sagsbehandler, der har bedt mig om at tale med dig igen om din start på livet. Du har oplevet noget meget stort og meget svært. Lige efter fødslen blev du adskilt fra din mors varme krop. Din mor blev væk for dig. Jeg tænker, du mærker mange svære følelser i din lille krop – måske uden ord. Jeg tænker, du føler dig helt alene og bange. Din mor bar dig under sit hjerte. Hun ønsker dig ikke noget ondt. Hun er bare bange og usikker. Jeg tænker, at du er bange og usikker. Mette og Jan passer godt på dig nu. Du skal blive hos Mette og Jan. Her må du være med hele dig – med alle dine følelser. Mette og Jan passer godt på dig. Du er en stærk pige, Sif. Du klarer det. Du er her. Du har ret til din historie – og den bærer vi sammen med dig.
Behandlingsmæssige overvejelser
Denne afsluttende session handler om at bekræfte hendes styrke og integrere den nye begyndelse. Hun skal vide, at det, hun har været igennem, ikke var hendes skyld – og at hun har gjort det godt. I denne tredje terapi havde jeg et ønske om at genoptage forbindelsen til Sif og bygge videre på det fundament, der allerede var lagt. Jeg begyndte med en genkendelig hilsen og nævnte, at det var mig igen – for at skabe genklang og tryghed gennem stemmen og gentagelsen. Jeg ville styrke kontinuiteten i vores kontakt og markere, at hun ikke var glemt, men tværtimod husket og mødt igen. Jeg tydeliggjorde, at jeg kom på vegne af både hendes mor, plejefamilie og sagsbehandler. Det er vigtigt for mig, at barnet oplever, at flere voksne omkring hende ønsker, at hun får mulighed for at høre sin historie – og at hun ikke står alene med den. Jeg valgte at sætte ord på den voldsomme oplevelse, som adskillelsen fra moren lige efter fødslen må have været. Jeg sagde: “ Lige efter du blev født, blev du adskilt fra din mors varme krop. Din mor blev væk for dig.” Det var vigtigt for mig at kalde denne adskillelse ved navn for at anerkende det for Sif ubærlige og ordløse chok, det måtte have været at blive adskilt fra sin mor. Jeg ville hjælpe med at give form og retning til noget, der ellers blot lever i kroppen som uforståelige sansninger og følelser. Derfor valgte jeg bevidst at sige: “Jeg tæn-
ker, du mærker mange svære følelser i din lille krop – måske uden ord.” I dette tilfælde føltes det rigtigt at bruge det åbne og brede udtryk “mange svære følelser”. Det er, som jeg forestiller mig, barnet har mærket det i sin krop: en overvældende strøm af sanseindtryk og kropslige reaktioner, som ikke kan adskilles, navngives eller forstås. Samtidig holdt jeg fast i morens intention: “Hun ønskede dig ikke noget ondt. Hun var bare bange og usikker.” Det er vigtigt at formidle, at der var kærlighed – også selvom handlingerne omkring fødslen kan have været uforståelige eller smertefulde og traumatiserende for Sif, da Sifs identitet altid vil være en del af hendes mor. Jeg understregede igen, at Mette og Jan passer godt på hende, og at hun skal blive dér. Jeg sagde også: “Her må du være med hele dig – med alle dine følelser.” Det var vigtigt at understrege, at alle hendes reaktioner – uanset hvor store eller svære – er tilladte og bliver mødt. Jeg ønskede at støtte følelsen af, at hun har en plads, både fysisk og følelsesmæssigt. Afslutningsvis bekræftede jeg hendes styrke: ”Du er en stærk pige, Sif. Du har klaret det. Du er her.” Og med sætningen: “Du har ret til din historie – og den bærer vi sammen med dig,” ønskede jeg at understrege, at hun ikke skal bære det svære alene. Jeg som terapeut og de voksne omkring Sif er med til at bære hendes historie og hjælpe hende med at forstå den.
Tilbagemelding og videre støtte
Vi samler plejeforældrene og taler om, hvordan Sif trives. Vi reflekterer over hendes signaler: øjenkontakt, søvn, trøst, uro. Jeg guider dem til at se bag adfærden og forstå den som sprog – som Eliacheff (2002) kalder det, et skrig i kroppen, når ord mangler. Vi taler også om overgangsobjekter. Sif har haft mors undertrøje med fra hospitalet, som dufter af mor. Den undertrøje er ikke blot en ting – den er et bindeled, en sanselig bro.
Som Winnicott (2006) beskriver det, fungerer overgangsobjekter som barnets første ’ejendele’ i følelseslivet. Men overgangsobjekter er ikke nødvendigvis en bamse – det kan være duften af noget kendt, en lyd, en rytme, et stykke stof, mors undertrøje. Et spædbarn bærer allerede en relationel hukommelse med sig. For Sif kan selv noget så enkelt som duften fra morens tøj være en følelsesmæssig bro, der skaber sammenhæng i en verden præget af brud.
ANALYSE OG REFLEKSION
Spædbarnsterapiens styrke ligger i, at den tør møde det ordløse, det smertefulde og det præverbale – og give det en stemme. Terapiforløbet med Sif viser, hvordan barnets historie, sagt med nærvær og enkelhed, kan blive en helende begyndelse snarere end en livslang tavshed. Françoise Doltos (2010) idé om barnet som subjekt –med egen intention, forståelse og psykisk liv – er et fundament i hele forløbet. I alle tre terapier taler jeg til Sif som en, der allerede ved, allerede føler, allerede husker. Jeg formulerer mig direkte, men nænsomt – med sætninger som “Din mor kunne ikke passe på dig” og “Du må føle alt, hvad du føler.” Dolto (2010) insisterede på, at det at tale sandt til barnet – også om svære ting – var en forudsætning for heling. Hun afviste idéen om, at barnet ikke forstod, og pegede i stedet på, at fortielse og forvrængning skaber indre kaos.
I arbejdet med Sif bliver hendes tilgang tydelig i den måde, jeg rammer sproget ind på: ærligt, men ikke overvældende; simpelt, men ikke tomt. Det er ikke barnet, der skal finde ordene – det mig som terapeut, der skal tale for barnet, i dets tempo og tone. Metoden er både konkret og dyb. Jeg som terapeut skal være tydelig, rytmisk og ægte i mit sprog. At vi som terapeuter må være i ro, for at barnet kan finde ro. At barnets historie må fortælles med “ord, pauser og håb” har været retningsgivende i min formulering af terapierne. De er skrevet ned, fortalt højt og givet videre til plejeforældrene. Plejeforældrene har derefter gentaget den i hverdagens rytme – et ritual, der skaber følelsesmæssig stabilitet.
Samtidig har jeg i selve mødet med Sif været opmærksom på min stemme, mine pauser, min kropsholdning og min ro. Det er ikke teknikker – det er tilstande, jeg bevidst vælger for at låne Sif mit nervesystem, så hun kan finde fodfæste i sin egen krop. Hun blev båret af en mor, som ikke vidste, hun var gravid. En mor, som blev bange og stresset. Det lagres i barnet som sansninger og følelsesmæssige mønstre. Når jeg siger til Sif: “Måske har du mærket, at din mor var bange”, er det ikke gætteri – det er en anerkendelse af, at hendes krop måske husker noget, hendes hjerne endnu ikke kan udtrykke. Det er også en
måde at give plads til det, vi ikke ved, men fornemmer. Her bliver min opgave som terapeut at åbne et rum for det, der måske er sandt – og gøre det trygt at bære.
Ved at støtte plejeforældrene i at forstå Sifs signaler og bruge sproget med varme og nærvær hjælper jeg med at bygge en ny, tryg relation op. Deres kontakt med Sif bliver en forlængelse af terapien – og en forankring i det nye. Endelig rummer forløbet også en forståelse af, hvad Winnicott (2006) beskrev som overgangsobjekter.
TILKNYTNING OG OVERGANGSOBJEKTER
Bowlbys (2008) tilknytningsteori er den psykologiske ramme omkring hele forløbet. Hans forskning viser os, hvor dybt adskillelse påvirker spædbarnets følelsesliv –og hvordan det har brug for stabile, følsomme omsorgspersoner for at kunne udvikle sig sundt. Terapierne og samtalerne med plejeforældrene er derfor ikke ’ved siden af’ tilknytningen – de er tilknytning.
I arbejdet med spædbørn, der oplever adskillelse, spiller overgangsobjekter en særlig rolle. Donald Winnicott (2006) beskrev disse objekter – fx en bamse, en klud eller en kendt stemme – som bærere af tryghed og følelsesmæssig stabilitet. Objektet bliver en slags bro mellem det gamle og det nye, mellem det kendte og det fremmede. I spædbarnsterapien respekteres disse objekter som noget helligt. De må ikke fjernes, vaskes eller overses, men inddrages som vigtige støtter i barnets regulering og relationelle udvikling.
I Sifs tilfælde var det ikke nødvendigvis en bamse, men en undertrøje med duft fra mor. Det er ikke objektet i sig selv, men det, det repræsenterer: noget kendt, noget trygt, noget forbundet. En duft eller en genstand kan være det, der får kroppen til at føle, at ikke alt er forsvundet.
For spædbørn som Sif, hvor tilknytningen til mor har været kort, er sanserne nøglen. Duften, stemmen, rytmen – alt det, som ikke kan beskrives med ord, men som barnet kan kende. Når vi voksne tør stå ved bar-
nets smerte og samtidig bære håbet og give styrke og omsorg, kan vi være med til at give barnet en helhed – ikke ved at fjerne det, der var svært, men ved at skabe mening og samhørighed midt i det svære.
LITTERATUR
Bowlby, J (2008). En sikker base: Tilknytningsteoriens kliniske anvendelser (7.opl.). Det lille forlag.
Dolto, F (2010). Samtaler om børn og psykoanalyse (2.udg., 1.opl.). Hans Reitzels Forlag.
Dybvad Larsen, H (2018). Fostret og fødslens psykologi: Om det præ- og perinatale menneske (2.rev. udg.). Akademisk Forlag.
Eliacheff, C (2002). Krop og skrig: Psykoanalytiker blandt spædbørn (2.udg.). Hans Reitzels Forlag.
Stern, DN (2000). Spædbarnets interpersonelle verden: Et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv (3.udg., 8.opl.). Hans Reitzels Forlag.
Thormann, I & Guldberg, C (2011). Den nænsomme anbringelse: Om små børns behov og udviklingsmuligheder i døgninstitution og plejefamilie (3.rev. udg.). Hans Reitzels Forlag.
Thormann, I & Poulsen, I (2013). Spædbarnsterapi: En mulighed for heling (1.udg., 2.opl.). Hans Reitzels Forlag.
Winnicott, DW (2006). Overgangsobjekter og overgangsoplevelser. Hans Reitzels Forlag.
Trine-Liv Elehrs. Udannet pædagog. Psykoterapeut MPF med egen klinik på Helgenæs. Spædbarnsterapeut og specialiseret plejemor.
KONGEN VENDER TILBAGE
Tekst: Anders Dræby
Den modne mands rejse tilbage til livmoderen og genfødsel i dybdeintegrerende psykoterapi
Når modne mænd begynder i terapi, er det sjældent med dramatiske udbrud og tydeligt formulerede kriser. I stedet kommer de ofte med noget mere uformeligt. De kan sige ting som: “Jeg burde have det godt, men jeg føler mig tom.” – “Jeg ved ikke, hvem jeg er længere.” – “Jeg savner noget, men jeg kan ikke sige hvad.” Mange af disse mænd har gjort det, som blev forventet. De har været stærke, ansvarsfulde, driftige. De har ofte opbygget liv, karriere og familie og erobret en plads i samfundet – og måske netop derfor er det svært for dem at forstå, hvorfor de mærker en dyb, uforklarlig uro. Udefra ligner det ikke krise – men indefra smuldrer noget. Det første, der melder sig, er ikke desperation, men en stille fremmedgørelse: Livet fortsætter, men forbindelsen til det levende er blevet tynd.
Mænd, som måske har båret verden på skuldrene, mærker pludselig en indre træthed. En stilhed, der ikke længere kan undertrykkes. Det, de troede var meningsfuldt, mister kraft. Når de henvender sig i terapi, er de begyndt at vise symptomer som krise, depression, angst eller misbrug – men bag den diffuse uro ligger sjældent et entydigt problem eller en klart afgrænset psykisk lidelse. Ofte er der snarere tale om, at de befinder sig i en overgang, som både kan føre til stagnation og begyndelsen på et dybere liv: Disse mænd kan ikke længere udskyde spørgsmålet om, hvem de egentlig er, og hvad der er formålet med deres liv, uden at de går i stå – og måske lukker sig i passivitet, fortrydelse, selvoptagethed eller livstræthed.
Det, som gør ondt, har rødder dybere end symptomerne – det er ikke bare en krise, men et kald til forvandling. Hvis disse mænd skal fuldbyrde overgangen til den modne livsfase, er det sjældent nok med almindelig psykologisk terapi, men kræver dybdebehandling. For
når de begynder at smuldre indefra og oplever tab af retning og identitet, er det ikke alene et spørgsmål om at få lindret ubehag eller fungere bedre i hverdagen. De befinder sig i en eksistentiel overgang, som rækker dybere – og som kalder på et terapeutisk rum, hvor de kan gennemleve indre død og genfødsel, måske flere gange i helbredelsesforløbet.
Dette er ikke blot metaforer, men konkrete dybdegående processer, som ryster et menneske i grunden og ændrer dets selvbillede og væremåde: En transformation, der helt kropsligt, eksistentielt og sjæleligt opleves som at dø i levende live og blive født igen, og det kræver, at den voksne mand rent eksistentielt vender tilbage til ’livmoderen’ (Jung 1981 kap. 5), må gennemleve en fase tilbage til psykens dybeste lag – mørket, stilheden og det uformede – og som et foster midlertidigt være uden kontrol og retning. Det er en langvarig og ofte kropsligt forankret proces i et indre eksistentielt mørke, hvor han går gennem en periode med tomhed, tvivl og op-
Ikke alt guld glimter, ikke alle, der vandrer, er vildfarne.
Det gamle, som er stærkt, visner ikke, dybe rødder nås ikke af frost.
løsning, så noget nyt kan begynde at tage form indefra. Den mand, som tør gennemleve mørket, vender ikke tilbage som den samme, men som én, der har opnået en dyb indre autoritet – formet i det uvisse, båret af stilheden og genfødt af mørket. Sådan som det i årtusinder er blevet skildret i myter og legender om kongen, der vender tilbage, fra Horus og Odysseus til Kong Arthur og Holger Danske.
MANDENS EKSISTENTIELLE VEJ
Overordnet handler artiklen ikke om psykoterapi som instrumentel metode eller håndværk, men som vej til indre forvandling. Den tilgang, jeg præsenterer, kaldes dybdeintegrerende psykoterapi – eller oprindelig terapi – fordi den søger tilbage til terapiens dybeste rødder som et sjælearbejde, hvor lidelse ikke kun skal fjernes, men håndteres som en vej til heling (Dræby 2025). Det gælder især sjælelig lidelse – den dybe eksistentielle smerte, der handler om mening, identitet og sandhed, som opstår, når det liv, vi har bygget op omkring os, ikke længere stemmer overens med vores indre virkelighed. Her er ubehaget tegn på, at noget i os må dø for, at noget nyt kan blive født, og det kan ligne fødselsveer, der presser os fremad i en bestemt retning, hvis vi tør blive i det uden at flygte. Dybdeintegrerende psykoterapi er hverken teknisk symptomlindring eller spirituel terapi, men en dybdefilosofisk vej tilbage til terapiens oprindelige formål: At føre mennesket gennem lidelse
Af asken skal en ild genopvækkes, et lys skal springe frem af skygger. Det sværd, som var brudt, skal smedes igen, den ukronede skal atter være konge.
Tolkien 1987, kap. 10 Forfatterens oversættelse
og forvandling, så det kan vende tilbage til sit inderste selv, bag sin tilegnede personlighed, og træde frem som den, det dybest set er.
Vi kan få hjælp, hvis terapeuten kan fungere som en fødselshjælper, der har tillid til, at noget nyt kan vokse frem. Det kræver en terapeut, som kan ledsage og vejlede os gennem mørket og uvisheden uden at fikse, give redskaber eller fjerne noget, og det kan terapeuten kun, hvis vedkommende selv har gennemgået indre død og genfødsel (Dræby & Deurzen 2019; Dræby 2025). Den terapeut må for en tid skabe en tryg og nærende ramme – en kunstig livmoder – for, at klienten kan give slip på udtjente identiteter og strategier, så en mere ægte måde at være til på kan vokse frem.
For den menneskelige udvikling sker ikke lineært, men cyklisk – i eksistentielle cyklusser adskilt af overgange, hvor det gamle må dø, for at det nye kan tage form (Gennep 2019). Hver gang vi bevæger os ind i en ny livsfase, kan vi blive konfronteret med tab, krise og meningsløshed, som vi ikke først og fremmest skal overvinde, men gennemleve (Dræby 2024). Hvis vi forsøger at fortrænge, forcere eller bare ikke forstår disse overgange, risikerer vi at stivne i det gamle og leve videre med nedslidte identiteter og udtømte livsstrategier – uden virkelig kontakt til det liv, der kalder indefra. Det gamle fortsætter som en skal uden nærvær, retning eller indre autoritet: Ligesom de mænd, der forbliver drengede og aldrig påtager sig et voksent ansvar, eller ligesom de voksne
mænd, der ikke formår at give slip på at identificere sig med deres karriere og blive egentligt modne.
I gamle mytiske traditioner blev disse overgange forstået som indvielser: bevidste nedstigninger i mørket – i underverdenen som symbol for livmoderen – hvor det enkelte menneske måtte adskille sig fra det gamle og gå i opløsning, før det kunne vende tilbage med dybere indsigt og forankring. Disse eksistentielle overgange var og er ikke blot almenmenneskelige. De er også kønsspecifikke, og mandens eksistentielle vej til modenhed og indre helhed adskiller sig fra kvindens – ikke i dybde, men i form (Jung 2003). I dag har vi imidlertid afskaffet de oprindelige kulturers overgangsritualer, og derfor risikerer den moderne mand at måtte gå igennem mørke og uvisse perioder af sit liv uden vejledning til at forvandle sig fra dreng til mand eller fra mand til moden mand (Dræby 2024).
Denne artikel handler om den sidste overgang – fra mand til moden mand – og i dag bliver stadigt flere mænd i denne fase ramt af krise, depression, misbrug eller selvmord, fordi de mangler et dybere billede af, hvad der egentlig er ved at ske med dem (WHO 2018; Smith & Robertson 2020).
ET MYTISK SPEJL FOR MANDENS INDVIELSESREJSE
Det er langt fra alle mænd, der mistrives i overgangen til den modne livsfase – nogle går bare i stå, mens andre gennemgår en modning naturligt – men for mange bliver overgangen vanskelig, netop fordi den mangler anerkendelse, sprog og støtte i vores kultur. For disse mænd kan psykoterapi fungere som erstatning for de oprindelige overgangsritualer, hvis den er dybdeintegrerende og formår at skabe et rum, hvor de kan gennemleve krisen som en indre indvielsesrejse snarere end blot en tilstand, der skal fjernes eller dæmpes.
Derfor har vi brug for den vestlige kulturs gamle myter i terapien. Myterne giver sprog og mening til de dybere strukturer i mandens eksistentielle cyklus, der ellers kan opleves som kaos. De spejler indre processer, vi
endnu ikke forstår, og hjælper klienten med at se sin krise som en meningsfuld rejse – ikke som et sammenbrud, men som en mulig indvielse. I mange oprindelige kulturer blev mandens liv set som en cyklus i tre faser – dreng, mand og moden mand – og den eksistentielle vej, han må følge for at blive hel, bliver spejlet i flere mytiske fortællinger. En af de mest præcise og dybtgående findes i den germanske middelalderlegende om Parsifal, som følger mandens mulige eksistentielle rejse: Fra naivitet over vildfarelse til heling og indre autoritet (Eschenbach 1980; Troyes 2004):
I. Parsifal vokser op alene i skoven med sin mor, der isolerer ham fra verden for at beskytte ham mod den skæbne, som ramte hans far – en ridder, der døde i kamp. Hun fastholder ham i uskyld og uvidenhed, væk fra alt, der kunne vække hans længsel efter selv at gå ud og kæmpe. Således vokser han op naiv, men nysgerrig – i tæt forbindelse med naturen og det moderlige. Denne fase afspejler drengens liv, som er præget af symbiose med det feminine: en dyb tilknytning til det beskyttende, intuitive og nærende. Alle mænd bærer i større eller mindre grad et dybt indre fadersår, fordi ingen far fuldt ud kan udfylde rollen som den, der fører sønnen ind i det modne maskuline. Drengelivet er en tilstand uden retning og adskillelse – endnu ’ingen’ mand – en venten på kaldet ud i verden.
II. Adskillelsen fra moren og bruddet med barndommen sker, da Parsifal er omkring femten år gammel og møder en gruppe riddere i fuld rustning i skoven – og ser noget strålende og ukendt i dem. Da han spørger, hvem de er, og de svarer, at de er riddere i kong Arthurs tjeneste, vækkes en dyb og uigenkaldelig længsel i ham – en længsel, han ikke selv forstår, men som driver ham til at forlade sin mor og drage ud i verden for at erobre en plads.
Hans mor forsøger fortvivlet at holde ham tilbage – hun falder om og dør, da han rider bort – og Parsifal drager afsted uden forståelse, men med en intuitiv drivkraft. Til sin rejse ifører han sig en klodset, hjemmelavet rustning og gentager alt, hvad han har hørt fra ridderne, uden at kende meningen med det. Senere får han sin første rigtige rustning, da han dræber Den
røde Ridder og tager hans våben og panser – men rustningen er ikke hans egen, den er lånt og alt for stor. Det er den voksne mands væremåde: ydre styrke uden indre tyngde.
Denne fase er den første store overgang: fra dreng til mand, hvor længslen efter at blive ’noget’ river ham løs fra det gamle. Men han mærker endnu ikke, hvad det vil sige at være mand – han tager ud på helterejse og lærer om verden, om magt, ære, kvinder og kamp – men han forstår det hele bogstaveligt og overfladisk. Han forsøger at følge reglerne uden at kende deres indre betydning, hvilket svarer til den voksne mand, der tilpasser sig og søger succes og anerkendelse, men endnu ikke har kontakt til sin indre kerne. Han gør det rigtige ved at efterligne ydre idealer og roller for mænd – men uden at vide hvorfor.
III. Undervejs i sin søgen når Parsifal frem til Gralsborgen og møder kong Anfortas – en gammel mand, der lider af et uhelbredeligt sår fra et helligt spyd, som kun kan helbredes, hvis nogen spørger ham: “Hvad plager dig, min herre?” Parsifal bliver budt velkommen og ser kongens smerte, men stiller ingen spørgsmål, da han han har lært, at en rigtig ridder ikke spørger for meget. Han vågner næste morgen – slottet er tomt, portene lukkede – han er kastet ud i ensomhed, og det går op for ham, at han har forpasset sin mulighed. Det er et afgørende øjeblik i hans livsrejse, for først da begynder hans virkelige søgen.
I et terapeutisk perspektiv repræsenterer mødet med den sårede konge et møde med det faderlige, der er såret: Det dybe fadersår, som enhver mand har fra manglen på en fuldt nærværende far – eller fra et samfund, hvor den modne integrerede maskuline autoritet en-
Ferdinand Leeke (1859-1923): Parsifal på vej til Gralsborgen. 1920.
ten er fraværende eller forvredet. Mænd lærer at være voksne mænd ved at klare sig selv, handle og præstere, men midt i livet begynder den strategi at være udtømt, og de må genoprette forbindelsen til deres egen sårbarhed for at blive modne. Parsifals tavshed afspejler den mand, der endnu ikke tør stille de vigtige spørgsmål i livet, fordi han stadig lever ud fra ydre regler og ikke indre visdom, og derfor bliver han kastet ud i indre ørkenvandring. Det svarer til den fase i en mands liv, hvor det ydre måske ser succesfuldt ud – men hvor forbindelsen til det indre mangler. Han har forladt moren, men ikke fundet sig selv.
Parsifal tilbringer nu flere år i en form for eksistentiel udlændighed, hvor han både møder fristelser, modstandere og vise skikkelser. Han lærer gradvist forskellen mellem ydre bedrifter og indre indsigt og begynder at forstå, at sand ridderlighed – og modenhed – handler om medfølelse og nærvær, ikke blot ære og handling. Efter sin lange søgen når han igen frem til Gralsborgen, hvor han med ægte indlevelse spørger den gamle konge: “Hvad plager dig, min herre?” Ved at stille spørgsmålet frigør Parsifal ikke blot kongen fra hans sår, men også sig selv fra vildfarelse. Han bliver herefter selv gralskonge – ikke som belønning, men som følge af den indre transformation, han har gennemgået. Han er ikke længere den naive ridder, men en moden mand med visdom og indre autoritet – død og født på ny af mørket og medfølelsen.
Overordnet repræsenterer rejsen til Gralsborgen symbolsk rejsen tilbage til livmoderen, hvor manden i midtlivet eller ved overgangen til den modne livsfase må give slip på identitet, kontrol og handling og overgive sig til noget større og ukendt i sig selv. Det er denne ’livmoderfase’, mange oplever som meningsløshed, tomhed eller krise – men som i dybdeintegrerende terapi forstås som betingelse for indre transformation. Manden må tilbage i mørket, ikke for at forblive i det, men for at integrere det feminine: forbindelse, modtagelighed, indlevelse, nærvær og indre visdom. Først da kan han blive genfødt som en mand med indre autoritet, der kan forlade det moderlige igen og gå ud i verden med moden bevidsthed og ansvar (Jung 2003).
CASE – MANDETERAPI I PRAKSIS
Til sidst skal vi følge et kondenseret sammendrag af et længere terapiforløb med Peter på 49 år, som var chef og familiefar, da han begyndte i terapi. Han henvendte sig ikke med et klart formuleret problem, men oplevede at glide væk. En tunghed og et tomrum havde lagt sig over hverdagen, hvor han følte sig fremmed i sit eget liv, selv om alt fungerede på overfladen.
I den indledende samtale blev det klart, at Peter havde symptomer på en begyndende depression, som oplevedes som om den energi og retning, han havde levet på, var i opløsning. I de første måneder kom vi gradvist ind på, hvad der havde formet ham. Han fortalte om en mor, der havde store forventninger til, at han var dygtig, selvkørende og ansvarsfuld, og en far, der var fysisk til stede, men følelsesmæssigt fjern. Anerkendelsen kom, når han præsterede – ikke når han blot var sig selv. Han begyndte at forstå, hvordan denne præstationslogik havde været grundtonen i hans liv som en næsten automatisk indre drivkraft: at hans værd afhang af, om han kunne yde, levere og leve op til noget, fordi han bar på en dyb underbevidst frygt for at være betydningsløs, hvis han ikke præsterede.
Vi arbejdede med at løsne denne gamle overlevelsesstrategi. Peter afprøvede situationer, hvor han ikke stod i front, ikke bar ansvaret, ikke gjorde sig umage for at fremstå stærk. Han opdagede, at han kunne være i kontakt med andre uden at præstere – og at han længtes efter netop det. Derefter fulgte små forandringer, hvor han skar ned på arbejdsopgaver, sagde nej til projekter uden mening og brugte mere tid med familien uden at gøre det til en præstation.
Efter halvandet år kom der et brat knækpunkt. Et stort projekt på arbejdet brød sammen, ægteskabet blev presset, og gamle venskaber gled væk. Peter beskrev det som en nærdødsoplevelse, hvor han for første gang oplevede, hvor skrøbelig og følsom han egentlig var. Den gamle selvforståelse kunne ikke længere bære ham, og alt det, han havde bygget sit liv på, var ved at gå i opløsning.
Nu kom alt det op, Peter havde holdt nede: erkendelsen af, at han ikke altid havde været ærlig – hverken over for sig selv eller andre – at han havde undgået at tage ansvar for det, der virkelig betød noget, og at han havde skjult sin sårbarhed bag rollen som den, der altid leverede. Han følte sig uden rustning, blottet og bange.
I stedet for at flygte fra smerten valgte Peter at blive i mørket. Langsomt opdagede han, at styrke ikke længere handlede om at holde alt oppe, men om at kunne være til stede i det, der gjorde ondt, uden at vende sig bort. Han begyndte at lade sin sårbarhed være synlig – både i terapien og i sine nærmeste relationer – og mærkede, hvordan der i denne åbenhed lå en anden slags tyngde og autoritet. Hans depressive symptomer forsvandt, og han beskrev det som at blive født på ny – ikke til et nyt ydre liv, men til en ny måde at være til på. Hans autoritet byggede ikke længere på resultater, men var smedet af den mørke rejse, han havde gennemlevet, og han begyndte at hvile i sig selv.
AFSLUTNING
Peters terapi kan forstås som en moderne mandlig indvielsesvej: en gradvis bevægelse fra ydre præstation og magt mod indre forankring og medfølelse – og dermed en integration af det feminine og en genfødsel af det modne maskuline i ham selv. Ligesom Parsifal måtte Peter gennem mørket og miste kontrollen for at finde sin indre styrke – ikke i kampen, men i evnen til at være nærværende, spørgende og ægte.
LITTERATUR
Dræby, A: Rejsen fra dreng til mand. Tidsskrift for Psykoterapi 2024/2, 1621.
Dræby, A: Psykoterapi som kunst – og helingen af den teknologiske splittelse. Tidsskrift for Psykoterapi 2025/2, 38-42. Eschenbach, W: Parzival. Penguin 1980. Gennep, A: Rites of Passage. University of Chicago Press 2019. Jung, CG: Symbols of Transformation. Routledge 1981.
Jung, CG: Aspects of the Masculine. Routledge 2003. Smith, J & Robertson, S: Men’s Mental Health and Wellbeing. Routledge 2020.
Tolkien, JRR: The Fellowship of the Ring. Houghton Mifflin 1987. Troyes, C: Arthurian Romances. Penguin 2004. World Health Organization: Men’s health and well-being in the WHO European Region. WHO 2018.
Anders Dræby er doktor i psykoterapi fra Middlesex University og certificeret i psykoterapi fra Regent’s University London. Han arbejder som psykoterapeut MPF og supervisor i København med speciale i dybdeintegrerende psykoterapi til eksistentiel krise, smertefulde overgange og dybtliggende sjælelig lidelse.
VIGTIGE BUDSKABER
Mette Pitts: Når sorgen giver uro. Hvordan du kan berolige dig selv i sorgprocessen. Forlaget Muse 2025. 80 sider, kr. 169,95.
Jeg har fået æren af at anmelde psykoterapeut MPF Mette Pitts bog Når sorgen giver uro. Jeg tager bogen kærligt i min favn. Bogens formål fremgår tydeligt af undertitlen – en guide til, hvordan man i en sorgproces kan berolige sig selv.
Bogen er inddelt i tre dele: en personlig beskrivelse af forfatterens tragiske tab af sin mand og den efterfølgende sorgproces, en teoretisk del og til slut forslag til selvberoligelse i forbindelse med en sorgproces.
Første del af bogen omhandler forfatterens og hendes datters voldsomme og chokerende oplevelse ved at miste en helt nærtstående så pludseligt. Beskrivelsen gav anledning til at mærke egne gamle chok og sorgoplevelser. Her er en invitation til læseren i at åbne og muliggøre egen proces, mulighed for en deling og heling begge veje. Jeg oplever eksempelvis at blive genkendt i noget af forfatterens beskrivelse, fordi hendes og datterens reaktioner er helt menneskelige – det voldsomme chok og alle følelserne med de kropslige tilstande.
Dette skaber en oplevelse af samhørighed. Jeg føler mig set. Jeg mærker det hele kropsligt. Genkendelsen i chokket, den efterfølgende tilstand og uvirkelighed. Så mit nervesystem har noget at læne sig ind i. En slags ’sikker og tryg favn’. Det er her vigtigt for mig at fremhæve, at når vi bliver mødt, set og forstået af et nervesystem, som kan rumme os, får vores eget nervesystem mulighed for at regulere sig.
Den teoretiske del af bogen forstyrrer mig og skaber forvirring. Beskrivelsen er som sådan fin, og jeg synes, den giver en enkel teoretisk indføring i noget, som er temmelig komplekst. Så seperat set er anden del fin, som en enkelt beskrevet teoretisk del. Men som sagt forstyrres jeg efter første del af bogen. Jeg oplever her et fravær af det menneskelige, nærværende, som lige var begyndt. Jeg oplever forfatteren forsvinde i denne del, og indimellem bliver jeg i tvivl om, hvem der taler. Den personlige fortælling vender dog enkelte gange tilbage, hvilket er rart.
I sidste del af bogen, træder forfatteren igen tydeligere frem. Her deler hun egne bud på selvberoligelse i forbindelse med sorgprocessen. De
er brugbare, lette at forstå og enkle at udføre i praksis. Jeg savner dog her, at vigtigheden af at have et trygt nervesystem at læne sig ind i gennem sorgprocessen understreges. Dette som et grundlæggende fundament for en videre frugtbar proces. Vigtigheden i at have et menneske, der kan være ved siden af, gennem alle de følelser man skal igennem. Dette ser jeg, med min erfaring, som en af de vigtigste støtter i en sorgproces. Netop her, hvor psykoterapeuter MPF er en kæmpe ressource at kunne trække på.
Jeg mener, at bogens største force er der, hvor forfatteren viser sig selv. Hvor hun fortæller om de svære tilstande og netop derved rummer dem. Hvor hun skaber en slags ’tryg favn’ for læseren. Her ser jeg den vigtigste hjælpende grundpille til selvberoligelse hos læseren.
Jeg kunne derfor ønske mig, at forfatteren havde delt endnu mere og dybere fra sig selv i bogen. At teoridelen udelukkende var en videreførelse af den personlige fortælling. Således kunne læseren på en naturlig måde tilegne sig viden om nervesystemet og andet relevant – i en form, der opleves nærværende, tryg og levende.
Jeg synes alt i alt, at bogen lever op til sit formål – at komme med et bud på mulige selvberoligelsesmetoder ved uro i en sorgproces. Det er en bog med vigtige budskaber. Jeg kunne dog ønske, at bogen i sidste ende direkte anbefalede psykoterapeuter MPF i forbindelse med hjælp til chok og sorgprocesser, da vi alle arbejder med disse emner på alle mulige måder i de fleste terapiforløb.
Katinka Roerup Krops- og psykoterapeut MPF
HVERDAGSSAMMEN -
HÆNG
Jane Lee: Manual til følsomme mennesker. Skriveforlaget 2025. 356 sider, kr. 99,95.
Bogen, hvis forfatter er psykoterapeut MPF, er skrevet som en ’manual’ til følsomme mennesker. Den indeholder både hverdagsemner, som forældreskab, parforhold og ferie samt mere eksistentielle emner som spiritualitet, værdier og identitet. På bagsiden står der, at bogen er en “guide til dem, der oplever og sanser verden med en særlig intensivitet”. Så det formodes, at forfatteren især ønsker at henvende sig til særligt sensitive mennesker.
Der er gode input til for eksempel, hvordan du som et følsomt menneske kan få en travl hverdag til at hænge sammen, og til, hvordan du kan sætte gode grænser for dig selv. Emnerne spænder bredt, så bogen bør ramme mange læsere i forfatterens målgruppe. Derudover giver forfatteren gode råd til, hvordan du som læser, hvis du er et følsomt menneske eller har en nær relation til en, som er ekstra følsom, ser følsomheden som en styrke.
Bogen er skrevet i et hverdagssprog, hvilket gør den let læselig. Derudover er der fine eksempler på situationer, hvor et følsomt menneske kan føle sig udfordret samt forslag til at navigere i disse.
Desværre bærer bogen, efter min overbevisning, præg af et stigmatiserende og meget generaliseret syn på køn. Som psykoterapeut mener jeg, at en af vores fornemmeste opgaver netop er at undgå generaliseringer og at ’sætte andre mennesker i bås’... Sætninger som for eksempel “Hvis en kvinde skal gøres håndtam ...” finder jeg direkte frastødende. Selvom forfatteren selv påpeger dette, når hun skriver: “Derfor tillader jeg mig at generalisere groft” (side 231, 233, 119), finder jeg dette sprogbrug uheldigt.
Desuden er en del af indholdet inkohærent. For eksempel synes det irrelevant i forhold til bogens emne at skrive: “Nogle af dem der ghoster er mænd. Mænd på jagt. Sultne mænd, der jager søde, følsomme piger til sex.” Eller “Kvinder ghoster også. Kvinder, der føler sig berettiget til at lege med andre. Kvinder, der vil hævne, at de selv er blevet ghosted.”
Forfatteren har en god intention med bogens indhold, og emnet er højaktuelt i en verden, hvor mange sensitive mennesker føler sig presset. Der er mange gode emner, som giver læseren fine råd til at opnå trivsel i såvel hverdag som fritid, i forhold til sig selv og i forhold til relationer – det være sig med både, børn, partner og familie.
Med hensyn til titlen, kommer jeg lidt i tvivl, om forfatteren skelner mellem følsomme og sensitive mennesker, eller om hun ser de to betegnelser som havende samme betydning.
Desværre kunne jeg godt ønske mig, at bogen var mere kohærent, at generaliseringer var udeladt, samt at der var et mere nuanceret syn på køn.
Sophia Richardt Psykoterapeut MPF
NYE BØGER Omtalen bygger på oplysninger fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende.
Karen Wichmann:
Susan Hart, Sanne-Marie Ea Nielsen:
Forstå barnet indefra. Det anbragte barns følelser, relationer og selvfortåelse
Forstå barnet indefra følger Sanne, et barn, der blev anbragt uden for hjemmet uden samtykke. Sannes historie kaster lys over, hvordan voksne omkring udsatte børn former børnenes liv og selvforståelse. Med afsæt i en neuroaffektiv udviklingspsykologisk tilgang sætter bogen fokus på barnets perspektiv i socialt arbejde: Hvordan inddrager vi barnet meningsfuldt uden at lægge ansvaret over på det? Og hvordan balancerer vi empati og faglig systematik?
Akademisk Forlag 2025. 276 sider, kr. 249,95.
Sæt sunde grænser i dit liv – i familien, i forældrerollen, på arbejde og på sociale medier
Grænser er vigtige for at undgå stress, udbrændthed, angst og giftige relationer. At sætte sunde grænser handler om at skabe balance mellem dine egne ønsker og ressourcer på den ene side og andres forventninger og krav på den anden. Med afsæt i psykologisk teori og forskning giver bogen hverdagseksempler og konkrete redskaber, tips og teknikker til at sætte sunde grænser på forskellige områder i dit liv.
Dansk Psykologisk Forlag 2025. 352 sider, kr. 299. Også som e-bog og lydbog.
Svend Brinkmann:
Jonas Ditlevsen:
Teatersky
Forfatteren gør op med den herskende forståelse af autisme som en forstyrrelse og erklærer det i stedet for en iboende anderledeshed. Bogen er et autistisk manifest, en litterær og personlig udforskning af, hvad det vil sige at være og fungere anderledes end flertallet. Det er også en sårbar og følsom historie om prisen ved anderledeshed. Bogens tilstræber et ikke-diagnostisk svar på, hvad autisme er, og dykker ned i det mørke, der kan være forbundet med autistisk væren-iverden. Endelig belyser den det smukke ved at opleve verden fra en skæv vinkel. Wadskjærs Forlag 2025. 150 sider, kr. 249,95.
Menneskeetik. Dannelse, dyder og dømmekraft i arbejdet med mennesker
Hvordan handler vi ansvarligt, omsorgsfuldt og retfærdigt, og hvordan hjælper vi andre bedst muligt? Det er nogle af de centrale spørgsmål i bogen, hvor forfatteren formulerer en moderne, praksisrettet professionsetik, kortlægger etik og psykologi, beskriver hvordan den etiske dannelse er koblet til kultur og fællesskab og behandler fire etiske grundspørgsmål i arbejdet med mennesker. I det professionelle arbejde med mennesker kan – og bør – etik og faglighed ikke adskilles.
Dansk Psykologisk Forlag. 248 sider, kr. 249. Også som lydbog og e-bog.
Sarah Hendrickx
Kvinder og piger på autismespektret. Viden og livserfaringer fra barndom til alderdom Autisme ser anderledes ud hos kvinder og piger, og det kræver en bredere forståelse af, hvordan autisme udfolder fra barndom til alderdom. Bogen går i dybden med emner som diagnose, barndom, skolegang, ungdom, trivsel, udbrændthed, helbred, spisning, venskaber, seksualitet, arbejdsliv, graviditet, forældreskab og det at blive ældre. Den giver også opdateret viden om maskering og sen-diagnosticering, ligesom den har nyt fokus på trans og non-binære stemmer.
Dansk PsykologiskForlag 2025. 352 sider, kr. 299. Også som lydbog og e-bog.
NYE BØGER Omtalen bygger på oplysninger fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende.
Lucas Bjergskov et al.:
Biologisk psykologi og neuropsykologi. Et kompendium
Hjerneforskning er i rivende udvikling. Denne bog tilbyder en hjælpende hånd til de studerende på landets universiteter, der tager kurser inden for det biologisk psykologiske og neuropsykologiske fagområde, og gør det nemmere at få bugt med det paradoks, at vi er hjerner, der prøver at forstå hjerner. Bogen er skabt med henblik på at introducere centrale begreber og teorier og at give et overblik og indsnævre fokus inden for fagområdet.
Hans Reitzels Forlag 2025. 224 sider, 235 kr.
Joan Didion:
Sonia Ali:
Teenagepigens guide til et godt liv med ADHD
ADHD og ADD kan påvirke livet på mange forskellige måder og påvirker drenge og piger forskelligt. Det kan være udfordrende, men også givende. Bogen for teenagepiger med ADHD indeholder information, støtte og brugbare råd samt tips, tricks og life hacks til at holde styr på tid og opgaver, hvordan man kan udnytte sin kreativitet, energi og entusiasme og ikke mindst få mere tid til alt det, der er sjovt. Teenagepigens guide til et godt liv med ADHD henvender sig til piger mellem 12 og 16 år.
Frydenlund 2025. 160 sider, kr. 229,95 Også som e-bog og lydbog.
Noter til John I november 1999 begyndte den amerikanske forfatter Joan Didion hos en psykiater, fordi hendes familie havde haft "et par hårde år." Gennem ca. to år beskrev hun sessionerne i en logbog, som hun stilede til sin mand. De første sessioner fokuserede på alkoholisme, adoption, depression, angst, skyld og udfordringer i relationen til hendes datter, senere bl.a. på hendes skrivning. Der var også samtaler om hendes egen barndom. Efter hendes død blev noterne fundet og udgivet. Gyldendal. 320 sider, kr. 299,95 bog. Også som e-bog.
Mathilde Vesterherup:
Birthe Juul Christensen:
Beskytter-tyrannen
Hvorfor undlader vi at gøre præcis det, vil helst vil? Med udgangspunkt i den kamp/flugtimpuls, der rejser sig, når barnet forsømmes relationelt, undersøger bogen baggrunden for denne tilsyneladende meningsløse tøven. Impulsen skaber en dissociering, og den funktion bliver kaldt beskytter-tyrannen. Spørgsmålet er, hvordan man som voksen ophæver denne dissociering. Her handler det bl.a. om at tage det symbolske sprog i brug. Forfatteren er psykoterapeut MPF. Forlag Saxo 2025. 114 sider, 129,95 kr.
Det betyder meget at du er her. Illustrede diagnoser
“Da jeg trådte ind ad døren til min midlertidige kasse på psykiatrisk afdeling i Risskov, gik det op for mig, at systemet passede på mig ved at behandle mig som farlig. Det blev dermed på mange måder min virkelighed. Jeg blev det, jeg så. Jeg blev farlig.” Engang så forfatteren sin diagnosehjerne som sit livs største forhindring, men i dag vil hun ikke være den foruden. Bogen indeholder illustrerede tanker og følelser fra et liv, der leves med en diagnosehjerne – på godt og ondt. Forlaget Maladroit 2025. 132 sider, 319 kr. Illustreret af forfatteren.
NETVÆRKSMØDE
6. oktober 2025 kl. 10-16
Bente Taagholt, sygeplejerske og psykoterapeut MPF og Frederikke Krogh-Meibom, ph.d. fra CBS og studiemedlem i Dansk Psykoterapeutforening
KONKRETE ERFARINGER MED
ANVENDELSE AF PSYKOTERAPI
PÅ ARBEJDSPLADSER
Styregruppen for erhvervspsykoterapeuter har fornøjelsen af at invitere psykoterapeuter fra erhvervslivet til en inspirerende dag i netværket for erhvervspsykoterapeuter. Mødet vil handle om effekterne af erhvervspsykoterapeutisk arbejde. To aktive terapeuter fra vores netværk vil præsentere deres arbejde med trivsel og udvikling på to arbejdspladser i Danmark.
Vi sætter fokus på, hvordan konkret anvendelse af psykoterapiens univers skaber effekter på arbejdspladser.
• Hvad består konceptet af?
• Hvordan udføres det og hvilken respons giver deltagerne?
Hvordan modtages tilbuddet i organisationen, og hvor er det forankret organisatorisk?
• Hvordan ser ledelsen på arbejdet og hvordan mødes det terapeutiske univers.
På netværksmødet vil vi give dig mulighed for at møde andre erhvervspsykoterapeuter fra netværket.
STED: MBK's mødelokaler, Pilestræde 61, 1112 København K
PRIS: Medlemmer kr. 600. Prisen er inkl. frokost.
TILMELDING som anført nederst på siden.
WEBINAR
22. oktober 2025 kl. 16-18
Lucas Skipper, Google Ads- og SEO-specialist
DIGITAL SYNLIGHED FOR PSYKOTERAPEUTER
INTRODUKTION TIL GOOGLE ADS OG SEO
Vil du gerne nå bredere ud med din praksis – men er i tvivl om, hvordan du gør?
Dette webinar giver dig en introduktion til to af de mest anvendte digitale værktøjer til synlighed online: søgemaskineoptimering (SEO) og Google Ads.
Uanset om du lige har oprettet en hjemmeside, eller har haft en i årevis, kan du her få et klart overblik over, hvordan du som privatpraktiserende psykoterapeut kan bruge SEO og Google Ads til at gøre det lettere for potentielle klienter at finde dig. Webinaret er for dig, der gerne vil have større digital synlighed, men mangler overblik over dine muligheder. Du behøver ikke have teknisk viden – nysgerrighed er nok.
På webinaret får du:
En introduktion til, hvordan Google fungerer – og hvordan dine klienter søger.
• En grundlæggende forklaring på SEO og Google Ads.
• Eksempler på, hvordan psykoterapeuter bruger dem i praksis.
• Forståelse for fordele og begrænsninger ved hver metode.
• Tips til, hvordan du kan komme i gang – i det tempo og med de ressourcer, du har.
MÅLGRUPPE: Webinaret er for medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening, der arbejder som selvstændige psykoterapeuter og ønsker en introduktion til digitale synlighedsværktøjer.
STED: Online på Zoom. Du vil nogle dage forinden modtage link til brug for adgang.
PRIS: Medlemmer kr. 300, studiemedlemmer kr. 300. TILMELDING som anført nederst på siden.
TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Arrangementer. BETALING:Kortbetaling ved tilmelding.
AFBUD TIL KURSER OG FYRAFTENSMØDER: Læs reglerne på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside, www.dpfo.dk. TJEK www.dpfo.dk >Arrangementer for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.
WEBINAR
5. november 2025 kl. 16-18
Nanna Hyldgaard Hansen, journalist, forfatter og medietræner
SÅDAN BLIVER DU SYNLIG I MEDIERNE SOM PSYKOTERAPEUT
Omtale i medierne kan sætte fokus på din virksomhed, dit fagområde og tiltrække flere klienter. Men hvordan er det lige, at man trænger igennem til journalisterne, og hvad skal man sige, når det lykkes? Det lærer vi meget mere om på dette webinar, som henvender sig særligt til selvstændige psykoterapeuter.
Artikler og radioindslag er en gratis måde på at gøre opmærksom på sig selv, og de opfattes langt mere troværdige end annoncer.
Det behøver ikke være svært at få taletid i radio og aviser –især ikke i ens eget lokalområde – og det kan gøre stor nytte. Man kan komme langt med selv en lille indsats. Måske kan man endda med tiden blive en fast ekspert, som medierne selv kontakter.
Journalist, forfatter og medietræner Nanna Hyldgaard Hansen guider til, hvordan man kan styrke sin synlighed i medierne. Hun vil sætte fokus på mulighederne for psykoterapeuter, og hvordan man kan koble sig på aktuelle dagsordener inden for sit fagområde.
Webinaret afholdes via Zoom, og du vil nogle dage forinden modtage link til brug for adgang.
STED: Online på Zoom
PRIS: Medlemmer kr. 300, studiemedlemmer kr. 300, TILMELDING som anført nederst på siden.
WEDINAR
11. november 2025 kl. 15-18
Lucas Skipper, Google Ads- og SEO-specialist BLIV SYNLIG ONLINEMED SEO
Vil du gerne have flere klienter via din hjemmeside – men er i tvivl om, hvordan du bliver fundet i Google? Er du i gang med markedsføring, men mangler konkrete redskaber og viden om, hvordan søgemaskineoptimering (SEO) virker i praksis?
Dansk Psykoterapeutforening inviterer til dette 3-timers webinar, der går i dybden med SEO. På webinaret fokuserer vi målrettet på SEO, og hvordan du kan blive mere synlig i søgemaskiner og få flere relevante henvendelser.
Webinaret er for dig, der allerede har en hjemmeside og ønsker at optimerer den, så potentielle klienter lettere finder dig – helt uden at købe annoncer.
På webinaret får du blandt andet:
En introduktion til, hvad SEO er. Indblik i søgeordsanalyse og strategi.
• Konkrete tips til at optimere dine tekster, overskrifter og metabeskrivelser.
• En live gennemgang af, hvordan du kan bruge AI til at skrive et blogindlæg med SEO for øje.
• Viden om teknisk SEO, fx hastighed, mobilvenlighed og sidetitelstruktur.
• Inspiration til, hvordan du kan arbejde med linkbuilding og opbygge faglig autoritet online.
Introduktion til en række gratis SEO-værktøjer, du selv kan bruge efterfølgende.
Undervisningen er praksisnær og målrettet begyndere og let øvede. Du behøver ikke være teknisk ekspert – men det er en fordel, hvis du allerede har en hjemmeside og er i gang med din markedsføring. Webinaret giver dig konkrete redskaber til at optimere din synlighed – uden at gå på kompromis med hverken etik eller faglighed. Du vil efterfølgende få adgang til slides og links til de værktøjer, der bliver gennemgået.
STED: Online på Zoom. Du vil nogle dage forinden modtage link til brug for adgang.
PRIS: Medlemmer kr. 300, studiemedlemmer kr. 300,. TILMELDING som anført nederst på siden.
TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Arrangementer.
BETALING:Kortbetaling ved tilmelding.
AFBUD TIL KURSER: Læs reglerne på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside, www.dpfo.dk. TJEK www.dpfo.dk >Arrangementer for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.
WEBINAR
25. november 2025 kl. 15-18
Lucas Skipper, Google Ads- og SEO-specialist
BLIV SYNLIG ONLINE
MED GOOGLE ADS
Vil du gerne være mere synlig online – og hurtigt kunne tiltrække flere klienter til din praksis? Overvejer du at bruge annoncering, men er i tvivl om, hvordan du kommer i gang – og hvordan du får mest muligt ud af dit budget?
Så er dette webinar noget for dig.
Dansk Psykoterapeutforening inviterer til dette 3-timers online webinar om Google Ads – et effektivt værktøj til at målrette din markedsføring og tiltrække nye klienter og kunder via søgemaskiner.
Underviser Lucas Skipper guider dig igennem opbygning, strategi og praksis i Google Ads – og viser dig, hvordan du som selvstændig psykoterapeut kan bruge betalt annoncering på en etisk forsvarlig og effektiv måde.
Webinaret er målrettet dig, der har en hjemmeside og ønsker at supplere din organiske synlighed med betalte annoncer.
På webinaret får du blandt andet:
• Introduktion til, hvad Google Ads er.
• Eksempler på, hvordan terapeuter bruger annoncering effektivt.
• Vejledning i at opsætte kampagner, vælge søgeord og målrette dine annoncer.
• Gennemgang af budgetstyring, annonceformater og klikpriser.
• Indsigt i, hvordan du skriver annoncetekster.
• Overblik over de vigtigste målinger og hvordan du vurderer resultaterne.
• Hvordan AI kan hjælpe dig med at skrive annoncer og analysere data. Gennemgang af en konkret annoncekonto – live og i praksis
• Links til slides, værktøjer og guides Undervisningen er praksisnær og tilpasset dig, der er ny i Google Ads-universet, men allerede har en hjemmeside. Du får trin-for-trin-vejledning, så du selv kan gå i gang.
STED: Online på Zoom. Du vil nogle dage forinden modtage link til brug for adgang.
PRIS: Medlemmer kr. 300, studiemedlemmer kr. 300,. TILMELDING som anført nederst på siden.PRIS: Medlemmer kr. 300, studiemedlemmer kr. 300,. TILMELDING som anført nederst på siden.
KURSUS
KLINIKVEJLEDNING
KOM GODT I GANG SOM SELVSTÆNDIG
Er du selvstændig psykoterapeut MPF, eller drømmer du om at blive det? Så er dette intensive to-dages kursus det perfekte springbræt til en succesfuld opstart og drift af din virksomhed.
Du har passionen for terapeutrollen. Sammen ser vi på de mere formelle krav, og sikrer, at du har en solid forståelse for din drift og strategi.
Kurset giver dig de nødvendige værktøjer og viden til at drive din virksomhed på en god og ansvarsfuld måde.
På kurset får du mulighed for at vidensdele med andre deltagere, som står med mange af de samme muligheder og udfordringer, som dig selv.
Dette kursus lever op til alle Skattestyrelsens krav, som bl.a. indbefatter, at kurset skal være på minimum 10 timer, og at der skal være en eksamen med fysisk deltagelse. Kurset er et krav, hvis du ønsker at blive momsfritaget og lønsumsregistreret.
Du modtager kursusbevis for fuldførelsen.
Det bliver garanteret sjovt, udfordrende, lærerigt, levende, til tider kedeligt og meget andet!
Kurset er kun for medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening.
CHARLOTTE KIBY OG ANDERS BJARNARSON
Charlotte Kiby er grafisk designer og har egen virksomhed. Hun er desuden psykoterapeut MPF.
Anders Bjarnarson er selvstændig økonom og desuden psykoterapeut MPF.
TID OG STED:
Mandag-tirsdag den 6.-7. oktober 2025. Begge dage kl. 10-16. Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K.
Den 29.-30. november 2025. Begge dage kl. 10-16. Dansk Psykoterapeutforening, Frederiksholms Kanal 20, st., 1220 København K.
PRIS: Medlemmer kr. 2.800, studiemedlemmer kr. 2.520. Prisen inkluderer en croissant v/ankomst, en frokostsandwich, eftermiddagskage, frugt samt kaffe/te.
TILMELDING som anført nederst på siden.
TILMELDING til kurser, webinarer og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Arrangementer.
BETALING:Kortbetaling ved tilmelding.
AFBUD TIL KURSER: Læs reglerne på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside, www.dpfo.dk. TJEK www.dpfo.dk >Arrangementer for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.
KURSUS
STEMMEN ER EN SLADREHANK
Et kursus, der giver indsigt i sammenhængen mellem stemme, adfærd og personlighed. Målet er at vise, hvordan man via det kreative arbejde med stemmen kan opløse fysiske og psykiske blokeringer og stimulere indlæringsprocesser og personlig indsigt og vækst. Gennem praktiske øvelser og personligt arbejde med stemmen belyses stemmens blokeringer, spændinger og livstemaer, samt hvordan de kan forløses. Kursetfokuserer på at skabe bevidsthed om stemmens rolle i kommunikation og livsførelse i et trygt og tillidsfuldt rum. Dag 1 handler om sammenhængen mellem stemme, adfærd og personlighed og har til formål at give deltagerne indsigt i denne sammenhæng på et mere eksistentielt plan. Underviseren vil arbejde med den personlig stemme og de livstemaer, der knytter sig hertil. Dagen vil også indeholde stemmeøvelser i praksis. Både de frigørende, afbalancerende og meditative.
Dag 2 tilbydes deltagerne mulighed for at få opmærksomhed på egen og andres stemme, så man fremadrettet bevidst kan påtage nogle roller, hvor stemmetypen stemmer bedre overens med situationen og budskabet. Underviseren arbejder med én person ad gangen og laver 'time out', hvor hun fortæller og beskriver over for gruppen, hvad hun hører, og hvorfor hun vælger de pågældende øvelser. Husk at komme i afslappet tøj, som du kan ’trække vejret i’.
LISBETH HULTMANN
Lisbeth Hultmann er uddannet sanger samt bevægelsespædagog og gestaltterapeut. Opvokset med en spirituel baggrund. Startede i 2002 firmaet Stemmens Palads, som bl.a. tilbyder en 3-årig stemmeuddannelse, workshops for erhvervslivet og individuelle træningsforløb. Hun har udgivet bøgerne Stemmens kraft og Stemmen er en sladrehank.
TID OG STED: Mandag-tirsdag den 6.-7. oktober 2025 kl. 1016 begge dage. Bredehus Hotel, Kirkegade 25, 7182 Bredsten. Vedr. mulighed for overnatning, se Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside.
PRIS: Medlemmer kr. 2.800, studiemedlemmer kr. 2.520, ikkemedlemmer kr. 4.400. Prisen inkluderer morgenmad, frokost inkl. 1 vand, eftermiddagskage og herudover kaffe/te og vand gennem hele dagen.
TILMELDING som anført nederst på siden.
KURSUS
EMOTIONSFOKUSERET
PARTERAPI
ET GRUNDKURSUS OVER 2 X 2 DAGE
Emotionsfokuseret parterapi er oprindeligt en parterapeutisk metode udviklet af dr. Leslie Greenberg & dr. Susan Johnson. Metoden giver terapeuter et solidt og forskningsbaseret fundament i form af en grundlæggende teori, en vejviser for parterapien samt praktiske interventioner, som terapeuten kan anvende til at møde, forstå og arbejde med de til tider komplicerede dynamikker, der udspiller sig i et parforhold i krise. Grundlaget for emotionsfokuseret parterapi er i første omgang, at kunne hjælpe par til at forstå de dynamikker (cyklusser), de sidder fast i, og den betydning emotioner spiller for deres måder at reagere på hinanden på. Dernæst at hjælpe par til at møde hinanden på et dybere emotionelt plan, som skaber nye bånd og nye interaktioner i parforholdet, og som dermed er med til at transformere de negative mønstre. De første to dage får du et overblik over modellen og lærer, hvordan du arbejder med par i første del af terapien. De efterfølgende to dage har fokus på de sidste faser i parterapien, og på processer omkring emotionel fordybelse, arbejdet med utroskab samt individuelle processer i parterapien. For psykologer med psykoterapeutisk efteruddannelse eller psykoterapeuter med afsluttet psykoterapeutisk uddannelse, godkendt af Dansk Psykoterapeutforening. Forløbet giver adgang til, at deltagerne kan optages på EFT-instituttets 2-årige parterapeutiske efteruddannelse.
STEEN RASSING
Steen Rassing er psykoterapeut MPF, godkendt som træner og supervisor i emotionsfokuseret parterapi af International Society for Emotion-Focused Therapy. Han er privatpraktiserende psykoterapeut, underviser blandt andet på EFT-instituttet i København og er selv blevet trænet i emotionsfokuseret terapi og emotionsfokuseret parterapi af bl.a. Leslie Greenberg, Rhonda Goldman mfl.
TID OG STED: Mandage-tirsdage den 27.-28. oktober og 15.16. december 2025 kl. 9.30-16.30 alle dage. EFT-instituttet, Borgergade 28, 2., 1300 København K.
PRIS: Medlemmer kr. 5.600, studiemedlemmer kr. 5.040, ikkemedlemmer kr. 8.800. Prisen inkluderer let morgenmad, frokost, eftermiddagskage samt kaffe/te og vand.
TILMELDING som anført nederst på siden.
TILMELDING til kurser, webinarer og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Arrangementer.
BETALING:Kortbetaling ved tilmelding.
AFBUD TIL KURSER: Læs reglerne på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside, www.dpfo.dk.
TJEK www.dpfo.dk >Arrangementer for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.
KURSUS
COMPASSION & SELF-COMPASSION
TO DAGES WORKSHOP
Compassion har de seneste år vundet mere og mere indpas – både i det terapeutiske rum og mere bredt i organisationer.
Man har erfaret, at det er en effektiv indfaldsvinkel i forhold til behandling af både stress, angst og depressioner, ligesom det kan bidrage positivt ind i de fleste terapeutiske forløb og gruppeforløb.
Compassion og særligt self-compassion har desuden vist sig at være en utroligt virksom indfaldsvinkel i forhold til at kunne stå i arbejdsområder med høje følelsesmæssige krav. Det har her vist sig at kunne forebygge stress og udbrændthed hos sundhedsprofessionelle samtidig med, at det fremmer et godt samarbejde.
Kom til to dage, hvor vi fordyber os i compassion og selfcompassion. Dagene vil byde på en vifte af teori, refleksioner, øvelser og meditationer/visualiseringer, så vi på den måde får det teoretiske indhold integreret på et dybere plan. Der vil også være elementer fra træning af hjertekohærens og taknemlighed, da det giver et interessant bidrag i forhold til at fremme selvregulering og øge følelsen af glæde, ro og balance. Vi vil også se på forskellen mellem at bruge ren empati og anvende compassion i det terapeutiske rum.
HELLE LISLE
Speciallæge i psykiatri, terapeut og underviser. Hun har en bred psykoterapeutisk uddannelse og er tillige uddannet inden for mindfulness, compassion og hjerteintelligens. Har i knap 15 år haft egen klinik og stiftede 2008 virksomheden Heartbased Life, hvor hun bla. underviser i meditation, personlig udvikling, compassion og hjerteintelligens. Forfatter til bøgerne Mindfulness & Compassion – en vej til mere nærvær og livsglæde, Mit taknemlige hjerte og Arbejdsbog i medfølelsesfokuseret terapi.
TID OG STED: Torsdag-fredag den 13.-14. november 2025 kl. 9.30-16. Hotel Skibelund Krat, Skibelund Krat 4, 6600 Vejen. Vedr. overnatning – se hjemmesiden.
PRIS: Medlemmer kr. 2.800, studiemedlemmer kr. 2.520, ikkemedlemmer kr. 4.400. Prisen inkluderer morgenmad, frokost inkl. 1 sodavand samt kaffe og te.
TILMELDING som anført nederst på siden.
KURSUS
BEHANDLING OG HÅNDTERING AF
PSYKOFARMAKA
I PSYKOTERAPIEN
Med afsæt i sin mangeårige erfaring og indgående viden om udtrapning af psykofarmaka tilbyder psykolog Anders Sørensen to separate kursusdage.
Hver kursusdag er et selvstændigt forløb, der kan tages uafhængigt af det andet. Du kan vælge at deltage én af dagene eller begge, alt efter interesse og behov – begge dage giver hver især værdifuld viden og indsigt. Det første kursus er dette. Det andet kursus bliver efter planen afviklet i Aarhus i foråret 2026. Den endelige dato er endnu ikke på plads.
Tema – første kursus: Viden og samarbejde
Denne kursusdag fokuserer på den grundlæggende viden, der er nødvendig for at støtte mennesker i en tryg og succesfuld udtrapning af psykofarmaka. Emner på dagen:
1. Viden om udtrapning
Hvordan virker psykofarmaka, og hvilke fysiologiske og psykologiske faktorer skal tages i betragtning ved udtrapning?
2. Psykologiske strategier
Hvordan kan vi som behandlere hjælpe klienten med at håndtere abstinenser og de mentale udfordringer, der opstår undervejs?
Dagen vil give deltagerne en solid forståelse af de praktiske og strukturelle aspekter af udtrapning og en indsigt i, hvordan man kan forbedre dialogen med det etablerede system.
ANDERS SØRENSEN
Anders Sørensen er psykolog og ph.d. med speciale i udtrapning af psykofarmaka og har arbejdet med området i mange år. Hans tilgang kombinerer den nyeste forskning med praktiske strategier, der understøtter klientens unikke behov. Hans passion for emnet gør ham til en inspirerende underviser og en stærk ressource i denne komplekse problemstilling.
TID OG STED: Torsdag den 27. november 2025 kl. 9.30-17. Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3, 8000 Aarhus C.
PRIS: Medlemmer kr. 1.400, studiemedlemmer kr. 1.260, ikkemedlemmer kr. 2.200. Prisen inkluderer let morgenmad, frokost inkl. 1 en sodavand, eftermiddagskaffe m/lidt sødt og kaffe/te og vand i løbet af dagen.
TILMELDING som anført nederst på siden.
TILMELDING til kurser, webinarer og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Arrangementer.
BETALING:Kortbetaling ved tilmelding.
AFBUD TIL KURSER: Læs reglerne på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside, www.dpfo.dk.
TJEK www.dpfo.dk >Arrangementer for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.
KURSUS
WORKSHOP MED
INTERNAL FAMILY SYSTEMS (IFS)
Internal Family Systems (IFS) er en integrativ, oplevelsesbaseret og non-patologiserende terapeutisk model, der er skabt af den amerikanske psykolog og familieterapeut Dr. Richard Schwartz.
På denne intro-workshop bliver du introduceret til IFS-modellen i sin helhed, og du får et kort rids af de vigtigste teorier bag (Systemisk-, tilknytnings- og traumeteori).
Særligt nedenstående uddybes:
• Beskyttende dele: ’anagere’ og ’brandslukkere’
• Sårbare dele: ’forviste dele’
• Selvet
• Terapeutens selv og egne dele
• Den terapeutiske relation
• IFS som udviklingsvej
Du vil få en klar forståelse af, hvad et komplet IFS-terapeutisk forløb består af fra start til slut, og du vil kunne bruge workshoppen som inspiration i relation til dig selv og dine klienter ift. at arbejde med beskyttende dele. Workshoppen består af oplæg, øvelser og meditationer. Der vil indgå to live-demonstrationer af en IFS session med en frivillig deltager fra gruppen som klient. Til brug under øvelserne vil du få udleveret den grundlæggende IFS protokol, som du også kan bruge i dit eget kliniske arbejde.
Underviser lægger vægt på, at er en introduktion til IFS og ikke en decideret uddannelse i modellen, som ellers tilbydes i samarbejde med IFS Instituttet i USA.
PETER LEGÅRD NIELSEN
Peter Legård Nielsen er psykoterapeut MPF, certificeret IFS terapeut, international IFS partner og autoriseret advanced rolfer.
TID OG STED: Torsdag-fredag den 20. januar 2026 kl. 9-16 begge dage. Vartov, Farvergade 27, 1463 København K. PRIS: Medlemmer kr. 2.800, studiemedlemmer kr. 2.520, ikkemedlemmer kr. 4.400. Prisen inkluderer let morgenmad, en frokostsandwich, eftermiddagskaffe/te og eftermiddagskage.
TILMELDING som anført nederst på siden.
KURSUS
JUNG: I DIALOG MED
DET UBEVIDSTE
GENNEM DRØMME OG EVENTYR
På denne 2-dages workshop vil vi introducere forskellige metoder fra C.G. Jungs psykologi til at komme i dialog med vores ubevidste. For det er i det ubevidste, vores kreativitet og potentiale ligger gemt.
Et af de mest grundlæggende – hvis ikke det mest grundlæggende – element i C.G. Jungs psykologi er hans syn på det ubevidste. Han betragtede det ubevidste som lige så virkeligt og betydningsfuldt som vores bevidste virkelighed. Jungs insisteren på betydningen af det ubevidste markerede et opgør med det 19. århundredes videnskabelige rationalisme. Som jungianer arbejder vi derfor ud fra den opfattelse, at vi for at blive hele er nødt til at have kontakt med begge verdener; både den indre og den ydre.
Drømme: Drømme bliver i den jungianske forståelse betragtet som symbolske ’beskeder’ fra det ubevidste, som vi skal tage imod og beskæftige os med.
Eventyret: Eventuret er et af de reneste og mest simple udtryk fra det kollektive ubevidste. Eventyret spejler psykens basale processer og kan bruges til at få dybere indsigt i en selv.
LILA MONRAD OG VERONICA SVANE
Lila Monrad er psykoterapeut MPF og jungiansk analytiker IAAP*/ DSAP og exam. kunstterapeut, uddannet på hhv. Jung Instituttet i København og Institut for Kunstterapi i Bredsten. Formand for Jung Foreningen. Veronica Svane er psykoterapeut MPF, jungiansk analytiker IAAP*/ DSAP og uddannet på Jung Instituttet i København. Medlem af Jung Foreningen København og Jung Instituttets studieledelse.
TID OG STED: Torsdag-fredag den 5.-6. februar 2026 kl. 9-16 begge dage. Vartov, Farvergade 27, 1463 København K.
PRIS: Medlemmer kr. 2.800, studiemedlemmer kr. 2.520, ikkemedlemmer kr. 4.400. Prisen inkluderer let morgenmad, en frokostsandwich, eftermiddagskage samt kaffe/te og postevand.
TILMELDING som anført nederst på siden.
TILMELDING til kurser, webinarer og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Arrangementer.
BETALING:Kortbetaling ved tilmelding.
AFBUD TIL KURSER: Læs reglerne på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside, www.dpfo.dk.
TJEK www.dpfo.dk >Arrangementer for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv.
YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.
KURSUS
DEN INTEGRATIVE PROCESMODEL
FOR TAB OG SORG
Hvordan forholder jeg mig til mennesker med tab og sorg?
Hvordan kan jeg blive bedre til at forstå deres sorgreaktion og den eksistentielle lidelse, de bærer på. Hvordan kan jeg blive bedre til at hjælpe med terapeutisk intervention til både komplicerede og ukomplicerede sorgreaktioner?
På dette kursus fokuserer vi på den sorgterapi, du gerne vil byde på, når klienten har lidt tab. Der gives i løbet af de to dage en hjælpsom introduktion til, hvad der forstås ved tab, sorg og eksistentielle problemstillinger i praksis.
Vi arbejder også med at forstå komplicerede reaktioner og den nye diagnose om sorgforstyrrelse. Ved hjælp af konkrete cases og letforståelige sorgmodeller arbejder vi med konkrete metoder, du kan bruge til at hjælpe dine klienter.
Kurset giver dig også mulighed for at arbejde med, hvordan du kan planlægge og støtte et menneske i sorg.
Kurset vil give viden om, hvad tab, sorg og eksistentielle problemstillinger er i praksis, modeller til at forstå tab, sorg og eksistentielle problemstillinger og en konkret forståelse af sorgterapi, som bygger på evidens.
Desuden vil du få færdigheder til at identificere tab, sorg og eksistentielle problemstillinger, at planlægge et terapeutisk forløb om tab og sorg samt at støtte og afhjælpe sorgproblematikker i terapien
Kurset er en blanding af korte teoretiske oplæg, cases, refleksioner og terapeutiske øvelser samt mulighed for en smule personligt-fagligt arbejde.
MAI-BRITT GULDIN
Mai-Britt Guldin er autoriseret psykolog, ph.d., seniorforsker og specialist og supervisor i psykoterapi. Til daglig er hun leder af Center for Sorg og Eksistens i Aarhus. Hun har forsket i og arbejdet med sørgende mennesker og sorgterapi i over 20 år, hun har udgivet fem bøger om sorg og har megen erfaring med undervisning, træning og supervision af terapeuter.
TID OG STED: Torsdag-fredag den 12. og 13. marts 2026 kl. 9-16 begge dage. Hotel Skibelund Krat, Skibelund Krat 4, 6600 Vejen 6600 .Vejen. Evt. bestilling af overnatning på Hotel Skibelund Krat kan ske ved direkte henvendelse til og afregning med Skibelund Krat
PRIS: Medlemmer kr. 3.200, studiemedlemmer kr. 2.880, ikkemedlemmer kr. 4.800. Prisen inkluderer let morgenmad, frokost inkl. 1 vand, kaffe/te og eftermiddagskage.
TILMELDING som anført nederst på siden.
KURSUS
FORSTÅ PSYKIATRISKE
DIAGNOSER
VIDENSKABELIGT GRUNDLAG
OG TERAPEUTISK PRAKSIS
Psykiatriske diagnoser er centrale redskaber i både klinisk praksis og forskning, men deres videnskabelige grundlag er kompleks og ofte genstand for debat. Dette kursus giver dig en grundig introduktion til, hvordan psykiatriske diagnoser udvikles, valideres og anvendes – med særligt fokus på de epistemologiske og ontologiske spørgsmål, der ligger til grund for diagnosesystemerne.
Vi udforsker de historiske, metodologiske og filosofiske dimensioner bag systemer som DSM og ICD og ser nærmere på, hvordan vores viden om og forståelse af psykisk sygdom formes af både, hvad vi kan vide (epistemologi), og hvad psykiske lidelser er (ontologi).
Derudover drøfter vi, hvordan psykoterapi kan bidrage med et alternativt sprog for lidelse – et mere individuelt og nuanceret perspektiv, der ikke nødvendigvis følger de diagnostiske systemers kategorier.
Kurset kvalificerer dig til at indgå i kritiske debatter om psykiatrisk diagnostik ved at skabe klarhed over, hvad uenighederne faktisk handler om. Samtidig styrkes din evne til at støtte klienter i at navigere i diagnosernes muligheder og begrænsninger – så klienterne kan træffe informerede beslutninger om deres egen behandling og forståelse af psykisk sygdom.
HELENE SPEYER
Helene Speyer er psykiater, ph.d. og forsker. Helene Speyer er danskuddannet psykiater med en særlig interesse for systemtænkning og kritisk psykiatri. Hun har mange års klinisk erfaring fra lukkede sengeafsnit samt OPUS-programmer. Ud over sit faglige arbejde deltager hun aktivt i den offentlige debat om psykiatri gennem kronikker og podcasts.
TID OG STED: Torsdag-fredag den 11. og 12. juni 2026 kl. 9-16 begge dage. Hotel Skibelund Krat, Skibelund Krat 4, 6600 Vejen 6600 .Vejen. Evt. bestilling af overnatning på Hotel Skibelund Krat kan ske ved direkte henvendelse til og afregning med Skibelund Krat
PRIS: Medlemmer kr. 3.200, studiemedlemmer kr. 2.880, ikkemedlemmer kr. 4.800. Prisen inkluderer let morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe og kage.
TILMELDING som anført nederst på siden.
TILMELDING til kurser, webinarer og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Arrangementer.
BETALING:Kortbetaling ved tilmelding.
AFBUD TIL KURSER: Læs reglerne på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside, www.dpfo.dk. TJEK www.dpfo.dk >Arrangementer for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv.
YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.
FORSKNINGSMODULER
FORSKNINGSMETODER I
PSYKOTERAPEUTISK PRAKSIS
FOR STUDERENDE OG MPF
Det er i dag vigtigere end nogensinde, at psykoterapeuter beskæftiger sig med forskning. Anvendt forskning i psykoterapeutisk praksis er dels vigtigt for kvaliteten og integriteten af vores arbejde, og samtidig efterlyser klienter og de, der finansierer terapien, i stigende grad bevis for effekten af psykoterapi.
Derfor tilbyder Dansk Psykoterapeutforening dette modulbaserede kursus, der skal styrke din rolle som terapeut ved gøre dig mere bevidst om det lille 'forskningsprojekt', der går i gang, hver gang du modtager en klient i din praksis. Her opstiller du hypoteser om klienten og klientens behov, som du løbende monitorerer og tilpasser i dine samtaleforløb. Med kurset i anvendt forskning i psykoterapeutisk praksis får du nye perspektiver på din psykoterapeutiske praksis med udgangspunkt i ny forskning og viden inden for feltet.
Kurset består af fem moduler à to timer. Undervisningen foregår online og er praksisorienteret, hvor opgaver og teorier bliver drøftet i samspil med kollegaer og sat i relation til dine egne problematikker fra praksis. Undervisningen foretages af forskere fra foreningens fakultet.
Mere information om modulerne kan findes på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside.
TID: Se Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside, www. dpfo.dk.
PRIS: 5.000 kr. for alle fem moduler.
TILMELDING: Læs på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside.
HER KUNNE
DU HAVE HAFT DIN
TILMELDING til kurser, webinarer og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Arrangementer.
BETALING:Kortbetaling ved tilmelding.
AFBUD TIL KURSER: Læs reglerne på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside, www.dpfo.dk.
TJEK www.dpfo.dk >Arrangementer for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv.
YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.
Rimelige priser og rabat for medlemmer af Dansk
Psykoterapeutforening
Se størrelser og priser på side 3 og send en mail til redaktionen
Train the Trainer Kursus i forebyggelse af stress
Er du leder, HR medarbejder eller konsulent med fokus på mental trivsel? Vil du sætte fokus på stressforebyggelse i organisationer på en systematisk og effektiv måde?
Det får du med hjem:
• Pitch-slidekit – så du kan italesætte stressforebyggelse over for ledergrupper.
• Proces- og tidslinjeforslag – klar til at tilpasse til organisationen.
• Ansvarsmatrix – en visuel plan for at afstemme forventninger: Hvem gør hvad, hvornår?
• Viden om stress – med et slidekit, du kan bruge til at opbygge forståelse.
• Stresstrappe Workshopkit – så medarbejdere og ledere får et fælles sprog om stress.
• Toolbox – introduktion til de mest effektive redskaber til individer og grupper.
• Materialetemplates – de vigtigste dokumenter, klar til brug og lette at tilpasse.
Praktisk information for 1-dags kursus:
• Datoer 2025: 21. november, 28. november Datoer 2026: 16. januar, 23. januar, 30. januar
• Tidspunkt: kl. 9.30 -16.00
• Pris: 4.500 kr. inkl. moms
Læs mere og tilmeld dig på: kalmia.dk/trainthetrainer-stressforebyggelse
Kalmia tilbyder en intens kursusdag med viden og velafprøvede redskaber klar til brug. Ved Slotshaven 3, 2820 Gentofte | Tlf: 45 46 16 00 | info@kalmia.dk | kalmia.dk
Undervisere
Bettina Damsbo Læge, psykoterapeut og grundlægger af Kalmia. Med over 20 års erfaring inden for stressområdet og baggrund som leder i healthcare virksomheder har Bettina en unik kombination af høj faglig viden og praktisk indsigt.
Nicoline Christophersen
Cand.merc.jur. og psykoterapeut MPF med mange års erfaring i kvalitetssikring, procesoptimering og forandringsledelse.
Nicoline rådgiver virksomheder, der ønsker at styrke trivsel og etablere processer, der får dem i mål med effektiv stressforebyggelse.
Begge undervisere er erfarne oplægsholdere og arbejder på daglig basis med klienter i stressbehandling – både individuelt og i grupper.
KORREKTUR LÆSNING
Synes du, at det er vigtigt, at din
Det er vigtigt, at dine tekster ser ordentlige ud. At stavningen er rigtig, og at tegnsætningen er korrekt.
Korrektur læses på hjemmesider, artikler, bøger mm. Ingen opgaver er for små. Mange års erfaring.
UNDERVISER
Ruben Instituttet søger en underviser med godt kendskab til den eksistentielle og fænomenologiske tilgang til psykoterapi.
gives Susanne van Deurs
Tlf. 4144 0921
susvd@email.dk
Undervisningen vil hovedsalig være tilknyttet overbygningen på den 4-årige psykoterapeutuddannelse.
Send gerne en mail til Erik@rubeninstituttet.dk. www.rubeninstituttet.dk
Behandling af traumer hos børn
Efteruddannelse på 4 moduler for psykologer, psykoterapeuter, læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter samt psykomotoriske terapeuter
Moduler Aarhus:
Modul 1: 8 & 9. dec. 2025
Moduler København:
Modul 1: 28. & 29. jan. 2026
Modul 2: 22. & 23. apr. 2026
Modul 3: 8. & 9. sep 2026
Modul 4: 4. & 5.nov. 2026
Formål med Efteruddannelsen:
Er at uddanne fagpersoner i at arbejde mere traumeinformeret og få en dybere viden om, hvordan man kan arbejde konkret med barnets traumer.
Tilgangen er kropslig og legende og inddrager barnets forældre som en vigtig ressource i behandlingen.
Kurset tager udgangspunkt i viden om tilknytningstraumer og choktraumer og bygger på inspiration fra Bessel van der Kolk, Bruce Perry, Larry Heller og sær-
ligt med inspiration fra SE-terapi ved Peter. A. Levine.
Kurserne veksler mellem teori, cases og praktiske øvelser i grupper. Formidlingen af teori tager udgangspunkt i mange praksisnære eksempler. Pris pr. modul early bird kr.4950 / 5450 inkl. moms. Samlet køb af alle 4 moduler –kr. 19.000 inkl. moms+ kr.4500 inkl. moms samlet for 3 supervisionsdage- i alt 23.500 kr. inkl. Supervisionsdage er frivillige.
Scan QR-koden eller søg på maikenbjerg.dk/ kurser
Underviser: Maiken Bjerg Privatpraktiserende Psykoterapeut MPF, SE-terapeut & Cand. Phil i Musikterapi. Godkendt uddannelsesterapeut og supervisor på SEuddannelsen.
Medforfatter til: Smerter hos børn, Frydenlund 2014
Masterclass i stressbehandling
2 dages indføring i Kalmiametoden – en forskningsdokumenteret stressbehandling, der kombinerer samtale- og kropsterapi.
Vil du gerne arbejde mere systematisk og målrettet med stressbehandling? Ønsker du at blive skarpere i din faglighed og få en effektiv værktøjskasse, som du kan bruge i din egen praksis? Og vil du lære at anvende data som underbygger at din behandling rent faktisk virker for din klient? Så er denne Masterclass i stressbehandling noget for dig!
Bliv opdateret på:
• Den faglige viden om stress
• Forskningen bag Kalmiametoden – evidensbaseret stressbehandling
Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening
C.G. Jung Instituttet – 9.10.2025 Aktiv imagination og psykedelisk integrationsterapi v/ Anders Thingmand og Thomas Møgelbjerg – 6.11. Når persona bryder sammen –Bergmans persona og Jungs v/ Dorte Odde - 27.11. Mercurius – alkymiens trickster, nutidens forfører v/ Nikolaj Knub –29.1.2026 Centrale begreber fra C.G. Jungs psykologi – og hvor jeg møder dem i min hverdag v/ Lila Monrad og Veronica Jeiner – 26.2. Jungs drømmeforståelse og kunsten at fodre dæmoner v/ Jetthe Fabioola – 19.3. Søskenderelationer v/ Misser Berg. Alle foredrag kl. 19.30. Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, 1359 Kbh. K. https://cg-jung.dk/jungforeningen-kbh/program.
PsykInfo Region Syddanmark – Selvmordstanker hos børn, unge og voksne. Odense 7.10.2025 – Anoreksi. Nyborg 8.10. – Autismediagnose som voksen. Tønder 9.10. – Stress og depression. Varde 9.10. – Funktionelle lidelser hos børn og unge. Vejle 28.10. – Depression: Forståelse, fællesskab og videre veje. Grindsted 4.10. – Kropsterapi og søvn. Rudkøbing 4.11. –Selvskade. Kværndrup 5.11. – Når angst er mere end en følelse. Middelfart 6.11. – Autisme udefra og indefra. Esbjerg 6.11. –Selvmordstanker hos børn, unge og voksne. Svendborg 1.12. –Anoreksi. Odense 3.12. – https://psykinfo.regionsyddanmark. dk/arrangementer/psykinfo-s-arrangementer.
PsykInfo Region Hovedstaden – Veje ud af depression. Nørrebro 9.10.2025 – Om lys og mørke. Nørrebro 22.10. – Don’t fear the Weird Festival. 10.-20.11. http://psykiatri-regionh.dk/ psykinfo/arrangementer/sider/default.aspx.
PsykInfo Midt – OCD, hvordan man kan få styring på sit lev. Herning 22.10.2025 – Forstå Borderline dignoget. Randers 29.10 – PTSD, følger efter voldsomme oplevelser. Lemvig 6.11. – ADD, en stille udfordring. Holstebro 12.11. – ADHD, når diagnosen først kommer som voksen. Ringkøbing 24.11. www. psykiatrien.rm.dk/tilbud-til-parorende/temaaftener.
PsykInfo Region Sjælland – Veje videre fra PTSD. Nakskov 22.10.2025 – Angst hos voksne. Online 30.10. – Hvad er BED? Online 13.11. – Unge og trivsel. Online 27.11. – Emotionelt ustabil personlighedsstruktur og relationer. Næstved 3.12. - www.psykiatrienregsj.dk/raadgivning/psykinfo/ arrangementer-og-livetalks.
Selskabet for Psykoterapi – Trivsel og mistrivsel i ungdomslivet under forandring. Online 21.10. 2025 – Narrativ traumeterapi & Traumeorienteret yoga. Online 29.10. – www. selskabetforpsykoterapi.dk.
Psykiatrifonden – Efterårets psykiatridage: Sygdom og rusmidler. 11.-12. november 2025 i Vejle og 2.-3. december i København. https://psykiatrifonden.dk/psykiatridage.
Din sundhedsfaglige A-kasse – 13.11.2025 og 27.11. Workshops i skriveterapi. – 22.10. Introduktion til skriveterapi – 23.10. og 4.12 Compassion; Inspiration til at passe på dig selv i dit arbejdsliv - 29.10. Få en skarp profil på LinkedIn – 4.11. Digital markedsføring for selvstændige – 19.11. og 20.11. Mindfulness i hverdagen – 10.12. Kend din personlighedstype. MBTIMyers Briggs psykologiske typer. – Online. For medlemmer af A-kassen, gratis. https://dsa.dk/temamoder-og-tilbud.
C.G. Jung Instituttet – Mental States of War. October 11-12 2025. Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, 1359 København K. https://cg-jung.dk/arkiv/konferencer.
SEPI International Conference 2025 – Integrative Foundations of Psychotherapy. October 10-12 2025. Istanbul, Turkey. Arr. Society for the Exploration of Psychotherapy Integration. www. sepiweb.org/page/2025conferenceannouncement
Society of Analytical Psychology – Controversies & Contemporary Trends in Analytical Psychology. November 7-8 2025. Online. https://www.thesap.org.uk/events/70thanniversary-jap-online-conference.
International Congress on Cognitive Psychotherapy –Global Insights and Scientific Horizons in Cognitive Therapy Practice. November 10-11 2025. Vancouver, Canada. https:// cognitivepsychotherapy.annualcongress.com.
Evolution of Psychotherapy – 40th Anniversary Celebration: The Legends of Psychotherapy. December 15-18 2025. Anaheim, CA, USA. https://www.hmpglobalevents.com/ evolutionofpsychotherapy.
12th International Conference on Depression, Anxiety and Stress Management – Innovative Therapeutic Approaches for a Resilient Mind. February 23-24 2026. London, UK. https:// stressmanagement.psychiatrycongress.com.
35th International Conference on Psychology, Psychotherapy and Mental Wellness – Scientific Advancement on Mental Health and Psychological Awareness. March 9-10 2026. London UK. https://psychology.conferenceseries.com.
39th World Summit on Positive Psychology, Happiness, Mindfulness, and Wellness – Global flourishing: Building a Happier, Healthier World through Mindfulness and Positive Psychology. April 28-29 2026. Paris, France. https:// positivepsychology.annualcongress.com.
Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening.. Oplysninger om møder og konferencer sendes til redaktionen for Tidsskrift for Psykoterapi:
BESTYRELSE OG UDVALG
Bestyrelse
Christina Lethinen, formand
Ditte Vind Abrahamsen
Karen Blædel
Martin Borgen
Vibeke Grøndal
Luisa Filippini Hess
Kresten Kay
Anette Krogh
Lise Kramer Schmidt
Mette Sina
Forretningsudvalget
Christina Lehtinen, formand
Næstformand – T.B.D.
Vibeke Lubanski, sekretariatschef
Klagenævnet for kvalitet og etik
Julie Breinegaard
Henriette Ea Hagild
Judy Larsen
Bo Bromberg Olsen
Lars Bo Pedersen
Line Reif
Helle Evy Theede
Ankenævn
Bente Adolphsen
Mette Bach Larsen
Joakim Lilholt
Rådet for kvalitet og etik
Inger Nordeide Jensen
Kurt Kyed
Inge Nygaard Pedersen
Gøye Svendsen
Torben Thaulow
Søren Willert
Etikrrådgivningen
Gerda Rasmussen
Gitte Sjødin
Uddannelsernes udvalg
Karen Blædel
Henriette Boysen
Michaela Bursche
Dorte Jensen
Anette Krogh
Erik Lassen
Rikke Ravn
De studerendes råd
André A.W. Andreasen
Louisa Filippini Hess
Selma Kjærbo
Line Lykke
Therese Lykke
SEKRETARIATET
Vibeke Lubanski
Sekretariatschef
Trine Hauberg
Kommunikationsansvarlig
Merete Godsk PA/sekretær
Stig Poulsen
Politisk rådgiver
Lene Leelo Ebbesen Medlemsansvarlig
Nina Grove Bogholder
Dansk Psykoterapeutforening
Frederiksholms Kanal 20, st. 1220 København K
Tlf. 7027 7007
E-mail: kontakt@dpfo.dk www.dpfo.dk
Kursusudvalg Fyn
Peter Abrahamsen
Lars Ellehøj
Helle Kramer Floyd
Nete Holmslykke
Bettina Wortmann
Kursusudvalg Midtjylland
Dav Jacobsen
Ole Conrad Kondrup
Tove Mikkelsen
Kursusudvalg Sydjylland
Jette Bjerre
Hanne Christensen
Bente Mikkelsen
Signe Rønnebro
Kursusudvalg Nordjylland
Jens Askehave
Lone Elisabeth Hjortshøj
Helle Marckstroem
Kursusudvalg Sjælland/Kbh.
Karen Dons Blædel
Maj-Britt Høybye Hansen
Kirsten Poulsdatter Larsen
Tina Mette Mosbæk
Ulla Skram
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI
N R . 3 · OKTOBER 2025 · 33. ÅRGANG
TEMA: FOSTER, FØDSEL, BARSEL
Forening og redaktionelt
Formanden skriver
Redaktørens klumme
Næste tema i Tidsskrift for Psykoterapi
Bestyrelse, udvalg mv.
Artikler
Henrik Dybvad Larsen: Tilknytning og kommunikation med ufødte børn
Lea Marie Løppenthin : Digt
Maiken Bjerg og Janni Ammitzbøll: Når livets begyndelse ryster familien. Traumers betydning og vigtigheden af en traumeinformeret indsats
Lone Mynster: Behandling af efterfødselsreaktioner. Forebyggelse af følelsesmæssige skader hos børn gennem støtte til forældrene
Lea Marie Løppenthin : Digt
Anna Pi Møller: Matrescence. En overset overgang med store konsekvenser for mødres trivsel
Tara Ravn: Matrescence og social permakultur
Karin van Everdinck og Marianne Bentsen: Terapeutisk arbejde med præmature børn og deres familier
Trine-Liv Elehrs Nielsen: At tale til dig som endnu ikke har ord. Hvordan spædbarnsterapi kan lindre smerten hos et spædbarn, der kort efter fødslen anbringes i en plejefamilie
Anders Dræby: Kongen vender tilbage. Den modne mands rejse tilbage til livmoderen og genfødsel i dybdeintegrerende psykoterapi
Information, læserindlæg,
Kort
Boganmeldelser
Mette Pitts: Når sorgen giver uro. Hvordan du kan berolige dig selv i sorgprocessen. Anmeldt af Katinka Roerup
Jane Lee: Manual til følsomme mennesker. Anmeldt af Sophia Richardt
