Tandlægebladet 9 - 2025

Vi fanger sjældne diagnoser

NORDENTA LAB

Vi løfter din protetik til nye højder

Søger du en professionel og pålidelig partner, der er i front med den digitale udvikling? Så er Nordenta LAB det rette valg.

Nordenta LAB er et veletableret laboratorium, og laboratoriets 16 medarbejdere har tilsammen mere end 260 års tandteknisk erfaring. Vi ved, hvad der skal til, for at skabe en stærk, langtidsholdbar og æstetisk restaurering.

Kontakt Nordenta LAB allerede i dag for at opleve det gode samarbejde og den høje kvalitet af vores arbejde.

Ring på 87 68 16 11 (tast 3 for LAB) eller skriv til lab@nordenta.dk

Mød din tandtekniker

Book et møde – enten online eller fysisk.

Vi er med på sidelinjen

Send dit scan og ring til os, mens patienten er i stolen.

Besøg Nordenta LAB

En rundtur på vores laboratorium giver jer et indblik i arbejdsprocesserne,

Løbende opfølgning

For at sikre det bedst mulige samarbejde og at vi altid lever op til dine forventninger

Lisa Mini

Lisa Mini giver klinikken fleksibilitet og hastighed. Uanset om det er indpakket eller uindpakket gods giver Lisa Mini super hurtige autoklaveringer.

Under 10 minutter for uindpakket og under 19 minutter for indpakket gods.

Alt fungerer som en normal autoklave – bare mindre og hurtigere.

REDAKTION

Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør, nef@tdl.dk

Sofie Dinesen Bramsen Studentermedhjælper, sdb@tdl.dk

FAGREDAKTION

Anders Troels Damgaard Adm. redaktør, atd@tdl.dk

Sofie Stokholm Jacobsen Redaktør og journalist, ssj@tdl.dk

Lorena Cruzado Grafisk designer, ldc@tdl.dk

Palle Holmstrup Professor, dr.odont. Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Professor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL

Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Anne Havemose-Poulsen, Nuno Hermann, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Mathilde Frost Kristensen, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING

Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

ANNONCER

Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET?

Skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER

Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 11 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.441 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION

Lorena Cruzado (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE

Simon Væth

VIDENSKABELIGT

INTERVIEW

Der mangler censorer på tandlægeuddannelserne. Ifølge formanden for censorkorpset er det en god mulighed for at holde sig opdateret på sit fagområde.

VIDENSKAB & KLINIK

Faglig leder / 655

HERMANN X, NORDGARDEN H, ANJOU H, KRUSE C, ROUSSAKIS AÖ

Nordisk samarbejde om oral sundhed ved sjældne syndromer / 656

THEISEN OR, BERGGREN T Et netsted til hjælp for tandlæger ved sjældne diagnoser / 660

MOGREN Å

Tværfaglig behandling af nedsat orofacial funktion ved sjældne sygdomme / 664

VESTENGEN IK, REDFORS M, HORTEMO KH, BRANDTZÆG KH, ARVIDSSON LZ

Få overblik over årsager, diagnostik og behandling af medfødt tandmangel, der er en af de mest almindelige udviklingsforstyrrelser hos mennesker.

/676

FAGSTAFETTEN

”Jeg er sådan én, der ville drukne ret hurtigt, hvis jeg bare trådte vande”

I denne måneds fagstafet svarer tandlæge Signe Johanne Rasmussen på, hvordan hun finder tid og energi til at dygtiggøre sig inden for sit felt og engagere sig fagpolitisk.

/684

Diagnostik af kæbecyster hos patienter med Gorlins syndrom / 670

FAST STOF

Leder / 640

Update / 642

Guide / 676

Medlemsservice / 686

Et døgn med / 708

Voksentandplejen har hårdt brug for en centralt forhandlet aftale

Jeg er nok ikke den eneste, der sidder tilbage med oplevelsen af et regulært deja vu, når man ser, hvordan de almen praktiserende læger lige nu er ved at blive tromlet og frataget deres mulighed for at forhandle rammerne og vilkårene for de opgaver, de løser for det o entlige.

Det kender vi alt til. Siden Danske Regioner for syv år siden opsagde ydelsesoverenskomsten, har praktiserende tandlæger været uden en centralt forhandlet aftale og underlagt en særlov.

Det har ikke været syv gode år hverken for os eller patienterne. Alt bliver dikteret og reguleret ved lov. Der foregår ingen forhandlinger, hverken om økonomien eller vilkårene for at løse vores opgave og drive velfungerende klinikker, der har patienternes behov i centrum. Samarbejde, tillid og faglighed er afløst af diktat, kontrol og sanktioner. Og de kedelige konsekvenser står i kø: Den økonomiske ramme for voksentandplejen er udhulet og matcher slet ikke behandlingsbehovet, der følger med flere ældre og kronikere med tandsygdomme. Patienternes egenbetaling er vokset støt og har øget uligheden i tandsundhed. Den tandlægefaglige vurdering er svækket og erstattet af rigide regler og kassetænkning. Og mængden af bureaukrati og papirarbejde er eksploderet.

Det har ikke været syv gode år hverken for os eller patienterne

Vi står ikke alene med kritikken. Rigsrevisionen afleverede for få måneder siden en sønderlemmende kritik af Sundhedsministeriets måde at forvalte området på.

Derfor skal vi ikke videre ad den vej. Jeg håber, at regeringen i stedet vil tage ved lære af de dårlige erfaringer og sadle om, når de nu for alvor tager hul på forhandlingerne om en ny aftale om voksentandplejen i de kommende måneder.

Vi har nemlig i den grad brug for en aftale om voksentandplejen, der er baseret på en overenskomst mellem ligeværdige parter, nemlig os og regionerne. En centralt forhandlet aftale, som begge parter kan se sig selv i. En aftale, der giver os reel indflydelse på de rammer og vilkår, vi arbejder under, når vi løser opgaver for det o entlige.

Hvis det bliver mere diktat, mere stok og stadig ingen gulerod, er jeg oprigtigt bekymret for, at mange klinikker vil vælge at stå uden for en aftale og dermed ophøre med at lave behandlinger med tilskud fra det o entlige.

Det vil føre til kaos, ventelister og endnu højere egenbetaling for patienterne. Politikerne har ansvaret for at sikre, at vi ikke kommer dertil. ♦

TORBEN SCHØNWALDT Formand for Tandlægeforeningen

ZENDIUM FORSKERPRIS 2025

25. september 2025 på ARoS i Aarhus

Vi byder hermed dig og dine kolleger velkommen til Zendium Forskerpris 2025.

Arrangementet foregår på ARoS, Aros Allé 2, 8000 Aarhus.

Vær venligst opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser til dette event.

heltBesøgGRATIS udstillingerne på ARoS før arrangementet

PROGRAM

17.00 - 18.00 Let reception

18.00 - 19.00 Prisoverrækkelse og foredrag v/ Peter Stoustrup

19.00 - 19.45 Foredrag v/ Svend Brinkmann

Patientskader i forbindelse med ortodonti – hvornår og hvorfor sker de?

Ortodontiske behandlinger er en integreret del af tandplejen i Danmark, og de kendetegnes ved lange forløb, komplekse behandlingsprocedurer, og med tæt kontakt mellem behandler og patient.

Men selv med høj faglighed og stor omhu kan vi i tandplejen ikke undgå at patientskader opstår, hvilket kan medføre store konsekvenser for begge parter både personlige og professionelle.

I dette oplæg dykker vi ned i forskning med fokus på: hvor, hvornår og hvorfor patientskader opstår – og hvordan større indsigt kan styrke patientsikkerheden i ortodontiske behandlingsforløb.

Peter Stoustrup, professor, specialtandlæge, ph.d., vinder af Zendium Forskerpris 2025

Svend Brinkmann, professor, forfatter og foredragsholder

Med udgangspunkt i sin forskning og sine bøger, vil Svend Brinkmann denne aften give et oplæg om lykken og det meningsfulde arbejdsliv, hvor han forsøger at besvare spørgsmål som: Hvad er lykken? Hvad skaber et lykkeligt liv? Og hvordan skaber vi mening i et moderne arbejdsliv?

DANSKE REGIONER:

Vi ønsker en aftale, som minder om den, vi kender fra andre praksisområder

STÅR DET TIL DANSKE REGIONER, skal det være slut med særloven. Fremtidens voksentandpleje skal baseres på en aftale med tandlægerne. Det er en positiv udmelding, mener Tandlægeforeningens formand, som dog stadig savner svar på en række spørgsmål.

Mens regeringens plan for en ny aftale om voksentandplejen lader vente på sig, melder

Danske Regioner sig nu på banen med deres ønske til en ny styringsmodel. Står det til regionerne skal det være slut med særloven, som har reguleret voksentandplejen siden 2018.

Ifølge formanden for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg, Lars Gaardhøj (S), ønsker Danske Regioner en model, som ligner den, der gælder på andre praksisområder i sundhedsvæsenet – fx hos de praktiserende læger.

- Vi så gerne en model, hvor vi går fra statslig regulering til en aftalemodel. Så kan vi komme tættere på hinanden og få mere dialog. Det tror jeg giver et grundlag for, at vi sammen med tandlægerne kan nå vores overordnede mål om at sikre, at alle borgere får den rigtige tandbehandling i hele landet, siger Lars Gaardhøj.

Kontrakt med de enkelte tandlæger Danske Regioner lægger op til en styringsmodel for voksentandplejen, hvor de overordnede rammer aftales mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Tandlægeforeningen, hvorefter den

enkelte klinikejer så kan tilslutte sig en kontrakt med regionerne for at kunne udføre behandlinger, der er omfattet af o entlige tilskud.

Lars Gaardhøj går ikke i detaljer med, hvad en centralt forhandlet aftale skal omfatte.

- Vi er ude efter at få diskuteret økonomi, ydelser og vilkår. Men det afhænger også af tilskudsmodellen. Og i sidste ende er det selvfølgelig op til Folketinget at beslutte, hvilken forhandlingsmodel vi skal have, siger Lars Gaardhøj.

Uanset hvad lægger Dansker Regioner op til en styringsmodel, hvor tandlægerne får indflydelse ”og noget at skulle have sagt”, understreger han.

- Hvis vi får en model, hvor vi går fra statslig regulering over til en aftalemodel, så tror jeg, at vi får et bedre samarbejde. Sundhedsreformen lægger jo op til et mere sammenhængende sundhedsvæsen, hvor regioner, kommuner og sundhedsfaglige aktører kommer tættere på hinanden. Det kunne være fornemt at få tandlægeområdet med i det.

En positiv udmelding

Tandlægeforeningens formand, Torben Schønwaldt, hilser regionernes ønske

om en aftale- og forhandlingsbaseret model meget velkommen.

- Det er et rigtig godt udgangspunkt. Det er helt afgørende for fremtidens voksentandpleje, at vi igen får indflydelse på rammer og vilkår for de opgaver, vi udfører for det o entlige, og at man lytter og bruger vores tandlægefaglige indsigt, når man skruer en ny aftale om voksentandplejen sammen. De syv år, vi har haft med statslig regulering og diktat, har ikke gavnet nogen. Heller ikke patienterne, siger Torben Schønwaldt.

Han ser frem til at høre mere om, hvad det mere præcist er, regionerne mener med en forhandlet aftale og kontrakten med klinikkerne.

- Jeg er jo helt enig i, at det vil være en gevinst for hele sundhedsvæsenet, at vi får en god aftale om voksentandplejen igen. Men det skal være en aftale den enkelte klinikejer kan se sig selv i, og som det er attraktivt at være en del af, siger Torben Schønwaldt.♦

Læs mere om ny model for voksentandplejen på Tandlægebladet.dk

Flere tandlægepatienter har ADHD

I en ny undersøgelse oplever størstedelen af de adspurgte tandlæger flere patienter med ADHD de seneste to år. I privat praksis svarer 52 pct., at der er lidtflere patienter, mens 15 pct. oplever mange flere. Iden kommunale tandpleje oplever 40 pct. lidt flere og33 pct. mange flere.

Har du i løbet af de seneste to år oplevet en ændring i antallet af patienter, som har ADHD?

Ja, der er mange flere

Ja, der er lidt flere

Antallet er uændret

Nej, der er færre

Nej, der er mange færre

Ved ikke

Og konsekvenserne kan være mange. Patienter med ADHD har især problemer med tandpleje og med at modtage tandbehandling. Det er mest fremtrædende i den kommunale tandpleje. Mens medicininduceret mundtørhed og udeblivelser fra aftaler er mere udbredt iprivat praksis. Kilde:

til Tandlægeforeningens medlemmer i juni 2025.

Når jeg kigger ind i et barns mund, kan jeg fortsat se, hvor i byen barnet bor. I Danmark har vi stadig en alvorlig social slagside, når det

gælder tændernes sundhed

ANNE KAAE-NIELSEN

Overtandlæge i Randers Tandpleje

Sådan lyder det i en artikel i Fagbladetboligen.dk. Tandplejen i Randers er netop skrevet ind i den kommende boligsociale helhedsplan for at sætte ekstra fokus på tandsundhed i udsatte familier.

Tandlægeforeningen udgiver årsrapport

FÅ INDBLIK i Tandlægeforeningens årsrapport for 2024. Find den under årsrapporter på Tdlnet.dk.

Unge skal vælge vand frem for søde drikke

500.000

Så mange rodfyldninger foretages der årligt i Danmark. Den hyppigste årsag er caries.

Kilde: Medicin.dk

NI ORGANISATIONER er gået sammen om at bekæmpe børn og unges indtag af søde drikke. Organisationerne vil forsøge at påvirke børn og unges drikkevaner ved at gøre vand mere tilgængeligt, hvor de færdes, og sætte 50 vandposter op på skoler, institutioner og i idrætshaller i fem forsøgskommuner. Tre ud af fire danske børn og unge drikker nemlig mere sodavand, saftevand og energidrik end anbefalet. Og halvdelen af de 13-20-årige er såkaldte storforbrugere. Initiativet kommer fra Center for Sundt Liv og Trivsel med bl.a. Steno Diabetes Center Copenhagen i spidsen, der ser partnerskabet som et vigtigt bidrag til tidlig forebyggelse af en række sygdomme.

Kilde: Ritzau

Slut med salg af nikotin og tobak

KRÆFTENS BEKÆMPELSE har netop lanceret en ny kampagne om, at forbrugersalget af tobak og nikotinprodukter skal være slut i Danmark i 2035. Tandlægeforeningen bakker op om budskabet.

Læs mere på cancer.dk.

LÆR AF FEJLEN

Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring af utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for andre tandlæger. I samarbejde med regionernes risikomanagere deler vi på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret på lignende indrapporteringer. Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk

Manglende oplysning om medicin

PATIENTTILFÆLDE

En patient skal have lavet to ekstraktioner. Tandlægen havde ved første ekstraktion ikke slået op i FMK, da det var tandlægens opfattelse, at patienten var meget præcis i forhold til sine medicinoplysninger. Patienten får lavet ekstraktion af 4+, hvor hun kun adspørges til sin medicin. Det er først, da patienten kommer igen for at få fjernet +6, at hun adspurgt til medicin oplyser, at hun får Prolia, og at hun har fået det i en del år (og inden da Alendronat). Prolia og Alendronat er begge knoglestyrkende medicin, der benyttes ved behandling af osteoporose. Medicinen kan øge risikoen for osteonekrose i kæben, især i forbindelse med tandudtrækninger eller andre kirurgiske indgreb i munden.

Tandlægen tager kontrolrøntgen af knoglen, hvor 4+ blev fjernet sammen med klinisk foto. Der henvises til specialtandlæge med henblik på ekstraktion af +6 samt monitorering efter ekstraktion af 4+.

Odontoverset

LÆRING

Det er tandlægens ansvar at indhente de oplysninger, som er relevante for den konkrete behandling. Inden

tandekstraktion, amotio eller andet kirurgisk indgreb er det nødvendigt, at tandlægen spørger direkte ind til den type medicin, som tandlægen ved kan kompromittere behandlingen. Dertil at orientere sig i FMK og herfra understøtte med et direkte spørgsmål til patienten om fx knoglestyrkende medicin. Ligesom det er relevant at vide, om patienten allerede tager smertestillende medicin for en lidelse, når man postoperativt skal informere om smertebehandling.

Det

spørger I om

Kan min arbejdsgiver sætte min provisionssats ned uden varsel pga. ændrede udgifter til arbejdsgivers forsikring?

SVAR: Nej. Der vil være tale om en væsentlig vilkårsændring, hvis din

arbejdsgiver vil nedsætte din provisionssats. Alle væsentlige vilkårsændringer skal varsles over for dig med dit individuelle opsigelsesvarsel med tilbud om ansættelse igen på de ændrede vilkår. Hvis du ikke vil fortsætte på de ændrede vilkår, kan du anse dig selv som opsagt, og du skal fratræde stillingen med udløbet af dit individuelle opsigelsesvarsel.

Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

Nyt fra Tdlnet

OFFENTLIGT ANSAT: Udbetaling af 6. ferieuge

Fristen for at anmode din arbejdsgiver om udbetaling af 6. ferieuge er senest den 1. oktober. Hvis du ikke ønsker at afholde den optjente 6. ferieuge, har du ret til at få ferien udbetalt sammen med lønudbetalingen for maj. Der gælder særlige regler for nogle regioner – læs mere på Tdlnet.dk.

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER

OKTOBER

21

Roskilde

Parodontologi i praksis

Tilmeldingsfrist: 18. september 2025

Lægemiddelstyrelsen: Natriumfluorid 2 % kan fremover kun bestilles med en udleveringstilladelse

Ret til selvstændigt virke på tre minutter

Tandlægeforeningen har lavet en ny film, der tager dig igennem alt, du skal vide om at optjene tilladelse til selvstændigt virke – supervision, ansættelsesforhold, og hvordan du udfylder dokumentationen og ansøger om tilladelsen. Sefilmen på Tdlnet.dk.

NOVEMBER

Webinar

TR-Tirsdag: Generation Z på arbejdspladsenhvad skal tillidsvalgte vide?

Tilmeldingsfrist: 30. oktober 2025

4 NOVEMBER 7-8

Aalborg Symposium 2025 – Den akutte patient

Tilmeldingsfrist: 3. november 2025

Vidste du, at …

Du som medlem af Tandlægeforeningen også kan blive medlem af Forbrugsforeningen og få glæde af alle dens fordele. Optjen bonus, når du handler i en af de ca. 4.000 butikker, som Forbrugsforeningen samarbejder med. Blandt disse kan fx nævnes Apollo, Bauhaus, Saxo.com, Thiele og mange flere.

Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet

En tandlægeklinik er blevet pålagt at betale en godtgørelse på 5.000 kr. til en kvinde, hvis servicehund blev nægtet adgang på klinikken. Nævnet vurderede, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der kunne pege i retning af, at hun havde været udsat for indirekte forskelsbehandling pågrund af handicap.

Colosseum gjorde sig umage med at fortsætte driften af klinikken i den samme ånd efter overtagelsen. Vi havde stor ind ydelse over driften og k lov til at fortsætte som vi plejer..

Mette Brande, tidligere klinikejer

Se mere fra tidligere klinikejere og få indsigt i, hvordan et generationsskifte hos Colosseum kan foregå.

Overvejer du pension?

Sælg din klinik og skab rum til faglighed

Hos Colosseum Tandlægerne har vi stor erfaring med at skabe en tryg og værdig overdragelse når generationsskiftet nærmer sig.

Vi tilbyder professionel støtte og sparring i både salgsproces og i den efterfølgende drift.

Vi hjælper med administration, personaleledelse, faglig uddannelse og udvikling, indkøbsaftaler, markedsføring og GDPR-compliance, så du kan slippe for de daglige administrative byrder og fokusere på det, du brænder for!

Har du spørgsmål eller ønskes en uforpligtende snak? Kontakt os:

Annki Cedervall

Head of Expansion

Telefon: 53 608 232

Mail: Annki.Cedervall@colosseumklinikken.dk

£20.000. Så meget blev en af John Lennons molarer solgt for ved en auktion i Storbritannien i 2011. Køberen var den canadiske tandlæge Michael Zuk, som betalte, hvad der svarer til 172.475 kr. for tanden. Han købte tanden med det formål at knuse den for at kunne ekstrahere DNA fra den. Han drog derefter ud på en mission om at finde potentielle nulevende børn af den kendte The Beatles-sanger.

John Lennon fik o cielt en søn med hver af sine to koner, men Michael Zuk spekulerede i, om den populære stjerne – mon uden at vide det – fik andre arvinger. Hvis personen var et match, kunne vedkommende gøre krav på en andel af arven, og tandlægen ville kræve en procentdel som betaling.

Michael Zuk har kun lavet faderskabstest på én af henvendelserne, der havde den største sandsynlighed for at være relateret til John Lennon. Testpersonen havde en interessant historie, der antydede, at hans mor havde socialiseret med forskellige bands i samme område, og ligheden til stjernen var stor. Testen afslørede dog, at der ikke var tale om et far/søn-match, men pegede på, at der var stor sandsynlighed for, at de var nært beslægtet på anden vis.

Med i købet fulgte også John Lennons ene retinerede primære molar, der enten kunne indikere manglende anlæg af en præmolar eller havde en fysisk hindret eruption. Derudover tydede tilstanden af kindtænderne på, at John Lennon sjældent besøgte tandlægen, og at der var en risiko for, at han led af mundtørhed, refluks eller begge dele. ♦

Kilde: Michael Y Zuk DDS

Lennons molar

MØDTE TUSINDVIS PÅ SMUKFEST

Igen i år deltog Jordan på Smukfest – og vi er stolte af den indsats, der blev lagt af de mange tandlægestuderende, som sammen med os mødte festivalgæster både på pladsen og ude i camps.

Med Swap Patrol satte vi fokus på god mundhygiejne ved at bytte gamle tandbørster til nye, friske. Det var især Jordan Green Cleantandbørsten med håndtag

af 100% genanvendt plast, der fik mange komplimenter med på vejen af gæsterne.

Derudover mindede vi festivalgæsterne om vigtigheden af interdental pleje – at bruge tandtråd og andre gode vaner som en del af den daglige rutine for et sundt smil.

Tak til alle jer, der var med til at gøre Smukfest 2025 til en

succes. Vi glæder os til at fortsætte rejsen for, hvordan små vaner kan gøre en stor forskel – også uden for festivalerne.

Husk at du kan bestille gratis vareprøver her:

Næste skridt mod en bedre forståelse af bruksisme

I LØBET AF DE SENESTE ÅR har bruksisme fået stadigt stigende opmærksomhed fra både klinikere og forskere. Det er derfor blevet tydeligt, at visse aspekter af de nuværende, ekspertbaserede definitioner af bruksisme rejser spørgsmål og skaber forvirring blandt klinikere, forskere, undervisere og patienter. Derfor har en stor gruppe af forskere fra hele verden med speciale i bruksisme bidraget til en forskningsartikel, som har tre formål: (1) at give læseren en ordliste over de eksisterende definitioner, (2) at drøfte ofte stillede spørgsmål vedrørende disse definitioner og (3) at foreslå en køreplan for de næste skridt mod en bedre forståelse af bruksisme.

I 2024 samledes forskerne til en heldagsworkshop i forbindelse med General Session & Exhibition i regi af International Association for Dental, Oral and Craniofacial Research (IADR). Her drøftedes de nuværende definitioner af bruksisme. Indsigter fra disse drøftelser er efterfølgende samlet, analyseret og sammenfattet i forskningsartiklen.

Heri er der en opdateret ordliste over de centrale termer i de nuværende definitioner, et overblik over ofte stillede spørgsmål og et indblik i, hvad der skal ske de kommende år, når det gælder bruksisme. Fx har forskerne valgt at fjerne tilføjelsen ”hos ellers raske individer” fra de specifikke definitioner af søvn- og vågenbruksisme. Derudover er den hierarkiske struktur i et tidligere foreslået gradueringssystem blevet revideret og præciseret med forslag om at inkludere termer baseret på selvrapportering, klinisk undersøgelse og målinger baseret på måleudstyr.

Tandtråd kan måle stressniveau

NU KAN MAN MÅLE STRESSNIVEAU hurtigt og nemt direkte fra spyt. En gruppe forskere har udviklet en smart tandtråd, som opsamler en lille mængde spyt. Det transporteres herefter til en fleksibel elektrokemisk sensor via kapillær mikrofluidik, hvor kortisol – som er en biomarkør for stress – måles.

Sensoren er ekstremt følsom. Det er muligt at påvise kortisol helt ned til 0,048 pg/ml i realtid med et måleområde på 0,10–10.000 pg/ml (R² = 0,9916). Spytmåling via tandtråd giver resultater inden for 11–12 minutter.

Spytmåling via tandtråd giver resultater

inden for 11–

12 minutter

Designet er lavet til at være pålideligt og præcist, uanset om det bruges på kunstigt spyt eller på ægte prøver fra mennesker. For menneskelige spytprøver (som forskerne testede i stressundersøgelsen) viste platformen en høj korrelation (r = 0,9910) i forhold til konventionelle ELISAanalyser.

Systemet kan kobles til en trådløs aflæser, så man nemt kan følge stressniveauet dag for dag.

Forskerne bag den nye teknologi åbner op for, at målinger via tandtrådsmetoden også kan tilpasses til at måle andre sto er i spyt. Det kan potentielt give nye muligheder for, at man andre steder i sundhedsvæsenet kan bruge metoden til måling og overvågning af patienter.

Appl Mater Interfaces;17:25083-96.

Caries som centrum i et netværk af kroniske sygdomme

CARIES ER IKKE KUN ET TANDPROBLEM, men en central faktor i et komplekst netværk af kroniske sygdomme gennem hele livet. I et nyt studie har en gruppe forskere analyseret data fra den amerikanske befolkning og kortlagt sammenhænge mellem caries og en række ikke-smitsomme sygdomme (NCD’er) som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kræft, mentale lidelser, respiratoriske sygdomme og autoimmune tilstande. Sygdommene blev repræsenteret som punkter i en netværksanalyse, hvor forbindelser viste deres samtidige forekomst. Caries var det mest centrale knu-

depunkt i alle aldersgrupper. Allerede i de tidlige år var der en tydelig kobling mellem caries og overvægt/fedme. Med alderen blev flere sygdomme forbundet til netværket, og kompleksiteten steg markant. Hos voksne spillede depression en væsentlig rolle, mens glemsomhed og mental forvirring dominerede i alderdommen. Diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft fik stigende betydning med alderen - med diabetes som den mest fremtrædende efter 60 år.

Studiet viste, at NCD’er generelt er tæt forbundne, hvilket understøtter behovet for tværfaglige forebyggelsesstrategier.

Kommentar

BENTE NYVAD

Forskerne konkluderede, at tidlig indsats mod fælles risikofaktorer for caries og fedme – såsom kostvaner og livsstil –ikke blot kan forbedre børns orale sundhed, men også potentielt kan reducere risikoen for en række alvorlige sygdomme senere i livet.

Alves-Costa S, Rodrigues FA, Ferraro AA et al. Caries is the hub of a complex network of chronic diseases across the life decades. J Dent Res 2025;104;881-9.

Professor emeritus, dr.odont., ph.d., Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

Forfatterne anbefaler, at forebyggelse af sygdomme som caries og fedme rummer nøglen til at reducere risikoen for en lang række andre kroniske sygdomme, ikke blot på kort sigt, men også senere i livet. Denne konklusion er imidlertid ikke holdbar ud fra undersøgelsens design. Det skyldes, at data er genereret ud fra kohorter af individer i forskellige aldersgrupper indsamlet inden for samme tidsperiode. Der er således ikke tale om et langtidsstudie, hvor man har fulgt de samme individer over tid. Overvejelser om den langsigtede udvikling af de kroniske sygdomme er derfor spekulativ. Det er ikke uventet, at caries er den centrale sygdom i alle de undersøgte aldersgrupper, eftersom caries er den hyppigst forekommende kroniske sygdom i verden. Det er desuden vist i adskillige

videnskabelige studier, at caries er associeret med overvægt/fedme, diabetes, parodontitis og hjerte-kar-sygdomme. Dette taler for, at sygdommene deler fælles risikofaktorer. Men bortset fra caries kender vi ikke patogenesen til de øvrige sygdomme. Derfor er det stadig usikkert, i hvilket omfang sygdommene kan forebygges med de samme tværfaglige forebyggelsesstrategier. Det problem løser den aktuelle artikel ikke.

Alligevel giver artiklen et fascinerende indblik i kompleksiteten af og sammenhængen mellem de mest almindelige kroniske livsstilssygdomme, og for første gang inddrages de orale sygdomme i en netværksanalyse.

Brug af AI i uddannelsen af tandlæger har både fordele og ulemper

TANDLÆGEUDDANNELSEN KAN DRAGE STOR FORDEL af kunstig intelligens i den endodontiske undervisning. Dog er der også visse udfordringer, som man bør have for øje, før man bruger AI i undervisningen. Det viser en ny videnskabelig litteraturgennemgang af, hvordan AI-chatbots bruges i uddannelsen af tandlæger udført af en gruppe forskere med ph.d.-studerende Hossein Mohammad-Rahimi fra Odontologisk Institut på Aarhus Universitet i spidsen.

Gennemgangen fremhæver, at AI-chatbots giver studerende øjeblikkelig adgang til viden, personlige læringsoplevelser og værktøjer til interaktiv træning og klinisk beslutningsstøtte. Undervisere kan drage fordel af bl.a. strømlinet udvikling af pensum og automatiseret oprettelse af prøver. På trods af disse fordele har brugen af AI i undervisningen også en række ulemper, som man er nødt til at tage hensyn til. Det drejer sig bl.a. om algoritmiske skævheder, risiko for plagiat og spredning af misinformation. Analyse af den aktuelle forskning afslører et begrænset antal studier specifikt inden for endodonti. Det får forskerne til at konkludere, at der er behov for skræddersyede chatbotløsninger, der er valideret for nøjagtighed og relevans.

Mohammad-Rahimi H, Setzer FC, Aminoshariae A, Dummer PMH, Duncan HF, Nosrat A. Artificial intelligence chatbots in endodontic education – concepts and potential applications. Int Endod J 2025 Mar 31. [Online ahead of print].

Tandslid hos børn og unge kan måles på digitale

tandmodeller

DIGITALE SCREENINGER AF TÆNDER er en valid måde at måle, hvor meget tandslid børn og unge har. Det er resultatet af ny forskning fra Odontologisk Institut på Københavns Universitet, hvor en gruppe forskere har sammenlignet en kvalitativ og en kvantitativ vurdering af sliddet.

Tandmodeller fra 24 unge mellem 11-16 år blev scannet to gange med 11-17 måneders mellemrum. To tandlæger vurderede først visuelt, hvor slidte tænderne var. Derefter blev tandsliddet kvantiteret på de scannede referencetænder (centrale incisiver, hjørnetænder og første molarer), hvor man ved hjælp af computer måler det faktiske slid i millimeter.

Den statistiske analyse af resultaterne viste, at alle deltagere havde tegn på tandslid, og sliddet var værst på de centrale incisiver. Når to forskellige tandlæger vurderede slid visuelt, var de ikke altid enige. Den enkelte tandlæge kunne også vurdere sliddet forskelligt fra gang til gang. Den kvantitative metode viste, at det gennemsnitlige slid var 0,09 mm, og metoden virkede reproducerbar og følsom ved tandsubstanstab større end 0,05 mm – den kunne bruges på 92 % af referencetænderne.

Alle deltagere havde

tegn på tandslid

Forskerne kunne konkludere, at mange børn og unge i undersøgelsen har mere tandslid end forventet for deres aldersgruppe. Ved at bruge digitale tandscanninger kan man opdage slid tidligt og måske forebygge, at det bliver værre senere i livet.

Ellingsgaard MT, Khesrawi F, Peutzfeldt A, Hermann NV, Sonnesen L, Benetti AR. Qualitative and quantitative assessment of tooth wear in young individuals. J Dent 2025;153:105538.

Løft din diagnostik med TRIOS 6

TRIOS 6 byder på helt nye muligheder for at stille præcise diagnoser og styrke kommunikationen med dine patienter – takket være den nye TRIOS DX Plus-software.

Dine fordele med TRIOS 6 og TRIOS DX Plus:

• Opdag nemt plak, caries, slid og tandkødsrecession – med hjælp fra AI.

• Se farver og detaljer som aldrig før med 110 % bedre scanningskvalitet.

• Del dine fund og anbefalinger direkte med patienten via DentalHealth App.

Vil du høre mere om TRIOS 6?

Ring til os på 43 66 44 44 – uanset om du vil booke en demo, have en pris eller bare høre, hvordan TRIOS 6 kan gøre en forskel for dine behandlinger.

TRIOS 6 kan leases – inkl. software til en attraktiv pris

Tema:

Syndromer, som påvirker den orale sundhed

Oral sundhed er en grundlæggende, men desværre ofte undervurderet del af den generelle sundhed. Dette bliver særlig tydeligt ved personer med sammensatte sundhedsudfordringer – fx de, som lever med sjældne diagnoser og funktionsnedsættelser. En af de største udfordringer ved sjældne diagnoser er netop, at de er sjældne. Dette fører ofte til manglende opmærksomhed, begrænset kompetence og utilstrækkelig indsigt – både i diagnoserne generelt og i deres specifikke indvirkning på den orale sundhed. Det er imidlertid vigtigt, at man forstår, at sjældne diagnoser samlet set slet ikke er sjældne. Der findes anslået 7.000-8.000 forskellige sjældne diagnoser, som til sammen antages at berøre omkring 6 % af befolkningen. Det betyder, at tandplejepersonalet med stor sandsynlighed vil møde patienter med sjældne diagnoser i den kliniske praksis.

De forskellige diagnoser kan have betydelige konsekvenser for oral sundhed og behandlingsbehov, fx i form af direkte følger af genetiske forandringer, der påvirker udvikling af mundhule, tænder og omkringliggende væv, bivirkninger ved medicinsk eller kirurgisk behandling eller via udfordringer i forbindelse med kommunikation og interaktion. Sådanne situationer kan være krævende at håndtere i en travl klinisk hverdag. De kan kræve særskilt kompetence, tværfagligt og internationalt samarbejde samt anvendelse af specialudstyr, hjælpemidler og særlige digitale resurser.

I dette og næste nummer af Tandlægebladet og Tidende sætter vi derfor søgelyset på den orale sundhed hos personer med sjældne diagnoser. Det er selvsagt ikke muligt at dække hele bredden af dette felt i otte artikler, men vi ønsker at give et indblik i relevante netværk og digitale platforme, eksempler på diagnoser, som påvirker oral sundhed på forskellig vis, samt konkrete erfaringer med behandling og nyttige hjælpemidler.

En helhedsorienteret og tværfaglig tilgang til sjældne diagnoser, hvor tandplejen indgår som central aktør, kan bidrage til at styrke ikke bare den orale sundhed, men også den generelle sundhed og livskvaliteten for de mennesker, det drejer sig om. ♦

HILDE NORDGARDEN

Afdelingsleder, planlægger af temaet Senter for sjeldne diagnoser, enhet munnhelse, Lovisenberg diakonale sygehus

NILS-ERIK FIEHN

Ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør

ABSTRACT

Komplekse medfødte sjældne sygdomme, som viser sig i mundhulen, vil ofte kræve højt specialiseret udredning, rådgivning og eventuelt behandling. I de nordiske lande har der i flere årtier fandtes kompetencecentre, som varetager udredning, rådgivning og højt specialiseret tandlægefaglig behandling af patienter med medfødt sjælden sygdom. Nærværende artikel tager læseren med på en beskrivelse af det vigtige samarbejde, der siden centrenes begyndelse har dannet fundamentet for netop disse behov, som ses hos patientgruppen. Internt beskriver vi os selv som ”sjældnefamilien”, og det historiske perspektiv er grundlaget for fremtidens visioner om datadeling og forskning til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen.

EMNEORD Rare disease | Nordic collaboration | interdisciplinary | multicenter collaboration

Nordisk samarbejde om oral sundhed ved sjældne syndromer

XENIA HERMANN, overtandlæge, leder, Odontologisk Landsdels- og Videncenter, Rigshospitalet, København

HILDE NORDGARDEN, afdelingsleder, specialist i pædodonti, dr.odont., SENTER for sjeldne diagnoser, enhet munnhelse, Lovisenberg Diakonale Sykehus, Oslo

HELENA ANJOU, specialist i oral pædodonti, Odontologiska Institutionen, Region Jönköpings län, Jönköping

CASPER KRUSE, tandlæge, centerleder, ph.d., Odontologisk Landsdels- og Videncenter, Aarhus Universitetshospital, Aarhus

ANNA ÖDMAN ROUSSAKIS, klinikchef, specialisttandläkare i ortodonti, ph.d., Mun-H-Center, Göteborg

Accepteret til publikation den 18. marts 2025

Tandlægebladet 2025;129:656-9

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter:

XENIA HERMANN xenia.hermann@regionh.dk

BEGREBET SJÆLDEN SYGDOM, DIAGNOSE ELLER TILSTAND BRUGES OM SYGDOMME, som har lav forekomst i en befolkning. Landene imellem hersker der forskellige definitioner, som fremgår af Tabel 1. Definitionen for en sjælden medfødt sygdom beskrives ud fra prævalensen af den givne sygdom. Men fælles for dem alle gælder det, at den enkelte sjældne tilstand vil være noget, man som kliniker i primærsektoren sjældent eller aldrig vil møde. Til gengæld findes der på europæisk plan mere end 5.000 forskellige sjældne diagnoser. Det betyder, at den almindelige tandlæge flere gange i sit arbejdsliv vil møde og behandle patienter med sjældne sygdomme. Når det kommer til de mere komplekse problemstillinger, vil den almindelige tandlæge derfor ikke kunne opnå tilstrækkelig erfaring indenfor området og dermed ikke nødvendigvis kunne tilbyde relevant diagnostik og håndtering. Når det er tilfældet, kan der henvises til højt specialiserede kompetencecentre/videncentre. Organiseringen og kravene i de forskellige lande varierer. Nærværende artikel vil beskrive baggrunden og forhistorien til de kompetencecentre/ videncentre, som vi kender dem i dag. Artiklen kommer ind på, hvordan det nordiske samarbejde er fungerende, samt hvilke visioner og ønsker vi samlet set har for udviklingen på området.

Forekomst af misdannelser

Forekomst Antal med sygdommen

Norge 1:5000 2750

Sverige 1:5000 5000

Danmark 1:10.000 500

Tabel 1. Definition af en sjælden tilstand beror på prævalens. I denne tabel ses prævalensen for hvert land, samt hvor mange personer der maksimalt vil have sygdommen i hvert land. Langt de fleste sjældne tilstande forekommer langt sjældnere end det.

Table 1. The definition of a rare condition is based on prevalence. This table shows the prevalence for each country, as well as the maximum number of people who would have the disease in each country. The vast majority of rare conditions occur much less frequently than that.

klinisk relevans

Komplekse sjældne sygdomme, som viser sig i mundhulen, vil ofte kræve højt specialiseret udredning, rådgivning og evt. behandling. Som tandlæge i primærsektoren er det vigtigt at kende til disse funktioner for at yde rettidig henvisning eller vide, hvor man vil kunne søge råd og vejledning. En højt specialiseret enhed kræver et multidisciplinært samarbejde med inputs fra flere specialer. Når det drejer sig om sjældneområdet, vil internationalt samarbejde også ofte have stor betydning. Det nordiske samarbejde har i mange år været stærkt, og nærværende artikel vil tage læseren med på en fortælling om det historiske perspektiv, den nuværende organisering og visionerne for fremtidens samarbejde omkring forståelsen og udviklingen af sjældneområdet.

HISTORISK PERSPEKTIV

De skandinaviske lande har en stolt tradition for fælles samarbejde og udvikling. Vi har en mangeårig fælles forståelse for kulturen omkring konserverende tandbehandling, forebyggelse og sundhedsfremme på det tandlægefaglige område. Det nordiske samarbejde omkring sjældne syndromer er ingen undtagelse. Vi skal historisk set kigge på en forening, som blev skabt lang tid før sjældnecentrene. På Skt. Apollonias dag, lørdag den 9. februar i 1974, var der stiftende generalforsamling på Børnehospitalet i Vangede i København (1). Her stiftede man ”Nordisk Forening for Handicaptandvård (NFH)”. I sit udgangspunkt var NFH med fokus på et noget bredere perspektiv, nemlig den funktionshæmmede patient i tandlægestolen. Og indenfor den brede gruppe af funktionshæmmede borgere finder vi også de komplekse syndromer. I løbet af 1980’erne blev den norske tandlæge Kari Storhaug og kollegaer derfor mere og mere opmærksomme på gruppen af patienter med sjældne medicinske tilstande, og hvordan mange i denne gruppe havde store udækkede behov for undersøgelse, udredning og rådgivning om behandling, når det gjaldt oral helse (2). Disse behov blev beskrevet, og i 1992 blev det godkendt at oprette Senter for sjeldne diagnoser, enhet munnhelse. Kari Storhaug blev ansat som leder af det nyoprettede Senter for sjeldne diagnoser, enhet munnhelse. Med Norges faste prioritering af området blev det endnu mere synligt, hvor vigtigt sådanne centre også måtte være i Sverige og Danmark. I Sverige blev der derfor sat rammer for arbejdet allerede i starten af 1990’erne, hvilket muliggjorde, at Jan Andersson-Norinder og medarbejdere startede Mun-H-Center i Göteborg. Nogenlunde samtidigt oprettede man Kompetenscenter för Sällsynta Odontologiska Tillstånd på Odontologiska Institutionen i Jönköping med Birgitta Bergendal, specialist i oral protetik, i spidsen.

I marts 1996 afholdtes Nordiska Hälsovårdshögskolan i Gøteborg i samarbejde med førnævnte NFH et symposium med titlen ”Odontologiska Kunskaps- og behandlingscenter för sällsynta tillstånd – ett område for samverkan och kvalitetsudvikling i Norden” (3). Symposiets deltagere var tandlæger fra hele Norden, og mødet endte bl.a. med en anbefaling af i alle nordiske lande at oprette odontologiske kompetencecentre for sjældne sygdomme.

I Sverige ønskede man at dække det nordligste område, hvorfor Odontologiskt Kunskapscentrum i Norr i Umeå blev startet i år 2000 af Birgitta Bäckman, specialist i pædodonti. Videncentrene i Danmark blev en realitet i 2002, hvor de fik fornøjelsen af Hans Gjørup og Jette Daugaard-Jensen, siden Eva Fejerskov Lauritsen, som de første ledere af de to centre i Danmark. På den måde blev det nordiske samarbejde udvidet i år 2002, og den skandinaviske sjældnefamilie var nu bragt sammen.

Det tager mange år at forstå omfanget af sjældne sygdomme. Vi forfattere, som er de nuværende ledere af de nordiske centre, er i vores daglige arbejde bevidste om den fortid og det ansvar, der hviler på fremtiden for sjældne tilstande. Heldigvis har vi hinanden til at styrke den udvikling.

ORGANISERING OG SAMARBEJDE

De skandinaviske kompetencecentre er i høj grad baseret på netværk og fælles interesseområde. En stor styrke er den fælles drivkraft i, at vi sammen kan nå længere og gøre en forskel, som ingen af os ville kunne gøre på basis af egne erfaringer alene. På sjældne områder har vi brug for det tværfaglige, men vi har også brug for at samle os i bredere netværk for at lære mere af det fulde billede af de sjældne sygdomme. Vi plejer at sige, at ”vi ved nok til at vide, at vi ikke ved særlig meget”. Vi mødes fysisk mindst en gang om året, både hos hinanden og på konferencer. Derudover afholdes hvert år 4-6 videokonferencer, hvor vi kan dele og diskutere komplicerede patienttilfælde. Enten fordi der er behov for input til udredning, eller fordi behandlingsmulighederne med fordel kan drøftes i et forum af flere specialister med kendskab til netop det sjældne.

Udbyttet af disse nordiske fællesmøder kan vise sig i så konkrete tilfælde som et patienttilfælde med en udiagnosticeret otteårig pige, født med mitralklapinsufficiens, lav legemshøjde (-2 SD) og dysplastiske tænder med frembrudsproblemer og spontane nekroser til følge. Casen fremlægges på et møde, hvor to af deltagerne mener at have set lignende (Fig. 1A, B). Efter endt møde fremsendes yderligere information fra Aarhus med opfordring til, at der kunne være en mutation i LTBP3-genet, også

Panoramarøntgen 4 og 7 år

Fig. 1. A. 4-årig pige ved henvisning. Primære incisiver mistet på grund af spontane nekroser. Primære og permanente tænder ses dysplastiske og stort set uden emalje. B. Nu som 7-årig. 6’erne er endnu ikke frembrudt, men ses resorberede under slimhindedække. Der ses pulpaoverkapninger og endodontisk behandling af 1+, som har virket efter hensigten og bevaret tænderne i fronten. Endodontisk behandling på yderligere et antal tænder må forudses.

Fig. 1. A. 4-year-girl at the time of referral. Primary incisors have been lost because of spontaneous necrosis. Both permanent and primary dentition is without enamel and with dysplastic morphology. B. Same girl as 7-year-old. Molars are still not erupted but are seen to be resorbed preerupted. There has been done endodontic treatment in several teeth in the front, which has given function for now. It must be taken into account that more teeth will need endodontic treatment in the future.

kaldt DASS (Dental Anomaly and Short Stature). Efter yderligere henvisning til afdeling for klinisk genetik finder man en sygdomsfremkaldende variant i netop det gen (4). Pigen kan nu gå i relevant kardiologisk opfølgning og på sigt blive tilbudt relevant genetisk rådgivning og eventuelt prænatal diagnostik, når hun en dag selv ønsker at få børn. Ud over dette blev tandbehandlingen også drøftet i det nordiske forum. Patienten har siden tandfrembrud fået foretaget enkelte profylaktiske pulpaoverkapninger

og forseglinger af kronerne for at forebygge spontane nekroser. Dette gøres for at sikre tændernes bevarelse under væksten. På sigt forventes tænderne at mistes og erstattet implantatprotetisk, når dette findes relevant. Samtlige behandlinger er varetaget i højspecialiseret regi, men patienten følges også i primærsektoren, hvor samarbejdet mellem netop hospitalsbehandlingerne og kommunal tandpleje findes af stor betydning.

Der kan nævnes mange flere eksempler end blot dette ene. De

mange gange, diagnoser er blevet stillet, netop gennem det internationale samarbejde, vidner også om den store kompleksitet, der ses ved diagnosticeringen af sjældne medfødte sygdomme.

FREMTIDENS MULIGHEDER OG ØNSKER

Vi motiveres og beriges af hinandens arbejde og ønske om konstruktivt sammenspil og udvikling. Netværket er drevet af passionerede centre med egen økonomi, og uden at de organisatoriske og økonomiske forskelle landene imellem er en hindring. Alligevel undres vi ofte over, hvor svære fælles publikationer kan være. En hindring for øget samarbejde kan være juridiske aspekter, som grundlæggende set skal sikre data og personsikkerhed, men som bureaukratiserer og vanskeliggør deling af data og dermed udvikling af projekter til gavn for den fælles forståelse af disse sjældne og komplekse sygdomme.

En sårbarhed på sjældneområdet kan netop være den netværksbaserede tilgang, hvor kompetencer kan gå tabt ved generationsskiftet. Derfor findes den trygge sjældnefamilie afgørende i generationsskiftet for også at få nye generationer til at stå trygt på skuldrene af fortidens produktive, arbejdsomme og udviklende indsatser. Hvis vi ser fremtiden i øjnene, er et konkret eksempel på potentialet for yderligere samarbejde vores fælles arbejde med diagnosen x-linked hypophosphatemia (XLH), også kaldet hypofosfatæmisk rakitis på dansk. Ved XLH ses mundhulesymptomer, der også kan være vigtige for den overordnede diagnostik. XLH er en medfødt sygdom, der skyldes forandringer i genet PHEX, som medfører, at nyrerne udskiller fosfat via urin i større grad end normalt og dermed lavere

D-vitaminniveau i blodet (5). Resultatet er lave niveauer med fosfater og andre mineraler, der er nødvendige for kroppens hårde væv. Da genet er lokaliseret på X-kromosomet, rammes drenge hårdere end piger. Tandemaljen har ofte mikrofrakturer, og dentinen er dårligt mineraliseret. Dette fører til, at de fleste med diagnosen har mundhulesymptomer i form af gentagne spontane tandabscesser i både primære og permanente tandsæt. Dette kan føre til tidligt tandtab og behov for oral rehabilitering. Siden diagnosen påvirker mineralisering af knogle, har der været en del usikkerhed om prognosen efter behandling med implantater, og dette er et tilbagevendende tema i møder mellem centrene. I tillæg er der nu kommet en ny type medicin for diagnosen, og der findes endnu ikke viden om, hvordan dette påvirker tænderne og tændernes støttevæv. For at fremskaffe mere viden om dette er der behov for at dele erfaringer, udarbejde fælles behandlingsprotokoller og gennemføre multicenterstudier. Dette blot for at nævne en af de diagnoser, vi ser øget samarbejde omkring for fremtiden.

TAK

Tak for bidrag til: Johanna Norderyd, specialisttandläkare i pædodonti, ph.d., CHILD, Jönköping University, Jönköping, Hans Gjørup, specialtandlæge i ortodonti, ph.d., Odontologisk Landsdels- og Videncenter, Aarhus Universitetshospital, Aarhus, Jette Daugaard-Jensen, tandlæge, M.S., Odontologisk Landsdels- og Videncenter, Rigshospitalet, København, og Catharina Falk Kieri, övertandläkare, specialisttandvården Pedodonti, Tandläkarhögskolan, Umeå.

ABSTRACT (ENGLISH)

NORDIC COLLABORATION ON ORAL HEALTH IN RARE DISEASES

Complex inherited rare diseases that manifest in the oral cavity often require diagnosis, counselling, and potentially highly specialized treatment. In the Nordic countries, competence centres have existed for several decades, providing diagnostic services, counselling, and highly specialized dental treatment for patients with inherited rare diseases.

This article takes the reader through a description of the important collaboration that, since the establishment of the centers, has formed the foundation for meeting the specific needs of this patient group. Internally, we refer to ourselves as the “rare family”. The historical perspective is exactly the foundation for future visions of dental perspectives in rare diseases.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

ABSTRACT

I denne artikel præsenteres ”Unike Tenner” (uniketenner.no) – et netsted for sjældne diagnoser med manifestationer i mundhulen. Globalt estimeres det, at op til en halv milliard mennesker har en sjælden diagnose, og stadig flere lever længere end tidligere med diagnosen. Mange sjældne diagnoser har manifestationer i mundhulen eller systemiske tilstande, som kræver tilpasninger ved tandbehandling. ”Unike Tenner” er udviklet med henblik på at støtte tandplejepersonale ved møde med disse personer – både i tilfælde med en kendt sjælden diagnose og med usædvanlige orale fund uden kendt diagnose.

EMNEORD Clinical decision support systems | rare diseases | mouth

Et netsted til hjælp for tandlæger ved sjældne diagnoser

OLE RASMUS THEISEN, tandlæge, Nasjonalt kompetansesenter for oral helse ved sjeldne diagnoser – Senter for sjeldne diagnoser, enhet munnhelse, Lovisenberg Diakonale Sykehus

TIRIL BERGGREN, tandlæge, Nasjonalt kompetansesenter for oral helse ved sjeldne diagnoser – Senter for sjeldne diagnoser, enhet munnhelse, Lovisenberg Diakonale Sykehus

Accepteret til publikation den 6. december 2024

Tandlægebladet 2025;129:660-3

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: OLE RASMUS THEISEN olerasmus.theisen@tako.no

PERSONER MED SJÆLDNE DIAGNOSER besøger formentlig tandklinikken i lige så stor grad som andre. Tandplejepersonale kan imidlertid føle, at disse diagnoser ligger uden for deres kompetenceområde. Netstedet uniketenner.no – uniqueteeth.net – er udviklet for at give tandplejepersonale viden om sjældne diagnoser og relevante hensyn. Søgeværktøjet på netstedet gør det muligt at knytte sjældne kliniske fund til mulige diagnoser, når der ikke foreligger en diagnose.

PRÆSENTATION AF EMNET

Sjældne diagnoser og sundhedssektoren

Definitionen på en sjælden diagnose varierer. I Norge og i de fleste EU-lande regnes en diagnose som sjælden, hvis færre end 1 pr. 2.000 i befolkningen er ramt. Dette udgør 5,9 % af befolkningen ifølge konservative estimater – eller over 482 millioner personer på globalt plan (1). I Danmark er prævalensen af sjældne diagnoser defineret som færre end 1-2 pr. 10.000 – eller omtrent 1 % af befolkningen (2). Antallet af kendte tilfælde er ofte betydeligt lavere end antallet af faktiske tilfælde (3). Uafhængigt af afgrænsningen oplever mange med sjældne diagnoser afvisning og manglende forståelse fra sundhedspersonale (4). Ukorrekte diagnoser kan forsinke forebyggende tiltag, føre til fejlbehandling og reducere livskvaliteten (5,6).

Diagnoseoversigt

Diagnoseoversigten på netstedet uniketenner.no dækker foreløbig 200 tilstande. Den beskriver generelle fund og oriente-

rer kort om diagnostik og behandling, synonymer, genetik og arv, mundhulefund, samt hvad man i tandplejen bør være opmærksom på. De 200 tilstande er udvalgt fra publicerede oversigter over diagnoser med forskellige typer af mundhuleaffektioner eller kraniofaciale anomalier. De mest hyppige sjældne diagnoser prioriteres højest, men også relevante, meget sjældne tilstande er inkluderet for at give et helhedsbillede af diagnosespektret. Udvalget afspejler variationen i tilgængelige data og danner grundlaget for et transparent og funktionelt værktøj, som kan håndtere forskellige tilstande, der efterhånden føjes til.

Synonymer

Mange sjældne diagnoser har flere synonymer. Diagnoseoversigten tillader søgning efter alle synonymer, hvilket gør det lettere at identificere diagnoser uafhængigt af, hvilken betegnelse den berørte person, litteraturen eller andre behandlere anvender. Hovednavnene i diagnoseoversigten er baseret på terminologien i den europæiske netportal for sjældne diagnoser, orpha.net.

Genetik og arv

Omtrent 80 % af de sjældne diagnoser er genetiske. Oversigten viser, hvilket gen eller hvilke gener der knyttes til diagnosen samt den forventede arvegang, hvilket forenkler kortlægningen af familieanamnesen. Fx forårsages skeletdysplasien kleido-

klinisk relevans

Sjældne diagnoser er ofte komplekse og kan kræve en anden tilgang end den konventionelle, også ved tandbehandling. Forebyggende tiltag og reduktion af risiko for komplikationer er afgørende, da der som regel hverken findes behandlinger, som kurerer diagnosen, eller tilpassede behandlingsprotokoller. Netstedet uniketenner.no er et gratis, åbent tilgængeligt værktøj, som støtter tandplejepersonale ved møde med personer med sjældne diagnoser i klinikken.

kraniel dysplasi af en patogen RUNX2 genvariant i otte ud af 10 tilfælde. Diagnosen følger autosomal dominant arvegang, hvilket vil sige, at hvert barn har 50 % sandsynlighed for at arve genvarianten og dermed diagnosen.

Orale fund

Mundhuledelen af diagnosebeskrivelsen redegør for fund, som er beskrevet i litteraturen. Litteraturgrundlaget for orale fund ved sjældne diagnoser er ofte yderst begrænset. Et eksempel på orale fund ved den sjældne diagnose X-bundet hypofosfatæmi er abscesser og fistler i ubehandlede og tilsyneladende sunde tænder.

Udvalgte sjældne diagnoser med orale manifestationer

Fig. 1. Ansigtsillustrationer af fem sjældne diagnoser, hvor mundhulefund er karakteristiske. A. Hypohidrotisk ektodermal dysplasi. B. Osteogenesis imperfecta type III. C. Oculo-facio-cardio-dentalt syndrom. D. Prader-Willi syndrom. E. Kleidokraniel dysplasi. Illustrationer: Malin Bernas-Theisen, Senter for sjeldne diagnoser, enhet munnhelse.

Fig. 1. Facial illustrations of five rare disorders where oral manifestations are characteristic. A. Hypohidrotic ectodermal dysplasia. B. Osteogenesis Imperfecta type III. C. Oculo-Facio-Cardio-Dental syndrome. D. Prader Willi syndrome, and E. Cleidocranial Dysplasia. Illustrations: Malin Bernas-Theisen, TAKO-centre.

Hvad tandplejepersonale bør være opmærksom på

Dette inkluderer især relevante anbefalinger som i nedenstående eksempler:

– Metronidazol skal undgås ved Cockayne syndrom på grund af risiko for alvorlige leverkomplikationer (7).

– Antibiotikumprofylakse anbefales før tandbehandling, som involverer blødning, ved Oslers sygdom på grund af risiko for hjerneabscesser (8).

– Ved Ehlers-Danlos syndrom kan lokalanalgesi have reduceret effekt (9).

Konventionel tandbehandling er ofte korrekt også ved sjældne diagnoser. Men ved mange diagnoser er det vigtigt at sætte ind med forebyggende tiltag på et tidligt tidspunkt for at forhindre sygdomsudvikling, som senere kan blive mere udfordrende at behandle.

Søgeværktøj

Tandplejen har en unik position i samfundet, ved at vi regelmæssigt følger sundhedstilstanden hos et bredt udvalg af befolkningen. En stor andel af udiagnosticerede sjældne tilstande (3) understreger behovet for værktøj, som kan hjælpe med at udrede usædvanlige fund. Sådanne fund kan være tydelige for den, det drejer sig om, og kan give værdifuld information til en observant behandler.

I søgeværktøjet har vi registreret 127 forskellige fund kategoriseret som mundhule, hoved/hals og generelt. Disse er letforståelige, enkelt definerede og findes i menuerne eller kan

Udvalgte fund ved oculo-facio-cardio-dentalt

syndrom

søges i fritekstfeltet. De fleste af fundene er knyttet til såkaldte ”termer” fra den omfattende Human Phenotype Ontology (HPO), et system udviklet til beskrivelse af fænotyper (kliniske udtryk ved genetiske tilstande) i hele kroppen (10).

Fundene klassificeres for hver diagnose som forventede eller støttende. Forventede fund har stærk sammenhæng med diagnosen eller er korreleret med diagnosen og meget sjældne i normalbefolkningen. Støttende fund har en svagere korrelation baseret på fund i litteraturen eller er utydelige eller asymptomatiske for personen, som har diagnosen. Hvert enkelt registreret fund ved en diagnose er knyttet til en fagfællevurderet publikation, som beskriver fundet hos et antal personer. Modellen er transparent og kan opdateres og udvikles ved ny viden.

Når brugeren vælger fund i søgeværktøjet, knyttes disse til diagnoser, hvor fundene er forventede. Støttende fund bruges som ekstra information, men vægtes ikke i modellen. Diagnoserne med flest forventede fund rangeres øverst. Klinikeren kan vurdere de mest sandsynlige diagnoser op imod de øvrige fund og anamnesen. Modellen kræver minimum ét mundhulefund for at generere resultater i listen over mulige diagnoser.

En enkel model

Modeller, selv enkle og uperfekte, giver typisk bedre vurderinger end eksperter inden for alle undersøgte fagområder. Årsagen til dette er fraværet af en række forskellige faktorer, som påvirker mennesker, når vi foretager vurderinger (10). Sjældne fund er desuden udfordrende at kommunikere for mange klinikere,

Forventet: Lange tandrødder

Forventet: Retinerede og delvis frembrudte tænder

Støttende: Medfødt hjertefejl

Mulig diagnose: Oculo-Facio-Cardio-Dentalt syndrom

Forventet: Øjeanomalier

Støttende: Krogede tandrødder

Støttende: Usædvanlig ganeform

Fig. 2. Udvalgte forventede og støttende fund korreleret med diagnosen er systematisk registret i henhold til data hentet fra fagfællebedømt litteratur. Illustrationer: Malin Bernas-Theisen, Senter for sjeldne diagnoser, enhet munnhelse.

Fig. 2. Selected expected and supportive manifestations correlated with the diagnosis are systematically registered according to data from the available peer-reviewed literature. Illustrations: Malin Bernas-Theisen, TAKO-centre.

og studier viser, at tidspres, som jævnligt forekommer i mange tandklinikker, medfører flere diagnostiske fejlvurderinger (11).

Modellen vurderer kun, hvilke diagnoser der er korreleret med et specifikt fund. Den yderligere tillægsværdi af mere avancerede modeller er begrænset, når datagrundlaget er svagt, som det typisk er ved sjældne diagnoser (10,12).

DISKUSSION

Gør klinikeren bevidst om sjældne diagnoser

Aktiv anvendelse af enkle, netbaserede kliniske støtteværktøjer kan styrke vidensgrundlaget for vurderinger i klinikken. Et studie viste fx, at anvendelse af et sådant værktøj ved tandtraumer på primære tænder hævede det teoretiske niveau for tandlægestuderende på sidste år til specialiststandard (13).

Koordinering med centre for sjældne diagnoser

Personer med usædvanlige fund eller en sjælden diagnose kan henvises til odontologiske videnscentre i København, Aarhus og Oslo, hvor diagnoser og fund registreres, og der eventuelt henvises videre til genetisk udredning. Forskningen koordineres med andre nationale og internationale centre. Systematisk

registrering øger forståelsen af diagnoserne og kan være første skridt mod udvikling af behandlinger. Orphan drug designation i EU tilskynder til udvikling af lægemidler for sjældne diagnoser (14). Det første trin i en sådan udviklingsproces er at identificere personer med en diagnose. Dette kan kun opnås ved godt samarbejde mellem forskellige dele af sundhedssektoren.

Bevidsthed om sjældne diagnoser

Øget opmærksomhed og viden om diverse diagnoser vil gøre tandplejen tryggere for personer med sjældne diagnoser. Når udredning leder til en diagnose, vil patientnetværk give mulighed for erfaringsudveksling og samfundsengagement, som gavner flere.

KONKLUSION

Personer med usædvanlige fund i mundhulen og sjældne diagnoser knytter odontologi og oral sundhed sammen med genetik og medicin. ”Unike Tenner” kan være et skridt på vejen mod at kunne tilbyde en mere persontilpasset behandling, som er både tryggere og mere effektiv. Selvom datagrundlaget er begrænset, kan en enkel model og løsning være af værdi for både behandler og patient.

ABSTRACT (ENGLISH)

UNIQUE TEETH: A WEB BASED TOOL FOR THE DENTIST IN RARE DIAGNOSES

This article presents Unique Teeth (uniqueteeth.net) – a web portal for rare disorders with oral manifestations. Global estimates suggest that up to half a billion people are affected by a rare disorder. Increasingly, many are living longer with their

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

conditions. Many of these disorders present with oral manifestations or medical conditions necessitating adjustments in dental management. Unique Teeth was created to support dental professionals when treating individuals with known rare disorders – or undiagnosed individuals with unusual oral clinical findings.

ABSTRACT

Med orofacial funktion menes evnen til at kunne spise via munden (tygge, synke og håndtere bolus med forskellige konsistenser), synke spyt, kommunikere ved hjælp af mimisk muskulatur, holde munden ren og frembringe de lyde, der kræves for at kunne tale. Der forekommer ofte orofaciale funktionsnedsættelser ved sjældne sygdomme, idet mange gener er involveret i nervesystemet og hjernens udvikling og ligeledes i udviklingen af tænder og kraniofaciale strukturer.

Såvel oral sundhed som generel sundhed kan være påvirket ved orofaciale funktionsnedsættelser, og livskvaliteten kan påvirkes negativt. Denne oversigtsartikel har til formål at gennemgå, hvordan årsagsdiagnoser som sjældne sygdomme påvirker orofacial form og funktion, samt hvilke orofaciale funktionsnedsættelser dette kan give anledning til. Behovet for en struktureret vurdering betones, og forskellige tilgængelige undersøgelsesmetoder for oral motorik og sensorik præsenteres. Hvis behandling med helhedssyn inden for tandpleje og anden pleje skal fremmes, er der brug for et udstrakt tværfagligt samarbejde. Ved at bedømme struktur samt sensorisk og motorisk funktion tværfagligt med henblik på den enkelte patients årsagsdiagnose og generelle funktioner bliver det muligt at udøve en individuelt tilpasset behandling af nedsat orofacial funktion. Blandt gevinsterne ved helhedssyn og tværfaglig indsats kan nævnes et formindsket antal plejeseancer, en forbedret generel sundhed, forbedret oral sundhed og forbedret oplevet livskvalitet.

EMNEORD Rare disease | interprofessional relation | oral health | sensory motor performance

Tværfaglig behandling af nedsat orofacial funktion ved sjældne sygdomme

ÅSA MOGREN, med.dr., leg. logoped, adjungerad adjunkt, Mun-H-Center, orofacialt kunskapscenter för sällsynta hälsotillstånd, Folktandvården Västra

Götaland och Institutionen för neurovetenskap och fysiologi, sektionen för hälsa och rehabilitering, enheten för logopedi, Göteborgs universitet

Accepteret til publikation den 14. april 2025

Tandlægebladet 2025;129:664-9

OROFACIAL FUNKTION VED SJÆLDNE SYGDOMME

Vi bruger musklerne og strukturerne i ansigtet og munden til livsvigtige aktiviteter som at spise, kommunikere og trække vejret. Selv små forandringer i funktionen og strukturen i ansigtet og munden kan medføre store vanskeligheder med almen sundhed, oral sundhed og fødeindtagelse. Mange personer med sjældne sygdomme har påvirket anatomi, motorik og/eller sensorik, hvilket kan føre til orofaciale funktionsnedsættelser, som på grund af deres kompleksitet kræver et tværfagligt samarbejde med helhedssyn inden for tandplejen og den øvrige sundhedssektor.

Sjældne sygdomme

Korrespondanceansvarlig forfatter: ÅSA MOGREN asa.mogren@vgregion.se

De fleste sjældne sygdomme har en genetisk årsag, men de kan også skyldes infektioner, autoimmune tilstande eller miljøfaktorer (1). En sjælden sygdom defineres i Sverige som en tilstand, der forekommer hos færre end fem personer pr. 10.000 indbyggere. Disse tilstande påvirker ofte flere organer eller kropsfunktioner, hvilket kan føre til forskellige former for funktionsnedsættelser – som igen kan være mere eller mindre omfattende. Selvom hver enkelt tilstand er sjælden, er der totalt set mange mennesker, som lever med en eller anden sjælden sygdom. Sjældne sygdomme er ofte livsvarige og kroniske. Nogle er medfødte, mens andre udvikles senere i livet. Mange gener er involveret i udviklingen af nervesystemet og hjernen samt i dannelsen af tænder og kraniofaciale strukturer, hvilket medfører, at motoriske, sensoriske og anatomiske afvigelser ofte optræder samtidigt ved diverse genetiske tilstande (2). I tilstande med DNA-afvigelser ses ofte påvirkning på det cen -

trale og/eller det perifere nervesystem. Mange personer med sjældne sygdomme har derfor symptomer som udviklingsneurologiske tilstande (intellektuel funktionsnedsættelse (IF), autisme, ADHD), afvigende motorik og afvigende ansigtstræk som fx lille mellemansigt og okklusionsafvigelser. Generne styrer vores design både indeni og udenpå, og hvis det genetiske materiale er reduceret (deletion), forøget (duplikation) eller udsat for ombytninger (translokation), kan det give anledning til en anden udvikling end den forventede, både med hensyn til form og funktion. Dette er forklaringen på, at mange personer med sjældne sygdomme har nedsat orofacial funktion. Større forandringer på et sted i DNA, såkaldte CNV (Copy Number Variation), giver ofte anledning til ensartede symptombilleder hos hvert enkelt individ og benævnes syndromer, fx Williams syndrom, 22q11.2-deletionssyndromet og Prader-Willis syndrom; men også mindre genforandringer kan forårsage en stor påvirkning på funktionen, afhængigt af hvilke funktioner det pågældende gen styrer. Forskning omkring genetiske afvigelser ved autisme, neuropsykiatriske tilstande samt tale- og sprogforstyrrelser har vist, at der findes mange forskellige gener, som er involverede ved disse tilstande, og at overlapningen af symptomer er stor (3,4). Genetisk forskning viser også, at flere neurologiske og psykiatriske tilstande har fælles underliggende patofysiologiske mekanismer, som forstyrrer balancen mellem excitatorisk og inhibitorisk neural aktivitet (3). Samme genetiske forandringer kan dog udmønte sig i forskellige symptombilleder hos forskellige personer, og variationen er stor (5).

Orofacial funktion

Med orofacial funktion menes evnen til at kunne spise via munden (tygge, synke og håndtere bolus med forskellige konsistenser), synke spyt, kommunikere ved hjælp af mimisk muskulatur, holde munden ren og frembringe de lyde, der kræves for at kunne tale. Talen er ganske vist en kompleks aktivitet, som involverer flere funktioner end ansigtets muskler og nerver, fx hørelse samt lingvistiske og kognitive evner, men for at kunne benytte sig af talt sprog må man have god kontrol over den orofaciale muskulatur.

Når man benytter termen orofacial funktion, understreger man, at tilstanden ikke alene vedrører specifikke muskelbevægelser, men også de forskellige aktiviteter, som disse muskler er involveret i.

Hvis den oralmotoriske evne (styrke, tonus, bevægelighed, motorisk koordinering af musklerne) og/eller intraoral og ekstraoral sensorisk kapacitet (taktilt og proprioceptivt feedback) af en eller anden grund er nedsat, vil dette påvirke de orofaciale funktioner. Evnen til selvrensning af munden (oral clearance) er ofte påvirket ved orofaciale funktionsnedsættelser, hvilket giver forøget risiko for en dårligere oral sundhed.

Munden og ansigtet er rigt innerverede, og de orofaciale muskler anvendes ved en række forskellige funktioner. Selvom de samme muskler anvendes ved forskellige funktioner, såsom tygning, synkning og tale, så styres de ikke på samme vis. Det er unikt for de orofaciale muskler, at de kan anvendes på så heterogen vis (6). Typisk udviklede børn har god oralmotorisk kontrol inden fireårsalderen (7), og udviklin-

gen fortsætter og forfines, især med hensyn til talen, gennem hele barndommen.

Den sensoriske del af den motoriske funktion er vigtig (8), og det er ikke muligt at separere disse funktioner fra hinanden, eftersom de interagerer og påvirker hinanden, fx er vigtigheden af perifert sensorisk feedback ved planlægning og udførelse af bevægelser velbeskrevet (9). Afbalanceret sensorisk og motorisk funktion i ansigtsmusklerne, læberne, kæberne og tungen er vigtig for at kunne spise, drikke, synke og kontrollere spyttet (7). Sensorisk feedback er en vigtig faktor til regulering af tygning (10) såvel som for udvikling af tale (11). Sensorisk funktion inkluderer både taktilt og proprioceptivt feedback. I de orale væv findes både overfladiske og dybtliggende mekanoreceptorer, som reagerer på diverse stimuli. De overfladiske mekanoreceptorer identificerer især taktilt input (topunktsdiskrimination), mens de dybereliggende mekanoreceptorer især har proprioceptive egenskaber (oral stereognosi) (12).

Proprioceptive egenskaber beror på, at sensorisk information opfattes gennem receptorer i slimhinde, tunge, tandkød, læber og kæbeled og derefter tolkes (13). Denne egenskab tager af hos ældre og reduceres markant efter fx et slagtilfælde (13). Det rapporteres også, at børn med mundånding har problemer med oral stereognosi (14). Proprioception er både ubevidst og bevidst registrering af kropsstrukturers forskellige positioner og af disse strukturers bevægelser i omgivelserne (15).

Fig. 1 viser en model, som er udformet af forfatteren med henblik på at forklare, hvordan afvigende anatomi, sensorik og motorik kan påvirke orofacial funktion. Der er altid en årsag til, at man får motoriske, sensoriske eller strukturelle afvigelser. Baggrundsårsagen kan være kendt eller ukendt, medfødt eller erhvervet, og den giver anledning til neurologiske symptomer, som påvirker orofacial struktur og funktion gennem nedsat muskelstyrke og afvigende muskelspænding (tonus) i orofacial muskulatur, nedsat bevægelighed og nedsat evne til motorisk planlægning samt påvirkning af føleevnen i og omkring munden. Funktionen påvirkes også af strukturelle afvigelser som læbe-gane-spalte, forstørrede tonsiller, kort tungebånd og okklusionsafvigelser. Disse symptomer kan resultere i en negativ påvirkning på flere funktioner, såsom at holde munden åben under hvile, mangelfuld næseånding, at tungen holdes for langt fremme i munden og ligger mellem tænderne, orale uvaner, vanskeligheder med at tygge og synke samt nedsat selvrensning. Symptomerne kan også påvirke talefunktionen bl.a. i form af afvigende frembringelse af sproglyde (distorsion), afvigende taleklang og nasalitet, prosodiske afvigelser (betoning og intonation), forvrænget stemme og nedsat mimik. Alle disse funktionsnedsættelser kan efterfølgende forringe den orale og generelle sundhed samt påvirke kommunikationsevnen. Dette er årsagen til, at det er vigtigt at vurdere orofacial funktion hos alle patienter, som kan have en neurologisk påvirkning, som rammer motorik og sensorik.

Orofacial funktion ved sjældne sygdomme

Orofacial dysfunktion forekommer så hyppigt ved sjældne sygdomme, at tæt på hvert andet barn har problemer med at tale, spise og kontrollere spyttet (16). Orofacial dysfunktion

Model over orofacial funktion

Orofacial struktur og funktion

Nedsat muskelstyrke

Afvigende muskelspænding (hypotoni, hypertoni)

Nedsat bevægelighed

Baggrundsdiagnose

Kendt eller ukendt

Problemer med motorisk planlægning/ koordination

Intra- og ekstraoral følenedsættelse

Kraniofaciale afvigelser/ strukturelle afvigelser

(tonsiller, tungebånd, tandsæt)

Orofacial funktionsnedsættelse

Åben mund under hvile

Svigtende næseånding

Tungeprotrusion

Orale uvaner

Tygge- og synkebesvær

Nedsat selvrensning

Distortion af sproglyde

Resonans og nasalitetsafvigelser

Prosodiske afvigelser

Forvrænget stemme

Nedsat mimik

Oral og generel sundhed

Fejlernæring

Spytlækage – udtørring

Aspiration –lungeinflammation

Forstoppelse

Okklusionsafvigelser

Mundtørhed

Caries og gingivitis

Kommunikation

Hørbarhed

Forståelighed

Taletydelighed

Fig. 1. Model over, hvordan en kendt eller ukendt årsagsdiagnose kan medføre oralmotoriske, sensoriske og strukturelle afvigelser, som derefter kan påvirke diverse orofaciale funktioner, forårsage orofacial funktionsnedsættelse og påvirke den orale og generelle sundhed.

Fig. 1. A model illustrating how a known or unknown etiology may result in oromotor, sensory, and structural impairments, which in turn can affect various orofacial functions and lead to orofacial dysfunction, with consequences for both oral and general health.

kan have en betydelig indvirkning på den enkeltes livskvalitet (17,18).

Orofacial funktion kan påvirkes af anatomiske afvigelser (fx ved læbe-gane-spalte og ved kraniofaciale syndromer som Crouzon syndrom, Treacher Collins syndrom, Apert syndrom m.fl.), afvigelser i det perifere nervesystem (fx hjernenerveskader som ved Möbius syndrom), eller neuromuskulære sygdomme (fx dystrofia myotonica) og ved sjældne sygdomme, som beror på store DNA-afvigelser, der påvirker hjernen og nervesystemet generelt (fx 22q11.2-deletionssyndromet, PraderWillis syndrom, Downs syndrom).

I et studie, som inkluderede næsten 2.000 personer med sjældne sygdomme, fandt man, at de hyppigste oralmotoriske problemer var åben mund under hvile (38 %), hypoton læbemuskulatur (30 %) og nedsat bevægelighed af tungen (25 %) (19). Blandt de personer, som viste sig at have oralmotoriske udfordringer, var åben mund under hvile det hyppigst forekommende problem (70 %). Åben mund under hvile kan have mange årsager. Det kan bero på svag og hypoton læbemuskulatur, men også på okklusionsafvigelser, forstørrede tonsiller eller andre kraniofaciale afvigelser. Hypoton muskulatur ses hyppigt ved en række sjældne sygdomme og genetiske tilstande såsom Downs syndrom, Prader-Willis syndrom, Williams syndrom og Sotos syndrom (20).

Sjögreen et al. (19) angav, at oralmotoriske udfordringer var meget almindeligt forekommende ved sjældne sygdomme som fx Möbius syndrom (100 %), Retts syndrom (96,4 %), cri du chat-syndromet (96,3 %), Cornelia de Langes syndrom (93,8 %), Angelmans syndrom (93,5 %), dystrofia myotonica med

debut i barndommen (88,9 %) og Williams syndrom (75,9 %). Man fandt også en korrelation mellem oralmotoriske udfordringer og okklusionsafvigelser som frontalt åbent bid, postnormalt og prænormalt bid samt mellem oralmotoriske udfordringer og tilstande som gingivitis og tandsten.

Problemer med oralmotoriske funktioner forekom i alle de genetiske tilstande, som havde en genetisk årsag til taledyspraksi/Childhood Apraxia of Speech (CAS) (FOXP2, FOXP2plus, GRIN2A, SETPBP1, 2p15p.16.1-mikrodeletion, 12p13.33mikrodeletion, 17q21.31-mikrodeletion, 16p11.2-deletion) som beskrevet af Morgan & Webster (21). IF, sproglige og oralmotoriske udfordringer forekom ved næsten alle disse tilstande. Samme overlapning mellem taleforstyrrelser/CAS og orofacial dysfunktion blev også påvist i et studie af en familie med en genetisk uidentificeret arvelig taleforstyrrelse, hvor 12 ud af 13 familiemedlemmer havde CAS og oralmotoriske udfordringer (22).

Bilateralt perisylviært syndrom (også kaldet Bilateral Perisylvian Polymicrogyria (BPP) og Worster-Drought syndrom) er en neurologisk lidelse med hyppig forekomst af orofacial dysfunktion og motoriske taleforstyrrelser (23). Det kendetegnes af misdannelser i det område af hjernen, der er involveret i sprog og tale. I nogle tilfælde er disse misdannelser ikke synlige på magnetisk resonanstomografi (MRI), men lidelsens sværhedsgrad er ikke relateret til størrelsen på misdannelsen. Denne tilstand er formodentlig underdiagnosticeret, og diagnosen stilles ofte først sent i barndommen, trods de udtalte udfordringer med oralmotorisk funktion og tale. Den orofaciale dysfunktion og taleforstyrrelsen kan være meget udtalt, mens

andre kognitive og grovmotoriske funktioner ofte er mindre påvirkede. Dette kan være en af grundene til, at diagnosen ofte stilles temmelig sent. Der er beskrevet både nedarvede og de novo-genetiske årsager til BPP (24).

Hypermobilitet i leddene og afvigelser i kollagen og bindevæv er andre symptomer, som kan sameksistere med motoriske udfordringer (25,26) og udviklingsneurologiske tilstande (25,27). Det er også vanlige symptomer ved en del genetiske diagnoser, såsom Downs syndrom, Williams syndrom, EhlersDanlos syndrom (EDS), Marfans syndrom og Fragilt X syndrom, og de forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd (25). Der er påvist en række gener, som forårsager alvorlige bindevævssygdomme, såsom vaskulære, klassiske og kyfoskoliotiske former af EDS (28), men lettere og mere udbredt hypermobilitet menes at have en kompleks genetisk baggrund. Afvigende bindevævsfunktion kan forårsage stemmeforandringer, taleproblemer og orofacial dysfunktion i form af lav muskeltonus og hypermobilitet i orale strukturer (29,30). Bidfunktionsproblemer forekommer også hyppigt hos personer med hypermobilitet, hvilket kan vise sig som spændingshovedpine og smerte i tygge- og kæbemuskulaturen som følge af muskelspænding og tandpres (31).

Også andre hyppigt sameksisterende symptomer ved sjældne sygdomme som epilepsi, ADHD og grov- og finmotoriske problemer kan påvirke den orale sundhed på grund af træthed, lægemiddelinduceret mundtørhed og nedsat håndmotorik, som kan påvirke evnen til at gennemføre sufficient mundhygiejne.

Det er vigtigt at vurdere den orofaciale funktion

Grundlaget for en god behandling i tandplejen og den øvrige sundhedssektor er en velbegrundet og udførlig vurdering, som gennemføres efter så standardiserede metoder som muligt. Mange vurderinger bygger på observation, hvilket giver et stort islæt af subjektivitet og i høj grad afhænger af klinikerens kompetence og erfaring. Det må på det kraftigste anbefales, at man anvender så valide og pålidelige undersøgelsesmetoder som muligt. Mange patienter med motoriske og kognitive funktionsnedsættelser kan dog have vanskeligt ved at deltage i et standardiseret undersøgelsesforløb, og vurderingssituationen må ofte tilpasses de individuelle forudsætninger.

Vurdering af orofacial funktion mangler i mange forskningsstudier af personer med funktionsnedsættelser af forskellig slags, skønt det er velkendt, at disse funktioner ofte er påvirkede. Der er dog i flere studier gjort opmærksom på behovet for vurdering af orofacial funktion og den iøjnefaldende mangel herpå (6,23,32,33). Murray et al. (33) betoner stærkt behovet for en oralmotorisk vurdering, eftersom den ”... er en praktisk, billig screening for kontrol af eventuelle åbenlyse strukturelle mangler eller funktionsnedsættelser i relation til muskelstyrke og tonus.” Murray et al. (33) henviser også til en upubliceret oversigtsartikel om børn med taledyspraksi (CAS) af McCauley et al., som fandt, at blot 52 af de refererede studier inddrog en oralmotorisk vurdering. En oversigtsartikel om tale og sprog hos børn med bilateral perisylviært syndrom (23) viser et tilsvarende resultat. Kun 47 af de indgående studier afgav en formel eller struktureret vurdering af oralmotorisk funktion,

klinisk relevans

Eftersom der ofte forekommer afvigelser i orofacial form og funktion hos personer med sjældne sygdomme, er det nødvendigt, at de fagpersoner, som kommer i kontakt med denne patientgruppe, har viden om, hvordan orofaciale funktionsnedsættelser kan påvirke oral og generel sundhed. Såvel tandplejepersonale som øvrigt plejepersonale må kunne udforme og planlægge en individualiseret behandling for at sikre, at personer med sjældne sygdomme bevarer en god oral og generel sundhedstilstand hele livet. Denne oversigtsartikel har til formål at beskrive vigtigheden af en standardiseret, tværfaglig fremgangsmåde, hvis man skal opdage og behandle orofaciale funktionsnedsættelser og håndtere konsekvenserne heraf.

til trods for at oralmotorisk svækkelse anses for at være et nøglesymptom i denne diagnose. Svenske logopæder angiver, at oralmotorisk kapacitet er den funktion, som de mest sjældent inkluderer ved undersøgelse af børn med taleforstyrrelse (34).

I en oversigtsartikel over tale- og oralmotoriske problemer konstaterer Kent (6), at det er vigtigt at undersøge oralmotoriske færdigheder som en del af en overordnet vurdering, eftersom en sådan vurdering kan tilvejebringe vigtig information om neurologisk og motorisk funktion. Han argumenterer også for en holistisk tilgang og betoner vigtigheden af at skelne mellem motorisk indlæring og styrke og udholdenhed, både ved undersøgelse og behandling, eftersom disse færdigheder kræver forskellige evner.

En anledning til, at oralmotorisk færdighed og orofacial funktion sjældent vurderes i klinikken og i forskningen, kan være manglen på valide og normerede tests (35). Mange internationale studier om oralmotorisk færdighed har anvendt Robbins & Klee ”Oral Speech Motor Protocol” (36). Det er en standardiseret bedømmelse baseret på direkte observation af orofaciale strukturer og funktion under såvel tale- som ikketaleopgaver. Testen inkluderer normativ information for børn mellem to og seks år. Typisk udviklede børn forventes at kunne mestre alle opgaver i testen ved seksårsalderen. Det oprindelige studie inkluderede 90 børn med typisk udvikling, og forfatteren påpeger, at yderligere evaluering af protokollen er påkrævet for at afgøre, om testen er følsom nok til at skelne mellem børn med typisk udvikling og børn med orofacial dysfunktion (36). Der er imidlertid ingen senere studier, som har undersøgt testens pålidelighed, følsomhed og validitet. Et italiensk studie af 191 børn med typisk udvikling (37) præsenterede normative data for italienske børn.

Der findes fire tests til vurdering af oral sensorisk/motorisk funktion og orofaciale funktioner i Sverige: Stockholms oralmotoriske vurderingsprotokol (STORM) for børn og voksne, som stadig mangler normværdier og validitetstest (38), ORIS – med normværdier for børn op til syvårsalderen (39), Dysartritesten med normværdier for voksne (40) samt Nordisk

orofacial test-Screening (NOT-S) med normværdier for børn og voksne (41,42). NOT-S er en valideret screeningstest, som er udviklet til bedømmelse af orofaciale funktioner (41). Den anses for en overskuelig test, som dækker flere orofaciale funktioner. Testen består af et struktureret interview og en klinisk undersøgelse. NOT-S er oversat til mange sprog og anvendes ofte i videnskabelige studier. Den har også været anvendt på flere forskellige patientgrupper for at beskrive orofaciale dysfunktionsprofiler (43,44).

Vurderinger af oral sensorisk/motorisk funktion foretages ofte via observationer ved hjælp af en struktureret testprotokol. Måling af orofacial muskelstyrke kan være en måde til at opnå et kvantitativt mål for muskelfunktionen. Målinger af bidkraft, læbestyrke og tungestyrke kan give vigtig information om muskelstatus, og sådanne styrkemålinger har været anvendt i flere studier af orofacial funktion i forskellige populationer (45-47).

Vurderinger af intraoral sensorisk funktion har været udført med flere forskellige metoder, både klinisk og i forskning, men der er indtil videre ikke konsensus om, hvilken metode der er bedst (48). Topunktsdiskrimination og oral stereognosi er to af de mest anvendte metoder (49-51). Topunktsdiskrimination anses for at være en pålidelig metode og har igennem lang tid været anvendt ved neurologiske undersøgelser. Vurdering af intraoral stereognosi er også anerkendt som en klinisk anvendelig metode (13).

Kinematiske målemetoder anvendes til undersøgelse af orofaciale bevægelser. Visuelle programmer til bevægelsesanalyse i 2D eller 3D har været anvendt til undersøgelse af læbe- og kæbebevægelser under tale (52,53). Ved at anvende målepunkter i ansigtet (naturlige landemærker eller reflektorer, som giver information om position) har det været muligt at beregne varigheden, omfanget og hastigheden af læbe- og kæbebevægelser. I de fleste visuelle programmer til bevægelsesanalyse er det kun bevægelse af strukturer, der kan analyseres, hvilket indebærer, at der findes flere studier om samordningen af læber og kæbe end om tungen (35). Elektropalatografi (EPG) (54) og ultralyd har været anvendt i studier af tungens bevægelser (55).

Der er kort sagt enighed om, at en orofacial funktionsvurdering er vigtigt ved vurdering af personer med forskellige typer af funktionsnedsættelser, men der er ingen international konsensus om, hvilke tests og metoder der bør anvendes.

Flere objektive vurderingsmetoder kan være svære at anvende på små børn eller personer med IF og/eller autisme, eftersom de kræver fuldstændig patientdeltagelse.

KONKLUSIONER

Mange små problemer inden for det orofaciale område kan sammen med andre sameksisterende problemer få en betydelig indvirkning på livskvalitet og sundhed. Det positive er, at selv små tiltag for at kompensere og forbedre kan have en stor effekt. Det er sjældent, at én profession alene kan løse alt, men inden for tandplejen og den øvrige sundhedssektor kan vi næsten altid forbedre situationen i et vist omfang.

Hvis man har identificeret nedsat orofacial funktion hos en person, kan det undertiden være relevant at træne en specifik motorisk funktion, fx at tygge bedre eller holde munden lukket. Det er vigtigt, at al oral sensorisk og motorisk træning har et klart formål med hensyn til den funktion, man forsøger at forbedre. Ofte er der behov for at involvere andre faggrupper og viderehenvise til fx øre-næse-hals-specialist, neurolog, svælgrøntgen, gastroenterolog, søvnregistrering eller fysioterapeut. Henvisning til specialtandlæge er ofte aktuelt, så barnet kan påbegynde ortodontisk behandling i rette tid og/eller få udvidet profylaksetandpleje.

Genetiske tilstande/sjældne sygdomme påvirker mange af kroppens funktioner både anatomisk/strukturelt og funktionelt. Der er derfor altid behov for en tværfaglig tilgang med et helhedssyn inden for tand- og øvrig pleje. De forskellige involverede professioner må have en forståelse for, at forskellige symptomer kan påvirke hinanden og interagere, og det er derfor vigtigt at komme væk fra den vertikale organisering og alt for snævre tænkning, der ofte præger både sygepleje og tandpleje. En tilgang med helhedssyn kræver et mere horisontalt perspektiv, hvor forskellige fagområder har mulighed for at samarbejde på tværs af organisationsgrænser. Et godt eksempel på et sådant samarbejde er LKG-teamet, hvor plastikkirurger, ortodontister, logopæder, psykologer og audionomer følger børn med LKG under opvæksten og koordinerer indsatserne. Dette giver en god omsorg for børn med LKG, og en lignende plejestruktur og teamtænkning kan appliceres for samtlige sjældne sygdomme, som giver anledning til symptomer inden for mange områder, og som påvirker livsvigtige funktioner.

Ved at vurdere struktur samt sensorisk og motorisk funktion tværfagligt og tage hensyn til personernes årsagsdiagnose og generelle funktioner skabes der mulighed for en individuelt tilpasset behandling af nedsat orofacial funktion. Gevinsterne ved et helhedssyn og et tværfagligt samarbejde kan være et reduceret antal plejeseancer, en forbedret generel og oral sundhed og sidst, men ikke mindst, en forbedret livskvalitet for den enkelte patient.

ABSTRACT (ENGLISH)

INTERDISCIPLINARY MANAGEMENT OF IMPAIRED OROFACIAL FUNCTION IN RARE DISEASES

Orofacial function refers to the ability to eat through the mouth (chewing, swallowing, and handling bolus in different consistencies), swallow saliva, use facial muscles for communication, perform oral clearance, and to produce speech sounds. Orofacial dysfunctions are common in rare health conditions because many genes are involved in the development of the nervous system and brain, as well as in the growth of craniofacial structures and tooth development. Both oral health and general health can be affected by orofacial dysfunctions, and quality of life can be negatively impacted. This review article aims to examine how causal diagnoses, such as rare health conditions, affect orofacial

form and function, and the types of orofacial dysfunction that can arise. The need for a structured assessment is emphasized, and various available assessment methods for oral motor and sensory functions are presented. To promote a holistic approach in healthcare and dentistry, extensive interdisciplinary collaboration is needed. By assessing structure, sensory, and motor function across disciplines, while considering the individual’s causal diagnosis and general functions, a personalised care approach for impaired orofacial function is made possible. The benefits of a holistic and multidisciplinary approach can include a reduced number of healthcare visits, improved general health, improved oral health, and enhanced perceived quality of life.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

Udfordringerne i tandlægebranchen kræver solide beslutninger. Som din rådgiver skaber vi overblik, styring og sikkerhed i økonomien – så du kan fokusere på patienterne.

ABSTRACT

Gorlins syndrom, også kaldet naevoid basalcellekarcinom-syndrom, er en sjælden autosomal dominant tilstand, hvor kliniske kendetegn karakteriseres af basalcellekarcinomer og odontogene keratocyster. Radiologisk undersøgelse er nødvendig for at opdage keratocysterne, men dette repræsenterer et diagnostisk dilemma på grund af patientens forøgede sensibilitet for røntgenstråling. Formålet med denne artikel er at beskrive retningslinjer for radiologisk undersøgelse og opfølgning af Gorlins syndrom.

Der udvikles odontogene keratocyster hos ca. 75 % af patienterne med Gorlins syndrom. Panoramaoptagelse har traditionelt været den mest benyttede røntgenmetode, men CBCT (cone beam computed tomography) anvendes stadig hyppigere ved undersøgelse og opfølgning af odontogene keratocyster i kæberne. CBCT giver dog en højere stråledosis end panoramarøntgen. Ved at benytte CBCT med lavdosisprotokol kan man reducere stråledosis, men samtidig vil billedkvaliteten forringes. Vor mangeårige erfaring viser imidlertid, at billedkvaliteten kan være tilfredsstillende til diagnostik af odontogene keratocyster.

Tandlægen kan opdage multiple odontogene keratocyster, især hos børn, og kan dermed spille en central rolle i diagnosticeringen af Gorlins syndrom. CBCT-undersøgelse med lavdosisprotokol kan potentielt øge den diagnostiske værdi, og prisen er en beskeden forøgelse af stråledosis sammenlignet med panoramarøntgen.

EMNEORD Gorlin syndrome | nevoid basal cell carcinoma syndrome | radiology | CBCT

Diagnostik af kæbecyster hos patienter med Gorlins syndrom

INGVILD KIBSGAARD VESTENGEN, overtandlæge, specialist i kæbe- og ansigtsradiologi, Senter for sjeldne diagnoser, enhet munnhelse, Lovisenberg Diakonale Sykehus, Oslo

MARIA REDFORS, tandlæge, specialist i kæbe- og ansigtsradiologi, Senter for sjeldne diagnoser, enhet munnhelse, Lovisenberg Diakonale Sykehus, Oslo. Avdeling for kjeve- og ansiktsradiologi, Det odontologiske fakultet, Universitetet i Oslo

KRISTIN HALVORSEN HORTEMO, overlæge og førsteamanuensis, ph.d., Seksjon for hudsykdommer, Oslo Universitetssykehus, og Universitetet i Oslo

KARIANNE HAGA BRANDTZÆG, læge, Seksjon for hudsykdommer, Oslo Universitetssykehus og Universitetet i Oslo

LINDA Z. ARVIDSSON, tandlæge, førsteamanuensis og specialist i kæbe- og ansigtsradiologi, ph.d., Avdeling for kjeve- og ansiktsradiologi, Det odontologiske fakultet, Universitetet i Oslo

Accepteret til publikation den 11. april 2025

Tandlægebladet 2025;129:670-4

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: INGVILD KIBSGAARD VESTENGEN iki@lds.no

GORLINS SYNDROM, også kendt som naevoid basalcellekarcinom-syndrom, er en sjælden tilstand, der hovedsagelig forårsages af en sygdomsgivende variant i PTCH1-genet (1), men også SUFU-genet (2), som påvirker normal cellevækst og -deling. Arvegangen er autosomal dominant, og 20-40 % af patienterne har en nyopstået mutation (3,4). Tilstanden karakteriseres af basalcellekarcinomer (BCC) i huden, multiple odontogene keratocyster i kæberne, små fordybninger (pits) i håndflader og på fodsåler samt stort hoved. Medulloblastom udvikles hos ca. 5 % af de børn, der diagnosticeres med en sygdomsgivende variant i SUFU-genet (3). Diagnosen kan påvises ved genetisk test eller klinisk ved påvisning af hoved- og tillægskriterier som opsummeret i Tabel 1.

Gorlins syndrom forekommer hos ca. 1 pr. 30.000 personer (5). Til trods for at tilstanden er sjælden, vil mange tandlæger kunne opdage den. Det er derfor vigtigt at kende diagnosen godt nok til at kunne diagnosticere, behandle og følge op på tilstanden efter gældende retningslinjer. Tandlægen står over for

et diagnostisk dilemma, da det er nødvendigt med røntgenundersøgelser for at opdage odontogene keratocyster i kæberne, samtidig med at røntgenstråler giver øget risiko for udvikling af hudkræft af typen basalcellekarcinom. Formålet med denne artikel er at beskrive retningslinjer for radiologisk undersøgelse og opfølgning af Gorlins syndrom.

PRÆSENTATION AF EMNET

Odontogene keratocyster er lokalt aggressive udviklingscyster med høj recidivtendens efter fjernelse (6). Recidivtendensen er højest de første fem år efter fjernelse af cysterne, men kan opstå så sent som 10 år efter fjernelse (7). Eftersom cysterne sædvanligvis er asymptomatiske, kan de blive store, før de opdages klinisk. Der udvikles odontogene keratocyster hos ca. 75 % af patienter med Gorlins syndrom (8), og 75 % af cysterne udvikles, før patienten fylder 20 år (9). Regelmæssig radiologisk opfølgning er derfor nødvendig, og det løber med tiden op i et højt antal undersøgelser af den samme patient. Samtidig giver diagnostiske røntgen- og CT-undersøgelser (10) ligesom UVstråling (1,3,8) og stråleterapi (9) forøget risiko for udvikling af basalcellekarcinomer. Basalcellekarcinomer er en type hudcancer. De vokser langsomt og metastaserer yderst sjældent, men ubehandlet vil basalcellekarcinomer gradvis vokse og kan ødelægge omliggende væv. Over 90 % af patienterne med Gorlins syndrom vil udvikle basalcellekarcinomer, og nogle af disse udvikler flere hundrede basalcellekarcinomer i løbet af livet. En melaninfattig hudtype er oftere associeret med udvikling af multiple basalcellekarcinomer end en melaninrig hudtype (11). Risikoen ved røntgenundersøgelser må vejes op imod fordelen ved tidlig påvisning af keratocyster. Målsætningen ved at fjerne cysterne tidligt er at hindre, at nærliggende tænder går tabt, sørge for, at kæbekammen opretholdes og kan udvikles normalt, samt at reducere recidivtendensen.

Diagnostik

klinisk relevans

Gorlins syndrom er en sjælden diagnose, som kendetegnes ved odontogene keratocyster i kæberne og basalcellekarcinomer i huden. Tandlægen står i et diagnostisk dilemma, da røntgenundersøgelse er nødvendig for diagnosticering og opfølgning af odontogene keratocyster, samtidig med at røntgenstråler giver forøget risiko for udvikling af basalcellekarcinomer, som er en type hudcancer. CBCT med lavdosisprotokol vil kunne være adækvat til diagnostik af keratocyster hos denne patientgruppe, da denne metode giver mere diagnostisk information end konventionelle røntgenmetoder som panoramaoptagelse.

Odontogene keratocyster kan diagnosticeres og følges op med diverse radiologiske metoder som panoramaoptagelse, CBCT, konventionel CT og magnetisk resonans (MR) (12). Panoramarøntgen med kontroller hver 12.-18. måned har traditionelt været mest foretrukket til opfølgning (13). Efter at CBCT-apparaturet gjorde sit indtog i odontologisk praksis, er også denne metode nu almindelig. Med tomografiske snitbilleder, som ved CBCT og konventionel CT, får klinikeren bedre oversigt over cysternes udbredelse og relation til anatomiske strukturer som sinus maxillaris og canalis mandibulae end med konventionelle røntgenoptagelser (14). Det er også lettere at opdage cysterne, især i maxilla, hvor overlappende strukturer på panoramaoptagelser vanskeliggør påvisning. Den ekstra billedinformation giver imidlertid øget stråledosis til patienten. Senter for sjeldne diagnoser, enhet munnhelse er et nationalt kompetencecenter for oral sundhed ved sjældne diag-

Diagnosen stilles klinisk, når personen opfylder to hovedkriterier og et tillægskriterium eller et hovedkriterium og tre tillægskriterier. Identificering af sygdomsgivende variant i PTCH1- eller SUFU-genet bekræfter diagnosen, hvis de kliniske fund er inkonklusive

Hovedkriterier

• Odontogene keratocyster før 20-årsalderen

• Multiple basalcellekarcinomer (BCC) før 30-årsalderen eller multiple BCC (> 5) i løbet af livet

• Pits i håndflader/fodsåler

• Tidlig calcificering af hjernehinden

• Førstegrads slægtning med diagnosen

Tillægskriterier

• Makrocefali (hovedomkreds > 97 percentilen)

• Medulloblastom i barneårene

• Læbe-/ganespalte

• Vertebrale anomalier/ribbensanomalier

• Hjerte- eller ovariefibrom

• Præaksial og postaksial polydaktyli

• Øjenanomalier

• Lymfomesentreriske cyster eller pleuracyster

Tabel 1. Diagnostiske kriterier for Gorlins syndrom (3).

Table 1. Diagnostic criteria for Gorlin syndrome (3).

Påvisning af odontogene keratocyster

Fig. 1. 11-årig pige med kendt Gorlins syndrom. Tidligere behandlet for multiple keratocyster i 2., 3. og 4. kvadrant. Panoramaoptagelse viser ingen tegn på odontogene keratocyster. CBCT med lavdosisprotokol et år senere viser radiolucent proces bukkalt for +7, foreneligt med odontogen keratocyste. På grund af summationseffekten på panoramarøntgen ville cysten ikke være påviselig ved denne modalitet. Kliniske fotos viser det kirurgiske indgreb.

Fig. 1. An 11-year-old girl with known Gorlin syndrome. Previously treated for multiple keratocysts in upper left jaw, and lower left and right jaw. Panoramic image shows no signs of odontogenic keratocysts. CBCT low dose protocol one year later shows a radiolucent process buccally to tooth 27, consistent with odontogenic keratocyst. Due to the summation effect on the panoramic image, the cyst would not have been detectable with this modality. Clinical photos show the surgical procedure.

Radiologisk opfølgning

Tandlæge/ kæbekirurg

Dentist/ oral surgeon

Fra 7-årsalderen: Tandlægeundersøgelse med panoramarøntgen (PAN) for at se efter kæbecyster. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at udføre en CBCTundersøgelse med lavdosisprotokol i stedet for PAN. DAPdosen bør da ikke overstige 170 mGy·cm2. Undersøgelsen kan foretages i samarbejde med Senter for sjeldne diagnoser, enhet munnhelse, som har specialkompetence på Gorlins syndrom.

Børn under 7 år: Klinisk tandlægeundersøgelse og PAN kun ved symptomer/fund.

Ved SUFU-variant (får sandsynligvis ikke kæbecyster) ikke behov for PAN.

FOR ALLE: Ved indikation for bitewing eller intraorale optagelser ved sædvanlig tandbehandling er det vigtigt og rigtigt at tage disse.

From 7 years of age: Dental examination with panoramic X-ray (PAN) to check for jaw cysts. In some cases, it may be necessary to perform a CBCT examination with low dose protocol instead of PAN. The DAP dose should not exceed 170 mGy cm2. The examination can be done in collaboration with the TAKO center, which has special expertise in Gorlin syndrome.

Children under 7 years of age: Clinical dental examination and PAN only if symptoms/findings are present.

In the case of SUFU variant (probably not getting jaw cysts), there is no need for PAN.

FOR EVERYONE: If bite-wing or intraoral images are indicated for routine dental treatment, it is important and appropriate to take these.

noser i Norge og hører under det nationale kompetencecenter for sjældne diagnoser (NKSD). Centret har fulgt 113 patienter med Gorlins syndrom systematisk siden 2013. I samarbejde med Radiologisk afdeling ved Det odontologiske fakultet ved Universitetet i Oslo har vi udarbejdet en lavdosisprotokol for CBCT-undersøgelser. Med udgangspunkt i tilgængelige CBCTanlæg har vi benyttet enten lavdosisprogram, hvor et sådant er tilgængeligt, eller reduceret stråledosis manuelt på apparaturet. Eftersom dette er en undersøgelsesmetode til opdagelse af nye cyster i kæberne, ønsker vi at undersøge hele maksillen og mandiblen. Dosisarealproduktet (DAP) er et mål for stråledosis, som ofte er angivet på CBCT-maskinen. CBCT af maksil og mandibel med standardprotokol har en DAP-dosis på ca. 2.160 mGy·cm2. Ved at reducere DAP-dosis til mindre end 170

Første PAN fra 7-årsalderen. Vurdere interval fra 18-24 måneder.

Efter gennemgået cystektomi:

BØRN: Årlig PAN.

VOKSNE: Årlig PAN i fem år, derefter hvert andet år i fem år. Derefter individuel vurdering, se TAKO.no.

Lavdosis-CBCT (uden scout) kan tages som alternativ til PAN (undgå begge modaliteter samtidig).

Hvis patienten ikke har haft cyster ved 21-årsalder: PAN kun ved symptomer/fund.

First PAN from age 7. Consider interval from 18-24 months.

After cystectomy:

CHILDREN: Annual PAN.

ADULTS: Annual PAN for 5 years, then every 2 years for five years. Then individual assessment, see TAKO.no.

Low-dose CBCT (without scout) can be taken as an alternative to PAN (avoid both modalities simultaneously).

If no cysts by age 21: PAN only if symptoms/findings are present.

mGy·cm2 er vor erfaring, at billedkvaliteten bliver forringet, men stadig er tilstrækkelig til at diagnosticere keratocyster. Hvis man desuden har mulighed for at sammenligne billeder udført over tid, kan man også genkende nye cyster eller recidiv og følge dem op på en tryg og pålidelig måde, selvom billedkvaliteten ikke er optimal. Fig. 1 viser et eksempel på begrænsningerne ved panoramaoptagelse, hvor summationseffekten vanskeliggør påvisning af keratocysten. CBCT med lavdosisprotokol giver god diagnostisk information om cystens udseende og lokalisation og kan dermed være en pålidelig modalitet til en relativt lav stråledosis.

Baseret på anbefalinger fra litteraturen, The Gorlin Syndrome Group, samt mange års erfaring med diagnostik, opfølgning og behandling af patienter med Gorlins syndrom

har Senter for sjeldne diagnoser, enhet munnhelse udarbejdet vejledende retningslinjer for radiologisk opfølgning (Tabel 2).

Tabellen er en del af ”Anbefalinger for diagnostikk og oppfølging av individer med Gorlins syndrom”, som er udarbejdet af en national tværfaglig resursegruppe for Gorlins syndrom ved Rikshospitalet i Oslo.

DISKUSSION MED KONKLUSION

Gorlins syndrom er en sjælden tilstand og skal derfor ikke mistænkes hos alle, som har keratocyster. Opdager man derimod multiple keratocyster, måske i kombination med andre hovedeller tillægskriterier (Tabel 1), bør patienten henvises til relevant fagmiljø for syndromudredning.

Tandlægen kan være den første, som opdager keratocyster som tegn på Gorlins syndrom, da hudaffektion ofte kommer flere år efter udviklingen af kæbecysterne.

Retningslinjerne for radiologisk opfølgning af Gorlins syndrom har ikke været entydige, og der har været behov for at systematisere dette på baggrund af tilgængelig litteratur. Målet er at påvise og behandle keratocyster tidligt, samtidig med at stråledosis holdes lav i forhold til patienternes betydeligt

forøgede risiko for basalcellekarcinomer. Den teknologiske udvikling har gjort store fremskridt de seneste år, så man nu kan opnå væsentligt bedre billedkvalitet med en lavere stråledosis end tidligere. Det er dog vores opfattelse, at der selv på ældre CBCT-maskiner er gode muligheder for dosisreduktion. Ved lavdosisprotokoller tilstræber man ikke findiagnostik, men påvisning af keratocyster. CBCT-undersøgelse med lavdosisprotokol giver noget højere stråledosis end panoramaoptagelse, men til gengæld bedre diagnostisk information. Vort forslag er derfor at skræddersy de radiologiske undersøgelser ved at veksle mellem panoramarøntgen og lavdosis-CBCT-undersøgelser blandt patienter med kendt Gorlins syndrom.

TAK

Forfatterne ønsker at takke professor Tore A. Larheim for mangeårig støtte og vejledning, fotograf og grafisk designer Marie Lindeman Johansen, radiograf Seid Dabestani, fysiker Gerald Torgersen ved Det odontologiske fakultet, Universitetet i Oslo, samt tandlæge Anvor Rossow og specialtandlæge i pædodonti, afdelingsleder Hilde Nordgarden ved Senter for sjeldne diagnoser, enhet munnhelse.

ABSTRACT (ENGLISH)

DIAGNOSTICS OF JAW CYSTS IN PATIENTS WITH GORLIN SYNDROME

Gorlin syndrome, also known as nevoid basal cell carcinoma syndrome, is a rare autosomal dominant condition, where clinical features include basal cell carcinomas and odontogenic keratocysts. Radiological examination is necessary to detect the keratocysts, but this represents a diagnostic dilemma due to the patient’s increased sensitivity to radiation. The purpose of this article is to describe guidelines for radiological examination and follow-up of Gorlin syndrome.

Panoramic imaging and cone beam computed tomography (CBCT) are modalities used for examinations and follow-up of odontogenic keratocysts in the jaws. By using a low-dose CBCT protocol, the image quality will be reduced, but good enough to diagnose keratocysts.

The dentist can detect multiple odontogenic keratocysts, especially in children. This can be central to the diagnosis of Gorlin syndrome. CBCT examination with a low-dose protocol can increase the diagnostic value, at the cost of a small rise in radiation dose compared to panoramic imaging.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

Premium quality

Compact design

Highly efficient

Save up to €5,000 now!

Now is the time to trade-up to KaVo.

Swap any of your handpieces, dental units or digital imaging devices to experience huge savings on brand new KaVo equipment. uniQa:

Det skal du vide om medfødt tandmangel

MEDFØDT TANDMANGEL er en af de mest almindelige udviklingsforstyrrelser hos mennesker. I denne guide får du et overblik over årsager, diagnostik og behandling af tilstanden.

TEKST XENIA HERMANN, OVERTANDLÆGE, ODONTOLOGISK VIDENCENTER, RIGSHOSPITALET, CASPER KRUSE, CENTERLEDER, TANDLÆGE, PH.D., ODONTOLOGISK VIDENCENTER, AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL OG KIM ANDREASEN, JOURNALIST

Hvad er det?

Medfødt tandmangel – også kaldet hypodonti – betyder, at én eller flere permanente tænder ikke udvikles. Tilstanden rammer 6–10 % af befolkningen, og de fleste mangler kun anlæg til én eller to tænder.

Der findes tre grader:

¾ Hypodonti: Mangel på én eller flere tænder (tredjemolarer undtaget).

¾ Oligodonti: Mangel på seks eller flere tænder.

¾ Anodonti: Total mangel på tænder i begge kæber.

Årsagen er ofte genetisk. Den bedst kendte genetiske årsag er mutationer i WNT10A, men forskning har også identificeret andre genvariationer ved nonsyndromal oligodonti:

¾ MSX1: Regulerer tandknoppers udvikling – mutationer kan føre til manglende fortænder.

¾ PAX9: Vigtig for udvikling af molarer.

¾ LRP6: En del af Wnt-signalvejen, forbundet med tandmangel.

¾ EDA: Typisk ved syndromal tandmangel, men også set ved nonsyndromale tilfælde.

Selvom disse genetiske sammenhænge er veldokumenterede, er det kun i en mindre andel af tilfældene, at man kan identificere en specifik mutation. Derfor spiller klinisk vurdering og familiehistorik en vigtig rolle i udredningen.

Tandmangel ses også ved ektodermal dysplasi (ED) – en gruppe arvelige sygdomme, der påvirker hud, hår, negle, visse kirtler og tænder. Den mest almindelige form, hypohidrotisk ED (HED), rammer ca. 1 ud af 15.000 personer. Her er tandmangel et typisk symptom, og tænderne er ofte koniske eller smallere i form. Mutationer i EDA-genet på X-kromosomet er årsag til ca. 80 % af tilfældene af HED.

Tandmangel kan også være en del af andre syndromer som Downs syndrom, Apert syndrom, Rieger syndrom og Van der Woude syndrom. Her optræder tandmanglen typisk sammen med andre fysiske eller udviklingsmæssige træk.

Det er dog vigtigt at understrege, at de fleste tilfælde af tandmangel ikke skyldes et syndrom, og mange personer

med hypodonti eller oligodonti har ingen andre symptomer. En grundig vurdering af tandstatus og familiemæssige forhold kan hjælpe med at afklare, om der er behov for yderligere udredning.

2

Hvordan

diagnosticeres det?

Tandplejen eller forældrene opdager ofte tandmanglen først. Tændernes udvikling bør følges nøje, især hvis et barn ikke har fået sin første tand ved 1 ½-årsalderen.

Ved mistanke om hypodonti eller oligodonti bør barnet henvises til en specialtandlæge i ortodonti. Hvis tandmanglen vurderes at kunne være led i et syndrom, kan der henvises til de odontologiske landsdels- og videncentre, hvor der samarbejdes med fx kliniske genetikere, hudlæger og centre for sjældne sygdomme.

Ved X-bunden HED ses ofte mange manglende tænder og tænder med af-

¾ Hypodonti: Mangel på én eller flere tænder (tredjemolarer undtaget).

Definitioner

¾ Oligodonti: Mangel på seks eller flere tænder.

Diagnostik og udredning

¾ Ingen primær incisiv ved 1 ½ år: undersøgelse hos tandlæge.

¾ Panoramarøntgen ved manglende permanente incisiver ved 8–9 år.

vigende form – især fortænder. Drenge har typisk et mere udtalt klinisk billede (fænotype) end piger, fordi de i modsætning til pigerne kun har ét Xkromosom. Kvindelige bærere kan have milde symptomer og derfor være svære at identificere. Derfor bør familiemedlemmers tandstatus altid vurderes ved diagnosticering.

Tidlig opsporing og korrekt henvisning er afgørende for at sikre en god behandlingsplan og støtte familien i forløbet.

3

Hvordan behandles det?

Behandling kræver en tværfaglig indsats og tæt opfølgning gennem hele barnets opvækst. Et team bestående af specialister i ortodonti, kæbekirurgi og i nogle tilfælde oral protetik bør være involveret – med behov for fast koordinering.

Valg af behandling afhænger af alder, udvikling, anatomi, tandmorfologi og

¾ Ved <13 tænder: håndteres via lokal ortodonti eller i samarbejde med regionstandplejen.

¾ Anodonti: Total mangel på tænder i en kæbe.

antallet af manglende tænder. Mulighederne omfatter:

¾ Tidlige ekstraktioner og lukning af tandbuer.

¾ Ortodontisk behandling.

¾ Midlertidige protetiske løsninger.

¾ Permanente erstatninger.

Hvis tandbuerne ikke kan lukkes, ønsker mange patienter faste erstatninger – ofte implantater. Implantatbehandling er dog kompleks og bør først overvejes, når primære tænder mistes, og væksten er afsluttet.

Tænder med unormal form restaureres typisk med kompositmaterialer hos yngre patienter. Hos ældre børn og voksne kan indirekte restaureringer i porcelænsmaterialer overvejes.

I de odontologiske videncentre er der gennem årene også foretaget større rekonstruktioner med tidlige implantatindsættelser hos børn. Der er tale om højtspecialiserede behandlinger, som beror på kliniske vurderinger af den enkeltes situation og behov. Sådanne behandlinger vil kun være nødvendige i ganske få tilfælde. ♦

¾ Ved >13 manglende tænder: henvisning til odontologisk videncenter.

¾ Mistanke om syndrom: henvisning til videncenter eller egen læge.

Kilder: Theisen OR, Nordgarden H. Medfødt tandmangel og ektodermale dysplasier. Tandlægebladet 2023;127:976-81.

Holmberg P. Undertal av tänder (Set august 2025) Tilgængeligt fra: URL: https://www. internetodontologi.se/pedodonti/undertal-avtander/

Alle tandlæger kan blive censorer

DER MANGLER CENSORER på tandlægeuddannelserne. Ifølge formanden for censorkorpset er det ellers en god mulighed for at holde sig opdateret på sit fagområde. Derfor opfordrer hun alle interesserede til at melde sig.

TEKST KIM ANDREASEN

FOTO THOMAS NIELSEN

Skal jeg ikke være ansat på universitetet for at blive censor? Jeg har ikke været tandlæge i særligt mange år. Jeg kan da umuligt være kvalificeret? Det bliver for svært for mig fagligt.

Det er den slags forestillinger om at være censor på tandlægeuddannelserne, tandlæge Judith Autrup nogle gange hører i sin egenskab af formand for Odontologisk Censorkorps. Men hun understreger, at det intet har med virkeligheden at gøre.

- For mig er det vigtigt at mane myterne om det at være censor på tandlægeuddannelserne i jorden, da det sandsynligvis afholder nogen fra at søge. Sandheden er, at alle færdiguddannede tandlæger kan blive censorer. Anciennitet, alder eller status af lektor, professor eller forsker betyder ingenting. Faktisk vil vi rigtigt gerne have helt almindelige praktiserende tandlæger og børnetandlæger til at melde sig, fordi de har

føling med, hvad der sker ude i virkeligheden, forklarer Judith Autrup.

Behov for flere censorer

Censorkorpset beskikkes af Indenrigs- og

Sundhedsministeriet for en fireårig periode. Forud for ansøgningsfristen til den nye periode 2026-2030, som er 1. oktober 2025, står Odontologisk Censorkorps i en situation, hvor de gerne vil have flere til at søge om at blive censorer. Af censorledelsens årsrapport fra 2024 fremgår det således, at flere censureringsopgaver har måttet slås op flere gange, da ingen meldte sig til opgaven ved første opslag.

- Det øgede optag på uddannelserne gør, at der er behov for flere til at bedømme eksa-

menerne. Vi er fx nødt til at have to censorer på mange af de store skriftlige opgaver, fordi der er så mange eksaminander. Lige nu er vi godt 80 i korpset, men ideelt set vil vi gerne op og være 125, siger Judith Autrup.

Opdateret om nyeste viden

Ifølge formanden får man som censor en god mulighed for at holde sig ajour med den nyeste viden på ens fagområde.

- Du er også med til løbende at evaluere uddannelserne og dermed sørge for, at man også udklækker tandlæger med kvalifikationer, der lever op til samfundets krav, siger hun og fortsætter:

- En vigtig funktion for censorer er at sikre de studerendes retssikkerhed – altså at de

får en ensartet og retfærdig bedømmelse. Endelig har man som tandlæge også en slags pligt til at hjælpe med at få velkvalificerede nye tandlæger – akkurat som en håndværksmester har for lærlinge. Hvis ikke der kan findes en censor, kan det i yderste konsekvens betyde en aflysning af eksamen, siger Judith Autrup, men tilføjer, at det indtil videre altid er lykkedes at finde en. Hun understreger dog samtidig, at det ikke er for pengenes skyld, at man skal blive censor.

Status af lektor, professor eller forsker betyder ingenting

JUDITH

AUTRUP

Formand for Odontologisk Censorkorps

- Lønnen er ikke noget at råbe hurra for.

Selv om det hedder sig, at timelønnen er ret høj, er censurnormeringen så stram fra universiteternes side, at man bruger flere timer på at vurdere opgaver end estimeret, så tidsmæssigt kan det godt være belastende. Og man får ikke løn for rejsetiden, hvis man skal rejse i forbindelse med opgaven.

Erfaring tæller

Når man søger om at blive censor, skal man angive, hvilket fagområde man har størst interesse for, viden om eller erfaring med. Det kan være kirurgi, børnetandpleje, parodontologi eller et af basisfagene, som fx fysiologi eller kemi. Ansøgningen vurderes af formandskabet for censorkorpset, og ifølge Judith Autrup lægges der i udvælgelsen vægt på, at ansøgeren har en vis erfaring med at arbejde som tandlæge.

Når man skal være censor, vil man online få adgang til en række vejledninger – bl.a.

hvad det vil sige at være censor, og hvilke regler der er med tavshedspligt.

- Du skal selvfølgelig også sætte dig ind i studieordningen. Og så er du ellers klar, siger Judith Autrup.

Man kan altid sige nej Udvælgelsen af censorer foregår i et ITsystem, som udvælger fem censorer, der lever op til kravene for den pågældende eksamen. De fem udvalgte får tilbudt opgaven og får derefter 24 timer til at overveje, om de vil have opgaven. Efter de 24 timer kører der en anden algoritme, der udvælger én af dem, der har accepteret prøven.

- Det er vigtigt for mig at understrege, at der aldrig bliver set skævt til dig, hvis du siger nej til et tilbud om at være censor. Ingen bliver tvunget til at tage en censoropgave, og har du en travl periode, kan du også registrere dig som inaktiv, siger Judith Autrup. ♦

Odontologisk Censorkorps

¾ Censorkorpset for odontologi består af cirka 80 ministerielt beskikkede censorer. De dækker alle hovedområder/specialer, som indgår i uddannelsen og varetager censuropgaven i forbindelse med eksterne eksamener på uddannelserne.

¾ Korpset er landsdækkende og arbejder uafhængigt af, men i nært samarbejde med de sundhedsvidenskabelige fakulteter på Københavns og Aarhus Universitet.

¾ En censor må ikke fungere på den institution, hvor vedkommende er ansat eller har været ansat inden for de seneste to år.

¾ Der er ansøgning om beskikkelse for perioden 1. april 2026 til 1. april 2030.

Jeg får kendskab til de nyeste metoder inden for tandlægebehandling

SOM CENSOR PÅ TANDLÆGEUDDANNELSERNE stiller

Niels Østergaard sin erfaring fra 28 år i tandlægefaget til rådighed. Til gengæld tager han ny viden med hjem og føler sig privilegeret over at være med til at sende et kuld af nye tandlæger ud i arbejdslivet.

TEKST KIM ANDREASEN

Isnart 10 år har tandlæge Niels Østergaard to gange om året taget en dag ud af sin kalender som klinikejer og været censor ved tandlægeuddannelsens afsluttende eksamen, hvor de studerendes færdigheder i faget Odontologisk Klinik bliver testet.

Hvordan blev du censor?

- Jeg så et opslag i Tandlægebladet om, at uddannelserne manglede censorer, og så søgte jeg det, fordi jeg tænkte, at det kunne være spændende. Jeg er en helt almindelig privatpraktiserende tandlæge og havde ingen forudsætninger for at være censor, da jeg meldte mig – ud over at jeg på et tidspunkt har været underviser på tandlægeskolen.

Hvad får du ud af at være censor?

- Det føles for mig først og fremmest som et privilegium at være censor ved den eksamen, hvor de tandlægestuderende afslutter studiet og bliver tandlæger. Det er en stor dag, hvor alt, hvad de har lært, skal gå op i en højere enhed. Rent fagligt

giver arbejdet som censor mig en mulighed for at få kendskab til de nyeste trends inden for tandlægebehandling. Jeg møder også både Danmarks fremmeste fagpersoner inden for deres felt og en masse dygtige unge mennesker.

Hvordan bruger du din faglighed i censorjobbet?

Hele min hverdag i klinikken handler om patientbehandling. Det er præcis det, jeg tager med mig til eksamensbordet, hvor jeg – især på baggrund af mine 28 år i tandlægefaget – skal være med til at bedømme, om de studerende kan kombinere det teoretiske med det praktiske og vise, at de kan stille den rette diagnose og få lagt en plan for behandlingen.

Hvad er ulemperne?

I de dage, hvor jeg er censor, kan jeg jo ikke passe min egen klinik. Du skal have nogle forstående kolleger, som kan acceptere, at man kan være fraværende i januar og juni hvert år. Og så skal du heller ikke

tage jobbet for pengenes skyld, men se det som en chance for – indirekte ganske vist – at give noget af sin erfaring videre til de nye tandlæger.

Vil du opfordre andre tandlæger til at blive censor?

- Det vil jeg bestemt. Jeg skal forhåbentlig snart i gang med min tredje periode som censor (beskikkelse af censorer sker for en fireårig periode – næste gang 2026-2030, red.), og det ser jeg frem til. ♦

Complianters platform sikrer, at vores ansvar over for myndighederne er på plads og gør hverdagens administration nemmere for alle på klinikken.

Pernille Monberg, klinikejer, Bagsværd Tandklinik

Forhandles

kun hos Plandent til private klinikker

Slip

for at bekymre dig om regler og tilsyn

Med Complianter får du et digitalt system, der holder styr på regler, opgaver og dokumentation, så du kan møde tilsynet med ro i maven.

Dine fordele med Complianter:

✔ Få styr på regler og lovkrav.

✔ Brug mindre tid på administration.

✔ Udfør opgaver korrekt og til tiden.

✔ Hav dokumentationen på plads.

Få rabat som kunde hos Plandent

Som forbrugsvarekunde hos os sparer du 15% på opstartsprisen og 10% på den månedlige pris. Ring til os på 43 66 44 44 for at høre mere.

Scan QR-koden og få tilsendt en video-demo på mail, som du kan se, når det passer dig.

Uddannet tandlæge fra Aarhus Universitet i 2004 og herefter ansat i privat praksis

Køber sin første klinik i 2018 og udvider med endnu en i 2022

Formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen siden december 2024

Jeg er sådan én, der ville drukne ret hurtigt, hvis jeg bare trådte vande

TEKST FREJA BECH-JESSEN, FREELANCEJOURNALIST

FOTO CHRISTIAN B. YELLOWS

Mette Rylev spørger:

Hvordan finder du tid og energi til løbende at dygtiggøre dig inden for dit felt og samtidig engagere dig fagpolitisk - og hvorfor er det vigtigt?

Som sundhedsperson er det selvfølgelig vigtigt for mig at være med på beatet, men jeg drives også af at se udvikling. Uanset om det gælder mine klinikker, mine ansatte eller mig selv. For mig er det helt essentielt at så et frø og se det vokse. Og så oplever jeg efteruddannelse som en naturlig kilde til energi. Når andre spørger mig: “Hvordan får du tid og overskud?” tænker jeg, hvordan kan man lade være? Senest var jeg afsted en gang om måneden i hele 2024 for at tage en diplomuddannelse i Paris. Det var et afbræk fra hverdagen og fra virkeligheden som hustru, mor til tre og klinikejer. Roller, jeg elsker, men som på sin vis også kan være krævende. Når jeg tager væk, er der pludselig rum og tid til uforstyrret fordybelse. Jeg får mulighed for at zoome helt ind og koncentrere mig om at tage ny viden til mig og forberede mig til den afsluttende eksamen. Jeg har høje forventninger til mig selv og min faglighed, så det er et sted, jeg virkelig trives med at være. Det er en fantastisk kontrast til min tusindkunstnertilværelse derhjemme.

Er det det samme, der driver dit fagpolitiske engagement?

-Ja, det er grundlæggende det samme drive. Jeg vil se en udvikling. Jeg ville simpelthen dø ellers, for jeg er sådan

én, der ville drukne ret hurtigt, hvis jeg bare trådte vande. Og så har jeg det også sådan, at hvis man er utilfreds med noget, så må man bidrage til at søge det ændret. Det er nok den grundtanke, jeg har haft, siden jeg blev færdiguddannet. For jeg gik ind i det fagpolitiske arbejde et år efter endt uddannelse og arbejdede først for de ansatte. Nu for klinkejerne. Jeg vil gerne være med til at skabe en hverdag, som giver større sundhedsfaglig mening for os. Hvor tingene kan gå lidt glattere, og der er færre benspænd fra fx HK og fra myndigheder med meningsløse krav og bureaukrati. Vi er jo en faggruppe, der godt kan lide at arbejde, og vi vil hellere end gerne leve op til standarder og regler. Men det er klart, at de regler og krav skal give mening. Ellers løber alle sur i det. Uanset iver og ambition. Det er udfordringer og oplevelser fra både min egen hverdag samt fra mine fagfæller, jeg tager udgangspunkt i, i forhold til hvor jeg gerne vil sætte ind fagpolitisk for at skabe forbedring og forandring.

Hvad koster det at lægge så meget tid og energi i arbejde og efteruddannelse?

-Det betyder selvfølgelig noget tid væk fra familien. Og at der er nogle ting, jeg ikke kan nå at være med til. Men jeg har været så heldig at få lov til at dele min hverdag med en god og dejlig mand, som er helt enig i, at vi er to om at løfte de opgaver, der skal løftes som forældre. Det er ham, der smører madpakker. Og så har vi valgt at få hjælp til meget af det lavpraktiske, som fx rengøring. Men det er ikke noget, der bare er sket. Jeg har skullet øve mig på at sige fra og fx ikke sidde med i forældrerådet i alle tre klasser. Fordi jeg jo er sådan én, der synes, man skal bidrage. Men man kan

bare ikke alt. Og jeg har helt klart skullet blive bedre til at sige nej, for nogle gange har jeg da været ude og mærke den der kant eller grænse, fordi jeg altid har kørt med 110 km i timen. Grænsen er der også for mig. Og det er jeg blevet stadig mere bevidst om. Men det betyder jo ikke et nej til fagpolitisk arbejde og efteruddannelse. Det betyder, at jeg må prioritere. Det er alt for betydningsfuldt for mig at dyrke mit arbejde og mit fag og få lov til at fordybe mig. Det er en helt nødvendig kilde til energi og udvikling for mig, som jeg slet ikke ville kunne være foruden.

Hvem vil du give stafetten videre til og hvorfor?

Tandlæge Yasser Haddadi benytter flittigt fagets digitale muligheder og følger udviklingen på feltet tæt.

Signe Johanne Rasmussen spørger:

Hvor skal man starte, hvis man er interesseret i at udbygge sit kendskab til digitale muligheder, og kan du sige noget om, hvordan den digitale udvikling ser ud i nær og fjern fremtid? ♦

I fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

navne

FYLDER DU RUNDT?

Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det. Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker”

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 17/9-21/10 2025

30

Maria Lucia Heinisch Jacobsen, København N, 19. september

Thomas Holm Blaabjerg, København SV, 23. september

Kristina Bjerg Pedersen, Kibæk, 16. oktober

Kimia Jalilvand, Frederikssund, 21. oktober

40

Ida Wullum Nielsen, Gentofte, 27. september

Line Lyngbo Jensen, Viby J, 9. oktober

Cecilie Malmros Aaen, Præstø, 16. oktober

Søren Theis Kruse Nielsen, Værløse, 19. oktober

50

Hala Obari Christensen, Hellerup, 17. september

Ane Falstie Juul, Herning, 9. oktober

Anders Begtrup, Søborg, 10. oktober

Irene Østerby, Ansager, 13. oktober

Sabine Bilet Mikkelsen, Bredebro, 13. oktober

60

Mette Vincent Brunemark, Rønne, 18. september

Pernille Christina Diederichsen, Hasselager, 21. september

Alireza Sahafi, Virum, 21. september

Carsten Lindberg Lauritzen, Solrød Strand, 25. september

Susanne Kleist, København Ø, 26. september

Lone Gertsen Schrøder, Aalborg SØ, 27. september

Anette Østergaard, Skive, 10. oktober

Marc Hadi, Vejle Øst, 11. oktober

Lisbet Winther Saugbjerg, Horsens, 19. oktober

70

Lene Birgitte Slot, Hellebæk, 17. september

Nina Brink Larsen, Virum, 19. september

Jens Georg Bentsen, Vejle, 30. september

Pia Bircherod Calundan, Faaborg, 10. oktober

Lillian Nørgaard Marcussen, Gråsten, 17. oktober

75

Jan Sand, Vejle Øst, 21. september

Søren Baj Lund, Odense M, 1. oktober

85

Kirsten Mollerup Kofod, Holte, 5. oktober

Jens Ponsaing Buemann, Stenløse, 7. oktober

90

Niels Ove Andersen, Frederiksværk, 23. september

Ann Wenzel får

Bagger-Sørensen Prisen 2025

Årets modtager af Bagger-Sørensen Prisen er fundet. Valget er faldet på professor emeritus, dr. et lic.odont. Ann Wenzel fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet. Hun modtog prisen på en mio. kr. den 10. september.

Ann Wenzel hædres især for sin banebrydende og internationalt anerkendte forskning i at anvende billeddiagnostiske metoder inden for sygdomme i tænder, mund og kæber – fra den tidlige overgang fra film til digital røntgen til nutidens avancerede CT- og MR-billedteknologier.

Hun har forsket i over 45 år og var Danmarks første og eneste professor i oral radiologi. Hun har været tilknyttet Tandlægehøjskolen i Aarhus, sidenhen Aarhus Universitet, siden 1978, hvor hun i 1991 forsvarede sin doktorgrad om digital, computerbaseret diagnostik i sundhedssektoren.

I begrundelsen lyder bl.a., at hun med flere end 400 videnskabelige publikationer, et H-index på 78, og et karriereforløb præget af faglig nyskabelse har sat varige spor i både forskning og klinisk praksis.

At hun har dokumenteret, hvornår CTscanning gavner det enkelte individ med tand-, mund- eller kæbeproblemer, og hvornår de blot bidrager til unødig strålebelastning og meromkostninger.

Og at hun har skabt et internationalt forskningsmiljø med tæt samarbejde i bl.a. Brasilien, Indien, Tyskland, Norge

og Sverige – og tiltrukket unge talenter, herunder flere tidligere modtagere af Bagger-Sørensen Fondens talentpriser.

Ann Wenzels forskningsgruppe har vundet videnskabelige priser ved alle internationale kongresser fra 2013 til 2022, og i 2019 blev hun også tildelt Aarhus Universitets Holst-Knudsens Vi-

denskabspris. I 2020 blev hun desuden udnævnt til æresmedlem af Tandlægeforeningen.

Ann Wenzel oplyser, at halvdelen af summen vil gå til forskning, og at den anden halvdel er privat.

Mindeord

Afdelingschef, dr.odont. Kari Storhaug, Oslo, in memoriam

Født den 20. marts 1937. Død den 1. august 2025.

MED DYB SORG har vi modtaget beskeden om Kari Storhaugs bortgang. Kari var en pionér, en visionær og en uundværlig kraft i opbygningen af de skandinaviske kompetencecentre, som i dag arbejder tæt sammen om at sikre livskvalitet og sundhed for mennesker med sjældne og komplekse tilstande.

I 1993 grundlagde Kari TAKO-senteret i Norge og satte dermed en ny standard for, hvordan oral sundhed kunne integreres i helhedsorienteret behandling. Hendes banebrydende arbejde med mundmotorisk træning og stimulering har haft livsforandrende betydning for utallige patienter og familier og har inspireret fagfolk i hele Norden.

Men Kari var mere end en fagperson. Hun var en brobygger og en menneskerettighedsforkæmper. Hun så nødvendigheden af nordisk samarbejde og var med til at skabe de bånd, som i dag binder vores centre sammen i fælles

faglighed, forskning og menneskelighed. Hendes engagement i Amnesty International og kampen mod apartheid vidner om et liv levet med mod, principfasthed og dyb medmenneskelighed.

Kari var et af de enestående mennesker, der med kløgt, energi og kærlighed har betydet så meget for så mange – herunder vi, der har fået den store ære at arbejde med oral helse ved sjælden sygdom. Hun havde en sjælden evne til at kombinere klinisk ekspertise med menneskelig varme. Hun så ikke blot tænder, diagnoser og journaler – hun så mennesker.

Vi vil ære Kari Storhaugs minde med taknemmelighed og respekt. Hendes livsværk og værdier vil fortsat være en kilde til inspiration og eftertanke for os alle.

Æret være Kari Storhaugs minde.

Fra de skandinaviske kompetencecentre for sjældne diagnoser og oral sundhed:

Jette Daugaard-Jensen, Hans Gjørup, Hilde Nordgarden, Anna Ödman Roussakis, Mie-Mariana Penttinen, Helena Anjou, Casper Kruse og Xenia Hermann

Mindeord

Tandlæge Knud Danielsen, Fuglebjerg, in memoriam

Født 24. november 1929. Død 13. august 2025.

EFTER EKSAMEN fra Københavns Tandlægehøjskole i 1952 blev Knud Danielsen udstationeret som militærtandlæge på Flådestation Grønnedal (Ivittuut) i Grønland. Han startede praksis i Fuglebjerg i 1954, byggede tandlægehus i 1960, og var frem til år 2000 tandlæge her sammen med sin hustru, tandlæge Karen Johanne Danielsen.

Knud Danielsens særlige interesse indenfor odontologien var retsodontologi. Han var medstifter af og sekretær i en international gruppe af tandlæger, der indførte nye metoder til at identificere dødfundne personer og ofre for ulykker ud fra tandsæt og blodprøver.

Knud Danielsen forskede i misvækst af tænder forårsaget af sygdomme, bl.a. i Sydøstasien. Under dette arbejde opdagede han en hidtil ukendt udviklingsforstyrrelse i spedalske børnetænder. Han deltog i udgravning af skeletter på kirkegården ved Næstveds Sankt Jørgens Hos-

pital, som var et sygehus for spedalske i Middelalderen. Skeletterne blev i mange år brugt til undervisning for at forstå, hvordan knoglers udvikling ændrer sig ved forskellige sygdomme.

Sideløbende med tandlægearbejdet drev han som fritidslandmand 1969-2004 Stigsnæs tidligere Frugtplantage ved Skælskør Fjord, først til frugtavl, senere med kødkvæg og kornafgrøder.

Knud Danielsen var i en lang årrække engageret i foreningslivet i Fuglebjerg, især i forældrekredsen bag KFUM-spejderne og i Lions Club. Gennem knap 30 år havde han et nært samarbejde med tegneren Mads Stage og andre lokalhistorisk engagerede i Fuglebjerg. Resultatet var en perlerække af smukke Lions Club Fuglebjerg julemærker (1977-2006), hvis overskud gik til velgørende arbejde i Danmark og udlandet.

Efter pensioneringen fik Knud Danielsen tid til mere lokalhistorisk arbejde. Han skrev en række artikler om 1800-tallets historie på Fuglebjerg-egnen, bl.a. om den unge skolelærer Erik Bøgh, der senere blev en berømt digter og komponist.

Birgitte og Per Danielsen, tandlæger

Vidste du, at Colgate® tilbyder tandpasta uden SLS* skummemiddel?

– til patienter med særlige behov!

Anbefaler du tandpasta uden SLS* skummemiddel til patienter med særlige behov, såsom dem der anvender Klorhexidin mundskyl post-operativt, lider af blister (RAU) eller har tør mund? Colgate har nogle skånsomme alternativer, der giver samme gode effekt på tandsundheden som vores andre tandpastaer.

kollegahjælp

TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Marie Winding Turpinsvej 2

2605 Brøndby

Tlf. 36 75 48 75

Region Sjælland

Thomas Hjorth Platanvej 1

4684 Holmegaard

Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00

Louise Vilhelmsdal Søndergade 10

4800 Nykøbing F.

Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

Region Syddanmark

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N

E-mail:

mr.mr.rasmussen@gmail.com

Tlf. 75 13 75 13

Helle Gamst Skov Torvet 3, 6100 Haderslev helle@gamst-skov.dk

Tlf. 74 52 28 02

Region Midtjylland

Tina El-Dabagh

Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Tlf. 86 16 85 10 – 61 71 36 89

Region Nordjylland

Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen Region Grønland

Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk

E-mail: karenhaarbo@yahoo.com

Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed

Pia Lindholm

Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Halsnæs Alkoholambulatorium

Ambulatorieleder

Charlotte H. Seidler

Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp

Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog

Majken Blom Søefeldt Kontakt TandlægeTryghed på: Tlf. 39 46 00 80

Mail: dagpenge@tdlt.dk

Bliv tandlæge i en af landets største kæder

Bliv en af branchens dygtigste!

Hos tandlægen.dk får du et stort netværk af dygtige behandlere du kan sparre med. Du får også mulighed for altid at være på forkant med fagets nyeste viden gennem kurser og videreuddannelse samt at specialisere dig inden for din ønskede retning.

Vi får løbende ledige stillinger landet over. Lad os tage en uforpligtende snak - måske venter dit drømmejob lige om hjørnet.

Hos os får du:

• Landets mest tilfredse patienter *

• Et stærkt interdisciplinært samarbejde behandlerne imellem

• Professionel backup fra kædens hovedkontor indenfor blandt andet økonomi, markedsføring og drift

• Flotte klinikker med det nyeste udstyr og avanceret teknologi

• Et godt arbejdsmiljø med en høj medarbejdertrivsel (80/100 i trivselsscore)

* Trustpilot har kåret tandlægen.dk som den bedste inden for kategorien ‘tandklinik’

Læs mere her

eller kontakt HR Partner Charlotte Bak på

kollegiale henvisninger

Henvendelse angående kollegiale henvisninger

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang.

Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas

Tandklinikken Ravn

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen

• Handicapvenlig parkering og indgang

Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre

Hausergaarden I/S

Specialuddannede tandlæger

Hauser Plads 20, 2 (elevator) 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk

• Endodonti * komplicerede

• Implantologi * Komplikationer

• Kirurgi * Knogle-opbygning

• Æstetik * Rekonstruktioner

• Protetik * Narkose

John Orloff

Dip. Imp Dent Adv RCS (Eng)

Jens Kristiansen

MSc Endo KCL (Eng)

Adam Gade Ellesøe

MSc Imp Dent (URJC)

TBT - www.tbt.dk klinik@tbt.dk

Tlf. 38 60 20 20

• Invisalign

• Kosmetisk makeover

• Implantologi

• Bidrehabilitering

Bidfunktion

Jylland

Brædstrup Implantatcenter

Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering

Tømmergårdens Tandlæger

Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk

• Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland

Stylvig

H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 forum@tandlaegen.dk

Tandlægen.dk – Greve Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlæge Katharina Axtmann Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk

Tandlæge Betina Grønbæk ApS Betina Grønbæk Stjernegade 22 1 tv 3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Dental og maksillofacial radiologi

Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 00 www.fyrvej.dk

Aarhus Tandlægeskole

• CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus

• Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze og Lars Bo Petersen www.sptand.dk

Tandlægeskolen

Afd. for Radiologi

• Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled)

Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby

Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf. 88 88 80 00 www.nord.dk

Tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20

Implantater

Fyn

Centrum Tandlægerne

Odense og Middelfart

B. Pade

N. Pade

Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03

• Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Oris Tandlægerne

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk

• Panoramarøntgen

• CBCT (3D)

Jylland

Brædstrup Implantat Center

John Jensen Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Birgitte Skadborg

• Implantologi, kirurgi, narkose

• Protetiske rekonstruktioner

• 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Herning Implantat Center

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk

• Kirurgi og protetik.

• Mulighed for narkose

Kolding Implantat Center

Jens Thorn, specialtandlæge

Henrik Hedegaard

ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 www.ORIS.dk/kolding

• Kirurgi og protetik

Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Bredt Smil Haderslev

Puk Bergmann

Nørregade 11 6100 Haderslev

Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

dinTANDLÆGE Brande

Torben Lillie

• Immediat implantologi

• Kirurgi og protetik

Torvegade 8 7330 Brande

Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen MSc. Impl.

Immediat implantologi. Blødvævskirurgi

Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd.

• Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.

Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Aarhus C

Thomas Guldborg

Klostergade 56, 8000 Aarhus C Henvisning via EDI

Straumann & Astra Kirurgi & Protetik

Dento-alveolær kir.

EAO Master Diploma Impl.

Sjælland

Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour

Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13

• www.tandlaegen.dk/Roskilde

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi

Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D

Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte

Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne Bredgade

Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d.

Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum

Even Nisja

Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner.

tandlægen.dk

Lyngby & Implantatcenter

Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby

Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden:

https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Kirurgi

Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense

Implantat, kæbekirurgi, narkose

Torben Thygesen

Gregory Tour 50 65 62 66 www.klinik-vs15.dk

Tandlægen.dk, Centrum Odense

Peter Marker

Specialtandlæge

Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26

Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/klinikker/ odense-centrum/forside Kirurgi, implantater, narkose

Tre Margueritter Tandlægeklinik

Specialtandlæge

Sodaba Ghawsi-Vestergaard Tlf. 66 11 14 44 www.tremargueritter.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center

John Jensen

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby

Tinghuspladsen 6

8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Oris Tandlægerne

Kolding

Specialtandlæge, ph.d. Jens Thorn

Banegårdspladsen 9

6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18

Mail. Kolding@oris.dk

Kirurgiklinik

Hermodsvej 22, Åbyhøj Tlf.: 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

Tandlægerne Fyrvej

Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg

Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge

Lambros Kostopoulos

• Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

• Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis

Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

Tandlægerne Kold

Louise Kold

Simon Kold

Bryggergade 10

7400 Herning

Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk

E-mail: post@tandherning.dk

• Mulighed for narkose

Specialtandlægerne

v. Søren Schou, Aarhus

• Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose

Søren Schou, dr.odont.

Helle B. Nielsen, ph.d.

Karen J. Nissen

Ole Möbes

Otto Schmidt www.sptand.dk

Sjælland

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Klinik for Kirurgi og Endodonti

Vibe Rud

Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk

Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg

• Dentoalveolær kirurgi

• Oral rehabilitering

Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi:

• Tore Tranberg Lefolii

• Simon Storgård Jensen, dr.odont

• Jesper Øland Petersen, ph.d

• Libana Raffoul Bjørnstrup

• Karoline Brørup Marcussen

• Even Nisja

Protetikere:

• Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont

• Brian Møller Andersen www.spsj.dk

E-mail: klinik@spsj.dk

Tlf. 70 22 52 30

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d.

Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/klinikker/ lyngby-implantatcenter/ specialtandlaeger

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Specialtandlæge i tand-, mund og kæbekirurgi

Rannvá Matras, PLUS1 Tandlægeklinik Kbh v. Tivoli og Rødovre Centrum Tlf. 36 70 76 00 www.plus1.dk/henvisning

Narkose

Fyn

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter Odense klinikken

Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk

Middelfart klinikken

Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99

E-mail: post@tandherning.dk

• Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter

Aarhus klinikken

Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej .dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling

Sjælland

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand

Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby

Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Tandlægen.dk Hundige Strandvej Hundige Strandvej 182 2670 Greve

Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk Alle former for behandling tilbydes.

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Odontofobi

Maj-Britt Liliendahl

Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Ortodonti

Jylland

Tandregulering

Ane Falstie Juul

Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning

Tlf. 97 12 59 00

• Specialtandlæge i ortodonti

Brædstrup Implantatcenter

Carsten Lemor

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Specialtandlægerne

Aarhus Tandregulering

Morten G. Laursen

Janne Grønhøj

Susanna Botticelli Frederiks Allé 93 8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66 mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk

Tandreguleringshuset

Kim Carlsson

Jens Kragskov

• Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg

Tlf. 76 13 14 80

Tandreguleringsklinikken

Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken

Toldboden 1, 5C

8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88

• Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Specialtandlægecenter

Vestjylland Søren Povlsen Stationsvej 35a 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com

• Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland

Specialklinik for Tandregulering

• Specialtandlæge i Ortodonti

Aida Basic Hauser plads 20, 2. sal 1127 København K Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info

Specialtandlæge i Holte

• Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

Specialtandlægerne

• Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Specialtandlægerne i Roskilde

• Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Ringstedvej 18, 2. th. 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Tandlægen.dk Hundige Strandvej Specialtandlæge Glen Happel Hundige Strandvej 182 2670 Greve Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Parodontalbehandling

Fyn

Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus

Mette Rylev, ph.d.

Havnepladsen 3b 5700 Svendborg

Tlf. 62 21 20 09

E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland

Brædstrup Implantat

Center

Camilla Kristensen

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Store Torv

Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Björn Emil Neumann

Martin Persson (protetik) Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

Tandlægerne Aarhus Ø

Anders Heide

Rodrigo López, ph.d., dr.odont.

Esther Aggebos Gade 2 8000 Aarhus C Tlf. 73 70 85 00 t@ndlæge.dk

Sjælland

Københavns Paradentoseog Implantat Klinik

Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk

Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour

-Parodontal kirurgi bla. regenerativ behandling

-Mikro kirurgi (paradontal plastikkirurgi)

-Behandling af periimplantitis

Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Colosseum Tandlægerne Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66

E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Tandklinikken Ravn

Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge

Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Specialtandlægerne Bredgade

Christian Damgaard, ph.d. www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Nord Specialtandlæger

Daniel Midjord-Belstrøm, professor, dr. odont, ph.d. Diagnostik og parodontalkirurgi Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sadation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Tandlæge Maria Mejsig Justesen

Parodontalkirurgi og regenerativ behandling

Borupvang 3C, Ballerup Tlf. 36 70 76 00 mj@plus1.dk

Protetik

ORIS Tandlægerne

Steen Bjergegaard

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk

• Fast protetik, inkl. implantatforankret protetik

Rodbehandling

Brædstrup Implantatcenter

Christian Dalby Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægen.dk Bagsværd

• Endodonti

Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20

Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Colosseum Tandlægerne

Kongensgade Odense

Kongensgade 54

5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk

Ref. Kirsten Rysgaard

Vesterbro TandlægeCenter

Niels Bruun

Kasper Bruun

Vesterbrogade 10, 2.tv 1620 København V Tlf.: 33 24 79 33 info@vesterbrotandcenter.dk

Tandlægen.dk Allerød

• Udelukkende endodonti

Younes Alipanah

Torvestrædet 27 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com

Tandlægen.dk Bagsværd

• Retrograd endodonti

Jens Tang

Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd

Tlf. 44 98 34 20

Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

RodbehandlingsCenter.dk v/ Thomas Harnung

Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V www.endo-henvisning.dk Tlf. 44 44 44 11

Tandlægerne Fyrvej

Søren Grønlund Fyrvej 26

6710 Esbjerg V

Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne

Hedegaard & Kjærgaard

Thomas Hedegaard

Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26

E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk

• Ortograd og kirurgisk endodonti

Colosseum Tandlægerne

Slotsgade Odense

Anders Burgaard

Slotsgade 18

5000 Odense C

Tlf.: 66 11 96 46

Henvisninger:

EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

Risskov Tandklinik

Mads Juul

Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22

Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk

Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose

Tandlægen.dk – Greve

• Endodonti

Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlægerne Rådhusstrædet

Mads Bojer

Rådhusstrædet 12A, 7430 Ikast E-mail: mads@tandikast.dk

Tandlægerne i Støden, Kasper Holm Busk

Støden 6, st., 4000 Roskilde Tlf. 46 36 64 00 info@tandlaegerneistoden.dk

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Younes Alipanah, Msc i endodonti

Sune Demant, ph.d. og Msc i endodonti

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

tandlægen.dk Roskilde

Nasim Shirkhanloo

Algade 52, 1. 4000 Roskilde 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Æstetisk tandpleje

Hausergaarden

John Orloff

• Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

Kan tydeligt ses på SEM-billedet: Perlestrukturen i OMNICHROMA sammenlignet med konventionelt knuste partikler.

Bis-GMA-fri formel: for bedre biokompatibilitet

Enkel lagerføring: blot 1 farve er nok til økonomisk bæredygtighed

Strukturelle farvenuancer uden kunstige farvepigmenter: tilpasser sig uden problemer til enhver tandfarve fra A1 til D4

Smart Chromatic Technology –1.000 hvide farver

Vareprøver & Mere tokuyama-dental.eu

Det nye VistaPano S 2.0 – Effektivitet i et nyt lys.

Med det nye VistaPano S 2.0 bliver din klinik opdateret til nye rekorder. Takket være CsI-sensoren og S-Pan-teknologien leverer dette røntgenapparat automatisk knivskarpe panoramabilleder på rekordtid. Et Ceph-billede i Fast Scan-indstillingen er tilgængeligt inden for 2 sekunder. Det er altså ikke blot det indbyggede Ambient Light, der sætter din klinik i et nyt lys. Få mere at vide på www.duerrdental.com

Klinik i Albertslund søger receptionist

QUICK NR. 17431

Klinik i Rønne på Bornholm søger tandlæge

QUICK NR. 17964

Brænder du for andet end klinik?

QUICK NR. 18029

Censorer søges til censorkorpset for Tandlægeuddannelserne i Danmark samt til censorkorpset for Klinisk tandtekniker og Tandplejer

QUICK NR. 18031

Tandlægen.dk Struer søger klinikassistent med et stort servicegen

QUICK NR. 18071

Tandlægen.dk Allerød søger klinikassistent

QUICK NR. 18073

Tandlægen.dk Ikast søger klinikassistent

QUICK NR. 18074

Tandlægehuset Hjørring søger klinikassistent

QUICK NR. 18075

Børne- og Ungetandplejen i Odense Kommune søger tandlæge

QUICK NR. 18076

Godt Smil i Esbjerg søger tandlæge

QUICK NR. 18077

Ebeltoft & Rønde Tandlægeklinik søger tandplejer pr. 01.09.25

QUICK NR. 18078

Bering Hus Tandlægerne i Horsens søger klinikassistent/elev

QUICK NR. 18079

Tandklinik i Holbæk søger klinikassistent

QUICK NR. 18081

Tandlægen.dk Kolding søger tandplejer

QUICK NR. 18082

Tandlægen.dk Esbjerg-Hjerting søger tandplejer

QUICK NR. 18083

Tandlægen.dk Vejen søger tandlæge

QUICK NR. 18084

Klinik i Hørsholm søger tandplejer til etableret stilling

QUICK NR. 18085

Tandklinik i Odense C søger klinikassistent/receptionist

QUICK NR. 18088

Godt Smil Frederikssund søger tandplejer

QUICK NR. 18089

Godt Smil Odense C søger tandplejer til barselsvikariat

QUICK NR. 18090

Ny Godt Smil klinik i Kalundborg søger Tandplejer

QUICK NR. 18091

Godt Smil Hørsholm søger tandplejer

QUICK NR. 18093

Godt Smil i Viborg søger tandplejer til barselsvikariat

QUICK NR. 18094

Tak for førstepladsen

Er du i tvivl om du har den rigtige bank? Det er vores kunder ikke. Hele 89 % af dem vil anbefale os til andre. Det viser den årlige bankundersøgelse fra MyBanker, der netop har kåret Lån & Spar til Danmarks bedste bank 2025 målt på anbefaling. Er du medlem af Tandlægeforeningen – men ikke kunde i Lån & Spar? I så fald går du glip af en række fordele, blandt andet Danmarks højeste rente på din lønkonto. Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af Tandlægeforeningen – bliv MedlemsKunde i dag. Gå ind på lsb.dk/tandlaegeforeningen for at se alle fordelene, eller ring 3378 1910.

Godt Smil i Esbjerg søger tandlæge

QUICK NR. 18095

Klinik på Frederiksberg søger klinikassistentelev

QUICK NR. 18096

Midtfyns Tandklinik søger klinikassistent

QUICK NR. 18097

Godt Smil klinik i Haderslev søger tandlæge

QUICK NR. 18098

Klinik i Haslev søger tandplejer med erfaring

QUICK NR. 18099

Godt Smil søger specialtandlæger i ortodonti

QUICK NR. 18100

Tandlægen.dk Brønderslev søger tandplejer

QUICK NR. 18101

Klinik Parken på Østerbro søger tandplejer

QUICK NR. 18102

din-TANDLÆGE-Havndal søger Tandlæge

QUICK NR. 18103

Klinik i Rødovre søger tandplejer til topmoderne praksis

QUICK NR. 18104

Dentist.dk i Rønde søger tandklinikassistent/receptionist

QUICK NR. 18105

Tandlægecentret Viborg Implantatcenter søger klinikassistent

QUICK NR. 18109

Fredensborg Kommune søger tandlæge til fast stilling

QUICK NR. 18110

Sehested Tandlægerne i København søger tandplejer

QUICK NR. 18111

Tandlægerne i Vestergade i Kjellerup søger tandplejer

QUICK NR. 18114

GladTand på Frederiksberg søger klinikassistent til spændende stilling

QUICK NR. 18117

Hyggelig tandklinik i Roskilde midtby søger klinikassistent

QUICK NR. 18119

Faaborg-Midtfyn Kommunale Tandpleje søger klinikassistenter til Ringe

QUICK NR. 18120

Faaborg-Midtfyn Kommunale Tandpleje søger tandplejer til Ringe

QUICK NR. 18121

Klinik i Taastrup (StorKbh) søger tandplejer

QUICK NR. 18122

Tandlægehuset Køge søger klinikassistent

QUICK NR. 18123

Klinik i Ringkøbing søger tandplejer

QUICK NR. 18106

Klinik i Jyderup søger klinikassistent

QUICK NR. 18126

XpresPay

Gør betalingen overskuelig for dine patienter

Fordele med XpresPay

• Smart betalingsløsning uden omkostninger for din klinik

• Klinikken får den fulde betaling med det samme

• Vi tager os af ansøgningsprocessen

• Nemt for patienten at dele betalingen op

• Intet minimumsbeløb, når patienten skal betale

• Enkel betaling via MitID

Ring til os og tilmeld din klinik.

96 16 13 29

support@sparxpres.dk

Et hvidere smil kan gøre din verden lysere

Opalescence tandblegning har en mission om at give dine patienter lysere, hvidere smil, så de kan se ud og føle sig som den bedste version af sig selv. Så bliver gode dage bare endnu bedre.

Læs mere om vores tandblegningsprodukter på ultradent.eu/brighterworld og giv dine patienter flere grunde til at smile.

ULTRADENT.EU

eu.ultradent.blog

© 2025 Ultradent Products, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

quickannoncer

Afdeling ved Aalborg Universitetshospital søger en nysgerrig og engageret tandlæge med interesse for kirurgi til en 5-årig uddannelsesstilling i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi

QUICK NR. 18127

Tandlægen.dk Frederiksberg søger receptionist

QUICK NR. 18128

Klinik i Otterup søger tandplejer

QUICK NR. 18129

Nyindrettet klinik i Horsens søger klinikassistent

QUICK NR. 18130

Aarhus Nord søger tandplejer

QUICK NR. 18131

Klinik i Holbæk søger tandlæge

QUICK NR. 18132

Palæklinikken, centralt beliggende ved Nyhavn søger klinikassistent

QUICK NR. 18133

Plus1 Tandlægeklinik med skøn udsigt over Tivoli søger tandplejer

QUICK NR. 18134

SMíLEDESíGNS og Implantatklinik København søger tandplejer

QUICK NR. 18136

Tandlægen.dk Ringkøbing søger tandplejer

QUICK NR. 18137

Regional Specialtandpleje – Hospitalsenhed Midt søger ledende overtandlæge

QUICK NR. 18138

DIT VALG AF RÅDGIVER GØR EN FORSKEL

Køb eller salg af tandlægeklinik

Når en tandlægeklinik skal skifte ejer, er der mange forhold at tage højde for. Som advokat hos CLEMENS har jeg stor erfaring med rådgivning i forbindelse med klinikoverdragelser og bistår gennem hele forløbet – fra de indledende overvejelser til aftalen er på plads.

Jeg har indgående kendskab til tandlægebranchen og lægger vægt på at sikre en professionel, tryg og effektiv proces, uanset om det drejer sig om indgåelse af en samarbejdsaftale eller køb og salg af klinik.

Mette Neve

Partner, advokat +45 5074 4173 neve@clemenslaw.com

www.clemenslaw.com

Har du overblik over hele din økonomi

— både privat- og klinikøkonomi?

Få samlet og solid økonomisk rådgivning i en bank med specialisterfaring i din branches økonomiske forhold.

Vidste du, at et stærkt samspil mellem din klinikøkonomi, privatøkonomi og pensionsøkonomi er nøglen til at optimere din formue, skat og arveplanlægning.

Lad os finde en løsning, der er skræddersyet til netop din situation professionelt og privat.

Du vil opleve rådgivning baseret på tillid, faglig indsigt og et ønske om at opbygge en langvarig relation.

Ring 76 249 385 for en uforpligtende snak eller skan QR-koden for mere info.

køb og salg

Dental Consult ApS

v/ Ken Kürstein

Strandvej 22 4220 Korsør M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er:

• Handel med Tandklinikker (klinikmægler)

– Ejerskifte og Generationskifte af Tandlægeklinikker

– Køb og Salg af tandklinikker

– Sælgerrådgivning Salgsopstillinger (prospekt)

– Køberregister (potentielle købere)

– Sælgerkartotek (potentielle sælgere)

• Finansiering af klinikker og udstyr www.Kapital-Coach.dk

• Forretningsudvikling af tandklinikker, ring og hør mere

• Rekruttering af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

Centralt placeret flot veletableret klinik i Nordsjælland i moderne lokaler med stor stabil patientmasse og gode muligheder for at øge omsætningen og patienttilgangen.

Overtagelse kan ske hurtigt eller efter aftale.

Kontakt information: Mob. 60661463

Email: noexen@live.dk

Klinikbørsen ApS

Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K.

Tlf.: +45 70 20 69 79

Mobil: +45 20 24 49 79

E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796 klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796 klinikformidleren.dk

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796 klinikformidleren.dk

Seriøst kliniksalg i hele Danmark. Se vores hjemmeside for aktuelle klinikker, eller kontakt os på tlf. 20 12 47 96 for at høre nærmere.

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796 klinikformidleren.dk

leverandørhenvisninger

Henvendelse angående leverandørhenvisninger

Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk

advokater

JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER

Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

Mette Neve PARTNER, ADVOKAT M: +45 5074 4173 neve@clemenslaw.dk

arbejdsplads

Købe eller sælge?

Få rådgivning omkring køb og salg af tandlægeklinik. Dit valg af rådgiver gør en forskel!

abonnements system

Test sterilisationsprocessen i din autoklave med biologiske indikatorer

• Automatisk fremsendelse • Autoudfyldte oplysninger

www.safeint.com · info@safeint.com · Tlf: +45 70 231 313

inventar/klinikindretning

Som tandlæge hos Godt Smil kan du forvente:

Fuldt fokus på patienten – vi klarer resten.

En fyldt aftalebog (vores bookingprocent er pt. på 90%).

En arbejdsplads, hvor der bliver lyttet til dig og dine ønsker.

– Vi hjælper dig sikkert i mål. Klinikindretning, Hjemmeside, Visuel Identitet.

Kontakt Casper, +45 3013 2156 waitingroomstudio.com

kurser - uddannelse

Vi er specialister i førstehjælpsundervisning til tandklinikker og du kan være med til at gøre en forskel. HLR-HJÆLP sørger for, at det både er sjovt og underholdende at lære førstehjælp.

Kontakt Casper Behrendt på tlf. 8171 3121 www.hlrhjælp.dk

revision – administration

At vælge revisor er en tillidssag

Derfor har vi specialiseret os i rådgivning af tandlæger

Kontakt: Paw Hjelmberg Laursen paw.hjelmberg.laursen@pwc.com

NYT REVISIONSFIRMA men mange års erfaring indenfor tandlægebranchen.

Vi kan tilbyde specialiseret rådgivning indenfor bl.a.:

• Driftsoptimering af klinik

• Køb/salg klinik

• Formueoptimering

■ Jeanne Svendsen, Mobil: 30 93 49 06

■ Anders Frihed Hedegaard Christensen, Mobil: 30934763

■ www.powered-by.dk

vikarservice

Vikarbureauet for klinikassistenter

• Landsdækkende Vikarservice

• Nu også for Tandplejere

• Lidt billigere

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18 www.vikartoteket.dk

+DEN LILLE TANDFE

VIKARBUREAUET

• Erfarne klinikassistenter og tandplejere

• TryB4Hire

• Rekruttering

• Dækker hele Danmark

Kontakt os på 4076 1993 / kontakt@denlilletandfe.dk

Læs mere på: denlilletandfe.dk

Vi får lov at prøve kræfter med plastiktænder og et bor

FØRSTE DAG PÅ TANDLÆGESTUDIET på Københavns

Universitet for Viktor Villum Schou byder på talrige indtryk, nye bekendtskaber og hans første gang med et bor hånden. Han går træt derfra, men med en fornemmelse af at have valgt rigtigt.

FORTALT TIL SOFIE STOKHOLM JACOBSEN

07.00 / Står op, går i bad og snupper en bolle med ost og en kop kaffe. Det er mandag den 18. august, og jeg har første dag på tandlægestudiet i København. Jeg har læst klinisk biomekanik i tre år og har altid troet, jeg skulle være kiropraktor. Men fascinationen ved den kæmpe akademiske baggrund kombineret med et håndværk sneg sig ind på mig. Så jeg droppede ud sidste år og kom heldigvis ind på kvote 2 på odontologi.

08.30 / Efter et kvarters gang lander jeg foran indgangen til Panum Instituttet på Nørre Allé sammen med alle de andre nye studerende og tutorer. Vi får navneskilte på og står og mingler. Vi taler mest om, hvor vi bor, hvilket gymnasium vi har gået på, og hvad vi har lavet i vores sabbatår.

09.15 / Vi bliver modtaget i auditoriet til sang og klapsalver fra tutorerne. De har forberedt en række gimmicks om deres egne tandsæt og afslører, hvem der har haft caries, og hvem der har haft bøjle på. Ret sjovt.

09.30 / Formiddagen går med forskellige oplæg. Bl.a. fra studenterforeningen Odontologisk Forening, Colgate og en

skolarstuderende, der undersøger samspillet mellem gingivitis og parodontitis hos gravide. Hun viser os, at faget også kan åbne døre til forskning. Virkelig spændende.

11.00 / Der er frokostpause, og vi sætter os og snakker udenfor i solskinnet. Jeg har en ordentlig bøtte hytteost med. Der er et klart overtal af kvinder på holdet, og det er nemt at falde i snak i den lille mandegruppe. Folk er meget imødekommende, åbne og interesserede. Alt er nyt.

11.30 / Efter frokost er der forskellige oplæg. Studiepræsten arrangerer svampejagter og tilbyder et fællesskab, hvor man kan tale om alt og intet. Studielederen nævner, hvor vigtigt det er at hjælpe hinanden. Det er rart at høre den slags fra ledelsen. Og en retsodontolog fortæller, at tænderne er det hårdeste materiale i kroppen, og at tandlæger selv efter brande og drukneulykker kan hjælpe politiet med at identificere personer.

13.00 / Så står den på en alternativ rundvisning på Panum Instituttet. Vi bliver delt op i grupper og får vist instrumenter, som fx en pochemåler og

et spejl. Vi kommer forbi montre med præparater af mennesker, der har doneret deres kroppe til forskning, efter de er gået bort. Odontologisk Forening har et rum i kælderen, hvor man kan holde pauser og drikke kaffe. Det er også her, der bliver holdt fester. I simulationslaboratoriet får vi lov til at prøve kræfter med plastiktænder og et bor. Jeg borer et hjerte. Det lykkes okay, synes jeg. Vi går og snakker med hinanden undervejs og slutter af med at få taget et fællesfoto, inden der er fri leg.

16.15 / Jeg vender næsen hjemad med en god fornemmelse i maven. Jeg bor i nærheden og går hjem. I lejligheden smækker jeg benene op og fortæller min kæreste om dagen og alle de mange, nye indtryk. Hun er selv tandlæge og kender tutorerne.

18.30 / Vi griller asparges og tykstegsbøffer. Vi havde egentlig talt om at løbe en tur og hoppe i vandet, men ender på sofaen. Jeg er træt og skal pakke tandbørste og gallatøj til hyttetur dagen efter. Jeg glæder mig til at lære folk endnu bedre at kende.

22.15 / Går i seng. ♦

VIKTOR VILLUM SCHOU

Tandlægestuderende, København

Find din autoriserede Heka-forhandler på vores hjemmeside.

Vi klarer bøvlet – så

du kan lave tænder

Jeg vil bare gerne lave tænder – og det kan jeg, fordi Plandent holder styr på indkøb, administration og lovgivning. Det giver mig ro i maven og overskud til det, jeg helst vil.

Mette Spile, klinikejer og tandlæge, Tandlægerne Sundhedshuset Sønderborg

Scan QR-koden og hør hele interviewet. Vil du også have mere tid og mindre bøvl?

Book et sparringsmøde på 43 66 44 44 og se, hvordan vi kan lette din hverdag.