LEDER: HENRIK FABRIN
Head of AI i Dansk Industri – AI ændrer ledelse og kræver ansvar nu. 02
PROFIL: NADIA CARLSTEN
CEO i DCAI – Gefion åbner nye døre for AI-projekter i dansk erhvervsliv. 12
ANDREAS HOLBAK ESPERSEN
Branchedirektør i DI Digital – Teknologien er klar til offentlig sektor. Mulighederne venter på handling. 16
Hvor den industrielle revolution multiplicerede vores fysiske kræfter, multiplicerer AI i denne kognitive revolution vores evne til at tænke, analysere og handle hurtigere. Men AI er ikke et quick fix – det kræver strategi, struktur og menneskelig dømmekraft.
Læs mere på side 2
Account Manager
Frederik Munch-Laursen
Managing Director
Johan Gilbe
Content Coordinator Maja Friberg
Graphic Design Emma Brejner
Tekst
Kristine Buske
Casper Ulsøe
Magnus Bjørn Ambye
Cecilie Helm Darling
Nanna Poulsen fra Storybook
Kontakt os Contentway A/S Vesterbrogade 10 1620 København
Telefon
+45 89 87 10 25
Web contentway.dk
Email info@contentway.dk
Følg os @contentwaydk
Contentway Contentway er specialister i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem skræddersyet medie. Vi distribuerer relevant information af højeste kvalitet, som med velovervejede og aktuelle emner i fokus skaber og tilbyder den rette medieeksponering til vores kunder.
Omslagsfoto Shutterstock
Distribution Børsen Oktober 2025
Trykkeri Bold Printing Malmö, Bold printing Stockholm, Gota Media Borås & Bold Printing Sundsvall. Med forbehold for evt. tryk- og farvefejl.
Hvor den industrielle revolution multiplicerede vores fysiske produktion gennem maskiner, multiplicerer den kognitive revolution, drevet af AI, vores intellektuelle kapacitet gennem algoritmer. AI kan nu analysere, skrive, programmere, sparre med os og navigere fysisk, og evnerne fordobles omtrent hver sjette måned.
Allerede nu ser vi effekterne: digital produktudvikling ændres, brancher med timebaserede prismodeller lancerer software, produktiviteten stiger markant, selvkørende taxaer kører hundredtusindvis af ture, og AI-baserede forskere modtager Nobelpriser.
Men de fleste går i stå. Selvom potentialet er tydeligt, stopper mange ledere ved brug af ChatGPT eller Copilot. Strategiske AI-projekter fejler ofte på grund af spinkel data, uklare processer, manglende ledelsesfokus og medarbejdere uden redskaberne til at omsætte AI i praksis. I DIs ”AI for Alle” spørger mange: Hvordan får vi AI strategisk ind i forretningen? Her er fire principper, som erfaringen viser virker.
AI er et ledelsesansvar
AI kræver adfærdsændring, nytænkning og forretningsindsigt, og det kan kun drives fra ledelsen. Du behøver ikke kunne kode, men du skal bruge AI selv for at forstå og koble den til jeres logik. Ansvar bør ligge dér, hvor man forstår både teknologi, mennesker og forretning.
AI forstærker det, du sætter den til AI er ingen tryllestav, men en forstærker. Dårlige processer og mangelfulde data bliver
blot skaleret. For at få effekt skal du forstå jeres kunder, processer og styrker, så kan AI forstærke dem.
Mål AI på eksisterende KPI’er AI kan øge produktivitet, læring og innovation, men undgå nye “AI-KPI’er”. Kobl teknologien direkte til nuværende mål som kundetilfredshed, salg eller fejlrate. Når medarbejderne ser AI påvirke kendte mål, bliver den naturlig i hverdagen. Øget arbejdsglæde og kvalitet er også gode indikatorer.
Medarbejderne er nøglen Teknologien er tilgængelig for alle, men forskellen ligger i, om medarbejderne kan og
MakeMyStrategy™ – Partner Content
vil bruge den. Mål modenheden gennem tre dimensioner:
• AI Literacy: Bruger vi værktøjerne?
• AI Fluency: Kan vi overføre færdigheder?
• Growth Mindset: Er vi nysgerrige og åbne for forandring?
Organisationer, hvor medarbejderne ser AI som hjælp, lærer hurtigere og bliver mere motiverede.
Eksempler på effekten
Den svenske startup Lovable gik på ti måneder fra 0 til 1 mia. kr. i omsætning med kun 60 ansatte, fordi AI præger alt fra produktion til innovation. I Danmark har virksomheder via ”AI for Alle” halveret svartider, øget arbejdsglæde og accelereret udviklingen, fordi ledelsen tog ejerskab.
Din ledelsesopgave starter nu AI er et centralt middel til vækst og konkurrenceevne, men at gå fra individuel brug til strategisk implementering kræver forståelse af både teknologi og forretning.
Spørg dig selv:
• Bruger jeg AI nok til at forstå mulighederne?
• Har vi styr på de processer og data, der skal forstærkes?
• Knytter vi AI til vores eksisterende KPI’er?
• Er medarbejderne klædt på og motiverede?
Den største risiko er ikke at fejle med AI, men at stå stille, mens andre bevæger sig fremad.
Hvor den industrielle revolution multiplicerede vores fysiske kræfter, multiplicerer AI i denne kognitive revolution vores evne til at tænke, analysere og handle hurtigere. Men AI er ikke et quick fix – det kræver strategi, struktur og menneskelig dømmekraft.
uden strategi bliver støj. Strategi uden AI bliver statisk. Det er i samspillet, fremtiden formes.
Sanne Markwall Founder & CEO af MakeMyStrategy™
Skræddersyet intelligens til strategisk brug Hos MakeMyStrategy™ arbejder vi med at bygge bro dér, hvor mange går i stå. Vi kalder det strategisk intelligens: en måde at bruge AI som ledelsesværktøj. Vores AI Strategy OS er skabt til at styrke – ikke erstatte – den menneskelige tænkning. I stedet for en generisk chatbot har vi udviklet en trelagsarkitektur:
1. En kraftfuld sprogmodel som teknisk motor (LLM)
2. En proprietær strategisk kerne, trænet til strategisk excellence ud fra anerkendte principper (SLM)
3. En personlig AI-konvolut, der indeholder specifikke kundeoplysninger. Dette innovative design tilpasser de to underliggende AI-lag – Large Language Model (LLM) og vores Small Language Model (SLM) –og sikrer, at AI altid er afstemt efter hver enkelt kundes unikke behov, samtidig med at følsomme oplysninger beskyttes mod at blive delt med eksterne systemer.
Resultatet er ikke en maskine, der tænker for dig, men en partner, der forstærker dit strategiske overblik og beslutninger.
AI’en kan foreslå nye vinkler, styrke SWOT-analyser, identificere Must-Win Battles eller visualisere ændringsbehov – alt sammen med udgangspunkt i din organisations egen virkelighed.
I praksis betyder det, at ledelsen bevarer kontrollen, mens AI fungerer som sparringspartner, idegenerator og redaktør.
AI som strategisk radar – ikke støj Et særligt modul i vores Pro AI+ version fungerer som virksomhedens strategiske radar. Her analyserer og validerer AI tusindvis af kilder og leverer 10–12 nøje udvalgte trends og “svage signaler”, vurderet efter påvirkning, sandsynlighed og modenhed.
Det giver ledelsen et beslutningsgrundlag på under otte minutter – ikke otte uger og til en tiendedel af den pris du tidligere har betalt for sådanne ydelser.
Med denne AI radar får virksomheder mulighed for at:
• Forudse nye markeds- og teknologitendenser
• Identificere innovationsmuligheder
• Minimere risici og stressteste strategien gennem scenarieanalyse
Kort sagt: hvor generisk AI hjælper dig med at gøre ting rigtigt, hjælper MakeMyStrategy™ dig med at gøre de rigtige ting.
Ledelse i den kognitive tidsalder AI kan ikke erstatte lederskab. Og en ansvarlig beslutningstager begrænser ikke sit syn til generisk AI, der skaber tekst, billeder og svar.
Ledere, der mestrer AI, får nye muligheder for at løfte strategiarbejdet ud af mødelokalet og ind i virkeligheden.
Den største værdi ved AI ligger i 'agente' løsninger og anvendelsestilfælde, hvor AI er integreret i processer. Det handler om at kombinere digital intelligens med menneskelig dømmekraft – og gøre strategien levende, målbar og fælles.
Og i en tid, hvor den største risiko er at stå stille, er netop det et stærkt skridt fremad.
Danske virksomheders efterspørgsel på GPU-kraft stiger kraftigt. Samtidig ønsker flere at frigøre sig fra amerikanske techgiganter og flytte data hjem til Danmark. Med GPUas-a-Service kan virksomheder nu både få adgang til AI-kraft og bevare kontrollen over deres data i Danmark.
Både virksomheder og forbrugere i Danmark har taget kunstig intelligens til sig i et hidtil uset tempo. Ifølge Dansk Erhverv bruger 70% af medlemsvirksomhederne nu mindst ét AI-værktøj mod kun 44% i 2023. Ifølge en anden undersøgelse fra Dansk Erhverv har 55% af danskerne prøvet at bruge kunstig intelligens, enten i form af ChatGPT eller lignende løsninger, typisk leveret af amerikanske techgiganter.
Men den eksponentielle vækst i AI-brug skaber en ny udfordring i forhold til, hvor de massive mængder data skal ligge, og hvem der kontrollerer dem. I takt med at EU og USA er uenige om datasikkerhed, overvejer et stigende antal danske virksomheder at flytte deres data hjem.
Det mærkede Lotte Bendstrup og Henrik Hedegaard, henholdsvis administrerende direktør og salgsdirektør i den danske cloud -udbyder ScanNet, tydeligt på Cloud og AI Festival i København i september.
“De fleste, der besøgte vores stand, gav udtryk for bekymring om dataplacering, forsyningssikkerhed og kontrol. For nogle handlede det om GDPR og compliance, for andre om geopolitik og ønsket om teknologisk uafhængighed,” siger Lotte Bendstrup.
Dyre og dominerende techgiganter
Ikke overraskende viser en undersøgelse lavet af ScanNet da også, at knap seks ud af ti af danske virksomheder ønsker at flytte deres data hjem til Danmark og ud af klørene på de dyre techgiganter.
”Vores seneste undersøgelse dokumenterer et fundamentalt skifte: 58,3% af danske virksom-
heder overvejer aktivt at flytte deres data hjem fra amerikanske public cloud-tjenester. Det sker, samtidig med at USA investerede 109 milliarder dollar i AI i 2024, mens Kina investerede 9,3 milliarder dollar – størrelser, som illustrerer den totale amerikanske dominans”, pointerer Lotte Bendstrup.
Udgifter til den slags investeringer skal jo hentes hjem et sted. Derfor påpeger Henrik Hedegaard da også, at techgiganternes priser er høje og uigennemskuelige.
”Kunder, vi har været i dialog med, har haft svært ved at genkende og gennemskue den regning, de har fået hos techgiganterne. Hos os siger kunder, at de har sparet op til 33%. Derudover har de oplevet op til 80% hurtigere performance hos os sammenlignet med de amerikanske techgiganter”, siger Henrik Hedegaard.
Risici ved data placeret i udlandet GPU-markedet domineres af amerikanske udbydere, som placerer danske virksomheders data uden for landets grænser. Det kan medføre både juridiske og geopolitiske problemer.
Juridisk kan det være en risiko, at danske virksomheder bliver underlagt værtslandets lovgivning, når deres data opbevares i et fremmed værtsland. Geopolitisk kan handelskrige og sanktioner pludselig afskære danske virksomheder fra deres egne systemer.
Derfor anbefaler Henrik Hedegaard, at virksomheder tilbyder deres kunder at vælge mellem, om de vil have deres data i en public cloud i USA eller i en private cloud i Danmark.
Start med kritiske, følsomme data I kraft af stigende geopolitiske spændinger anbefaler Lotte Bendstrup danske virksomheder som minimum at forholde sig til, hvordan de sikrer deres kritiske og følsomme data.
”Start med at identificere virksomhedens kritiske data, fx kundedata, forretningshemmeligheder og GDPR-data. Etabler en dansk backup af dem og test regelmæssigt, at de kritiske data kan gendannes fra backup’en.
Start småt med en hybrid-strategi, hvor de mest kritiske data flyttes først”, lyder rådet fra Lotte Bendstrup.
Problemet er ifølge Lotte Bendstrup, at det er svært og meget dyrt at flytte store mængder data fra techgiganternes public cloud til danske private cloud-løsninger. Derfor anbefaler hun danske virksomheder at fokusere på at få ny data på danske servere.
”Virksomheder bør fokusere på at få kritiske data hjem, fx personfølsomme data, udviklingsprojekter og finansinformationer. Den slags informationer er det værd at investere i at flytte hjem”, mener Lotte Bendstrup.
Danmarks overraskende styrkeposition
Danmark er ifølge European Centre for International Political Economy (ECIPE) verdens næstmest AI-parate land, kun overgået af Singapore. I Danmark bruger 28% af virksomhederne allerede AI, mere end dobbelt så mange som EU-gennemsnittet på 13,5%.
I ScanNet mærker de også til paratheden fra virksomhederne.
”Både store, små og mellemstore danske virksomheder bruger fx i høj grad chatbots til kundeservice, AI til dokumentanalyse, automatisering af support-opgaver og machine learning til dataanalyse. Den høje adoption i Danmark betyder, at danske virksomheder stiller større
krav til deres AI-løsninger, samtidig med at de i stigende grad ønsker mere kontrol over deres data”, siger Lotte Bendstrup.
GPU as a Service til AI-projekter
Ifølge Henrik Hedegaard er ScanNet de første i Danmark til at tilbyde computerkraft, hvor virksomheder kan leje GPU-kraft efter behov – en løsning kendt som GPU-as-a- Service. Det giver danske virksomheder adgang til samme avancerede teknologi, som driver de globale AI-giganter, men med data placeret sikkert i danske datacentre.
”Vi mener at have skabt Danmarks største GPU-as-a-Service-løsning med adgang til samme avancerede NVIDIA-hardware, som de globale udbydere anvender. Løsningen kan du f.eks. bruge til omfattende sprogmodel-projekter, AI-implementeringer samt udvikling og test – alt sammen med data i danske datacentre”, siger Henrik Hedegaard, og fortsætter:
“AI er avanceret, men der er ingen grund til at gøre det sværere, end det er. Derfor leverer vi præcis det, danske virksomheder har brug for: adgang til den bedste hardware og fuld kontrol over deres data.”
OM SCANNET
ScanNet er en dansk cloud-udbyder og en del af den europæiske IT-organisation team.blue. ScanNet leverer cloud computing, hardware og infrastruktur fra syv danske datacentre og fungerer som platformen, som tusindvis af danske virksomheder bygger deres IT set-up på. ScanNet er specialiseret i Kubernetes, GPU/ AI-hosting og private cloud-infrastruktur, der sikrer fleksibel kapacitet, høj ydeevne og overholdelse af danske og europæiske compliance-krav.
Hos Hewlett Packard Enterprise handler cloud ikke længere om noget fjernt og uigennemskueligt, men om løsninger der står fysisk sikret i virksomheden. Lokale datacentre kombinerer kontrol og bæredygtighed med fuld adgang til kunstig intelligens.
Efter flere år, hvor mange virksomheder flyttede sine data ud i skyen, begynder mange nu at stoppe op og spørge sig selv, om de egentlig har styr på, hvor deres data befinder sig – og hvem der i sidste ende har adgang til dem. I en tid præget af geopolitiske spændinger, stigende cybertrusler og nye forordninger er begrebet digital suverænitet for alvor rykket ind i direktionslokalerne.
Hos Hewlett Packard Enterprise (HPE) mærker man tydeligt skiftet.
”Der er kommet en forsigtighed, især efter de senere års politiske udvikling. Flere kunder ønsker at have data tættere på sig selv – både af hensyn til sikkerhed, men også på grund af økonomi. Mange har opdaget, at public cloud kan blive uforudsigelig dyr, især når man skal flytte store datamængder,” fortæller Brian Andersen, der er Country CTO hos HPE Denmark.
Teknologien, der for alvor driver behovet for datakraft er kunstig intelligens. AI er på kort tid blevet en afgørende faktor i alt fra produktion og sundhed til forskning og offentlig forvaltning. Ifølge Brian Andersen er det netop her, mange virksomheder for alvor mærker begrænsningerne ved de globale cloudmiljøer.
“AI kræver enorme datamængder og regnekraft og mange virksomheder ønsker ikke at sende følsomme data ud af huset. Derfor giver det god mening at flytte AI tættere på, hvor dataene faktisk bliver skabt.”
AI på egne præmisser HPE tilbyder i dag komplette AI-platforme, designet i samarbejde med Nvidia, som kan installeres direkte i kundens eget datacenter. Løsningen gør det muligt for virksomhedens data scientists at udvikle køre modeller lokalt – uden at gå på kompromis med ydeevne eller fleksibilitet.
“Vi ser os selv som en cloud-leverandør, men vores sky står i kundens kælder. Kunderne får fleksibiliteten og hastigheden fra public cloud, men bevarer fuld kontrol over sine egne data.”
Ifølge Brian Andersen giver løsningen virksomheder det bedste fra to verdener. Cloudens fordele – skalérbarhed, hurtig adgang til ressourcer og betaling efter forbrug – bevares stadigvæk, mens risikoen ved at placere forretningskritiske data i udenlandske cloudmiljøer forsvinder.
“Det handler om at give virksomheder friheden til at bruge AI på deres egne præmisser. Teknologien skal være en assisterende, digital hjælper.”
Data, sikkerhed og innovation mødes i samme infrastruktur
Hos Hewlett-Packard Enterprise fylder spørgsmålet om etik og ansvarlig brug af kunstig intelligens en central rolle. Virksomheden arbejder ud fra en klar filosofi om, at teknologi skal være forståelig, gennemsigtig og altid under menneskelig kontrol.
”Det er et kollektivt ansvar, at anvendelsen af AI ikke løber løbsk. Se nu bare den store diskussion om OpenAI’s nye videogenererings tool Sora2” siger Brian Andersen.
HPE er derfor blandt de virksomheder, der tidligt har forpligtet sig til en etisk tilgang til AI og har integreret principper som explainable AI og support for human in the loop i sine løsninger.
Formålet er, at kunderne skal kunne stole på de systemer, de udvikler og anvender – og vide, hvordan algoritmerne specifikt kommer
frem til sine resultater. Derfor handler fremtidens teknologi, ifølge virksomheden, ikke kun om flere teraflops og hurtigere processorer, men om tillid, kontrol og bæredygtighed.
Med HPE’s løsninger bliver cloud ikke noget fjernt og abstrakt, men noget konkret og nært – bygget fysisk ind i virksomheden selv. Her kan data, sikkerhed og innovation mødes i samme infrastruktur.
“Det handler ikke om at skrue ned for teknologien. Det handler om at bringe den tættere på – tættere på dine data, din sikkerhed og din mulighed for at udvikle med AI på dine egne præmisser,” forklarer HPE Danmarks CTO, Brian Andersen.
Bliver en energimæssig ressource
Men udviklingen handler ikke kun om suverænitet, sikkerhed og kontrol. Den handler også om energi. AI og databehandling er strømkrævende, og de seneste år er der blevet advaret om, at datacentre i fremtiden kan komme til at bruge en betydelig del af Danmarks samlede elforbrug.
For HPE er det et argument for at tænke datacentre anderledes – ikke for at skrue ned for digitaliseringen.
“Uanset om strømmen er grøn eller sort, bliver der varmt i datacentret. Derfor kan vi ligeså godt arbejde med at udnytte varmen og bruge den andre steder,” siger Brian Andersen.
HPE tilbyder derfor såkaldte modulære data centre, som kan installeres lokalt hos kunden og fungerer som en fuldt integreret on prem-cloudløsning.
HPE’s modulære datacentre kan bedst sammenlignes med standardiserede 40-fods containere, der kan opstilles på få måneder og udvides efter behov, så kunderne kan skalere i forhold til deres forretning.
HPE har leveret løsninger til blandt andet Danfoss, hvor overskudsvarmen fra infrastrukturen genbruges og dermed giver et positivt bidrag til Danfoss IT-anvendelse. På den måde bliver den lokale infrastruktur ikke bare en sikkerhedsforanstaltning, men også en del af den grønne omstilling.
Han peger på samarbejdet med netop Danfoss som et konkret eksempel på, hvordan IT og energi smelter sammen. De modulære datacentre, som HPE leverer, kan kan nu leveres med et industrialiseret modul til genanvendelse af overskudsvarme udviklet i samarbejde med Danfoss, der er førende indenfor grønne løsninger.
Med modulet kan overskudsvarmen sendes direkte ud i fjernvarmenettet eller andre applikationer, som skal bruge varme, som eksempelvis hospitaler og bryggerier. På den måde bliver den stigende digitalisering ikke kun en klimabelastning, men kan blive en ressource i vores energisystem.
I en tid, hvor geopolitiske spændinger, cyberangreb og nedbrud kan lamme hele samfund, er datasuverænitet blevet et nøgleord. For virksomheder handler det ikke længere kun om teknologi, men om at sikre kontinuitet og overlevelse. Men en dansk virksomhed står med en løsning, der kan give topledere ro i maven: fuld kontrol over data, lagret i danske datacentre – og en konkret plan for at komme hurtigt på benene igen, når krisen rammer.
De seneste år har vist, hvor sårbar den digitale infrastruktur er. Cyberangreb og tekniske nedbrud har lammet alt fra lufthavne og hospitaler til detailkæder og banker. CrowdStrike-nedbruddet i 2024 satte Microsofts tjenester ud af spil globalt – togene stod stille, og fly kunne ikke lette. I Danmark har både Nets, 7-Eleven og offentlige myndigheder oplevet udfald, mens Mærsk blev hårdt ramt af et globalt angreb.
”Det er ikke et spørgsmål om, vi bliver ramt af et cyberangreb – men hvornår,” siger Kim Larsen, der er CISO i Keepit.
Derfor er det afgørende, at virksomheder har en plan for, hvordan de kommer på benene igen. Uden en solid backup- og resiliensstrategi risikerer man ikke blot tabte data, men også at miste drift, tillid og i sidste ende forretningens fremtid.
Fra dansk startup til global spiller Keepit blev grundlagt i Danmark med en ambition om at give virksomheder fuld kontrol over deres data. Hvor de fleste konkurrenter baserer sig på amerikanske eller kinesiske infrastrukturer, har Keepit valgt en anden vej.
”Det vi gør, er at hive data ud af skyen og gemme dem lokalt i datacentre – så virksomheder har fuld kontrol over deres egne data,” siger Kim Larsen.
Og det er ikke kun danske virksomheder der kan gemme data i lokale, danske datacentre –virksomheden har også datacentre i Tyskland, UK, Schweiz, USA, Canada og Australien.
Dermed er der garanti for, at data opbevares i overensstemmelse med lokal lovgivning.
Alle kunder kan frit vælge hvilke datacentre de vil opbevare deres data i – således kan en dansk virksomhed med international tilstedeværelse f.eks. kan vælge at opbevare UK data i UK. Virksomheden driver egne servere og udvikler selv alt software.
”Alt, hvad der ligger på vores servere, er vores eget. Vi har selv koderne, hardwaren og driften – det gør os uafhængige af underleverandører,” fortæller han.
Datasuverænitet i en geopolitisk tidsalder Behovet for datasuverænitet er blevet mere presserende de seneste år. Ifølge Kim Larsen skyldes det både stigende cybertrusler og en mere ustabil verden samt regulatoriske krav.
”Datasuverænitet er blevet afgørende, fordi vi lever i en tid præget af hybridkrig og geopolitisk uro. Vi har set kabler blive klippet i Østersøen og Finland – det viser, hvor sårbare vi er, hvis forbindelser pludselig forsvinder,” siger han.
Risikoen ved at overlade data til udenlandske aktører er ifølge ham tydelig.
”Man sætter sin lid til store operatører –men hvad sker der, hvis de pludselig ikke er tilgængelige?”
EU-reguleringen, NIS2, er et godt eksempel på, at man som leverandør til kritiske sektorer skal dokumentere og teste sin evne til fortsat at levere services i en krise. Her er dataresilliens og evnen til at genoprette sin virksomhed efter et nedbrud et sted hvor Keepit kan spille en afgørende rolle.
Når nedbrud rammer – og verden går i sort
De seneste år har vist, hvordan selv små fejl kan få enorme konsekvenser. For eksempel
CrowdStrike-nedbruddet i 2024, der lammede Microsofts tjenester globalt.
”CrowdStrike-nedbruddet viste, hvor afhængige vi er af enkelte aktører – pludselig stod hele verden stille. Jeg stod selv i Milano, hvor togene ikke kunne køre, og informationstavlerne var mørke. Vores løsning virkede stadigvæk,” fortæller Kim Larsen.
Han nævner også SolarWinds-hacket, hvor skjult kode i en styrings- og monitorerings software gav hackere adgang til dele af den amerikanske administration og større virksomheder rundt omkring i verden.
”SolarWinds-hackerangrebet viste, hvor farligt det er at stole blindt på underleverandører. Hos os koder vi selv alt.”
At sælge idéen til topledelsen
At overbevise en bestyrelse eller en CEO handler ikke kun om teknik, men om tryghed.
”For en topleder er det ikke nok at sige ’ja, vi har styr på det’. Man skal kunne vise, at man har en resiliensplan,” understreger Kim Larsen. Her spiller brugervenlighed en vigtig rolle.
”Vi arbejder med en enkel og brugervenlig platform – du kan altid se, at dine data ligger der og genskabe dem. Det giver en god nattesøvn hos en CISO.”
Nye markeder og partnerskaber
Keepit oplever stigende efterspørgsel i særligt finanssektoren.
”Vores typiske kunder er banker, men vi ser i stigende grad også interesse fra myndigheder og produktionsvirksomheder,” fortæller Kim Larsen. Udviklingen går også over landegrænser. Keepit arbejder i tæt samarbejde med partnere, bl.a. i Sverige, for at nå nye kunder.
”Vi har partnere, der integrerer vores backup i deres samlede it-løsninger til virksomheder. Det gør det nemmere at udbrede løsningen på nye markeder.”
Samtidig betyder den offentlige debat og nye europæiske regler som NIS2, at også brancher som energi- og forsyningssektoren, transportsektoren og andre dele af den kritiske infrastruktur i højere grad bliver opmærksomme på deres rolle for samfundets sammenhængskraft.
Fremtidsperspektiv og gode råd
Ser man fem år frem, forventer Kim Larsen flere europæiske alternativer til de amerikanske giganter.
”Om fem år vil vi se flere europæiske aktører, som kan tilbyde datasuverænitet. Evnen til at vælge selv mangler i dag, men det vil ændre sig,” vurderer han.
Hans råd til danske virksomheder er klart:
”Test jeres modstandsdygtighed og inddrag hele virksomheden. Det er ikke længere et it-problem alene – bestyrelsen skal vide, hvilke risici virksomheden står overfor, og hvordan man kommer på benene efter et angreb.”
• Dansk softwarevirksomhed med hovedkontor i København.
• Specialiseret i backup og recovery af cloud-data.Driver egne datacentre i Danmark, Tyskland, UK, Schweiz, USA, Canada og Australien.
• Over 18.000 kunder på verdensplan –bl.a. banker, offentlige myndigheder og produktionsvirksomheder.
• Løsningen er uafhængig af underleverandører og holder data i den region, kunden vælger.
EKSPERT: DATA HJEM TIL DANMARK
Efterspørgslen på datakraft og kunstig intelligens vokser eksplosivt, og datacentre spiller en stadig større rolle i både digitalisering og grøn omstilling. Ifølge Henrik Hansen, direktør i Datacenter Industrien, giver Danmarks unikke energiinfrastruktur og fokus på bæredygtighed landet en strategisk fordel i den globale konkurrence.
Mens kunstig intelligens og datamængder sætter tempoet op, er datacentre blevet en kritisk del af Danmarks digitale fundament.
“Vi er rygraden i den digitale værdikæde,” siger Henrik Hansen og uddyber:
“Datacentre sikrer, at data kan lagres og håndteres sikkert - og at energien udnyttes langt mere effektivt end tidligere.”
Han peger på en tydelig tendens i markedet mod hybride modeller, hvor virksomheder kombinerer egne datacentre med cloud og colocation-løsninger:
“Den hybride og multi-cloud-strategi er ikke længere bare en trend - det er ved at blive standard. Det handler om fleksibilitet, sikkerhed og uafhængighed af én leverandør.”
Fra strømforbrug til ressource
Effektiviteten i datacentre er steget markant gennem det seneste årti:
“For 10-15 år siden blev kun halvdelen af energien brugt på selve databehandlingen - i dag er det tæt på 90 procent,” fortæller Henrik Hansen.
Men den næste grønne front handler om at genbruge energien:
“Overskudsvarmen er et kæmpe potentiale. Den kan bruges i fjernvarme, til drivhuse eller carbon capture-processer. Hvis du kan bruge den samme energi to gange, er det klart den mest bæredygtige vej.”
Et konkret eksempel findes i Ølgod ved Varde, hvor overskudsvarmen fra et nyt datacenter skal anvendes i store drivhuse.
“Den type løsninger kommer vi til at se mange flere af - især i områder, hvor fjernvarmen ikke kan aftage varmen.”
Grøn strøm og gas som dobbelt fordel Danmark står samtidig stærkt i den internationale konkurrence om investeringer, fordi landet har en dobbeltsidet energiinfrastruktur.
“Vi har både el og gas - og begge dele er på vej til at blive 100 procent grønne. Det giver fleksibilitet og mindsker sårbarheden,” siger Henrik Hansen og tilføjer:
“Datacentrene spiller samtidig en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens energisystem. De
kan være aktive medspillere i udbygningen af elnettet – ikke kun som forbrugere, men som stabile partnere i balanceringen af strømmen.”
Biogas udgør allerede omkring 40 procent af gasnettet og ventes at være fuldt grøn i 2030.
Samtidig udvikles grønne backup-løsninger, der skal erstatte diesel med e-metanol og andre bæredygtige brændsler.
Viljen til at investere
Når Henrik Hansen ser frem mod 2030 og videre, peger han på politisk vilje som afgørende:
“Hvis vi vil være førende på AI og kvanteteknologi, skal vi investere tilsvarende i infrastruktur -herunder datacentre. Vil man datacentre, skal man også ville energi-infrastrukturen - de to ting hænger sammen.” Han ser samtidig Norden som en samlet styrkeposition:
“Norden står ekstremt stærkt globalt. Vi har grøn energi, stabilitet og samarbejde - det gør regionen til et af de mest attraktive steder i verden for datacentre.”
Danish Cloud Community er cloudbranchens stærkeste fællesskab og drivkraft for innovation, samarbejde og vækst. Vi knokler for at sikre, at Danmark forbliver i front med sikker, bæredygtig og innovativ cloud- og hostingteknologi.
Vores medlemsvirksomheder møder kunden dér, hvor behovet er og bygger den rigtige løsning, uanset om den er lokal, hybrid eller public cloud. De står naturligvis også for support, drift og løbende udvikling.
Bliv medlem i dag – eller prøv fællesskabet ved næste event info@cloudcommunity.dk | www.cloudcommunity.dk/2026
Tiden er moden til AI – er I?
Compliancekravene vokser - hvordan tackler I dem?
Data er flyttet i skyen. Har I styr på, hvilken sky det er?
Er jeres it-omkostninger gennemsigtige og til at forstå?
En ny mobil butiksløsning kombinerer kunstig intelligens, automatisering og bæredygtighed. Måske det er starten på fremtidens vareforsyning i byggeog industrisektoren.
Forestil dig en byggeplads, hvor håndværkere ikke længere skal afbryde arbejdet for at bestille materialer, værktøj eller værnemidler. I stedet går de ind i en døgnåben butik på pladsen ved at scanne en QR-kode ved indgangen med deres Lemvigh-Müller App, tager det nødvendige fra hylderne og fortsætter arbejdet. Ingen ekspedition, ingen ventetid – og ingen fejl i registreringen.
Det er virkeligheden med Lemvigh-Müllers AI-styrede supply butik, som åbnede den 1. august på en større byggeplads på Fyn. Butikken er den første af sin slags i Danmark og kan flyttes efter behov. Den er designet til at imødekomme det dynamiske varebehov på byggepladser, hvor mange aktører arbejder i forskellige faser.
“Vi tilpasser vareudvalget i butikken løbende efter kundernes behov, så der altid er relevante varer på hylderne,” siger Pernille Wichmann, Vice President i Lemvigh-Müller.
Automatiseret og GDPR-sikker teknologi Butikken er udstyret med vægtsensorer og 48 loftmonterede kameraer, som via AI identificerer præcist hvilke varer, der tages – og af hvem. Systemet håndterer flere kunder samtidigt og opdaterer en virtuel kurv i realtid. Betalingen sker automatisk, og kvitteringen sendes digitalt.
Det skal være trygt at handle i butikken. Derfor har vi fjernet elementet af overvågning, så vi værner om kundernes sikkerhed.
“Kunden slipper for scanning og betaling undervejs. Det hele sker automatisk og korrekt,” forklarer Pernille Wichmann.
For at sikre GDPR-compliance vises kunderne som farvede silhuetter på skærmen – uden mulighed for visuel genkendelse.
”Idet vi bruger AI, har det været vigtigt for
os ikke at kunne se personerne. Det skal være trygt at handle i butikken. Derfor har vi fjernet elementet af overvågning, så vi værner om kundernes sikkerhed,” forklarer Pernille Wichmann.
Effektivitet, overblik og bæredygtighed Kunder faktureres månedligt, og alle transaktioner registreres i en database, som giver virksomheder overblik over forbrug og lagerbeholdning. Butikken har integreret lagerstyring, og varer genbestilles automatisk fra Lemvigh-Müllers hovedlager – hvilket eliminerer risikoen for tomme hylder.
Samtidig er butikken udstyret med solceller og industribatteri, som sikrer energiforsyning og reducerer klimaaftrykket.
“Vi tror på, at kunstig intelligens og klimahensyn skal gå hånd i hånd. En holistisk løsning er fremtidssikret,” siger Pernille Wichmann.
Skalerbar løsning med stort potentiale Lemvigh-Müller ser store perspektiver i konceptet og arbejder allerede på stationære versioner til produktionsvirksomheder med døgnbemanding. Her kan AI-drevne walk-in-vending-butikker sikre hurtig og fleksibel adgang til materialer – døgnet rundt.
“Vi ved, at teknologien virker, og vi har planer om at udvide konceptet. Det kommer til at blive en gamechanger i industrien,” afslutter Pernille Wichmann.
FORDELE VED
AI-DREVET SUPPLY BUTIK
• Tidsbesparelse:
Materialer til rådighed døgnet rundt – direkte på arbejdsstedet.
• Øget produktivitet: Mindre ventetid og færre afbrydelser.
• Intet svind: AI sikrer præcis registrering af alle varetransaktioner.
• Skalerbarhed: Teknologien kan tilpasses forskellige brancher og miljøer.
OM LEMVIGH-MÜLLER
Lemvigh-Müller er Danmarks største stål- og teknikgrossist og leverer dagligt varer til industrivirksomheder, forsyningsselskaber, installatører og byggepladser. Den AI-drevne supply butik er en videreudvikling af virksomhedens digitale indkøbs- og lagerstyringsløsninger.
Datacenter Industrien samler virksomheder, eksperter og beslutningstagere om at styrke Danmarks digitale infrastruktur.
Som medlem får du adgang til unik markedsindsigt, brancherapporter og et stærkt netværk, der sætter standarden for digital vækst og bæredygtighed.
Se dine fordele som medlem her
Kunstig intelligens og selvbetjening bliver afgørende for fremtidens kundeoplevelser. Men ifølge Lime Technologies handler det om skabe en bæredygtig balance: Teknologi skal understøtte relationer, ikke erstatte dem.
Tempoet i erhvervslivet har aldrig været højere. Nye produkter lanceres i et konstant flow, priser kan sammenlignes på få sekunder og kunder kan med et enkelt klik vælge mellem konkurrenter på tværs af hele verden. I det landskab er det ikke længere nok at have et godt produkt eller en skarp pris. Succesfulde virksomheder skiller sig i stigende grad ud ved den måde, de behandler deres kunder på.
Kundeoplevelsen er blevet en af de stærkeste konkurrenceparametre – og mange gange forskellen mellem vækst og stilstand. Store internationale undersøgelser fra globale konsulenthuse viser, at virksomheder med stærke kundeforhold er mere profitable og faktisk vokser hurtigere end deres konkurrenter.
Når alt andet ligner hinanden, kan det ofte være relationen, tilliden og den konsekvente service, der afgør, hvor kunderne vælger at lægge deres penge.
Det er her CRM – Customer Relationship Management – kommer ind i billedet.CRMsystemer samler og strukturerer al viden om kunderne, så medarbejderne altid kan levere en sammenhængende og personlig oplevelse.
Bygger værktøjer, der gør det nemt En af de virksomheder, der har specialiseret sig i at hjælpe andre virksomheder med at lykkes på dette område, er Lime Technologies. Siden 1990’erne har Lime Technologies leveret CRMløsninger til tusindvis af kunder i Europa.
Filip Arenbo Chief Product Officer, Lime Technologies
Virksomheden udvikler og implementerer systemer, der samler salg, marketing og kundeservice i én platform – altid med fokus på at gøre arbejdet lettere for de medarbejdere, der hver dag møder kunderne.
”Vi tror på, at den største konkurrencefordel i dag ligger i at behandle sine kunder virkelig godt. Derfor bygger vi værktøjer, der gør det nemt for sælgere, kundeservicemedarbejdere og marketingfolk at have fuldt overblik: Hvad er blevet lovet til kunden? Hvem har haft kontakten sidst? Hvilke produkter er købt? Når alt dette er på plads, kan man skabe en langt bedre oplevelse for kunden,” forklarer Filip Arenbo, der er Chief Product Officer hos Lime Technologies.
Han peger på, at det kan virke banalt – men virkeligheden er, at det stadig er usædvanligt, at en kunde ringer ind og møder en medarbejder, der straks har styr på hele historikken.
”Det er dér, CRM skaber gevinster – ikke bare for virksomheden, men også for dens kunder,” siger han.
AI og selvbetjening er fremtidens løsninger Udviklingen inden for CRM går virkelig hurtigt i disse år. Ifølge Filip Arenbo er det især kunstig intelligens og selvbetjening, der kommer til at præge de kommende år.
”I mange organisationer er der stadig et hav af små opgaver og støj, som kunne håndteres automatisk. Med AI kan vi fjerne meget af det administrative, så medarbejderne kan bruge mere tid på de kunder og sager, der virkelig betyder noget,” forklarer han.
Samtidig ændrer kundernes forventninger sig. Den nye generation – de såkaldte digital natives – vil i stigende grad selv kunne styre hele relationen til en virksomhed. Fra research og køb til kontoadministration og support forventes det hele at være tilgængeligt som selvbetjening – og hele døgnet rundt. Det kræver CRM-løsninger, der kan håndtere data på tværs af kanaler og samtidig give en friktionsfri oplevelse.
Balance mellem AI og det menneskelige
Men netop fordi teknologien udvikler sig så hurtigt, er det afgørende at finde den rette balance. AI kan være en fantastisk hjælp – men det kan også hurtigt blive en barriere, hvis det ikke bruges ansvarligt, forklarer Filip Arenbo.
”Alle har nok prøvet at sidde at kommunikere med en meningsløs chatbot, der ikke kan hjælpe. Det skaber kun frustration. Vi ser AI som en støttefunktion, der kan tage sig af de simple ting, men altid med en klar mulighed for at få et menneske på banen, når det virkelig gælder. Netop fordi dette er vigtigt for kundernes oplevelse af en virksomhed.”
Han beskriver det som et ”human in the loop”-princip, hvor AI bruges til at samle information, strukturere data og løse standardopgaver – men hvor de komplekse og værdifulde kundekontakter altid lander hos et menneske. På den måde bliver AI et værktøj, der forstærker relationen i stedet for at svække den.
Branchefokus og specialisering
På CRM-markedet konkurrerer Lime Technologies med globale giganter som Salesforce, Microsoft og HubSpot. Alligevel har virksomheden fundet sin egen vej – og en stor del af forklaringen ligger i deres branchefokus. Virksomheden udvikler ikke kun generiske systemer, men tilbyder løsninger, der er skræddersyet til brancher som energi, service og medlemsorganisationer.
”Vi leverer ikke bare software, men også indsigt i, hvordan virksomheder i netop din branche kan arbejde smartere. Når vi har hjulpet 15 andre energiselskaber med at løse de samme udfordringer, kan vi også rådgive dig om, hvilke processer der giver bedst mening,” fortæller Filip Arenbo.
Det gør Lime Technologies til mere end blot en teknologileverandør. De fungerer som en partner, der kombinerer CRM-systemer med erfaring og best practice fra virkeligheden – og netop det kan være forskellen mellem blot at implementere et værktøj og at skabe reelle resultater.
Kampen om kunderne bliver ikke mindre i de kommende år – tværtimod. Når produkter og priser ligner hinanden, er det relationerne, der afgør, hvem der vinder. Her spiller CRM en central rolle, fordi systemerne gør det muligt at skabe gennemsigtighed, styrke samarbejdet internt og levere en konsekvent oplevelse til kunden – hver gang.
Som Filip Arenbo understreger, handler det ikke kun om software, men om at give virksomheder et værktøj til at vokse og skabe stærkere relationer. Og i en verden præget af global konkurrence kan det vise sig at være den vigtigste investering.
Danske virksomheder bør forberede data og systemer på at spille sammen med fremtidens kvanteteknologi.
De første kvantecomputere står stadig kun og summer i laboratorierne, men udviklingen går stærkt – og de første kommercielle systemer ventes at komme på markedet indenfor en kortere årrække.
Så for danske virksomheder er spørgsmålet ikke, om teknologien bliver relevant. Men hvordan man forbereder sig på, at den bliver det.
”Vi er i dialog med flere danske koncerner, hvor man tager quantum computing særdeles alvorligt. De ved, at teknologien kommer til at ændre spillereglerne, men er usikre på, hvordan de skal gribe den an. Vores opgave er bl.a. at hjælpe dem og vores andre kunder med at skelne mellem hype og realitet – og med at træffe valg, der gør dem klar til fremtiden,” siger Michael Nørklit, General Manager i SoftwareOne Danmark.
Men selv om quantum computing er omgivet af visioner om revolutioner inden for alt fra medicin til energi og finans, så er det afgørende at holde benene på jorden.
”Kvantecomputere bliver nærmest ubegribeligt stærke til helt specifikke typer af beregninger, men de kan f.eks. ikke bruges til drift og vil ikke erstatte klassiske computere. Derfor vil vi se hybride løsninger, hvor teknologierne arbejder side om side. Så forberedelsesindsatsen handler for nuværende ikke om at eksperimentere med eksotiske algoritmer, men om at sikre, at ens infrastruktur og datasæt kan indgå i de miljøer, hvor det bliver relevant,” siger han.
Her bør virksomheder efter hans opfattelse starte med det basale: Nemlig skaffe overblik over eksisterende data, leverandører og de
standarder, de bygger på. For hvis de systemer, man vælger i dag, ikke kan tilpasses i tilstrækkelig grad, kan det blive dyrt at indhente de mere fremsynede konkurrenter, når kvanteteknologien bliver en kommerciel realitet.
”Vi prøver at være helt tæt på udviklingen” Selvom kvantecomputere stadig er umodne, er det et område i hastig udvikling, som ikke kan ignoreres. Derfor har SoftwareOne holdt netværksmøder for udvalgte kunder, hvor blandt andre Nadia Carlsten, CEO i Danish Centre for AI Innovation, delte perspektiverne i den nye danske supercomputer, Gefion. Man har også besøgt IBMs Innovation Studio i München for at opleve teknologien på nært hold.
”Formålet med disse arrangementer har været at opnå en konkret forståelse af, hvad kvanteteknologi kan i dag – og visionerne for fremtiden. Vi ser allerede eksperimenter inden for medicinalområdet, hvor man analyserer kliniske data, og i finanssektoren, hvor man ser på optimering af komplekse systemer. Her taler vi altså ikke om science fiction, men tidlige, praktiske anvendelser, som virksomheder kan lære af,” siger Michael Nørklit.
Dialogen med frontløbere som Danish Centre for AI Innovation og IBM er central – blandt andet fordi de er tæt på arbejdet med at definere de standarder, som andre virksomheder senere skal navigere efter.
”Det er langtfra sikkert, at danske virksomheder selv skal være pionerer i kvantealgoritmer. Men de skal være klar til at tilpasse sig, når standarderne sætter sig. Det kræver indsigt i, hvor udviklingen bevæger sig hen – og det er her, vi holder øret til vandrøret og på sigt kan hjælpe virksomhederne med at navigere i at træffe de bedste beslutninger,” konstaterer Michael Nørklit.
Data som fundament Et af de vigtigste spørgsmål er ifølge Michael Nørklit, hvordan man gør sine data klar til en kvantefremtid:
”Vi ser, at de store danske virksomheder begynder at undersøge, hvordan deres datastrukturer kan tilpasses. Men der er stadig langt igen. Mange kæmper f.eks. stadig med legacy-data og fragmenterede systemer, og hvis ikke du har styr på din dataarv, bliver det sværere at få udbytte af kvanteteknologien.”
Derfor arbejder SoftwareOne på, hvordan man kan støtte virksomheder i fremtiden med at få et ”reality check” på deres teknologivalg, validere leverandører, vurdere driftssikkerhed og sikre, at investeringer ikke begrænser deres virksomhed.
”Vi ser på, hvilke leverandører der sandsynligvis eksisterer om f.eks. fem år og hvilke systemer der sandsynligvis kan skaleres ind i en kvantefremtid – og hvilke der ikke kan. Det giver virksomhederne et bedre grundlag at træffe strategiske beslutninger på,” fortæller Michael Nørklit.
Muligheder – og udfordringer
Quantum computing stiller menneskeheden store muligheder i udsigt, men der er også udfordringer.
”Teknologien er energitung, har helt konkrete fysiske begrænsninger og vi skal ikke bilde os ind, at kvantecomputere bliver det rigtige værktøj til alt,” konstaterer Michael Nørklit.
Samtidig er sikkerhed en central bekymring. Kvantecomputing kan på sigt bryde krypteringsstandarder, som stort set al digital infrastruktur bygger på i dag.
”Det er et wake-up call. Virksomheder skal begynde at tænke på post-quantum sikkerhed allerede nu. Det er også noget af det, vi bruger vores netværksgrupper til at få indsigt i, så vi står klar til at hjælpe kunderne,” siger han.
Tiden til at handle er nu
For danske virksomheder handler det altså ikke om at gætte på, hvornår kvantecomputing bliver mainstream. Det handler om at være forberedt på, at det sker.
”Vi kan ikke sætte en dato på, hvornår kvantecomputere bliver kommercielt udbredt. Men vi kan sige med sikkerhed, at de kommer – og at de virksomheder, der har forberedt sig, vil have en klar fordel. De valg, man træffer i dag om data, arkitektur og leverandører, afgør, om man står i front eller på sidelinjen, når teknologien slår igennem,” slutter Michael Nørklit.
Michael Nørklit General Manager, SoftwareOne Danmark
Nordicco har på få år forvandlet sig fra klassisk produktionsvirksomhed til datadrevet energivirksomhed. Med hjælp fra landets største tværgående AI-initiativ, AI Danmark, viser de, hvordan SMV’er kan bruge kunstig intelligens til at blive både grønnere og mere konkurrencedygtige.
For blot seks år siden lignede Nordicco mange andre danske produktionsvirksomheder i SMV-kategorien. De producerede store loftventilatorer, pakkede dem på paller og sendte dem ud ad døren. Men siden har Fredericia-virksomheden gennemgået en digital transformation. I dag står Nordicco nemlig som et skoleeksempel på, hvordan en traditionel industrivirksomhed kan transformere sig til en datadrevet og klimabevidst tech-virksomhed.
”Vi er gået fra, at vores kunder havde en knap på væggen, til at de i dag kan styre deres indeklima og spare mest mulig energi,” fortæller Jakob Ladingkær, der er udviklingschef hos Nordicco.
Virksomhedens transformation begyndte for tre år siden, da de digitaliserede deres ventilatorer og koblede dem på nettet. I dag er over tusind ventilatorer forbundet online og hvert eneste produkt sender løbende data tilbage. Det gør det muligt at optimere energiforbruget i realtid – og effekten er til at tage og føle på: Både på kundernes elregning og på CO2-regnskabet.
”Vores forretning har ændret sig fundamentalt. Vi producerer stadig, men samtidig leverer vi et digitalt univers, hvor vores produkter via AI med tiden bliver klogere og mere værdifulde for kunderne,” fortæller Jakob Ladingkær.
Virtuel energirådgiver hjælper i realtid Når Nordiccos ventilatorer arbejder sammen med bygningens øvrige systemer, kan energiforbruget reduceres markant. Ved at analysere data om temperatur, luftkvalitet og brug af rummet kan AI-algoritmerne beregne, hvornår det er nok at genbruge den allerede opvarmede luft – og hvornår der skal tilføres frisk luft udefra.
”Jo mere vi kan udnytte den luft, der allerede er i rummet, jo mere energi sparer vi. Eksempelvis kunne en kommune først opdage et overforbrug
Jakob Ladingkær
Udviklingschef hos Nordicco
et år senere, når de fik deres varmeregnskab. Nu kan vi advare de folk, der arbejder med det i realtid, hvis der er noget, der ikke fungerer optimalt,” forklarer Jakob Ladingkær.
Nordiccos næste skridt handler ikke kun om teknologi – men om mennesker. Virksomheden arbejder på at udvikle en virtuel energirådgiver, der skal hjælpe de folk, der i sidste ende driver bygningerne: Pedellen på skolen eller halinspektøren i idrætshallen, svømmehallen eller lignende.
”Disse funktioner er kritiske i den grønne omstilling. Det er dem, der har det daglige ansvar for bygningerne og hvordan de fungerer. Med AI-løsninger kan vi gøre det komplekse forståeligt og give dem klare råd: Hvor skal du starte, hvis energiforbruget pludselig stiger og hvor kan man skære ned uden at gå på kompromis?” siger Jakob Ladingkær fra Nordicco.
Data, der arbejder for kunderne Det nye AI-system, den virtuelle energirådgiver, fra Nordicco skal fungere som en oversætter mellem avancerede algoritmer og praktisk drift. I stedet for at gennemgå lange rapporter kan pedellen få en simpel besked: Sænk temperaturen i hallen to grader – det sparer energi uden at gå på kompromis med komforten.
På den måde bliver energibesparelser ikke bare en ambition, men en konkret og håndgribelig del af hverdagen.
Samtidig arbejder Nordicco med at sikre, at deres løsninger kan fungere både lokalt og i skyen. Det handler om digital suverænitet: At kunderne har kontrol over deres egne data og kan være trygge ved, at systemerne fungerer – både hvis en internetforbindelse svigter eller en udenlandsk cloud-udbyder ændrer vilkår.
”For os er det vigtigt, at vores kunder aldrig mister styringen. Data skal arbejde for dem – ikke omvendt,” understreger Nordiccos udviklingschef.
Succes’en kulminerede sidste år, da Nordicco modtog en Industriens Fonds AI-pris for deres vision omkring intelligente ventilatorer. Men i virksomheden ser man prisen mere som et startskud end en kulmination: ”Det vigtigste er, at vi hver dag kan se, hvordan vores løsninger gør en reel forskel for energiforbruget i skoler, sportshaller og andre bygninger,” fortæller Jakob Ladingkær.
Gør virksomheder klar til fremtiden Nordiccos rejse fra produktionsvirksomhed til datadrevet energivirksomhed er blandt andet sket med hjælp fra det nationale partnerskab, AI Danmark, der er finansieret af Industriens Fond. Gennem et udviklingsforløb har Nordicco fået adgang til eksperter fra Alexandra Instituttet, som hjælper med at omsætte de
store mængder ventilatordata til praktiske løsninger for kunderne.
”AI Danmark kan hjælpe med at lægge skinnerne for nye digitale AI-løsninger. På den måde hjælper vi danske SMV’er med at omstille sig til en ny, digital virkelighed, hvor data og kunstig intelligens bliver en naturlig del af forretningen,” siger Rasmus Bækby, der er manager for Business Innovation hos Alexandra Instituttet.
Netop sådan er AI Danmarks rolle: at hjælpe små og mellemstore virksomheder ind på AI-sporet. Initiativet er finansieret af Industriens Fond og drives i fællesskab af videns- og forskningsinstitutioner. Hos AI Danmark kan SMV-virksomheder søge om at komme med i et forløb, hvor eksperterne både hjælper med strategi og udvikling af konkrete løsninger.
Som Rasmus Bækby fra Alexandra Instituttet udtrykker det: ”AI bliver formentlig lige så grundlæggende som strøm og internet. Ingen virksomheder kan undgå det – spørgsmålet er bare, hvor hurtigt man kommer i gang.”
For danske SMV’er er budskabet klart: Fremtiden er datadrevet. Derfor kan der være en stor gevinst i at søge hjælp og komme i gang hurtigst muligt.
Med Danmarks nye AI-supercomputer kan komplekse modeller inden for sundhed, klima og energi regnes på få minutter. Fremtiden afhænger af, om vi tør udnytte teknologien til fulde – og skabe innovation, vi endnu ikke kan forestille os.
Da Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) tidligere på året testede en ny AI-baseret vejrmodel på den nye, danske supercomputer Gefion, blev prognoser, der før tog en halv time at beregne, reduceret til blot få minutter. En opgradering, der rummer enormt potentiale.
For med Gefions regnekraft giver det DMI mulighed for at forudsige nedbør, vind og skydække med en hidtil uset præcision – et gennembrud, der kan få afgørende betydning i en tid, hvor klimaforandringer skaber mere ekstremt og uforudsigeligt vejr.
Nadia Carlsten er CEO hos Danish Centre for AI Innovation (DCAI), der står bag supercomputeren Gefion. For hende er DMI-projektet kun begyndelsen på de uanede muligheder, som venter i den nære fremtid.
“Det fascinerende er, at vi nu har en supercomputer i Danmark, der kan løfte nogle af de tungeste regnemodeller inden for alt fra klima og energi til sundhed og kvanteforskning. Gefion gør det muligt at udvikle helt nye AI-modeller, som kan skabe reel værdi for både forskning, erhvervsliv og samfund.”
Gefion er fremtidens fundament
Da der blev sat strøm til Gefion sidste år, udvalgte DCAI seks pilotprojekter for at afprøve supercomputerens kapacitet. Blandt dem var DMI, to universitetsprojekter og startups som Go Autonomous og Teton.
Resultaterne taler for sig selv: Flere af pilotprojekterne har allerede publiceret videnskabelige resultater – og flere af de seks projekter er nu faste brugere af Gefion. Sidenhen er flere kommercielle og ikke-kommercielle kunder kommet til og i dag arbejdes der i nye projekter om vaccineudvikling, forskning i grøn energi og kvantemodeller – områder, hvor AI kan accelerere opdagelser, der ellers ville tage år.
“Det mest spændende er i virkeligheden progressionen,” siger Nadia Carlsten.
“Vi har set projekter starte i det små, men efterhånden vokse sig til langsigtede samarbejder. Det viser, at Gefion ikke bare er en testplatform, men et fundament, man kan bygge videre på.”
DCAI har tilmed valgt en model, hvor både store virksomheder, mindre start-ups og forskere kan få adgang til den enorme regnekraft. Nogle reserverer en fast del af systemet, mens andre kører på on demand-basis, så de kun betaler for det, de faktisk bruger.
Europas har længe haltet bagefter – men ikke længere
Supercomputeren Gefion er i teknisk topklasse – blandt verdens syv hurtigste systemer målt på lagringshastighed. Men nutidens supercomputere er ikke kun et almennyttigt redskab til at løse morgendagens udfordringer.
Computationel regnekraft, AI og Cloud er i dag blevet et geopolitisk anliggende. USA og Kina har i årevis domineret udviklingen af de største modeller og de stærkeste infrastrukturprojekter. Europa har haltet bagefter – både teknologisk og kommercielt. Men med Gefion har Danmark nu en unik mulighed for at bidrage til en europæisk acceleration.
“Gefion er infrastruktur på europæisk jord,« siger DCAI’s CEO.
“Det betyder, at virksomheder kan udvikle avancerede AI-modeller uden at skulle sende deres data ud af EU. I dag er datasuverænitet er ikke bare et teknisk spørgsmål – det er et strategisk og geopolitisk spørgsmål.”
Derfor ser hun Gefion som mere end blot en supercomputer – den er et værktøj til at give Europa og Danmark en stemme i et kapløb, hvor det handler om langt mere end teknologi.
Det handler om at fastholde kontrol over data, om at skabe nye vækstlag i erhvervslivet – og i sidste ende om at undgå at blive afhængig af andre stormagters digitale infrastruktur.
“Data er brændstoffet for AI,” siger Nadia Carlsten.
“Derfor er det helt afgørende, at vi kan love vores brugere, at deres data forbliver i Danmark. Vi tilbyder en europæisk infrastruktur, som matcher de bedste tekniske løsninger i verden – uden at man skal give køb på datasikkerhed og suverænitet.”
AI vil forandre forskning, samfund og erhvervslivet
Selv med en europæisk supercomputer på dansk jord er det ikke givet, at teknologien udnyttes fuldt ud. Ifølge Nadia Carlsten er interessen blandt danske virksomheder stor –men alt for ofte bliver det ved mindre pilotprojekter, der aldrig skaleres.
“Den reelle værdi opstår først, når AI bliver en del af virksomhedens kerneforretning. Det kræver ledelsesmæssigt ejerskab og en vilje til at investere i teknologien på længere sigt. Til gengæld kan de virksomheder, der tager springet, være med til at drive den næste bølge
af innovation – fra grøn omstilling til nye forretningsmodeller – og dermed placere sig forrest i udviklingen.”
Hun peger på, at Gefion netop er designet til at sænke barrieren for adgang: Start-ups kan starte småt, universiteter kan eksperimentere og virksomheder kan vokse med teknologien. Men det kræver, at beslutningstagere tør investere og prioritere arbejdet.
Men tør vi udnytte det fulde potentiale af supercomputere som Gefion, vil vi opleve seismiske udslag i vores måde at løse problemer og udfordringer på.
“Det eneste vi ved med sikkerhed, er, at AI ikke forsvinder. Teknologien er så grundlæggende, at den kommer til at påvirke alt fra forskning til erhvervsliv og samfund. Men hvordan den præcist bliver brugt – det er umuligt at forudsige. Ligesom elektricitet eller internettet vil den skabe muligheder, vi endnu ikke kan forestille os,” siger CEO hos DCAI, Nadia Carlsten.
Gefion er dermed ikke kun en teknologisk bedrift, men også en ledelsesmæssig prøve. Om Danmark formår at udnytte potentialet, afhænger af, om virksomhedernes beslutningstagere tør omsætte interesse til handling.
Hvis Danmark skal fastholde sin konkurrenceevne i en højteknologisk fremtid, skal flere mennesker og flere perspektiver med på AI-eksprestoget. Men i takt med at kunstig intelligens optimerer forretningsmodeller over hele verden, og giver både store og små spillere adgang til mere information og beslutningskraft, halter diversiteten bag udviklingen efter - især for gruppen af erhvervsaktive, danske kvinder. Denne skævhed under selve fundamentet for Danmarks konkurrenceevne er en risiko, som Connected Women in AI og organisationens partnere kæmper for at udbedre.
Behovet blev tydeligt på Connected Women in AI’s årsmøde i sidste uge, hvor erhvervsledere og eksperter pegede på, at manglen på inklusion ikke blot er et ligestillingsspørgsmål, men et strategisk mulighed (eller risikoområde) for dansk erhvervsliv.
AIforandrer dramatisk arbejdsmarkedet, ledelse og innovationstempoet i næsten alle brancher. Men mens teknologien accelererer, står en grundlæggende udfordring tilbage: de mennesker, der udvikler, bruger og træffer beslutninger med AI, repræsenterer stadig kun en begrænset del af samfundet.
Ifølge flere internationale studier inklusiv CWAIs egne studier er kvinder op til 40% mindre tilbøjelige til at bruge generativ AI end mænd, og kvinder er fortsat markant underrepræsenteret i både data-, udviklings- og lederroller inden for området.
Skævheden betyder, at halvdelen af talentmassen ikke bidrager fuldt ud til at forme den teknologi, der snart vil definere hele vores økonomi.
“Hvis vi ikke designer teknologien med hele samfundet for øje, risikerer vi at skalere ulighed i stedet for innovation,” siger Tine Willumsen, CEO for Above & Beyond Group, under Connected Women in AI’s årsmøde hos AP Pension.
”Hvis kvinder halter bagefter i brugen af AI, halter samfundet. Vi mister halvdelen af talentmassen – og dermed også fremtidens ledere. Det betyder større løngab, færre kvinder i toppen og et erhvervsliv, der mister konkurrencekraft.”
Blandt paneldeltagerne var erhvervsledere som Thomas Kovsted (IBM Danmark), Christian Thrane (Nuuday) og Maria Damborg Hald (ATP), som alle understregede, at fremtidens konkurrenceevne afhænger af, om danske
virksomheder formår at koble teknologi og talent på tværs af køn, baggrund og faglighed.
IBM’s direktør Thomas Kovsted pegede på, at Danmark halter bagud i forhold til kvinder i både ledelse og bestyrelser i tech.
”Vi har desperat brug for rollemodeller. Vi er pinligt bagud. Som ledere skal vi insistere på at være nysgerrige og ansætte mangfoldigt. Ellers mister vi både talent og innovationskraft”.
Christian Thrane, CEO i Nuuday, understregede, at udfordringen ikke ligger i teknologien, men i de data, den bygger på.
”AI er ikke skæv af vilje, men af arv. Dens bias afspejler årtiers samfundsmæssige ubalancer,” sagde han. ”Hvis vi vil have en virkelig inkluderende AI-revolution, skal flere kvinder og flere forskellige perspektiver med - ikke kun som brugere, men som designere, udviklere og beslutningstagere.”
Ifølge Anja Monrad, professionelt bestyrelsesmedlem og tidligere Dell-topchef, ligger risikoen ikke i brugen af teknologien i sig selv, men i begrænsningerne i hvem, der bruger den.
”Det næste generations-gab handler ikke om kodning, men om brugen af AI. Det er her, ligestillingen skal vindes - eller tabes, ”Jeg frygter ikke kunstig intelligens, jeg frygter et samfund, hvor alt for få forstår den. For det er dér, magten forskydes.”
Denne pointe bakkes op af tal fra både Harvard Business School og World Economic Forum, der viser, at kvinder adopterer AI langsommere, ofte på grund af lavere selvtillid i brugen af teknologien og bekymringer om etik og kvalitet. Det skaber et gab i både produktivitet, lønudvikling og ledelsesrepræsentation – et gab, der i sidste ende kan koste dyrt på samfundsniveau.
Men billedet er ikke udelukkende dystert. Under Connected Women in AI’s årsmøde var optimismen mærkbar.
”Efter to årtier, hvor andelen af kvinder i tech stort set ikke har rykket sig, mærkede jeg
i dag et glimt af håb grundet kombinationen af rollemodeller, uddannelse og netværk - en opskrift som vi også kender fra Female Invest” sagde Marianne Dahl, professionelt bestyrelsesmedlem, efter sit oplæg om synlighed og rollemodeller.
Den positive energi bundede i konkrete resultater. På blot ét år har Connected Women in AI samlet over 5.500 medlemmer og lancerer nu, i samarbejde med AI-konsulenthuset Heyra, en digital lærings- og netværksplatform, der skal gøre AI-kompetencer og viden tilgængelige for langt flere. Men selv for initiativer som dette er målet større end kønsbalance.
Som medstiftere Katrine Bach og Barbara Myhre Isaksen formulerede det:
”Dette handler ikke kun om at skabe et rum for kvinder. Det handler om at styrke Danmarks konkurrenceevne ved at aktivere hele talentmassen.”
Connected Women in AI’s næste skridt er at skalere denne indsats både nationalt og internationalt gennem et digitalt økosystem hvor virksomheder, eksperter og talenter kan dele viden, udvikle kompetencer og skabe samarbejder på tværs af brancher.
Visionen er at gøre Danmark til et foregangsland for diversitetsdrevet AI-innovation, hvor alle får adgang til de nødvendige kompetencer og netværk for at deltage aktivt i den teknologiske omstilling.
I praksis betyder det et tættere samarbejde med erhvervslivet om opkvalificering, rollemodeller og konkrete use cases, der viser, hvordan mangfoldighed styrker både innovation og konkurrenceevne.
For erhvervslivet handler spørgsmålet om diversitet i AI altså ikke om politisk korrekthed, men om strategisk nødvendighed. AI er ikke blot et værktøj, det bliver en del af virksomheders beslutningsprocesser, risikostyring og produktudvikling.
Og her har forskellighed dokumenteret effekt. McKinsey har i flere analyser vist, at virksomheder med høj diversitet i ledelse performer markant bedre på både innovation og finansielle resultater.
Derfor kan fremtidens konkurrencefortrin vise sig at ligge i, hvem der formår at bygge teknologien (og forstå dens konsekvenser) med flest mulige perspektiver omkring bordet.
Som Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet, opsummerede fra scenen: ”Diversitet er ikke et ideal. Det er en forretningsstrategi.”
Og i en tid, hvor AI’s indtog kan sammenlignes med industrialiseringens omfang, står Danmark over for et strategisk valg: vil vi nøjes med at være brugere af AI eller vil vi være med til at forme den?
AI og diversitet i praksis
Connected Women in AI (CWAI) arbejder for at øge kvinders rolle i kunstig intelligens. Sammen med os i Heyra har de skabt deres første community-platform på rekordtid, bygget med AI og no-code. Projektet viser, hvordan diversitet, teknologi og samarbejde kan omsættes til konkret innovation.
For lidt over et år siden mødte vi Katrine Bach, der sammen med Barbara Myhre Isaksen og Mette Treppendahl har skabt Connected Women in AI. Deres mål er at styrke kvinders muligheder og position inden for kunstig intelligens, et formål vi hurtigt kunne spejle os i.
Samarbejdet har resulteret i CWAI’s første community-platform. Den er udviklet som en MVP, hvor vi har prioriteret fart, funktionalitet og læring frem for kompleksitet. Løsningen er bygget med hjælp fra AI og værktøjet Lovable, som gør det muligt at skabe digitale produkter hurtigt og effektivt. Det understøtter CWAI’s mission om at vise, hvor meget værdi AI allerede kan skabe.
Vi kan naturligvis bygge mere komplekse og skalerbare løsninger, men som alle der har lavet IT-projekter ved, skal man starte småt,
ikke stort. Det giver mulighed for at teste, validere og justere tidligt i forløbet, så teknologien udvikles i takt med brugernes behov.
Hos Heyra arbejder vi med AI, automatisering og digitale produkter, men altid med mennesker og impact i centrum. Vi tror på, at teknologi først skaber reel værdi, når den bliver konkret, brugbar og demokratisk.
Derfor har vi udviklet vores AI Vibe Coding Workshop - et praktisk format, hvor vi hjælper virksomheder med at omsætte AI fra idé til reel forretningsværdi gennem læring, eksperimenter og udvikling.
I begyndelsen af oktober fik vi lov til at præsentere platformen sammen med CWAI ved deres etårs jubilæum. Det var inspirerende at se, hvordan teknologien allerede bliver brugt til at forbinde mennesker og skabe nye muligheder.
Vi støtter CWAI, fordi deres arbejde afspejler meget af det, vi selv tror på: at diversitet og teknologisk nysgerrighed er drivkraften bag bedre løsninger.
Vil du se, hvordan AI kan skabe værdi i din virksomhed, så begynd med vores AI Vibe Coding Workshop - et forløb, som er brugt hos virksomheder hos Carlsberg, Bactolife og Danske Bank, hvor dit team bliver klædt på til at arbejde med AI i praksis.
KIMSUNDTOFTHALD SCM-professorfraCBS:Nyekravgør forsyningskædentilstrategiskressource. 02 SARAKRÜGERFALK LederafGlobalCompact:CSRDervejen tilfremtidssikredevirksomheder. 08 BRIANVADMATHIESEN EnergiprofessorvedAAU:Grønomstilling kræveraktivevirksomheder.
Sådan lader du dit elektriske
Skal din virksomhed repræsenteres? Hvordan styrker Danmark sit totalforsvar – og bygger et mere robust samfund?
I vores kommende særtillæg Forsvar & Beredskab sætter vi fokus på samarbejdet mellem det offentlige og erhvervslivet om opbygningen af kritisk infrastruktur, forsyningssikkerhed og et stærkere nationalt beredskab.
GRØNOGINTELLIGENTTRANSPORT LæsGitteSeebergs,adm.direktør
Danmark,lederomvejentilklimaneutralmobiliteti2050. 02 BILBRANCHENIOPBRUD MadsRørvig,CEOiMobilityDanmark: Leasing,elbilerogselvkørendeteknologiændreralt. 06 ELKRÆVERBEDREINFRASTRUKTUR InterviewmedJørnGrønkjær,formandforElbilforeningen Danmark:Ladestandereernøglentilreelomstilling.
IOANNACONSTANTIOU Lederen:AIkræverledelse, ikkebareteknologi
CAMILLALEYVALENTIN IværksætterogmedstifterafQueue-it:Følelser,frihed ogansvarformerfremtidensledelseogarbejdsliv
GLOBALISERINGENBREMSEROP LæslederenafHenningOtteHansen,seniorrådgiverved KU,omfødevarekædernesnyevirkelighed.
BÆREDYGTIGTLANDBRUG JørgenE.Olesen,professor agroøkologi: "Teknologierklar,menstrukturernehalterbagefter".
Vil du være en del af udgivelsen eller høre mere om mulighederne?
VÆKSTUDENATMISTEBALANCEN LæslederenafStigRømerWinther,direktør
Development,omtunnelensbetydningforlokalsamfundet.
BYUDVIKLINGSTARTERMEDTILLID AnneMetteBoye,stadsarkitekt Aarhus,opfordrertilarkitektur iøjenhøjdeogfællesskab
Kontakt projektleder
GODEBYERSKABESIFÆLLESSKAB TinaSaaby,tidligerestadsarkitektiKøbenhavn,talerfor værdibaseretplanlægningogborgerdrevetudvikling.
KOMMUNALTENERGISAMARBEJDE BrianVadMathiesen,professorienergiplanlægning,fremhæver behovetforkommunaltsamarbejdeognyekompetencer.
Læsartiklenpåside11ogfåtrespecifikkeudviklingspotentialerforfremtidensarbejdsplads
PROFESSORENSOPGØRMEDNYBYGGERI LæslederenafSørenNielsen:Fremtidensbyggerikræver transformation,ikkenedrivning.
FLEKSIBILITETPÅEJENDOMSMARKEDET ProfilinterviewmedPeterGillomtilpasningietmarkedpræget afklimakravogknaphed.
FOKUSPÅMENNESKETIBYGGERIET Fremtidensejendommeskalfremmesundhed,fællesskab ogpersonligtrivselihverdagen.
KIMSUNDTOFTHALD SCM-professorfraCBS:Nyekravgør forsyningskædentilstrategiskressource. 02
SARAKRÜGERFALK LederafGlobalCompact:CSRDervejen tilfremtidssikredevirksomheder.
BRIANVADMATHIESEN EnergiprofessorvedAAU:Grønomstilling kræveraktivevirksomheder.
Sådan lader du dit elektriske
FREMTIDENSLANDBRUGERDIGITALT ProfilinterviewmedMortenBojeHviid,direktør
&Fødevarer,omteknologi,klimaogforsyning.
Frederik Munch-Laursen frederik.laursen@contentway.dk
Uanset om du er ny i AI, klar til at implementere eller vil arbejde strategisk med teknologien, så har vi et kursus, der rykker dig og din organisation fremad.
GRØNOGINTELLIGENTTRANSPORT LæsGitteSeebergs,adm.direktøriAutoBranchen Danmark,lederomvejentilklimaneutralmobilitet
BILBRANCHENIOPBRUD MadsRørvig,CEO MobilityDanmark: Leasing,elbilerogselvkørendeteknologiændreralt. ELKRÆVERBEDREINFRASTRUKTUR InterviewmedJørnGrønkjær,formandforElbilforeningen Danmark:Ladestandereernøglentilreelomstilling.
DANSKLIFESCIENCEIASIEN AsiaHouse:Nyeksportvejtilmedicinskeløsninger–medfokuspåpartnerskaberoginnovation.
STARTUP-SUCCESILIFESCIENCE SteenDonner,DTUSciencePark:Mentorer,netværk ogkapitalbanervejentilmarkedet.
science–medsikkerhedogskalerbarhed.
SUPERCOMPUTERENGEFION NadiaCarlsten,CEO DCAI:GefionløfterAI
BecauseDenmarkneedsmore WOMEN IN LEADERSHIP
Ejendomsdatagjort ReDataerDanmarksbedstedatabaseforinvesteringsejendomme datafor+24.000transaktioner,ogsamtidigfårduadgang informationerpåejendomme,virksomhederogpersoner. OpretenGRATISprøveadgangtilReDataallerede
RoyalCanin-9 Holdferieiétmednaturen–iVestsverige Vestsverige-10-11 Göteborg:Tagpålækkergetaway iNordensgrønnestorbyperle Göteborg-12-13 Sådansikrerduditkæledyrs
Generativ AI og ChatGPT Få en praktisk introduktion til AI og hvordan du bruger det i din hverdag som leder.
Ledelse og implementering af generativ AI Lær at rulle AI ud i organisationen og lede forandringen ansvarligt.
Led strategisk i kompleksitet med AI Til strategiske beslutningstagere, der vil lære at identificere nye forretningsmuligheder med AI.
EKSPERT: AI I ALLE SEKTORER
Regeringens mål om at frigøre 30.000 årsværk i den offentlige sektor med kunstig intelligens er ikke bare realistisk – det er for så vidt nemt nok. Men vi modarbejder os selv med fortællinger om, at ”det kan vi ikke”, og med juridiske barrierer, der spænder ben for løsninger, som allerede virker.
Vi sidder i en velfærdsklemme. Behovet for offentlig service vokser, mens hænderne bliver færre. Derfor er spørgsmålet ikke længere, om vi skal bruge kunstig intelligens i den offentlige sektor – men hvordan og hvor hurtigt vi kommer i gang.
Regeringens målsætning om at frigøre 30.000 årsværk inden 2035 er nødvendig. I DI har vi peget på et endnu større potentiale – men vi bakker op om målsætningen. For lad os være ærlige: 30.000 årsværk er ikke urealistisk. Det opnår vi nemt – hvis vi ikke spænder ben for os selv.
Og det gør vi desværre alt for ofte. Vi modarbejder os selv med fortællinger om, at ”det kan vi ikke”. Vi påstår, at teknologien ikke er moden. Men det passer ikke. Teknologien er klar. Løsningerne findes. Problemet er juraen. Ikke fordi den behøver at stå i vejen – men fordi vi ikke har haft viljen til at fjerne barriererne og sætte strøm til det, der virker.
Jeg ser derfor meget frem til, at regeringens
taskforce præsenterer de tværgående storskalaprojekter i den offentlige sektor, som statsministeren lovede os tilbage i foråret. Det er min drøm, at storskalaprojekterne – på linje med tidligere digitale milepæle som Digital Post og MitID – kan vise, hvad der sker, når vi tør tænke stort og samarbejde bredt. Det er den tilgang, vi har brug for nu.
Men det altafgørende er, at vi fjerner barriererne – især de juridiske. Vi skal sikre, at juraen ikke står i vejen, og turde insistere på at høste teknologiens potentiale. Kun sådan skaber vi forudsætningerne for at lykkes med AI i det offentlige.
Vi ser heldigvis allerede, at brugen af kunstig intelligens skaber reel værdi mange steder i det offentlige. Det viser sig hos Udbetaling Danmark, der med AI-assistenter har frigivet tusindvis af arbejdstimer, i Varde Kommune, som har reduceret transport- og planlægningstid med over 20 pct., og i Økonomistyrelsen, der bruger machine learning til at finde regnskabsfejl langt mere effektivt end tidligere.
Men vi lykkes kun, hvis vi holder fast i ambitionerne og fjerner de barrierer, der står i vejen.
Så lad os nu vende den gamle frygt om, at robotterne kommer og tager vores arbejde, om, og sige: Mennesker skal ikke stjæle robotternes arbejde. Når vi lader teknologien tage sig af rutinerne, frigiver vi tid til det,
som mennesker er bedst til: nærvær, omsorg, relationer, udvikling og kreativitet. Vi har teknologien, kompetencerne og erfaringen –nu skal vi sætte strøm til AI-løsningerne i den offentlige sektor.
Hos Charlie Tango bygger vi intelligente data- og forretningskritiske platforme med afsæt i AI, strategi og design. Dette med intentionen om at skabe bedre og mere relevante digitale oplevelser. Vi gør det med blik for brugerens behov og med ansvar for sikkerhed, GDPR og tilgængelighed.
Kontakt os, hvis vi skal hjælpe med jeres næste digitale initiativ.
Det er tirsdag morgen på Sjællands Universitetshospital, og en gruppe højt specialiserede læger har samlet sig til den ugentlige multidisciplinære teamkonference, kendt som MDT-konferencen. Her skal de gennem en række komplekse patientcases og sammen beslutte den bedste behandlingsstrategi. Stemningen er uformel, men professionel. Alle er forberedte, alle kender patienterne, og diskussionerne foregår i høj fart – men aldrig forhastede.
Hvordan implementerer man beslutningsstøtte i en kompleks virkelighed?
Det er netop denne situation, Charlie Tango har studeret indgående gennem observationer på fire danske og norske hospitaler. For hvordan implementerer man avanceret kunstig intelligens i et så følsomt og præcisionskrævende miljø, uden at forstyrre den velafprøvede proces?
MDT-konferencer har været en central del af dansk kræftbehandling siden Kræftplan II i 2005, der fremhævede det multidisciplinære team som en drivkraft i kræftpakkeforløbene.
"Vi sammenligner MDT-konferencerne med et pitstop i Formel-1," forklarer Rasmus Sanko, Chief Strategy Officer fra Charlie Tango, og fortsætter: "Det er et multidisciplinært hold af højt kvalificerede specialister der går sammen, træffer en række komplekse beslutninger, og så går hver til sit.”
Med MDT+ platformen, der er designet til at supplere de eksisterende journalsystemer, ved at give et fælles patientoverblik og styrket workflow, skaber Center for Surgical Science med hjælp fra Charlie Tango nu mulighed for at indlejre og visualisere beslutningsstøtte i form af AI-modeller og understøttende data direkte i arbejdsgangen.
Tværfagligt samarbejde er vejen frem Charlie Tango har haft et tæt samarbejde med Center for Surgical Science, der har udviklet den AI-model, som netop nu skal afprøves i et større klinisk studie i hele Danmark.
Gennem kvalitative undersøgelser på Slagelse Sygehus, Sjællands Universitetshospital i Køge, Herlev Hospital og Norwegian Radium Hospital i Oslo, har designteamet observeret de faktiske MDT-konferencer. Disse indsigter blev efterfølgende diskuteret i workshops med kirurger og koordinatorer, og omsat til løsningsdesign. Netop det tætte samarbejde mellem Charlie Tangos design- og udviklingsteams og Center for Surgical Sciences kirurger og data-science eksperter, har været afgørende.
HVAD
MDT+ er designet til at skalere både nationalt og internationalt, både teknisk- og designmæssigt, og er et godt eksempel på hvordan teknologi kan understøtte – snarere end erstatte – menneskelig ekspertise i kritiske beslutningssituationer.
I følge Martin Rose, Chief Data Scientist ved Center for Surgical Science, viser projektet, at innovation lykkes, når tværfaglige kompetencer prioriteres og samarbejder.
Rasmus Sanko, uddyber: ”Særligt det at bringe en AI-løsning ind i det kliniske rum, stiller store krav til os som samarbejdspartner. Det er utroligt travle og dygtige mennesker vi skal forstyrre, så det skal ske med den dybeste respekt, men samtidig med evnen til at kunne udfordre og facilitere udviklingsprocessen.”
Det tætte samarbejde, der prægede hele designfasen-fasen, blev systematisk videreført til udviklingsfasen, hvor designere, kliniske specialister og udviklere arbejdede tæt sammen om at sikre, at funktionalitet og brugeroplevelse løbende blev tilpasset de faktiske kliniske forhold og behov.
Han fortsætter “Når designere, udviklere og klinikere taler samme sprog, opstår løsninger, der faktisk gør en forskel.”
Moderne teknologi og DevOps-principper muliggjorde hyppige releases, hvor nye funktioner og designjusteringer kunne rulles ud, afprøves i praksis og justeres på baggrund af feedback fra de kliniske brugere – ofte inden for samme uge.
"Vi har en teknisk infrastruktur, der tillader os at bevæge os hurtigt uden at gå på kompromis med stabilitet eller sikkerhed," uddyber Daniel Llorente Tabor.
Hos Charlie Tango bygger vi intelligente data- og forretningskritiske platforme med afsæt i AI, strategi og design. Dette med intentionen om at skabe bedre og mere relevante digitale oplevelser. Vi gør det med blik for brugerens behov og med ansvar for sikkerhed, GDPR og tilgængelighed.
"Denne agile arbejdsform bygger på gensidig tillid og en fælles forståelse, så vi alle arbejder mod det samme mål: at skabe et værktøj, der virkelig understøtter lægerne i deres daglige arbejde." forklarer Daniel Llorente Tabor, CTO hos Charlie Tango.
Vi har sundhedsdata i verdensklasse I Danmark er fundamentet for at udnytte de nye teknologier helt unikt – med sundhedsdata i verdensklasse, stærke forskningsmiljøer og en offentlig sektor, der allerede er digitalt moden.
Samtidig står mange organisationer dog over for den udfordring, at tempoet i teknologien overstiger tempoet i beslutningsprocesserne.
SKI Rammeaftaler og offentligt-private partnerskaber gør det faktisk muligt at handle
Kontakt os, hvis vi skal hjælpe med jeres næste digitale initiativ.
hurtigt og fleksibelt. Tør vi tænke stort, handle hurtigt og bygge småt kan vi innovere og udvikle målrettede AI-løsninger, som vil gøre en forskel i vores sundhedsvæsen.
OM CHARLIE TANGO
Charlie Tango er et digitalt bureau beliggende på Østerbro i København med omkring 75 medarbejdere, der repræsenterer nogle af Nordens dygtigste talenter inden for udvikling, data science og experience design. Bureauet hjælper virksomheder og organisationer, der brænder for deres arbejde og har ambitioner om at udmærke sig digitalt. Det gør de ved at designe og implementere brugercentrerede, datadrevne produkter og services af højeste kvalitet.
Sammen med deres kunder udvikler Charlie Tango moderne digitale virksomheder og organisationer, der bidrager med mening og værdi for forretningen, den enkelte og samfundet som helhed.
Millioner af høretelefoner ender hvert år som affald på grund af ørevoks og andre urenheder. Med ny AI-teknologi vil Techsave gøre rengøring til et globalt marked – og en grønnere løsning.
Techsave begyndte som et nicheværksted, der reddede væskeskadede computere og telefoner. I dag er virksomheden på vej ind i næste fase: En portefølje af AI-drevne løsninger, der skal sikre længere levetid for alt fra laptops til høretelefoner.
”Vi startede vores rejse med at rense væskeskadet elektronik, fordi vi syntes, det var spændende at redde noget, andre ellers bare ville smide ud,” fortæller Jonas Tedde, der arbejdede som computertekniker i mange år.
Techsave techsave.com
Jonas Tedde
Grunlægger af Techsave
Men det frustrerede ham netop, hvor hurtigt de beskadigede laptops blev smidt i skraldespanden – derfor grundlagde han Techsave.
Rejsen førte til udviklingen af industrielle rensningsmaskiner, som nu står på værksteder i hele Europa, og som renser laptops og andet elektronikudstyr for korrosion og andre skader. En gennemgående rensning, som forlænger produkternes levetid.
Fremtidens AI kan redde 87 procent af in ear-høretelefoner
Men den seneste innovation er rettet mod et problem, de fleste kender: Ørevoks i in-ear høretelefoner. Ifølge analyser står ørevoks for op mod 87 procent af alle audio-relaterede fejl i audio-enheder. Da reparation sjældent er en mulighed, ender millioner af høretelefoner hvert år som affald.
Techsave arbejder derfor på en teknologi –patenteret og certificeret – der kan rense høretelefoner effektivt, både i en industriel version og en mindre model til detailmarkedet.
”Med vores løsning trykker du på en knap og indenfor en time er enheden igen helt ren og brugsklar. Det kræver ingen teknisk kompetence,” forklarer Jonas Tedde.
Næste skridt er at gøre teknologien endnu smartere med kunstig intelligens. Gennem samarbejde med Teknologisk Institut tester Techsave AI-modeller, der kan genkende urenheder og skelne mellem eksempelvis ørevoks, limrester eller maling i den enkelte høretelefon. Det vil i fremtiden gøre det muligt at sikre
AI Denmark – Partner Content
kvaliteten i stor skala – og give Techsave og deres partnere værdifuld data om, hvordan produkterne klarer sig i praksis.
”Når vi får AI med ind i maskinerne, får vi i virkeligheden en helt ny klasse af produkt. Det er som forskellen på en smartphone og en smartphone med internet – begge imponerende, men den ene åbner helt nye verdener,” siger Jørgen Emil Holm-Hansen, der er administrerende direktør i Techsave.
Med kontrakter på vej med store aktører og et voksende refurbish-marked i ryggen er TechSave klar til at tage skridtet fra værksted til global teknologivirksomhed.
”Det er i virkeligheden alt elektronik, der kan livsforlænges, vi kigger på. Og med mulighederne i AI bliver mulighederne kun større,” afslutter Jørgen Emil Holm-Hansen.
For logistikfirmaet H. Daugaard er AI et strategisk værktøj, som skal bruges til smartere planlægning af ruter, og dermed spare brændstof og mindske CO2-udledning.
Det kræver stort overblik, når man som H. Daugaard har over 200 lastbiler og 300 trailere, der dagligt skal fordeles på forskellige ruter. I dag sidder disponenterne med telefoner og digitale plat-forme for at koordinere planlægningen. Men hverdagen er uforudsigelig, og kunder ændrer ofte planer, der gør, at ruterne skal justeres løbende. Virksomheden vil derfor bruge kunstig intelli-gens til at planlægge ruter smartere.
“Det er vigtigt for os at se på, hvor vi kan spare, fordi det er store lastbiler, vi kører med, som bruger meget brændstof. Vi har brug for et AI-værktøj, der kan hjælpe os med det fulde overblik på tværs af afdelinger og håndtere ændringer, når ruterne pludselig ændres,” forklarer Michael Dixi Nielsen, digital manager hos H. Daugaard.
H. Daugaard har derfor i et AI Danmark-projekt sammen med Alexandra Instituttet udvik-
let et AI-værktøj, som skal gøre planlægningen mere effektiv.
Datakvalitet er afgørende
AI-løsningen trænes på flere års historiske kørselsdata og skal kunne forudsige, hvor lastbiler og trailere står, og hvornår de bliver ledige. Ifølge Jakob Fredslund, Senior Solutions Architect hos Alexandra Instituttet, ligger nøglen til succes i data.
Han forklarer, at mange beslutninger i transportbranchen traditionelt tages på bag-grund af erfaring og tavs viden, hvilket gør det svært at sætte strøm til processerne.
“Når man går i gang med AI, opdager man hurtigt, at det handler mindre om algorit-men og mere om data. Der er et stort arbejde med at få styr på, hvordan data regis-treres, og om de dækker nok scenarier. Først derefter kan man bygge en model, der giver værdi,” siger han.
Effektivitet og bæredygtighed Selvom værktøjet stadig er en prototype viser de foreløbige resultater, at den kan gøre planlægningen 20 procent mere effektiv.
Når nye teknologier flytter ind i en virksomhed, kan medarbejderne frygte at blive over-flødige. Men AI’en skal ikke erstatte medarbejderne - den skal støtte dem, forklarer Mi-chael Dixi Nielsen:
“AI skal ikke erstatte disponenterne. Den kan tage noget af det manuelle arbejde og give forslag, men det er stadig mennesket, der beslutter. Vi frigør tid, så de kan fokusere på at tale med kunder, løse problemer og skabe værdi.”
Projektet handler ikke kun om effektivitet, men også om bæredygtighed. Fra 2025 bliver der indført kilometerbaseret vejafgift for lastbiler over 12 ton - uanset om de kø-rer med eller uden gods. Derudover er H. Daugaard forpligtet til at rapportere CO2-udledning til kunderne.
“Her kan AI’en hjælpe os med at levere på de krav - og i sidste ende skulle det også gerne udmønte sig i en bedre økonomi for os,” forklarer Michael Dixi Nielsen.
AI-drevet industribatteri sikrer din driftssikkerhed
Hos Lemvigh-Müller får du mere end et industribatteri. Du får en partner, der leverer en komplet løsning med support, service og dokumentation.
Vores SolaX-løsninger benytter AI-drevne algoritmer, der overvåger og tilpasser batteriets performance for at sikre stabil drift og energieffektivitet selv ved udfald.
Læs mere her
