ESG-rapport - EDC Poul Erik Bech

Page 1


EDC Poul Erik Bech Holding A/S

Introduktion

Velkommen til EDC Poul Erik Bechs bæredygtighedsrapport 2025, som omfatter året 2024. I denne rapport præsenterer vi vores initiativer og resultater inden for ESG-områderne: Miljø (Environmental), socialt ansvar (Social) samt virksomhedsledelse (Governance).

2024 har været et år præget af markante forandringer og nye forventninger til bæredygtighed i erhvervslivet

– også hos EDC Poul Erik Bech. Tidligere på året stod vi over for de nye lovgivningsmæssige krav om ESGrapportering som følge af EU's Corporate Sustainability Directive (CSRD). Inden årsskiftet blev der dog fremlagt et lovforslag, "Omnibus", som indeholder ændringer til rapporteringskravene, herunder en udskydelse af det lovpligtige krav om ESG-rapportering.

På trods af udskydelsen har vi valgt at udarbejde en bæredygtighedsrapport, struktureret i overensstemmelse med Den Frivillige Standard, VSME. Vi har truffet dette valg, da vi ønsker at være på forkant med udviklingen og samtidig understøtte vores samarbejdspartnere og interessenter i deres ESGarbejde. Den fælles ramme sikrer større gennemsigtighed, sammenlignelighed og troværdighed på tværs af virksomheder og brancher. Det gør det samtidigt muligt for os at vise vores engagement i bæredygtighed.

Selvom det ikke er vores første ESG-rapport, er det den første, der følger VSME-standardens Basis- samt udvalgte elementer fra Udvidet modul (VSME december 2024), så vi har udarbejdet vores første klimaregnskab med at opgøre vores CO₂-udledninger for Scope 1 og 2. Det markerer en milepæl hos os mod en lavere miljøpåvirkning og et styrket fokus på klimaansvarlig drift.

Bæredygtighed handler for os ikke kun om miljø, men i høj grad også om mennesker. Vi er meget fokuserede på vores sociale indsatser, hvor EDC Poul Erik Bech Fonden spiller en central rolle. Fonden støtter lokale fællesskaber og sociale initiativer overalt, hvor vi driver virksomhed, og bidrager dermed aktivt til at skabe værdi for samfundet – et arbejde, der er dybt forankret i vores virksomheds DNA og ESG-strategi.

Tak fordi du læser med – vi håber, at du får et godt indblik i vores bæredygtighedsarbejde.

Opgørelsen er udarbejdet på konsolideret grundlag og dækker EDC Poul Erik Bech koncernens samlede aktiviteter og aktører, herunder moderselskabet og dets datterselskaber.

Om EDC Poul Erik Bech

EDC Poul Erik Bech blev etableret i 1978 og er i dag Danmarks største – og eneste landsdækkende –ejendomsmæglervirksomhed med boligbutikker og erhvervscentre over hele landet. Virksomheden blev etableret af Poul Erik Bech med udgangspunkt i værdierne flid, etik og godt købmandskab – principper, der fortsat udgør fundamentet for vores daglige arbejde og tilgang til kunder og samarbejdspartnere.

En partnerdrevet virksomhed med lokal forankring Vi er organiseret som en partnerdrevet virksomhed, hvor erfarne og engagerede lokale partnere er medejere af den enkelte boligbutik eller erhvervscenter. Strukturen er ikke blot en forretningsmodel – den er en central del af vores kultur og identitet. Den lokale tilstedeværelse og ejerskabsfølelse hos vores partnere bidrager til et stærkt personligt engagement i både kunderne og de lokalsamfund, vi er en del af. I 2024 beskæftiger vi over 600 medarbejdere – svarende til 563 fuldtidsstillinger – og vores mere end 140 partnere repræsenterer et bredt udsnit af erfaringer og kompetencer. Det skaber et solidt fundament for den løbende udvikling og professionalisering af virksomheden.

Uafhængighed og fondsejerskab

EDC Poul Erik Bech er uafhængig af banker, realkreditinstitutter og investeringsselskaber. Vi er den eneste fondsejede ejendomsmæglervirksomhed i Danmark. Størstedelen af virksomheden ejes af EDC Poul Erik Bech Fonden – en almennyttig fond, der hvert år donerer midler til sociale og kulturelle formål i hele landet. Vores ejerstruktur betyder, at vi kan træffe beslutninger internt – uden ekstern indflydelse fra finansielle ejere – og det giver os både langsigtet stabilitet og frihed til at tænke bæredygtigt og ansvarligt. Det gør os i stand til at udvikle virksomheden i vores eget tempo og retning til gavn for både kunder, medarbejdere og samfundet omkring os.

Flid er en kultur, der gennemsyrer hele virksomheden. Vores medarbejdere gør deres ypperste for at sælge vores kunders bolig eller erhvervsejendom effektivt og med det bedste resultat.

Etik betyder, at man kan have tillid til os. Til den måde vi optræder på. Til vores seriøsitet. Og til at vi repræsenterer vores kunder på en tillidsvækkende måde over for potentielle købere.

Godt købmandskab sikrer vi med engagerede og veluddannede medarbejdere, hvis performance og forhandlingsevner skaber høj kvalitet og det bedste resultat for kunden.

Medarbejdere (headcount)

Grundlag for udarbejdelse

EDC Poul Erik Bech koncernen

EDC Poul Erik Bech Holding A/S er en koncern, der består af flere enheder og afdelinger, som tilsammen skaber en stærk og robust ejendomsmæglervirksomhed. Det omfatter boligbutikker, erhvervscentre, projektafdelinger, LEA Ejendomspartner og Ejendomsselskabet PEB ApS.

EDC Poul Erik Bech Fonden ejer 60% af EDC Poul Erik Bech Holding A/S, mens de resterende 40% ejes af Poul Erik Bech (10%) og Jane Bech (30%).

Vores væsentligste aktiviteter

Koncernen er struktureret omkring følgende nøgleenheder og aktiviteter:

• Ejendomsmægleraktieselskabet Poul Erik Bech – driver boligmæglervirksomhed over hele landet gennem vores boligbutikker.

• Holdingselskabet Poul Erik Bech Erhverv A/S – koncernens holdingselskab for erhvervsaktiviteter, herunder formidling og rådgivning af erhvervs- og investeringsejendomme.

• Ejendomsadministrationsselskabet LEA Ejendomspartner A/S – et ejendomsadministrationsselskab, der varetager administrationen af både bolig- og erhvervsejendomme samt andels- og ejerforeninger og hører under Holdingselskabet Poul Erik Bech Erhverv A/S

• Ejendomsselskabet PEB ApS – har som formål at eje de lokaler, hvorfra vi driver ejendomsmæglervirksomhed.

Grundlag for udarbejdelse — fortsat

Frivillig rapportering

Hos EDC Poul Erik Bech har vi valgt frivilligt at udarbejde en ESGopgørelse – ikke fordi vi er lovgivningsmæssigt forpligtet til det, men fordi vi ser det som en naturlig del af vores ansvar som en stor og landsdækkende aktør i ejendomsbranchen.

Vi ønsker at være en proaktiv og gennemsigtig virksomhed, der tager ansvar for vores påvirkning på samfund og miljø – også selvom vores virksomhed ikke er energitung eller produktionsbaseret. Vi anerkender, at vores daglige drift, kontorforbrug og øvrige aktiviteter har en miljømæssig påvirkning, som vi skal forholde os til og arbejde aktivt med at reducere.

Vores beslutning om at rapportere på ESG-forhold skal også være med til at skabe mere gennemsigtighed og dokumentation i vores branche. Vi ønsker ikke blot at reagere på krav og forventninger udefra, men at vise, at vi tager vores rolle alvorligt.

Ved at kortlægge og dokumentere vores udledning og ESG-

relaterede forhold ønsker vi at skabe et godt grundlag for fremtidige beslutninger og forbedringer.

ESG-udviklingen hos EDC Poul Erik Bech

Arbejdet med bæredygtighed er kun lige begyndt. Vi er endnu ikke i mål med alle målepunkter og opgørelser på tværs af miljø, sociale og ledelsesmæssige forhold, men vi har taget de første vigtige skridt. Bæredygtighedslandskabet udvikler sig hastigt, og vi vil søge at tilpasse os løbende. Det første skridt i vores ESG-arbejde har været at få et overblik over og få kortlagt vores eksisterende forhold inden for de tre områder. Det er afgørende både for at kunne identificere, hvor vi kan gøre en reel forskel og for at synliggøre de mange gode initiativer, vi allerede arbejder med, men som tidligere ikke har været systematisk målt og dokumenteret.

Vi har nu etableret de nødvendige strukturer og processer for dataindsamling og rapportering, der gør det muligt at måle vores indsats og udvikling fremadrettet.

Med denne ESG-rapport har vi fastlagt et udgangspunkt for, hvad vi måler på, og hvordan vi måler på det. I de kommende år vil vi fortsætte med at forbedre datakvaliteten og styrke vores indsigt, så vi kan træffe bæredygtige beslutninger på et oplyst og dokumenteret grundlag. Vi vil løbende evaluere og justere vores arbejde, så vores ESG-indsats både er ambitiøs og realistisk.

Vi ser ESG-rapportering som et strategisk værktøj, der bidrager til at styrke vores forretning og vores kunderelationer. Det giver os mulighed for at arbejde mere målrettet med disse områder og sikre, at de afspejles i måden, vi driver virksomhed på. Ved at tage skridtet nu, skaber vi et stærkere udgangspunkt for at leve op til fremtidens krav og forventninger og til den udvikling, vi bliver en del af.

Grundlæggende informationer om EDC Poul Erik Bech Holding A/S

Virksomhedsform

NACE sektor kode(r)

Balancesum

Omsætning

Aktieselskab

EDC L642120 Ikke-finansielle holdingselskaber

M683110 Ejendomsmægleres aktiviteter

M683210 Administration af fast ejendom på kontraktbasis

796 mio. DKK

603 mio. DKK

Antal ansatte (i fuldtidsækvivalenter) 563

Placering af butikker og centre

En liste over adresser og geolokation på væsentlige aktiver og anlæg, som EDC Poul Erik Bech ejer, lejer eller kontrollerer kan findes i Bilag – Oversigt over lokationer på side 33.

Strategi og forretningsmodel

Vores væsentligste produkter og tjenester

Vi tilbyder en bred vifte af ejendomsmæglerrelaterede ydelser, der dækker både bolig- og erhvervssegmentet samt ejendomsadministration og projektudvikling. Vores forretningsområder er organiseret i 4 centrale enheder:

Bolig (Ejendomsmægleraktieselskabet Poul Erik Bech)

EDC Bolig beskæftiger sig med formidling af boliger til både salg og leje. De primære tjenester omfatter:

• Salg og udlejning af private boliger.

• Vurdering af boliger ved finansiering, familiehandler, dødsboer m.fl.

• Markedsføring af boliger.

• Rådgivning af købere, der ikke køber bolig hos os.

Erhverv (Holdingselskabet Poul Erik Bech Erhverv A/S)

EDC Erhverv håndterer køb, salg , leje og vurdering af erhvervsejendomme. Vores ydelser inkluderer:

• Formidling af kontor-, lager- og logistik-, produktions-, detail-, landbrugs-, hotel-, camping- og investeringsejendomme.

• Rådgivning om erhvervstransaktioner.

• Vurderinger, markedsanalyser og investeringsrådgivning.

• Strategisk rådgivning ved større ejendomsprojekter.

LEA Ejendomspartner A/S

LEA Ejendomspartner står for professionel administration af ejendomme, herunder:

• Drift og administration af bolig- og erhvervsejendomme, andelsog ejerforeninger.

• Økonomisk forvaltning og budgettering.

EDC Projekt

EDC Projekt arbejder primært med udlejning og salg af nyopførte boligenheder. Dertil genudlejning eller salg af ledige boliger.

• Deltagelse i rådgivningsteams med projektejerne, arkitekter m.fl.

• Porteføljestyring og rapportering.

Vores væsentligste markeder, kunder og forretningsforbindelser

Vi opererer primært i Danmark, hvor vi har en landsdækkende tilstedeværelse gennem vores boligbutikker og erhvervscentre. Vi er aktive på både B2B- og B2C-markederne og betjener et bredt spektrum af kunder – fra private boligejere til større investorer, institutionelle erhvervskunder og offentlige myndigheder.

Internationalt samarbejder vi med JLL (Jones Lang LaSalle), som opererer i over 80 lande og er en af verdens største ejendomsmæglervirksomheder. Samarbejdet styrker vores tilstedeværelse og kompetencer i det internationale erhvervsmarked og sikrer adgang til globale netværk og investorer.

Leverandører/samarbejdspartnere

Vi samarbejder primært med aktører inden for byggeri samt arkitekter, ingeniører, advokater, landinspektører og leverandører af softwareløsninger.

Distributionskanaler

Vi distribuerer primært vores ydelser gennem vores boligbutikker, erhvervscentre (detailkanal), digitale platforme (herunder edc.dk, poulerikbech.dk og målrettede kampagner) og igennem personlige rådgivningsforløb og netværksaktiviteter.

Indsatser, politikker og initiativer for omstilling til en mere bæredygtig økonomi

Eksisterende praksis for bæredygtighed

Vi tilstræber at integrere bæredygtighed som en del af vores daglige drift og samfundsengagement. Vi har i de seneste år implementeret en række tiltag med fokus på miljø, sociale og ledelsesmæssige forhold:

Miljøtiltag i den daglige drift

Vores lokaler rundt om i landet varierer meget i alder, størrelse og antallet af beskæftigede. I hovedsædet på Bremerholm, hvor vi arbejder omkring 150 personer, har vi implementeret en række miljøtiltag, herunder temperaturstyring, behovsstyret ventilation, intelligent lysstyring, overvågning af vandforbrug og tiltag mod madspild som en del af vores kantinedrift.

På øvrige lokationer har vi over årene løbende udskiftet til LEDbelysning, ligesom vi typisk har termostatstyring af opvarmning af lokalerne. Vi er i gang med at indføre intelligent lysstyring. I 2024 blev det indført på 2 lokationer, og yderligere lokationer vil få installeret intelligent lysstyring i 2025. Vi prioriterer cirkulær økonomi gennem miljøcertificerede tryksager, behovsstyret indkøb og genbrug af elektronik og inventar. Socialt prioriterer vi trivsel og arbejdsmiljø højt. Vi gennemfører årlige arbejdspladsvurderinger og har faste rutiner for løbende monitorering af medarbejdernes trivsel. Det skaber et solidt grundlag for at identificere behov og iværksætte relevante tiltag.

Samfundsansvar gennem fonden

Som fondsejet virksomhed er det en del af vores DNA at give tilbage til samfundet. Gennem EDC Poul Erik Bech Fonden støtter vi projekter, der skaber fællesskab og tryghed for udsatte børn og unge. I 2024 modtog fonden 10 mio. kr. fra mæglervirksomheden til uddeling til sociale formål. Vi har en målsætning om at fastholde dette niveau i 2025.

Rådgivning til kunder

Vi tilstræber også at bidrage til den grønne omstilling i ejendomsbranchen. Vi stiller rådgivning om bæredygtige tiltag til rådighed, hvor ESG indgår i kundedialog, lejekontrakter og investorprofiler. Vi prioriterer at tage en konkret og værdiskabende samtale om bæredygtighed med de erhvervskunder, hvor det er relevant.

ESG-forankring i organisationen

Endelig har vi etableret et ESG-udvalg med medarbejdere fra flere afdelinger. Udvalget understøtter integrationen af ESG i organisationen og fungerer som sparringspartner for ledelsen. Det bidrager til at udvikle nye initiativer og sikrer, at bæredygtighed forankres bredt i vores daglige arbejde.

Fremadrettede initiativer og planer

Vi arbejder løbende med at styrke og udbygge vores bæredygtighedsindsatser. ESG-styregruppen har en central rolle i arbejdet. I den kommende periode har vi fokus på disse initiativer:

Styrkelse af medarbejderkompetencer

Vi ønsker at sikre, at vores medarbejdere har de rette forudsætninger for at tage del i den bæredygtige omstilling. Derfor vil vi øge vores interne viden om ESG og miljøvenlige arbejdsgange gennem kurser og videndeling.

Styrket samarbejde på tværs af lokationer

Vi arbejder målrettet for at sikre, at bæredygtige arbejdsgange og politikker implementeres, og – hvis muligt – ensartes i vores boligbutikker og erhvervscentre.

Indsatser, politikker og initiativer for omstilling til en mere bæredygtig økonomi — fortsat

Mål og opfølgning

Vi har et klart ønske om, at vores bæredygtighedsinitiativer ikke blot forbliver gode intentioner – de skal omsættes til konkrete resultater, der kan måles, følges op på og forbedres over tid.

For at sikre dette arbejder vi med en række systematiske målemetoder og opfølgningsstrukturer:

Trivsel og arbejdsmiljø

HR udsender månedligt vores trivselskompas til alle medarbejdere. Det indeholder faste spørgsmål, som giver HR et sammenligneligt datagrundlag og mulighed for at følge udviklingen nøje. Hvis der opstår udfordringer, kan HR hurtigt reagere med sparring og konkrete tiltag. Trivselskompasset er et fortroligt rum mellem den enkelte medarbejder og HR.

Miljødata og klimaregnskab

Som en del af vores rapportering har vi i 2024 udarbejdet vores første klimaregnskab for Scope 1 og 2. Det er et vigtigt skridt i at skabe indsigt i vores direkte og indirekte udledninger. På den baggrund kan vi nu begynde at fastsætte mål og identificere områder, hvor vi kan gøre en reel forskel.

ESG-styregruppen

Gruppen har det overordnede ansvar for at sikre fremdrift og koordinering. Den følger op på igangværende initiativer og sikrer, at vores ESGmålsætninger er integreret i både strategi og praksis.

Sociale bidrag og lokal forankring

Via EDC Poul Erik Bech Fonden måler og dokumenterer vi vores sociale indsats. Fonden giver os mulighed for at støtte initiativer, der skaber værdi i lokalsamfund, og vores målsætning er at fastholde samme niveau af støtte og engagement i 2025 som i 2024.

Gennem disse tiltag ønsker vi at skabe en gennemsigtig og ansvarlig tilgang til bæredygtighed, hvor vi løbende lærer, tilpasser og udvikler os – med både miljø, mennesker og forretning for øje.

Politikker for bæredygtighed

Klima og miljø

EDC Poul Erik Bech forpligter sig til aktivt at arbejde for energibesparelse, affaldsminimering og effektiv ressourceudnyttelse i alle dele af virksomheden for at reducere vores miljømæssige fodaftryk.

Cirkulær økonomi

Vi prioriterer genbrug og genanvendelse af IT-udstyr, kontorinventar og materialer og anvender miljøcertificerede produkter for at støtte en bæredygtig og cirkulær tilgang i vores daglige drift.

Egen arbejdsstyrke

Vi skaber et sundt og sikkert arbejdsmiljø gennem systematisk opfølgning, sundhedsinitiativer og fokus på medarbejdernes trivsel for at sikre engagement, udvikling og langvarig fastholdelse.

Virksomhedsledelse

Vores ESG-styregruppe og Code of Conduct sikrer, at vi udøver transparent, ansvarlig og etisk ledelse, som styrker governance og tillid blandt medarbejdere, samarbejdspartnere og samfundet.

Indkøb og forbrug

Vi vælger samarbejdspartnere og leverandører med omtanke og prioriterer standardisering og ansvarlighed i vores indkøb for at fremme bæredygtige og etisk forsvarlige løsninger.

Social ansvarlighed

Gennem EDC Poul Erik Bech Fonden engagerer vi os i at støtte udsatte børn og unge samt lokalsamfund, og vi bidrager aktivt til sociale initiativer, der skaber positiv samfundsmæssig værdi.

Omfatter VSME’s : B3 — Energi og CO₂e-udledninger

B6 – Vand

B7 — Ressourceforbrug, cirkulær økonomi og affaldshåndtering

B4 Forurening af luft, vand og jord og B5 Biodiversitet er ikke opgjort, da de vurderes ikke-relevante. C3 — Klimaomstilling og C4 — Klimarisici er ikke opgjort, da der ikke er fastsat CO₂e-reduktionsmål eller identificeret væsentlige klimarisici.

Energiforbrug

Energiforbrug

EDC Poul Erik Bechs energiforbrug relaterer sig primært til vores kontordrift. Det omfatter elektricitet, fjernvarme og enkelte fossile opvarmningskilder. Energiforbruget dækker bl.a. belysning, HVAC-systemer (varme, ventilation og aircondition), IT-udstyr og øvrige elektriske installationer.

Andelen af vedvarende energi i vores samlede forbrug er baseret på energimikset i den strøm, vi køber fra vores leverandører. Da vi opererer fra mange forskellige lokationer, hvor vi ofte er lejere, har vi begrænsede muligheder for direkte at påvirke energikilder og bygningsmæssige installationer. Alligevel arbejder vi løbende med at identificere og udnytte de muligheder, vi har for at reducere energiforbruget, hvor det er muligt.

Vores opgørelse viser, at energi til opvarmning udgør en væsentlig del af vores samlede klimaaftryk. Det er derfor et naturligt

fokusområde i det videre arbejde med at reducere vores miljøpåvirkning og understøtte en mere energieffektiv drift.

Elektricitet

Som kontorbaseret virksomhed udgør elektricitet en central del af vores samlede energiforbrug. Vores elforbrug går primært til drift af IT-udstyr, belysning og øvrige elektriske installationer, der understøtter den daglige kontordrift.

Andelen af vedvarende energi i vores elforbrug afspejler den faktiske sammensætning af elnettet i de kommuner, hvor vi har kontorer. Vi anvender derfor den kommunespecifikke andel af vedvarende energi i vores beregninger, hvilket sikrer en realistisk og geografisk afstemt opgørelse.

Selvom vi som lejer i mange af vores lokationer har begrænset direkte indflydelse på valg af energikilder, arbejder vi løbende med at

fremme energieffektivitet gennem overvågning af energiforbruget på butiks- og centerniveau, som muliggør en mere målrettet indsats.

Opvarmning

Størstedelen af vores lokationer er opvarmet med fjernvarme, som generelt har en høj andel af vedvarende energi. Det skyldes sammensætningen af energikilder i fjernvarmeproduktionen hos de lokale fjernvarmeselskaber, som vi er tilknyttet. Enkelte lokationer anvender brændstofbaseret opvarmning. Nogle af disse er ejet af os selv, mens andre er lejede faciliteter, hvor mulighederne for energiforbedringer ofte er mere begrænsede.

Vi udarbejder løbende en oversigt over energimæssige forhold i de ejendomme, vi selv ejer, herunder energimærkning og tekniske installationer. På baggrund af disse vurderinger identificerer vi, hvor der er potentiale for energiforbedringer og investeringer, der kan reducere energiforbruget, herunder opvarmning.

Arbejdet er en integreret del af vores strategi og politikker for at fremme en mere energieffektiv drift og reducere vores samlede klimaaftryk. Som et led i denne indsats har vi implementeret temperaturregulering i vores hovedsæde, hvilket har til formål at mindske energiforbruget ved at tilpasse opvarmningen efter brugsmønstre. Temperaturstyring er et lavpraktisk, men effektivt værktøj til at sikre, at energien anvendes, hvor og når der er behov for det.

Energiforbrug

CO₂e-udledning: Scope 1 og 2

Ved udarbejdelsen af vores første klimaregnskab har vi valgt at fokusere på Scope 1- og Scope 2-emissioner. Vi har prioriteret de områder, som vi har direkte kontrol over, og hvor vi har det største potentiale for at reducere vores klimaaftryk. Scope 1 dækker over vores direkte emissioner fra egne aktiviteter, mens Scope 2 omfatter de indirekte emissioner fra indkøbt energi.

Det første klimaregnskab danner grundlaget for vores videre arbejde med at forstå og håndtere vores klimapåvirkning. Det fungerer som baseline, hvorfra vi kan følge udviklingen i vores klimapåvirkning over tid. Udgangspunktet giver os også mulighed for at fastsætte realistiske og målbare reduktionsmål fremadrettet. Samtidig skaber vi større gennemsigtighed om vores klimapåvirkning og lægger fundamentet for en systematisk og datadrevet tilgang til vores klimaindsats. Dette første klimaregnskab danner grundlaget for vores videre arbejde med at forstå

CO₂e-intensitet

CO₂e-intensiteten gør det muligt at tracke CO₂e-udledningerne i forhold til en udvalgt parameter. Normaliseringen af udledningerne gør det muligt at sammenligne udviklingen af CO₂e-udledninger uanset skalaen af operationen. CO₂e-intensiteten er baseret på summen af Scope 1 og Scope 2, da det er de direkte og indirekte udledninger, der er en direkte konsekvens af virksomhedens aktiviteter. Da det er den første opgørelse, vil disse rapporterede tal danne et sammenligningsgrundlag for fremtidige rapporteringer. Særligt CO₂e-udledningen pr. omsætning og pr. produceret kabine er centrale målepunkter, der kan benyttes til at vurdere udviklingen og effektiviteten af CO₂e-reduktionstiltag.

Scope 1 er de direkte udledninger fra aktiviteter, som virksomheden selv kontrollerer. Det er altså emissioner fra egne køretøjer og egne anlæg til varmeproduktion.

Scope 2 er de indirekte udledninger fra forsynet energi, herunder elektricitet og fjernvarme. Her sker udledningen et andet sted, end hvor virksomheden driver virksomhed. Navnlig hvor el og fjernvarme produceres.

CO₂

Vandudtag

Virksomhedens aktiviteter medfører et meget lavt vandforbrug, da der primært er tale om kontorbaserede funktioner uden produktion eller vandkrævende processer. Vand anvendes udelukkende til almindelig hygiejne, rengøring i kontorfaciliteterne og køkkenfaciliteter, og der er ingen væsentlige risici eller påvirkninger relateret til vandforbrug i virksomhedens drift. Det samlede vandudtag for 2024 er opgjort til 3.414 m³.

Ingen af vores lokationer er placeret i områder, der er klassificeret som vandstressede, hvilket afspejler de generelt stabile og robuste vandressourcer i Danmark. Det betyder, at vores vandforbrug ikke bidrager til pres på lokale vandreserver.

Vandforbruget udgør således en mindre del af vores samlede miljøaftryk, men vi anerkender vand som en essentiel ressource. Vand er afgørende for både økosystemer og samfund, og der er stigende global opmærksomhed på ansvarlig vandforvaltning. Klimaforandringer, befolkningstilvækst og urbanisering øger presset på vandressourcer, også i Danmark. Derfor er det vigtigt at anvende vand med omtanke. Derfor ser vi også rapporteringen af vores vandforbrug som en del af vores ESG-arbejde i EDC Poul Erik Bech.

Udtagning af vand

vand)

Estimat for 76 lokationer*

Fra lokationer i områder med mangel på vand (højt vandstress)

*Da hoveddelen af vores lokationer ikke har en selvstændig vandmåler, har vi lavet et skøn baseret på 12 ejendomme med kendt forbrug. Herfra har vi beregnet et gennemsnitligt forbrug på 6,5 m³ pr. medarbejder, som er ganget med antal medarbejdere på vores øvrige lokationer.

Ressourceforbrug, cirkulær økonomi og affaldshåndtering

Som kontorbaseret virksomhed har vi et markant lavere ressourceforbrug sammenlignet med produktions- eller industrivirksomheder. Det ændrer dog ikke på vores ansvar. Vi arbejder med at fremme ansvarlig ressourceanvendelse og støtte op om principperne for cirkulær økonomi.

Cirkulær håndtering af IT-udstyr

Gennem samarbejdet med CycleIT sikrer vi, at vores brugte IT-enheder indgår i et cirkulært kredsløb. I 2024 blev 100% af vores udstyr sendt videre i det cirkulære system, hvoraf 99% blev genbrugt og 1% genanvendt –ingen enheder endte på deponi. Det har resulteret i en samlet CO₂-besparelse på 1.109 kg CO₂e.

Genbrug og ressourceoptimering

Vi har etableret interne procedurer for genbrug af både elektronisk udstyr og kontorinventar. Når en medarbejder fratræder, sikrer vi, at udstyr og møbler genbruges internt eller doneres. Det reducerer affald og forlænger produkternes levetid.

Miljømærkede tryksager og papirforbrug

Vi stiller krav til ansvarligt papirforbrug. Anvendelsen af papir er en naturlig del af de salgsfremmende aktiviteter hos os. Det er et vigtigt parameter for at komme i kontakt med potentielle kunder i konkurrencen med de finansielle koncerners mæglerkæder. For at reducere vores miljømæssige fodspor køber vi på vores hovedkontor kun papir, der er svanemærket, ligesom vores kuverter er FSC-mærket. Vi monitorerer løbende vores forbrug og kigger ind i de områder, hvor vores forbrug kan reduceres.

Madspild

Det varierer, om der er kantineordning til rådighed eller ej. På vores hovedkontor har vi implementeret strategier mod madspild, herunder genanvendelse af madrester og tilbud om overskydende mad til medarbejdere. Vi opfordrer generelt vores medarbejdere i de enkelte butikker og centre til at være bevidste om madspild i forhold til deres madforbrug og håndtering heraf.

Cirkulær økonomi handler om at udnytte ressourcer og materialer bedre, så produkter holder længere og nemmere kan repareres og genanvendes.

Materialeforbrug

Som kontorbaseret servicevirksomhed er vores operationer ikke afhængige af store mængder råmaterialer eller specifikke leverandører, der er kritiske for vores daglige drift. Vores kerneaktiviteter er i høj grad baseret på viden, digitale løsninger og menneskelige ressourcer. Det betyder, at materialeforbruget ikke er en væsentlig driftsfaktor.

Det betyder dog ikke, at vi fraskriver os ansvaret for at anvende ressourcer med omtanke. Vi benytter en række materialer, der er typiske for kontordrift, herunder papir, emballage, elektronik og kontorartikler. Vores eksternt producerede markedsføringsmaterialer, som magasiner og breve, er Svanemærkede.

mængde affald årligt

Datatilgængelighed

De affaldsdata, der præsenteres her i rapporten, stammer fra ejendomme, hvor der foreligger en affaldsaftale. Det er vigtigt at bemærke, at koncernen råder over flere lokationer, som ikke er inkluderet i denne opgørelse, da vi på nuværende tidspunkt ikke har adgang til affaldsdata fra disse enheder. Det betyder, at de samlede affaldsmængder for hele koncernen reelt set er højere end disse opgjorte tal.

Sociale data

Omfatter VSME’s : B8 — Egen arbejdsstyrke

B9 — Sundhed og sikkerhed

B10 — Vederlag, overenskomster og uddannelse

C5 — Supplerende (generelle) oplysninger om arbejdsstyrken

C6 — Menneskerettighedspolitikker og -processer

C7 — Alvorlige negative menneskerettighedshændelser

Andelen af kvinder hos

EDC Poul Erik Bech

Medarbejdersammensætning

Ved udgangen af 2024 havde EDC Poul Erik Bech koncernen over 600 ansatte fordelt på landsplan. Hovedparten er fastansatte i fuldtidsstillinger, men organisationen omfatter også trainees, studerende og praktikanter i midlertidige roller. Derudover varetages visse finansielle og administrative funktioner af medarbejdere ansat i tilknyttede selskaber, ligesom servicefunktioner som bude og piccoloer er en del af den samlede bemanding.

Den fleksible medarbejdersammensætning gør det muligt at skalere ressourcer efter behov og samtidig sikre løbende adgang til nye kompetencer. Vi lægger stor vægt på et sundt og ordentligt arbejdsmiljø og efterlever alle gældende love og overenskomster. Politikker og retningslinjer for ansættelsesforhold og arbejdsmiljø er samlet i en fælles medarbejderhåndbog, som danner et klart og ensartet grundlag for samtlige ansatte.

Diversitet

Koncernen har en bred alderssammensætning, der spænder fra unge i starten af deres arbejdsliv til medarbejdere, som har passeret pensionsalderen. Det skaber et miljø, hvor erfaring og nye perspektiver supplerer hinanden. De yngre får mulighed for faglig udvikling og indblik i karriereveje, mens de erfarne bidrager med stabilitet og dyb brancheindsigt.

Kønsfordelingen er 42% kvinder, hvilket er i tråd med branchens gennemsnit. Det afspejler en balanceret og kvalifikationsbaseret rekrutteringspraksis og understøtter vores ambition om at være en inkluderende arbejdsplads, hvor kompetencer og potentiale vægtes højere end køn, alder eller baggrund.

Sundhed og sikkerhed

Vi lægger stor vægt på at være en ansvarlig arbejdsplads. Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og vi arbejder målrettet for at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk.

Håndtering af arbejdsulykker

Som mægler- og kontorvirksomhed er der ikke væsentlige sikkerhedsrisici forbundet med de daglige arbejdsopgaver. Alligevel kan uheldige hændelser forekomme. I den rapporterede periode har vi haft tre arbejdsrelaterede ulykker. Disse hændelser har været enkeltstående og tilfældige af natur, og der er derfor ikke tale om mønstre, der peger på systemiske arbejdsmiljøproblemer. Vi tager dog alle hændelser alvorligt og følger vores interne procedurer for registrering, opfølgning og læring for at forebygge ulykker i fremtiden. Derudover har der i perioden været fire arbejdsrelaterede sygemeldinger. Disse hændelser indgår som en del af vores samlede opmærksomhed på arbejdsmiljøet og indgår i det overordnede billede af medarbejdernes arbejdsvilkår og trivsel.

Vi arbejder løbende med at sikre gode rammer for arbejdssikkerhed, herunder ved at holde vores kontormiljøer ordentlige og tilgængelige, og ved at fremme en kultur, hvor vi passer på os selv og hinanden.

Sundhed og forebyggelse

Derudover tilbyder vi alle medarbejdere en sundhedsforsikring, som giver adgang til en række sundhedsydelser, herunder behandling og rådgivning, hvis behovet opstår. Det er en del af vores samlede indsats for at understøtte medarbejdernes trivsel og sikre, at hjælp er let tilgængelig.

Et godt samarbejdsklima

Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø også handler om samarbejde, respekt og en positiv omgangstone. Derfor prioriterer vi et velfungerende samarbejdsklima, hvor der er plads til dialog, anerkendelse og fælles ansvar for det gode arbejdsliv.

arbejdsulykker i 2024

Antallet af registrerede arbejdsrelaterede ulykker i rapporteringsåret x 200.000 = Frekvensen af registrerede arbejdsulykker

Antal arbejdstimer for alle ansatte sammenlagt for rapporteringsåret

Medarbejdertilfredshed og fastholdelse

Vores medarbejdere er kernen i vores forretning. Der skal være plads til, at den enkelte medarbejder har mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt gennem hele sin ansættelse. Det er vores ambition at tilbyde et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere trives, engagerer sig og ser langsigtede karrieremuligheder.

Vi er stolte af, at mange medarbejdere vælger at blive hos os i mange år – et udtryk for den stabilitet, sammenhængskraft og arbejdsglæde, der præger vores organisation. Den gennemsnitlige anciennitet blandt medarbejderne er 7,4 år, og vi ser det som et resultat af vores målrettede indsats inden for udvikling, ledelse og arbejdsmiljø.

Hvert år fejrer vi vores medarbejderes jubilæer på tværs af organisationen. Alle medarbejdere inviteres med til jubilæumsfesterne, hvor vi hylder jubilarerne med individuelle taler. I 2024 kunne vi bl.a. fejre én medarbejder med 40-års jubilæum, to med 25-års jubilæum og en række kolleger med 10års jubilæum.

Vi tilbyder desuden målrettede udviklingsforløb og tydelige karriereveje, der understøtter den enkeltes faglige ambitioner og kompetenceudvikling.

Selvom vi har høj medarbejderanciennitet, er vi også opmærksomme på de udfordringer, der kan være i begyndelsen af en ansættelse. I 2024 oplevede vi, at 18% af de fratrådte medarbejdere havde været i virksomheden i under 12 måneder. Det er et område, vi følger tæt og løbende evaluerer. Vi arbejder med at styrke onboarding-processen, forventningsafstemning og introduktionen til vores kultur og arbejdsgange, så nye medarbejdere får en god og tryg start.

Systematisk arbejdsmiljøindsats

Vi har etableret en arbejdsmiljøorganisation, der arbejder systematisk med at sikre gode fysiske og psykiske rammer. Der gennemføres arbejdspladsvurderinger (APV), hvor vi undersøger en bred vifte af forhold – fra arbejdets indhold og organisering til fysiske forhold og oplevelser af krænkende adfærd. Resultaterne anvendes aktivt til at identificere indsatsområder og forbedringsmuligheder.

Siden slutningen af 2024 har HR desuden indført månedlige trivselsmålinger, som giver et løbende indblik i medarbejdernes oplevelse af arbejdsmiljøet. Disse data kan fremadrettet indgå i vores ESG-rapportering og danne grundlag for konkrete forbedringstiltag.

Anciennitet

Gennemsnitlig anciennitet

Medarbejdertilfredshed og fastholdelse — fortsat

Fastholdelse af medarbejdere er et centralt fokusområde for os.

Vi ønsker at være en arbejdsplads, hvor mennesker trives – både fagligt og personligt – og hvor vi skaber langsigtede relationer baseret på gensidig tillid, fleksibilitet og omsorg.

Livsfaser og barsel

Barsel er en naturlig del af mange medarbejderes livsforløb, og i 2024 havde vi 47 medarbejdere, der gik på barsel – heraf vendte 45 tilbage efter endt orlov. Det afspejler en stærk tilknytning til arbejdspladsen og en tillidsfuld relation mellem medarbejdere og ledelse.

Vi prioriterer individuel dialog før, under og efter barsel for at sikre en tryg og fleksibel tilbagevenden. Her drøftes bl.a. arbejdstid, arbejdssted og evt. behov for justeringer. Særligt for administrative funktioner tilbyder vi fleksible ordninger, som understøtter balancen mellem arbejdsliv og familieliv.

I 2024 afsluttede 29 medarbejdere deres barsel – 20 kvinder og 9 mænd. Kvinderne afholdte i gennemsnit 40,6 ugers barsel og mændene 10,5 uger.

Hjælpefond og kollegial omsorg

Vores sociale ansvar over for medarbejdere rækker ud over det daglige arbejdsliv. Hjælpefonden, oprettet i 1985, yder økonomisk støtte til nuværende og tidligere medarbejdere samt deres pårørende i tilfælde af pludselige, livsforandrende situationer. Støtten gives anonymt og afspejler virksomhedens menneskelige værdier – også når livet tager en uventet drejning.

Stabilitet i en foranderlig verden

Vi tilstræber høj medarbejderstabilitet – også i økonomisk udfordrende tider. Vi ønsker ikke at afskedige medarbejdere udelukkende af konjunkturmæssige årsager og arbejder i stedet aktivt med intern mobilitet og kapacitetsudnyttelse. Det skaber både tryghed for den enkelte og stabilitet i organisationen.

Medarbejderomsætning

Work-life balance

Seniorordning

Vi tilstræber at skabe en rummelig arbejdsplads med plads til mangfoldighed og forskellige generationer. Igennem vores seniorordning beskæftiger vi medarbejdere over 70 år. Vi ser seniorordningen som en afgørende del af vores virksomhedskultur, og det er noget, vores kunder sætter pris på. Det er også med til at styrke den gode kultur, vi værdsætter. Vores seniorordning er designet til at imødekomme behovene hos medarbejdere, der ønsker en ændring i arbejdslivet i seniorårene. Ved udgangen af 2024 var 16 medarbejdere tilknyttet ordningen.

Intern mobilitet og fleksibilitet

Vi støtter vores medarbejderes ønske om udvikling. Ændringer i interesser, geografiske forhold eller livssituation kan gøre, at nogle medarbejdere ønsker at blive rokeret til en anden afdeling eller lokation. Som landsdækkende mæglervirksomhed har vi branchens bedste muligheder for at tilbyde rokeringer internt, hvilket vi ofte gør.

I 2024 blev der gennemført 15 interne rokeringer. Disse rokader skyldtes både stillingsskift og geografiske ønsker og afspejler vores evne til at tilpasse os medarbejdernes livssituationer. Fleksibiliteten er med til at fastholde kompetencer og sikre trivsel på tværs af organisationen.

Koordinatorstruktur og kollegial dækning

Vi har opbygget en struktur, hvor vores koordinatorer arbejder tæt sammen – også på tværs af lokationer. De fungerer som buddys og

holder løbende møder for at sikre, at butikker er dækket ind. Det betyder, at de nemt kan træde til for en kollega ved fx barsel, sygdom eller andet fravær. Den fleksible organisering understøtter både driftssikkerhed og work-life balance.

Arbejdsformer og hjemmearbejde

Størstedelen af vores medarbejdere arbejder med mægleropgaver, som i sagens natur foregår ude af huset. Derfor er hjemmearbejde ikke en udbredt del af hverdagen for denne gruppe. For andre funktioner – som koordinatorer, administrative medarbejdere og ledere – er der i varierende grad mulighed for hjemmearbejde, afhængigt af opgavernes karakter.

En intern medarbejderundersøgelse besvaret af 430 medarbejdere viser, at vores arbejdsstruktur i høj grad afspejler de forskellige faglige roller. Det betyder, at fleksibilitet i vores virksomhed ikke nødvendigvis handler om hjemmearbejde, men om at skabe en arbejdsform, hvor kollegial støtte, intern mobilitet og respekt for livsfaser er i centrum.

Antal gennemsnitlige hjemmearbejdsdage per uge

Vederlag og overenskomster

Vederlag

Vi tilstræber en fair og ansvarlig tilgang til løn og vederlag, som afspejler medarbejdernes funktioner, ansvar og bidrag til virksomheden.

Alle medarbejdere er ansat på individuelle kontrakter, og lønfastsættelsen sker med udgangspunkt i stillingens karakter, erfaring og markedsforhold. Alle mæglere indenfor bolig og erhverv har ens provisionssatser uanset køn og erfaringsniveau.

Som led i vores arbejde med at styrke indsigt i lønforhold har vi for første gang gennemført en opgørelse af gennemsnitlige lønforskelle mellem mandlige og kvindelige ansatte på tværs af udvalgte medarbejdergrupper.

Analysen viser en gennemsnitlig lønforskel på 5% blandt mæglere, mens salgskoordinatorer har en lønforskel på -1%. En negativ lønforskel indikerer, at kvinder i gennemsnit modtager en højere løn end mænd i den pågældende gruppe.

For stabsfunktioner og øvrige medarbejderkategorier er det svært sammenligneligt at opgøre lønniveauet, da denne kategori dækker over en bred vifte af opgaver med stor variation i ansvar, uddannelsesbaggrund og arbejdets karakter. Grundet den store variation under administration er det derfor besluttet at udelade lønforskellen for stabsfunktioner og øvrige medarbejderkategorier i denne opgørelse.

Det er vigtigt at bemærke, at analysen er baseret på gennemsnitligt udbetalt løn og ikke tager højde for opgavetyper eller individuelle aftaler. Resultaterne skal derfor ses som et første skridt i en løbende indsats for at opnå bedre indsigt i virksomhedens lønstruktur.

Overenskomst

Lønforskel mellem mandlige og kvindelige ansatte (procentvis forskel i gns. udbetalt løn) Lønforskel hos mæglerne

hos salgskoordinatorer

I ovenstående lønsammenligning indgår der løndata fra 511 medarbejdere.

Hos EDC Poul Erik Bech er 0% af medarbejderne omfattet af en kollektiv overenskomst. Det afspejler den generelle praksis i ejendomsmæglerbranchen i Danmark, hvor overenskomstdækning ikke er udbredt. Branchen er kendetegnet ved individuelle ansættelseskontrakter, hvor løn- og arbejdsvilkår fastsættes direkte mellem arbejdsgiver og medarbejder.

Der er i Danmark ingen lovpligt til at være dækket af en kollektiv overenskomst, og det er almindeligt, at virksomheder i den private sektor – herunder ejendomsmæglerbranchen – opererer uden formelle overenskomster. I stedet lægges der vægt på fleksible og individuelt tilpassede aftaler, som tager højde for den enkelte medarbejders rolle, erfaring og præstation.

Uddannelse

Fokus på medarbejderudvikling

Vi anser medarbejdernes faglige og personlige udvikling som en hjørnesten i vores forretningsstrategi og samfundsansvar. Vi stræber efter at være den ejendomsmæglervirksomhed i Danmark, der tilbyder de bedste udviklings- og karrieremuligheder.

Vi vurderer, at vi har etableret branchens mest omfattende uddannelses- og efteruddannelsesprogram, som sikrer, at både nye og erfarne medarbejdere kontinuerligt styrker deres kompetencer. Ved udgangen af 2024 beskæftigede vi 276 ejendomsmæglere MDE. Det er et direkte resultat af vores målrettede investering i uddannelse og talentudvikling.

Alle mæglere og koordinatorer er omfattet af Dansk Ejendomsmæglerforenings efteruddannelseskrav, som foreskriver, at den enkelte medarbejder skal

opnå 24 DE-point over en toårig periode, svarende til 12 x 45 min. undervisning årligt.

LEA Ejendomspartner, som beskæftiger en stor gruppe ejendomsadministratorer, er medlem af EjendomDanmark. Her forpligter man sig til at gennemføre minimum 32 timers efteruddannelse pr. medarbejder over en treårig periode – en forpligtelse vi lever fuldt op til.

Vi har desuden en lang række uddannelsesmæssige tiltag, der kommer ud over de officielle krav fra DE og ED.

Derudover har flere medarbejdere individuelle aftaler om ledelsesuddannelser og specialiserede forløb, som understøtter deres karriereudvikling.

Samarbejde med uddannelsesinstitutioner og talentudvikling

Vi har desuden etableret et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, der udbyder grunduddannelsen til ejendomsmæglerfaget. Gennem skolebesøg, praktikforløb og studierelevante deltidsstillinger bidrager vi aktivt til at uddanne og integrere fremtidens ejendomsmæglere. I 2024 afsluttede 10 trainees deres toårige forløb hos os – og 90% af dem blev efterfølgende fastansat. Det vidner om et stærkt og bæredygtigt talentpipeline, hvor gensidig tillid og kendskab danner grundlag for langvarige ansættelser.

Fokus på ESG-kompetencer og bæredygtighed

I takt med den stigende betydning af bæredygtighed og ansvarlig forvaltning har vi også intensiveret vores fokus på ESG-kompetencer. Vi har afholdt tre

specialiserede kurser for medarbejdere med fokus på grundlæggende forståelse af ESG og EUtaksonomien; certificeringsordninger som DGNB, BREEAM, LEED, Svanemærket, WELL og WiredScore; cirkulær økonomi i ejendomsbranchen; lokalplanlægning og bæredygtighedens betydning for ejendommes attraktivitet; samt lovgivning og forvaltningspraksis relateret til ESG

Derudover har vi oprettet en ESG-styregruppe, hvor en af vores medarbejdere har gennemført uddannelse inden for ESG-kompetencer. Disse kompetencer er afgørende for, at vi kan tilbyde vores kunder ydelser som grønne lejekontrakter, ESG-due diligence og udarbejde ESG-rapporter.

Uddannelsestimer i gennemsnit pr. ansat i 2024

Mandlige ansatte

Kvindelige ansatte

Mæglere og koordinatorer: 9 timer

LEA Ejendomspartner: yderligere 10,7 timer

Mæglere og koordinatorer: 9 timer

LEA Ejendomspartner: yderligere 10,7 timer

Menneskerettighedspolitikker

EDC Poul Erik Bech har en formel Code of Conduct, der danner grundlag for virksomhedens sociale, etiske og faglige standarder. Politikken er forankret i internationale retningslinjer som FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FN Global Compacts 10 principper. Den dækker følgende områder:

Børnearbejde: Virksomheden tager klar afstand fra børnearbejde og samarbejder ikke med aktører, der deltager i eller støtter dette.

Tvangsarbejde og menneskehandel: Enhver form for moderne slaveri, tvangsarbejde og menneskehandel er uacceptabel, og virksomheden forpligter sig til at sikre, at sådanne forhold ikke forekommer i egne aktiviteter eller blandt samarbejdspartnere.

Diskrimination: Der tolereres ingen former for diskrimination. Ligeværd og respekt er grundlæggende principper i virksomhedens tilgang til medarbejdere og samarbejdspartnere.

Forebyggelse af arbejdsulykker: Arbejdsmiljøet prioriteres højt gennem ergonomiske arbejdspladser, varierende arbejdsopgaver, lovpligtige arbejdspladsvurderinger og månedlige trivselsmålinger via Trivselskompasset.

Whistleblowerordning: Der er etableret en whistleblowerordning i overensstemmelse med

gældende lovgivning, som giver medarbejdere mulighed for fortroligt at indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af lovgivning eller interne retningslinjer.

Antikorruption: Virksomheden har en nultolerancepolitik over for korruption, bestikkelse og økonomisk støtte til politiske partier. Antikorruption indgår som en integreret del af den interne undervisning, og virksomheden følger relevante lovgivninger og etiske retningslinjer, herunder hvidvasklovgivningen.

Vi har dermed en omfattende og ansvarlig tilgang til menneskerettigheder og arbejdsforhold, understøttet af konkrete politikker og mekanismer, der sikrer implementering og opfølgning i praksis.

Menneskerettighedshændelser

Vi kan bekræfte, at der ikke har været nogen konstaterede hændelser relateret til menneskerettighedskrænkelser i egen arbejdsstyrke. Det omfatter områder som børnearbejde, tvangsarbejde, menneskehandel, diskrimination eller andre alvorlige forhold. Virksomheden har etableret klare politikker og interne processer, der aktivt forebygger sådanne hændelser.

Virksomheden er heller ikke bekendt med nogen bekræftede hændelser i værdikæden blandt berørte lokalsamfund, forbrugere eller slutbrugere. Menneskerettighedspolitikker,

At give tilbage til samfundet – EDC Poul Erik Bech Fondens bidrag og indsats

Socialt ansvar som en del af vores DNA

Hos EDC Poul Erik Bech Fonden er ønsket om at give tilbage til samfundet ikke blot en ambition –det er en grundpille i vores eksistens. Fonden blev etableret med det formål at støtte almennyttige og kulturelle formål, særligt med fokus på børn og unge i udsatte positioner. Gennem overskuddet fra EDC Poul Erik Bech-mæglervirksomhed kanaliseres midler direkte ud i lokalsamfund over hele Danmark, hvor de gør en konkret forskel. Det sociale ansvar er ikke noget, vi påtager os – det er noget, vi er.

I 2024 har fonden videreført og udbygget sit engagement i en lang række projekter, der alle har det til fælles, at de skaber værdi for mennesker og fællesskaber. Vi har støttet foreninger, der arbejder med børn og unge, som har brug for ekstra støtte for at kunne deltage i fritidsaktiviteter, få en god skolestart eller blot opleve tryghed og nærvær i hverdagen. Vores støtte gives direkte til slutbrugeren og prioriterer projekter, hvor frivillige kræfter er drivkraften bag. Vi tror på, at de mest bæredygtige forandringer skabes nedefra – af mennesker, der kender deres lokalområde og brænder for at gøre en forskel.

Målrettet støtte til børn og unge

Et af de mest betydningsfulde samarbejder i 2024 har været med BROEN Danmark, som gennem 33 lokalforeninger hjælper børn fra økonomisk trængte familier med at blive en del af det lokale

foreningsliv. Det handler ikke kun om sport og fritid, men om at give børn adgang til fællesskaber, hvor de kan vokse, udvikle sig og føle sig inkluderet. BROENs frivillige ildsjæle gør en forskel hver dag, og vi er glade for at bidrage med yderligere 1,05 mio. kr. i 2024 til deres arbejde. Vores støtte er med til at sikre, at endnu flere børn får mulighed for at deltage i aktiviteter, der styrker trivsel, selvværd og sociale relationer.

Et andet centralt indsatsområde er projekt Skolestartshjælp, som vi støtter gennem Dansk Folkehjælp. Projektet sikrer, at børn fra udsatte familier får det nødvendige udstyr og tøj til at begynde i skole på lige fod med deres jævnaldrende. En god skolestart er afgørende for barnets trivsel og læring, og vi mener, at ingen børn skal føle sig udenfor pga. familiens økonomi. Med skolestarthjælpen kan barnet selv vælge skoletaske, penalhus, madkasse, læremidler, tøj m.m. – alt sammen med det formål at give barnet en tryg og værdig start på skolelivet. Vores femårige støtte på 6 mio. kr. til projektet gør det muligt at planlægge langsigtet og nå ud til endnu flere børn hvert år. I 2024 er indsatsen blevet videreført med stor effekt.

At give tilbage til samfundet – EDC Poul Erik Bech Fondens bidrag og indsats — fortsat

Kulturelle og kunstneriske aktiviteter

Ud over de sociale indsatser har fonden også et stærkt kulturelt engagement. Siden 2018 er EDC Poul Erik Bech Fondens Kunstpris blevet uddelt til en eller to nyuddannede kunstnere fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Prisen er en anerkendelse af kunstnerisk talent og skal give unge kunstnere et økonomisk og professionelt løft i starten af deres karriere. Vi tror på, at kunsten har en vigtig rolle i samfundet – ikke kun som æstetisk udtryk, men som en kilde til refleksion, dialog og fællesskab. Kunstprisen er en del af vores ambition om at styrke kunstens rolle i samfundet og støtte unge talenter i en afgørende fase af deres virke.

Vores kulturelle engagement kommer også til udtryk i Varde, hvor fonden siden 2017 har bidraget til at gøre byen til et levende udendørs kunstmuseum. I samarbejde med kommunen og lokale aktører har vi doneret over 100 kunstværker til bymidten og Kunsthaven. I 2024 er arbejdet videreført, og vi ser det som en investering i både kulturarv og lokal identitet. Vi tror på, at kunst i det offentlige rum kan være med til at styrke fællesskabet og skabe nye møder mellem mennesker. Vores vision er, at kunsten skal være tilgængelig for alle – ikke kun i de store byer, men også i mindre lokalsamfund, hvor den kan få en særlig betydning.

Langsigtet tænkning

Fondens arbejde er muliggjort af en ejerstruktur, hvor 60% af EDC Poul Erik Bech Holding A/S ejes af fonden, mens resten er fordelt mellem stifteren og hans datter. Strukturen sikrer, at vi kan tænke langsigtet og uafhængigt af kortsigtede økonomiske hensyn. Det betyder, at vi kan prioritere mennesker over profit – også i perioder med økonomisk modvind. Fondens bestyrelse arbejder ulønnet, og vi har en klar ambition om at fastholde og udvikle vores sociale og kulturelle engagement i årene frem. I 2024 uddelte fonden 64 lokale donationer, og vi har allerede intentioner om at fortsætte og udbygge arbejdet i 2025.

Vi ønsker at være en stabil og nærværende støtte for de mange frivillige og foreninger, der hver dag arbejder for at gøre en forskel. Vores fokus vil fortsat være på børn og unge, på fællesskab og på at skabe muligheder for dem, der har færrest. Vi vil også fortsætte med at støtte kunst og kultur, fordi vi tror på, at det er med til at skabe levende og inkluderende lokalsamfund.

Ud over EDC Poul Erik Bech Fonden har stifteren oprettet to yderligere fonde: Ketty og Poul Erik Bechs Almennyttige Fond, som støtter børneinstitutioner, studerende, uheldsramte personer, musiske og kulturelle tiltag og Hjælpefonden, som yder støtte til nuværende og tidligere ansatte, der er endt i vanskelige

situationer. Disse fonde supplerer hovedfondens arbejde og er med til at sikre, at hjælpen når bredt ud – både til samfundet og til dem, der har været en del af virksomheden.

Vi ser frem til at fortsætte vores arbejde i 2025 med samme dedikation og engagement. Vi vil fortsat støtte de initiativer, der skaber glæde og tryghed, da vores donationer gør en forskel.

Virksomhedsledelse

Omfatter VSME’s : C6 — Menneskerettighedspolitikker og -processer

C9 — Kønsfordeling i øverste ledelsesorgan

Virksomhedsledelse

GDPR, Hvidvask og anti-korruptionspolitik

Vi prioriterer overholdelsen af GDPR (General Data Protection Regulation) i vores forpligtelse til at beskytte vores medarbejderes og kunders sikkerhed og rettigheder. Ansvarlig databehandling er en integreret del af vores daglige praksis og et område, vi bruger mange ressourcer på at overholde.

Vi går konsekvent imod enhver form for korruption og økonomisk kriminalitet. Vores virksomhed er bygget på et fundament af integritet, og vi afviser kategorisk bestikkelse, korruption og enhver form for økonomisk svig. Der har ikke været nogen bøder eller domme relateret til korruption og bestikkelse.

Vi stræber efter at opretholde de høje standarder for etisk adfærd og transparens, så vores forretningspraksis altid er i overensstemmelse med vores værdier. Ved at tage afstand fra korruption og sikre, at vores databehandling er ansvarlig, skaber vi et miljø, hvor vores medarbejdere og kunder kan føle sig trygge og sikre i samarbejdet med os.

Whistleblowerordning

Vi følger EDC-gruppens ambition om, at vores virksomhedskultur skal være kendetegnet ved en høj grad af transparens, troværdighed og åbenhed.

I henhold til Lov om Beskyttelse af Whistleblowere (”Whistleblowerloven”), Lov om Forebyggende Foranstaltninger mod Hvidvask og Finansiering af Terrorisme (”Hvidvaskloven”) samt ”Whistleblowerdirektivet” (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter

overtrædelser af EU-retten), er EDC forpligtet til at have en whistleblowerordning, dvs. en ordning, hvor virksomhedens ansatte kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser (både handlinger og undladelser) indenfor bl.a. følgende områder:

- Overtrædelser eller potentielle overtrædelser af Hvidvaskloven.

- Overtrædelser af evt. Tavshedspligter.

- Misbrug af økonomiske midler.

- Tyveri, svig, underslæb, bedrageri og bestikkelse.

- Grove eller gentagende lovovertrædelser.

- Seksuel chikane eller andre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, fx grov chikane, kønsdiskrimination, overfald, vold mv.

Der har i det forgangne år ikke været nogen indberettede sager til whistleblowerordningen.

RICS-certificering

EDC Erhverv Poul Erik Bech blev i 2011 optaget som firmamedlem af organisationen RICS (the Royal Institute of Chartered Surveyors). RICS er en international organisation, der blev stiftet i England i 1868. RICS har ca. 125.000 medlemmer i 146 lande og har til formål at sikre det højest tænkelige faglige niveau, tilknyttet meget stærke krav om etik og moral i udøvelsen af medlemmernes virke. Vores RICS-certificering er en bekræftelse af, at vi lever op til de skarpeste internationale krav til ”excellence and integrity” i rådgivningen. Det betyder, at danske såvel som internationale kunder trygt kan komme til os, fordi de ved, at vi lever op til de højeste etiske og faglige krav, der stilles til en moderne, internationalt orienteret mæglervirksomhed.

Ledelsesstrukturen i koncernen

Bolig

Ejendomsmægleraktieselskabet Poul Erik Bech

Fire bestyrelsesmedlemmer

Ledelse:

• En CEO

• To underdirektører

• 75 boligbutikker med afdelingsledere og partnerstruktur

• Stabsfunktioner med afdelingsledere

EDC Poul Erik Bech

Holding A/S

Tre bestyrelsesmedlemmer

Erhverv

Holdingselskabet Poul Erik Bech Erhverv A/S

Syv bestyrelsesmedlemmer

Ledelse:

• En CEO

• En COO

• 20 erhvervscentre med afdelingsledere og partnerstruktur

• Stabsfunktioner med afdelingsledere

LEA Ejendomspartner A/S

Fire bestyrelsesmedlemmer

Ledelse:

• En CEO

• En afdelingsleder pr. lokation

Ejendomme

Ejendomsselskabet PEB ApS

Ingen bestyrelsesmedlemmer

Ledelse:

• En ejendomschef

Jane Bech & Poul Erik Bech PEBJB Holding A/S

Virksomhedsledelse — fortsat

Ledelsesstruktur

Koncernen er ejet af EDC Poul Erik Bech Fonden og det private holdingselskab PEBJB

Holding A/S. Kombinationen af fondsejerskab og privat ejerskab sikrer et langsigtet og værdibaseret perspektiv på virksomhedens udvikling. De operationelle selskaber inden for bolig, erhverv, ejendomsadministration og ejendomsinvestering er hver især organiseret med egne ledelsesteams og bestyrelser. Det understøtter en decentral beslutningsstruktur med stærk lokal forankring og sikrer, at strategiske og driftsmæssige beslutninger træffes tæt på de markeder og kunder, de vedrører.

Kønssammensætning i ledelsen

Det er for os et grundlæggende princip, at ledelses- og bestyrelsesposter besættes ud fra faglige kvalifikationer, erfaring og evne til at bidrage til virksomhedens udvikling. Udvælgelsen sker uafhængigt af køn og med fokus på at sikre den bedst mulige sammensætning af kompetencer. Den aktuelle opgørelse viser, at der er forskelle i kønsrepræsentationen på tværs af koncernens ledelsesniveauer, herunder også i bestyrelsen for EDC Poul Erik Bech Holding A/S. Vi følger udviklingen i kønsfordelingen med opmærksomhed og arbejder aktivt for, at vores ledelsesstruktur afspejler virksomhedens værdier og understøtter en inkluderende kultur, hvor alle vurderes på lige vilkår.

Fondsledelse

EDC Poul Erik Bech Fonden følger Erhvervsstyrelsens anbefalinger for god fondsledelse, som er rettet mod erhvervsdrivende fonde og har udfyldt et skema til ”Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens § 77 a”. Troværdighed skal kendetegne EDC Poul Erik Bech Fonden, og det ønsker vi at opnå med gennemsigtighed om fondens arbejde. Derfor er det muligt at læse om alle fondens projekter på hjemmesiden og også ofte i pressen.

Forretnings- og produktgrupper

Vi har implementeret en effektiv praksis for at fremme samarbejde, videndeling og problemløsning på tværs af vores forskellige afdelinger og erhvervscentre i hele Danmark. Det opnår vi ved at oprette forretnings- og produktgrupper, der hyppigt mødes. Møderne fungerer som vigtige platforme for vores teams til at udveksle værdifulde erfaringer og ”best practice”. Her har vores medarbejdere mulighed for at dele rådgivning og diskutere konkrete sager for at finde de bedst mulige løsninger. Vores ledelse drager aktivt fordel af de input og anbefalinger, der kommer ud af disse møder, og de anvender disse indsigter til at træffe beslutninger, der påvirker vores virksomheds fremtidige kurs. Vores forretnings- og produktgrupper er afgørende for vores beslutningsproces og spiller en stor rolle i at forme vores virksomheds retning og succes.

Kønsdiversitet i bestyrelsen - EDC Poul Erik Bech Holding A/S

Kønsdiversitet på ledelsesniveau

Regnskabspraksis

ESG-opgørelse

Opgørelsen er bygget op om basismodulet og udvidet modul i den frivillige bæredygtighedsrapporteringsstandard (VSME) for SMV’er. Det følger derfor standardens praksisser for, hvordan datapunkter skal opgøres på de parametre, som vurderes relevante at medtage i rapporteringen. Afgrænsningen for opgørelsen er den operationelle kontrolmetode, da EDC Poul Erik Bech kontrollerer den daglige drift i sin organisation og derfor har direkte kontrol over alle aktiviteter ved virksomhedsdrift.

Klimaregnskab

Til klimaregnskabsdelen med energiforbrug og CO₂e-udledninger er Greenhouse Gas (GHG)Protokollen anvendt, herunder opgørelseskategorier inden for de forskellige scopes og de bagvedliggende principper, der stiller krav til klimaregnskaber om at være relevante, komplette, konsistente, transparente og præcise.

Klimapåvirkninger

Rapporteringen af klimapåvirkningen i årets ESGopgørelse omfatter direkte energiforbrug (Scope 1), indirekte energiforbrug (Scope 2) og værdikædens indirekte forbrug – alle opgjort i CO₂-ækvivalenter. Beregningen er baseret på energiforbrug og emissionsfaktorer. CO₂eintensiteten er opgjort som forholdet mellem klimapåvirkning og parametre som omsætning og antal ansatte. Scope 2 er beregnet både lokations- og markedsbaseret. Den

lokationsbaserede metode tager udgangspunkt i eludledninger i den relevante kommune, mens den markedsbaserede tager højde for køb af certifikater og landsgennemsnitlige markedsbaserede udledninger.

Klimapåvirkninger i Scope 1

Påvirkninger i Scope 1 stammer fra kategorien "Tekniske installationer", som omfatter forbrænding af olie og naturgas på lokationen. Hos EDC anvendes disse energikilder primært til rumopvarmning. Klimapåvirkningen beregnes ved at multiplicere energiforbruget med en emissionsfaktor, som angiver udledningen pr. energienhed. Emissionsfaktorer og brændværdier til enhedskonverteringer stammer fra Obligatoriske standardforudsætninger af 10. januar 2024 fra Energistyrelsen.

Lokationsbaserede klimapåvirkninger i Scope 2

Forbruget i Scope 2 omfatter el og fjernvarme. Ved opgørelse af udledningen efter den lokationsbaserede metode anvendes en specifik emissionsfaktor for hver lokation, baseret på den kommune, hvor lokationen er placeret. Emissionsfaktorerne, som angiver udledning pr. energiforbrug, fremgår af Energinets miljødeklaration. Udledningen relateret til elforbrug beregnes ved at multiplicere det samlede elforbrug på den enkelte lokation med den tilhørende emissionsfaktor. For fjernvarme anvendes en tilsvarende metode, hvor udledningen beregnes ud fra energiforbruget og

en emissionsfaktor, der afhænger af det fjernvarmeværk, som leverer varme til lokationen. Disse faktorer fremgår af de respektive fjernvarmedeklarationer.

Datakvalitet

Datakvaliteten er afgørende for klimaregnskabets retvisning og anvendelighed. I opgørelsen vurderes datakvaliteten som moderat, da der er forskel i præcisionen af de anvendte datakilder. Elforbruget er baseret på konkrete målinger, hvilket giver høj nøjagtighed. Til gengæld er forbruget af fjernvarme, naturgas og olie opgjort ud fra fakturaer og årsopgørelser, som generelt er mindre præcise. For enkelte lokationer har data for fjernvarme været utilstrækkelige eller helt manglet, hvilket har nødvendiggjort estimeringer.

Det medfører usikkerhed og vil være et centralt fokusområde i arbejdet med at forbedre datakvaliteten.

Miljø

For de resterende opgørelsespunkter i miljørapporteringen er data indhentet, hvor det har været tilgængeligt. Det gælder primært for EDC’s hovedkontor og i mindre grad for egne lokationer. Pga. begrænset datatilgængelighed er opgørelsen ikke fuldt dækkende. Der skal derfor fremadrettet arbejdes systematisk med at indsamle data fra lokationer, hvor det aktuelt mangler og udarbejdes kvalificerede estimater, hvor data ikke kan fremskaffes, for at sikre en mere retvisende og konsistent opgørelse.

Social og Governance

Data til de sociale og governance-relaterede rapporteringsområder er indsamlet af EDC Poul Erik Bech for at opfylde de vurderede relevante krav i både basis- og udvidet modul i VSMEstandarden. Derudover er der foretaget yderligere opgørelser under de sociale datapunkter, da virksomheden har en række relevante initiativer, som vurderes væsentlige at inkludere. Det omfatter bl.a. medarbejderfastholdelse, work-life balance, medarbejdertilfredshed og EDC Poul Erik Bech Fondens arbejde og bidrag til samfundet.

I den nuværende ESG-opgørelse har virksomheden valgt at opgøre lønforskellen for mæglere og salgskoordinatorer, da disse funktioner vurderes som de mest direkte sammenlignelige. For at sikre et mere retvisende billede af lønforholdene i hele organisationen, anbefaler NGS, at opgørelsen udvides til at omfatte samtlige stillingskategorier, der indgår i rapporteringen. Det kan fx ske ved at inkludere administrative funktioner i analysen eller ved at supplere med en samlet opgørelse af lønforskelle på koncernniveau for at omfatte alle.

Udarbejdet for EDC Poul Erik Bech Holding A/S

Bremerholm 29 1069 København K

CVR-nr.: 36456396 +45 33 30 10 00 www.poulerikbech.dk

Udarbejdet af Nordic Green Solutions A/S Randersvej 2A

8600 Silkeborg

CVR-nr.: 42832146

+45 86837483

www.ngs.dk

Bilag – Datterselskaber medtaget i rapporteringen

Datterselskaber der indgår i denne ESG-opgørelse

Navn på datterselskab Registreret adresse på datterselskab

Ejendomsmægleraktieselskabet Poul Erik Bech

EDC Poul Erik Bech, Næstved A/S

EDC Poul Erik Bech, Sønderborg A/S

EDC Poul Erik Bech, Guderup A/S

EDC Poul Erik Bech, Allerød A/S

EDC Torben Larsen A/S

EDC Poul Erik Bech, Randers A/S

Bremerholm 29, 1069 København K

Bremerholm 29, 1069 København K

Bremerholm 29, 1069 København K

Bremerholm 29, 1069 København K

Bremerholm 29, 1069 København K

Frederiksberggade 11, 8600 Silkeborg

Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Tune A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Køge A/S

EDC Poul Erik Bech, Faxe ApS

EDC Poul Erik Bech, Vordingborg A/S

EDC Poul Erik Bech, Vanløse A/S

EDC Poul Erik Bech, Rødovre A/S

Bremerholm 29, 1069 København K

Bremerholm 29, 1069 København K

Bremerholm 29, 1069 København K

Bremerholm 29, 1069 København K

Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Silkeborg A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Helsingør A/S

Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Viborg A/S Bremerholm 29, 1069 København K

Datterselskaber der indgår i denne ESG-opgørelse

Navn på datterselskab

EDC Poul Erik Bech, Rødby A/S Bremerholm 29, 1069 København K EDC Poul Erik Bech

Registreret adresse på datterselskab

EDC Poul Erik Bech, Hørsholm A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Falkoner Alle A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Frederikssund A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Karrebæksminde A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Gl. Kongevej A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Godthåbsvej A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Aalborg A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Roskilde A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Odense C A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Aabenraa A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Holmbladsgade A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Slagelse A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Gentofte A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Maribo A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Greve A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Rødekro A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Esbjerg og Hjerting A/S Bremerholm 29, 1069 København K

Bilag – Datterselskaber medtaget i rapporteringen

Datterselskaber der indgår i denne ESG-opgørelse

Navn på datterselskab Registreret adresse på datterselskab

EDC Poul Erik Bech, Syndbyvester Plads A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Ørestad A/S

EDC Poul Erik Bech, Hedehusene A/S

EDC Poul Erik Bech, Vallensbæk A/S

EDC Poul Erik Bech, Ishøj A/S

EDC Købermægler 1 ApS

EDC Poul Erik Bech, Valby A/S

EDC Poul Erik Bech, Hvidovre A/S

EDC Poul Erik Bech, Jyllinge A/S

EDC Poul Erik Bech, Holbæk A/S

EDC Poul Erik Bech, Risskov A/S

EDC PEB AM Holding A/S

EDC Poul Erik Bech/Arne Madsen, Brønshøj

A/S

EDC Poul Erik Bech, Ballerup A/S

Bremerholm 29, 1069 København K

Bremerholm 29, 1069 København K

Bremerholm 29, 1069 København K

Bremerholm 29, 1069 København K

Bremerholm 29, 1069 København K

Bremerholm 29, 1069 København K

Bremerholm 29, 1069 København K

Bremerholm 29, 1069 København K

Bremerholm 29, 1069 København K

Bremerholm 29, 1069 København K

Bremerholm 29, 1069 København K

Bremerholm 29, 1069 København K

Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Nørrebro A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Herlev A/S Bremerholm 29, 1069 København K

Datterselskaber der indgår i denne ESG-opgørelse

Navn på datterselskab

EDC Poul Erik Bech, Virum ApS Bremerholm 29, 1069 København K EDC Poul Erik Bech

Registreret adresse på datterselskab

EDC Poul Erik Bech, Lyngby ApS Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Dalum ApS Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Næsby ApS Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Middelfart ApS Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Hundested A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Langeland A/S Bremerholm 29, 1069 København K

Holdingselskabet Poul Erik Bech Erhverv A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Erhverv Poul Erik Bech, Hillerød A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Erhverv Poul Erik Bech Trekantområdet, Kolding A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Erhverv PEB Aalborg Holding A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg P/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Erhverv Poul Erik Bech, København P/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Erhverv Poul Erik Bech, Fyn A/S Bremerholm 29, 1069 København K

La Cour & Lykke A/S Vingårdstræde 13, 1070 København K

EDC Poul Erik Bech, Taastrup P/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Erhverv Poul Erik Bech/Ibo, Herlev A/S Bremerholm 29, 1069 København K

Bilag – Datterselskaber medtaget i rapporteringen

Datterselskaber der indgår i denne ESG-opgørelse

Navn på datterselskab Registreret adresse på datterselskab

EDC Erhverv Poul Erik Bech Trekantområdet,

Vejle A/S

Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Erhverv Poul Erik Bech, Silkeborg A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Erhverv Poul Erik Bech, Sønderjylland

P/S

Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Erhverv Poul Erik Bech, Sjælland A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Erhverv Poul Erik Bech, Næstved A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Erhverv Poul Erik Bech, Roskilde A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Erhverv Poul Erik Bech, Slagelse A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Erhverv Poul Erik Bech, Køge A/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech, Herning P/S Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Landbrug Poul Erik Bech P/S

Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aarhus P/S Bremerholm 29, 1069 København K

Komplementarselskabet PEB ApS

LEA Ejendomspartner A/S

FBU Invest ApS

IT2REAL ApS

Bremerholm 29, 1069 København K

Bremerholm 31, 1069 København K

Birkevænget 7, 3050 Humlebæk

Bremerholm 29, 1069 København K

Ejendomsselskabet PEB ApS Dybensgade 6, 1071 København K

Datterselskaber der indgår i denne ESG-opgørelse

Navn på datterselskab

Registreret adresse på datterselskab

EDC Poul Erik Bech, Gilleleje Bremerholm 29, 1069 København K

EDC Poul Erik Bech Holding

Bilag – Oversigt over lokationer

Sted Adresse

Bremerholm 29

Bremerholm 31 st. th.

Bremerholm 29

Bremerholm 31 st. th.

Bremerholm 31 2. sal Bremerholm 31 2. sal

Bremerholm 31 3. sal Bremerholm 31 3. sal

Kbh City Bremerholm 29

Godthåbsvej Godthåbsvej 117

Gl. Kongevej 135 Gl. Kongevej 135

Falkoner Alle Falkoner Allé 58

Østerbro Ndr. Frihavnsgade 41

Valby Ålholmvej 1

Nørrebro Nørrebrogade 230

Holmbladsgade 34 Holmbladsgade 34

Ørestad Ørestads Boulevard 61C, st.th.

Albertslund Bytorvet 31

Hedehusene Hovedgaden 502

Hvidovre Strandmarksvej 11

Solrød Solrød Center 63

Brønshøj Frederikssundsvej 211

Vanløse Jernbane Allé 77

Ishøj Vejlebrovej 114

Herlev Marielundvej 41, 1. th.

Gentofte Gentoftegade 72

Virum Grønnevej 79

Søborg Søborg Hovedgade 136

København K

København K

K

København K

København K

Frederiksberg C

Frederiksberg

København Ø

Valby

2200 København N

2300 København S

2300 København S

2620 Albertslund

2640 Hedehusene

12.58357

12.58380

12.58380

12.58357

12.51941

12.54055

12.53717

12.58200

12.48981

55.70051, 12.53955

55.66483, 12.60586

55.63328, 12.58165

55.65627, 12.35459

55.64973, 12.19929

2650 Hvidovre Danmark 55.62845, 12.48656

2680 Solrød Strand Danmark 55.53317, 12.21937

2700 Brønshøj Danmark 55.70581, 12.49005

2720 Vanløse

2635 Ishøj

55.69041, 12.48791

55.61208, 12.36270

2730 Herlev Danmark 55.71500, 12.42946

2820 Gentofte

2830 Virum

2860 Søborg

55.74542, 12.54071

55.79396, 12.47262

55.73806, 12.50807

Bilag – Oversigt over lokationer

Sted Adresse

Sundbyvester Plads Sundbyvester Plads 2 2300 København S

Ballerup Centrumgaden 4 2750 Ballerup

Taastrup Taastrup Hovedgade 115 2630 Taastrup

Helsingør Stengade 70

Frederiksværk Torvet 4

Frederiksværk

Hundested Nørregade 28 3390 Hundested

Hilerød Søndre Jernbanevej 18D

12.61347

12.36081

12.29959

12.61414

12.02267

11.85058

Hillerød

12.30691 Frederikssund Ny Østergade 1A

Stenløse Byvej 29

12.06245

Stenløse

55.76862, 12.20181 Tune Tune Center 8B

Roskilde Frederiksborgvej 65A

Roskilde

Faxe Vinkældertorvet 4 4640 Faxe

Køge Bjerggade 2B 4600 Køge

Slagelse Bolig Korsørvej 2

4200 Slagelse

Næstved Østergade 2 4700 Næstved

Vordingborg Valdemarstorvet 1 4760 Vordingborg

Nakskov Vejlegade 3

Rødby Havnegade 9, Rødbyhavn

Nyborg Korsgade 11

Odense C Vestre Stationsvej 25

Odense M Hjallesevej 116

Dalum Dalumvej 45

Næsby Bogensevej 53

Middelfart Odensevej 34

4900 Nakskov

4970 Rødby

5800 Nyborg

Odense C

5230 Odense M

5250 Odense SV

5270 Odense N

5500 Middelfart

12.17762

55.65214, 12.08536

55.25732, 12.11973

55.45845, 12.18546

55.39720, 11.33960

11.76038

55.01097, 11.90740

54.83051, 11.13423

54.65934, 11.35453

10.79018

10.36976

10.39604

10.37108

10.35913

9.74284

Bilag – Oversigt over lokationer

Sted Adresse

Langeland Østergade 60

5900 Rudkøbing

Kolding Bolig Jernbanegade 25 6000 Kolding

Aabenraa Rådhusgade 6

6200 Aabenraa

Rødekro Hærvejen 49 6230 Rødekro

Sønderborg Augustenborg Landevej 1 6400 Sønderborg

Esbjerg Kirkegade 9 6700 Esbjerg

Hjerting Gl. Guldagervej 9 6710 Esbjerg V

Herning Østergade 14 7400 Herning

Vejle Dæmningen 41A, 1 7100 Vejle

Erhverv Aarhus Rådhuspladsen 3, mezz.

Risskov Ndr. Strandvej 90

Højbjerg Rosenvangs Alle 145

Silkeborg Østergade 28

Torben Larsen Bolig Frederiksberggade 11

Viborg Vestergade 24 - Nytorv

Randers Dytmærsken 18

8000 Aarhus C

8240 Risskov

8270 Højbjerg

8600 Silkeborg

8600 Silkeborg

8800 Viborg

8900 Randers C

Aalborg Vesterbro 101 9000 Aalborg

Nørresundby Torvet 1

Skagen Sct. Laurentii Vej 63 C

Rødovre Jyllingevej 155

Vallensbæk Strand Vallensbæk Strandvej 286

Greve Hundige Strandvej 197

Lyngby Jernbanevej 15A

Hørsholm Usserød Kongevej 14

9400 Nørresundby

9900 Frederikshavn

2610 Rødovre

2665 Vallensbæk Strand

2670 Greve

2800 Kongens Lyngby

2970 Hørsholm

54.93517, 10.71625

55.49017, 9.47746

55.04308, 9.41991

55.06937, 9.33518

54.91991, 9.80966

55.46566, 8.44887

55.52346, 8.35525

56.13587, 8.97776

55.71020, 9.53590

56.15334, 10.20346

56.19797, 10.25363

56.12172, 10.18844

56.17029, 9.55306

56.16361, 9.55132

56.45050, 9.40924

56.45946, 10.04029

57.05081, 9.91605

57.05843, 9.92309

57.72170, 10.58757

55.69159, 12.46337

55.61844, 12.38518

55.58500, 12.31977

55.77058, 12.50002

55.88263, 12.49862

Bilag – Oversigt over lokationer

Allerød Amtsvej 2

12.35666 Holbæk Labæk 10

Heddinge Algade 19

Gilleleje Gilleleje Hovedgade 17

Glostrup Nørre Allé 6, Glostrup

Jyllingecentret

Roskilde Støden 9

12.30757

Bilag – Oversigt over emissionsfaktorer

Bilag – Oversigt over emissionsfaktorer

2.2

Bilag – Oversigt over emissionsfaktorer

2.2

Bilag – Oversigt over emissionsfaktorer

2.2

Bilag – Oversigt over emissionsfaktorer

2.2

Miljødeklaration for fjernvarme - HOFOR

2.3 Fjernvarme Albertslund

2.3

2.3

2.3 Fjernvarme Vestforbrænding

2.3 Fjernvarme Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.

2.3

Bilag – Oversigt over emissionsfaktorer

2023 (Miljødeklaration HØK 2023 230124.xlsx)

2023 - Hillerød Varme A_S)

Fjernvarmedeklaration 2024 - Allerød Kommune (AK Fjernvarme:

2.3

2.3

kg/MWh 2024 (Fjernvarmedeklaration 2024 - R\370dby Varmev\346rk) 2.3 Fjernvarme Middelfart Fjernvarme

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.